En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

4.2.2. Vækkelsen i de urbane miljøer
Et andet problematisk aspekt ved vækkelsesforskningen er som nævnt den manglende adskillelse af
de vaktes sociale oprindelse i henholdsvis de agrare og de urbane miljøer. 32 Hovedparten af
fremstillingerne beskæftiger sig med den generelle landsdækkende udvikling, og det er derfor
nødvendigt at se på de eksisterende lokalstudier, der findes om emnet, for at danne sig et indtryk af
forskellene i udviklingen på henholdsvis landet og i byerne. 33
Da forholdsvis få har beskæftiget sig med vækkelsens urbane karakter, kan det dog være
vanskeligt at danne sig et fyldestgørende indtryk af disse forhold, men i det følgende afsnit vil jeg
give mit bud på en redegørelse heraf. Det skal understreges, at følgende afsnit fokuserer på
stationsbyerne og således koncentrerer sig om perioden fra omkring 1880 og nogle årtier frem.
Faktum er, at der ikke mindst i stationsbyerne var et udbredt religiøst miljø, hvor både
missionsfolk og grundtvigianere udfoldede deres religiøse tanker, således også i Herning, hvilket vil
blive påvist længere fremme.
Ifølge Vagn Wåhlin var den sociale basis blandt missionsfolkene og grundtvigianerne
gårdmænd, husmænd og håndværkere samt den nye mellemklasse i de fremvoksende stationsbyer. 34
Sidsel Eriksen har i sit værk om foreningslivet i Grindsted undersøgt de religiøse strømninger, og
Eriksen støtter op om Wåhlins tese. I Grindsted var de vakte således hovedsageligt at finde i byens
og oplandets mellemklasse. 35 Også H. R. Lauridsen er enig i, at der blandt missionsfolk og
grundtvigianere i stationsbyerne var en bred social forankring, der havde tyngdepunkt i byens
mellemklasse. Desuden var der tale om en medlemsblanding af byboere såvel som landboere, og
oftest uden en egentlig overvægt af byboere. 36
I denne forbindelse mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at klargøre, hvem denne mellemklasse
faktisk var. Beklageligvis specificerer ovennævnte historikere ikke, hvem disse mennesker fra
mellemklassen var, og det er særdeles vanskeligt at klargøre herfor, idet denne socialgruppe var
højst heterogen og bestod af såvel lavere som højere mellemlag. Et forsøg på at opdele periodens
socialgrupperinger rummer således visse problemer, og det er derfor i denne forbindelse kun muligt
32 Her tænker jeg på fremstillinger af blandt andre P. G. Lindhardt og H. P. Clausen.
33 Det skal her bemærkes, at størstedelen af Danmarks befolkning, cirka 75 %, i 1870 levede på landet, hvorfor det vel
er naturligt, at mange forskere og historikere har fokuseret på denne gruppe i forbindelse med undersøgelser om
vækkelsernes sociale basis. I 1890 boede derimod omkring 1/3 af befolkningen i byerne, og jeg mener derfor ikke, at
man kan se bort fra den urbane sfæres betydning i forbindelse med de religiøse strømninger. Hyldtoft, 1999, p. 118,
203.
34 Wåhlin, 1985, p. 54ff.
35 Eriksen, 1996, p. 179ff, 229ff.
36 Lauridsen, 1982, p. 38ff.
18