En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

vedholdende og har fået fastere rammer omkring arbejdsgangen. Idéerne er blevet mere præcise
med færre tilfældige og målløse tiltag, og organiseringen er blevet klarere med et tydeligt regelsæt
såvel som taktik og disciplin.
I den tredje fase af de folkelige bevægelsers udvikling er foreningerne efterhånden blevet
institutionaliseret med en fast struktur og ledelse. De fleste mål, de involverede har kæmpet for, er
nu opnået, og de eventuelle oppositionelle kræfter, der tidligere var til stede, er sandsynligvis
forsvundet eller blevet integreret i det omgivende samfund. Denne fase er ofte præget af træghed og
inerti, fordi de fleste mål nu er indfriet. I tredje fase opretter mange foreninger desuden
ungdomsorganisationer for at skabe kontinuitet og oplære kommende generationer i foreningens
virke og livssyn. Derudover er fællesskabet og den stærke gruppefølelse altafgørende for
foreningens videre eksistens.
Ifølge Blumer eksisterer der således nogle faste rammer og faser omkring udviklingen af
folkelige og sociale bevægelser uanset geografisk og tidsmæssig placering. Hvorledes denne
faseudvikling foregik i forbindelse med de religiøse strømninger i Herning vil blive gennemgået
længere fremme i afsnit 8.
5. De folkelige bevægelser i Danmark i 1800-tallet
5.1. Foreningstiden
I Danmark var befolkningen i 1800-tallet vidne til opkomsten af utallige foreninger og bevægelser
rundt omkring i landet. Fremvæksten af disse foreninger og bevægelser havde baggrund i den
gennemgribende udvikling og modernisering, som landet gennemgik i løbet af 1700- og 1800-tallet.
Både på det økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og religiøse område skete der afgørende
ændringer på samfundsplanet såvel som i hverdagslivet. 1800-tallets Danmark var præget af
omfattende samfundsforandringer i takt med det feudale standssamfunds opløsning og det
begyndende klassesamfund. Især i perioden 1840-1850 undergik landet store forandringer, og i det
tidsrum begyndte de store folkelige, sociale og åndelige bevægelser - såsom Indre Mission og
grundtvigianismen - at få betydning for samfundsudviklingen. Udover de religiøse bevægelser Indre
Mission og grundtvigianismen, der byggede på et åndeligt fællesskab, opstod i 1800-tallets sidste
årtier adskillige andre bevægelser med ideologiske, materielle eller sociale formål, som eksempelvis
andelsbevægelsen, afholdsbevægelsen og den senere arbejderbevægelse. Fælles for de mange
20