En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

grundtvigianismen skal ses. 53 Grundtvigs inspirationskilder var blandt andet den romantiske og
nationale forestillingsverden, og således lagde han i særdeleshed vægt på det danske og folkelige. 54
I 1825 indledte Grundtvig sin ”kirkekamp” med sin ”mageløse opdagelse”, hvor han kritiserede
rationalismen og erkendte, at kristendommens grundlag ikke var Biblen men trosbekendelsen. 55
Trosbekendelsen, og ikke Biblen, var det rette Guds ord, og genfødselen skete i dåben, ikke i
omvendelsen. 56 Disse tanker blev senere kernen i grundtvigianismen. Grundtvig mente desuden, at
der skulle være mulighed for frelse og omvendelse efter døden, og således var dåben det primære
hos grundtvigianerne, hvorimod omvendelse og helliggørelse var det centrale hos Indre Mission.
Ligeledes skulle der være en forening af sjæl og legeme, således at der var en sammenhæng og
kontinuitet mellem det jordiske og det himmelske, og også her var dette en modsætning til
missionsfolkene, der netop fokuserede på bruddet mellem det jordiske og det himmelske, således at
der ingen sammenhæng var mellem det sjælelige og det jordiske liv. 57
Første gang, der var tale om en egentlig grundtvigsk gruppering, var, da en lille kreds fra 1825
samledes om udgivelsen af ”Theologisk Maanedsskrift”, hvis mål var at bekæmpe den
rationalistiske teologi.
I 1830’erne fremkom Grundtvig med sine folkelige tanker, og det var for ham afgørende, at det
folkelige kom før det kirkelige: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig angreb
vanekristendommen, og ønskede en kirkelig og folkelig fornyelse, og det var disse ideer, som de
første grundtvigske præster og tilhængere arbejdede for. 58 I de følgende år sluttede flere og flere sig
til de grundtvigske tanker, og især unge præster arbejdede for at udbrede Grundtvigs idéer. Det
primære for Grundtvig og hans tilhængere var den kirkelige frihed, eksempelvis sognebåndsløsning,
det vil sige, at enhver skulle have ret til frit at vælge sig en præst udenfor eget sogn, ligesom den
folkelige oplysning var i fokus, idet det var nødvendigt at folk var oplyste for at de kunne udvikle
sig. 59
Fra 1840’erne blev grundtvigianismen til en både folkelig- og præstelig bevægelse, der holdt
store folkemøder rundt om i det danske land. 60 Idealet for grundtvigianerne var frie menigheds- og
53 Thyssen, 1979, p. 32.
54 Lauridsen, 1984, p. 156.
55 Skovmand, 1951, p. 36ff; Zerlang, 1976, p. 167.
56 Balling, 1979, p. 224.
57 Zerlang, 1976, p. 169ff.
58 Thyssen, 1979, p. 32.
59 Skovmand, 1951, p. 36ff.
60 Sanders, 1995, p. 64.
24