En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

at lave et groft skøn herfor. Dette aspekt vender jeg senere tilbage til i afsnit 9, hvor vækkelsens
sociale profil i Herning vil blive diskuteret yderligere.
4.3. Blumer: Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering
Den amerikanske forsker Herbert Blumer har med sit bidrag i bogen ”Studies in Social Movements”
undersøgt sociale bevægelsers udvikling og karakteristika. Blumer definerer sociale bevægelser
som kollektive foretagender, der ønsker en ny livsorden, og som er karakteriseret ved et fælles
værdisystem, en fællesskabsfølelse og en særlig organisationsstruktur. 37 En social bevægelse har
ligeledes et veldefineret mål, som den forsøger at nå, og i forlængelse heraf dannes forskellige
traditioner, værdisæt, filosofier og regelsæt. Løbende udvikles bevægelsens kultur og organisering,
hvor organiseringen i begyndelsen er ringe og uden fast form, men efterhånden skabes faste rammer
og traditioner sideløbende med et fast lederskab. En social bevægelse gennemløber således flere
faser, og ifølge Blumer er der for alle folkelige og sociale bevægelser i de fleste vestlige
demokratiske samfund følgende karakteristika ved denne faseudvikling:
Den første fase i forløbet er præget af en begyndende bevidstgørelse og vækkelse, der har
grund i de omfattende ydre forandringer, som samfundet gennemgår i den pågældende periode, og
hvor hverdagslivet og i høj grad folks bevidsthed bliver påvirket. Her er det især de menneskelige
relationer og sociale livssammenhænge omkring eksempelvis arbejde, fritid og familie, der spiller
ind. Samfundsudviklingen har ført nye former for sociale kontakter og netværk med sig, og folk har
fået en ny bevidsthed og forståelse for hverdagen og samfundet i en større helhed. De strukturelle
ændringer, som samfundet har undergået, påvirker således befolkningens hverdagsliv og tankesæt,
og vil føre til et naturligt bevidsthedsmæssigt skred hos de berørte. I begyndelsen er bevægelsen
ringe organiseret, uden en fast form og præget af spontanitet og impulsiv opførsel. Folk er rastløse
og modtagelige overfor nye indtryk og påvirkninger, og i denne forbindelse spiller bevægelsens
agitatorer og foregangsmænd ofte en fremstående rolle.
Efter første fase følger organiseringsfasen. 38 Denne anden fase er kendetegnet ved, at de idéer
og ønsker, der tidligere er opstået, nu ønskes ført ud i livet på en mere organiseret måde. Dette sker
ofte gennem foreningsformen, hvorigennem forskellige interessegrupper kan skaffe sig råderum og
råderet i lokalsamfundet såvel som på landsplan. Bevægelsen er nu blevet formaliseret og mere
37
Følgende afsnit er baseret på: Herbert Blumer: Social Movements, p. 8-29 i: Barry McLaughlin: Studies in social
Movements, 1969.
38
Blumer opererer oprindeligt med 4 faser, men jeg mener ikke, at der er en væsentlig forskel på Blumers fase 2 og 3,
hvorfor jeg i dette afsnit har valgt at behandle dem under ét i organiseringsfasen.
19