En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

sektor. 46 Således var situationen også i Herning, der havde en selvstændig økonomi, men samtidig
var afhængig af oplandet og dennes befolkning, ligesom byen var præget af et dobbelt ideologisk
system, der kendetegnedes ved missionsfolkenes og grundtvigianernes særegne kultursystemer og
vekselvirkningen herimellem.
Mange af de nye bevægelser tilbød en ny form for social organisering, der afløste det
traditionelle samfunds laug- og landsbyfællesskab. Der blev rum for en mere selvstændig
stillingstagen og handlen, og folk erkendte, at det nu var muligt at ændre og forbedre sine
livsbetingelser, og foreningerne var et vigtigt redskab i denne proces: 47
”Foreningsformen var velegnet til ikke blot at skabe nye netværk, relationer og
alliancer mellem de nye borgere, den var også velegnet til at virkeliggøre nye
projekter.” 48
Især i de voksende byer, herunder stationsbyerne, fik foreningsformen således en afgørende
betydning, idet foreningerne knyttede de mange tilflyttere sammen i nye fællesskaber. Foreningerne
blev et instrument til at organisere stationsbyen, og ifølge Sidsel Eriksen fik foreningsdannelserne
så omfattende en betydning for livet i mange stationsbyer, at stationsbyen kan kaldes for et
foreningsstyret samfund. 49 Et foreningstilhørsforhold kunne give det enkelte menneske et fast
holdepunkt i en ellers usikker tilværelse. Mange mennesker var prægede af rodløshed og uro
grundet de omfattende samfundsændringer, og stationsbyerne var for mange tilflyttere
uoverskuelige og kaotiske. Dette medførte sociale og identitetsmæssige vanskeligheder for utallige
mennesker, og netop foreningsformen kunne være en løsning på disse problemer. 50
Sammenfattende kan det således konkluderes, at de folkelige bevægelser mentalt og
bevidsthedsmæssigt ændrede livssynet og samfundssynet hos mange borgere. De omfattende
samfundsforandringer samt opkomsten af de talrige bevægelser vækkede folks interesse for politik,
oplysning og kultur, og skabte nye normer og livsværdier, og foreningerne blev et redskab til
virkeliggørelse af disse nye tanker og ideer. 51
46 Wåhlin, 1982, p. 111.
47 Gundelach, 1988, p. 95.
48 Eriksen, 1996, p. 375.
49 Eriksen, 1996, p. 36.
50 Lauridsen, 1984, p. 161.
51 Lauridsen, 1986, p.32f.
22