En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

5.2. Vækkelserne – en introduktion til 1800-tallets religiøse rørelser
5.2.1. De gudelige forsamlinger
Det 19. århundrede i Danmark var på mange fronter en brydningstid, og ikke mindst i forholdet
mellem kirke og stat blev der sat skel, ligesom brydningerne mellem den lutherske ortodoksi og
pietismen blev aktuelle. Pietismen fordrede en personlig omvendelse og individets tilegnelse af
troen, hvilket stod i skarp kontrast til de ortodokse præsters udlægning af Biblens tekst, der
forventedes tilegnet af en passivt lyttende menighed.
De første gudelige vækkelser opstod i Danmark i 1820’erne og 1830’erne og havde tilknytning
til den tidlige pietistiske bevægelse. Vækkelserne, der primært var ledet af lægmænd, især
husmænd, bønder og håndværkere, adskilte sig fra tidligere tiders kristendom ved at de deltagende
nu selv tog hånd om og initiativ til at samles om deres egen religiøsitet. De rammer, som præsten og
kirken hidtil havde sat, var ikke længere nok. Lægmændene etablere nu egne regler og principper
for, hvordan de udøvede deres kristendom, hvilket gejstligheden af indlysende årsager ikke så med
milde øjne på. Vækkelserne afspejlede således en fælles opposition til den rationalistiske lære og
statskirken. På samme måde var vækkelserne et udtryk for den proces, som samfundet havde
undergået i de foregående årtier, hvor befolkningens egen selvbevidsthed og ansvar for troen var
tiltaget i løbende vekselvirkning med den omfattende samfundsforandring.
Et eksempel på de gudelige vækkelser var ”de stærke jyder” i områderne omkring Vejle og
Horsens, hvor lokale bønder angreb de rationalistiske præster. Ligeledes på Fyn greb de gudelige
forsamlinger om sig med ”den fynske vækkelse” på Kertemindeegnen.
I de tidlige vækkelser var der ingen tydelige klassemæssige modsætninger, og både kvinder og
mænd såvel som unge og gamle sluttede sig til rørelserne. Men fra 1840’erne sås de første tegn på
klassemæssige modsætninger inden for vækkelsesbevægelsen, idet den splittedes i to
hovedretninger: Grundtvigianismen og Indre Mission. 52
5.2.2. Grundtvigianismen
N. F. S. Grundtvig (1783-1872) ønskede at skabe bevægelse i det danske folk samt ”genoplive den
kristne menighed i Danmark”, og det er med udgangspunkt i disse tanker, at udviklingen af
52 Skovmand, 1951, p. 10ff.; Wåhlin, 1979, p. 130ff.
23