17.07.2013 Views

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

evægelser var, at <strong>de</strong> opstod som følge <strong>af</strong> <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer, <strong>de</strong>r førte til et<br />

bevidsthedsmæssigt skred hos store <strong>de</strong>le <strong>af</strong> befolkningen. 39<br />

Samfundsforandringerne begyndte for alvor tilbage i 1780’erne med landboreformerne,<br />

udskiftningen og opløsningen <strong>af</strong> landsbyfællesskabet samt stavnsbån<strong>de</strong>ts ophævelse. Men <strong>de</strong>t var<br />

først <strong>omkring</strong> midten <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>, at bevægelserne begyndte at spille en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> rolle i<br />

samfun<strong>de</strong>t. Årene <strong>omkring</strong> 1840 danne<strong>de</strong> et skel i Danmark, i<strong>de</strong>t lan<strong>de</strong>t da trådte ind i en stærk<br />

vækst, <strong>de</strong>r dog blev <strong>af</strong>brudt i flere omgange. Ikke <strong>de</strong>sto mindre var væksten en realitet, <strong>de</strong>r var<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i alle <strong>de</strong>le <strong>af</strong> samfun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n økonomiske, <strong>de</strong>mogr<strong>af</strong>iske og institutionelle<br />

sfære. 40 Væksten hav<strong>de</strong> baggrund i industrialiseringen i udlan<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r påvirke<strong>de</strong> Danmark gunstigt,<br />

ligesom <strong>de</strong>n generelle landbrugsudvikling og begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> industrialisering herhjemme hav<strong>de</strong><br />

betydning. På samme må<strong>de</strong> var <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong> mobilitet og vandringen fra land til by samt<br />

teknologifremskridtene med blandt an<strong>de</strong>t etableringen <strong>af</strong> jernbanenettet sær<strong>de</strong>les <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for<br />

lan<strong>de</strong>ts vækst og udvikling. 41 Ligele<strong>de</strong>s blev marke<strong>de</strong>t liberaliseret med næringsloven i 1857/1862,<br />

og efter at købstæ<strong>de</strong>rnes monopol på han<strong>de</strong>l og håndværk nu var brudt, blev <strong>de</strong>r mulighed for en ny<br />

byudvikling på lan<strong>de</strong>t. Udviklingen <strong>af</strong> stationsbyerne var et <strong>af</strong> mange resultater her<strong>af</strong>. 42 Den<br />

<strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> politiske ændring skete med indførelsen <strong>af</strong> Grundloven i 1849, hvor enevæl<strong>de</strong>n blev<br />

<strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet, og hvor forenings- og religionsfrihed blev en realitet. 43<br />

Vagn Wåhlin påpeger, at et særligt træk ved <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer i 1800-tallets<br />

Danmark var udviklingen <strong>af</strong> et dobbelt-økonomisk system, <strong>de</strong>r netop ty<strong>de</strong>liggjor<strong>de</strong> forskellene<br />

mellem land og by og <strong>de</strong>rmed også skellene mellem <strong>de</strong> forskellige befolkningsgrupper. 44 Ifølge<br />

Wåhlin un<strong>de</strong>rgik agrarsektoren og urbansektoren hver sin særegne og selvstændige økonomiske<br />

udvikling samtidig med, at <strong>de</strong>r løben<strong>de</strong> foregik et stadigt vekselspil mellem <strong>de</strong> to sektorer. 45<br />

Si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t dobbelt-økonomiske system udvikle<strong>de</strong>s også et dobbelt<br />

i<strong>de</strong>ologisk og kulturelt system med eget særegent ver<strong>de</strong>nsbille<strong>de</strong> og kultursystem. Netop Indre<br />

Mission og grundtvigianismen er eksempler på to forskelligarte<strong>de</strong> enhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> i et vekselspil<br />

med hinan<strong>de</strong>n med hver sin særegne kultur og organisering i bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>n urbane og <strong>de</strong>n agrare<br />

39 Lauridsen, 1984, p. 153.<br />

40 Hyldtoft, 1999, p. 9.<br />

41 Hyldtoft, 1999, p. 55.<br />

42 Eriksen, 1996, p. 25.<br />

43 Hvidt, 1993, p. 95.<br />

44 Jeg har valgt at medtage <strong>de</strong>tte aspekt for netop at ty<strong>de</strong>liggøre og un<strong>de</strong>rstrege, at <strong>de</strong>r var en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> distinktion<br />

mellem <strong>de</strong> to områ<strong>de</strong>r, hvorfor jeg mener, at <strong>de</strong>t er <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> at skelne mellem urban- og agrarsektoren, såvel som<br />

disses forskellige befolkningsgrupper.<br />

45 Wåhlin, 1979, p. 134f.<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!