En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

stort set de samme befolkningslag. 29 Hermed afviser de direkte Lindhardts påstande om, at
missionsfolk især var at finde blandt de ringere stillede befolkningsgrupper, og at gårdmandsklassen
primært knyttede sig til grundtvigianismen.
Flere af de nævnte forskere har således forsøgt at forklare vækkelsens baggrund, men de
færreste har differentieret vækkelsens sociale basis i henholdsvis den tidlige kontra den senere
periode. Wåhlin og Bundsgaard er dog undtagelser i denne sammenhæng, idet de understreger, at
der skete en gradvis ændring i de vaktes sociale baggrund. Wåhlin påpeger, at de indremissionske
fra 1850’erne havde tilslutning fra især fiskere, landhåndværkere og husmænd, mens
grundtvigianismen fik støtte fra især gårdmændene. På dette punkt er han hermed enig med blandt
andre Lindhardt, men Wåhlin pointerer, at der efterfølgende skete et skred i den sociale
organisering, således at tilslutningen til både Indre Mission og grundtvigianismen fra 1880’erne
ændrede karakter, hvor primært gårdmandslag og den nye del af mellemklassen nu tilsluttede sig de
religiøse retninger. 30
I lokalstudier fra Koldingegnen fremdrager Bundsgaard ligeledes, at den tidlige vækkelse
havde en større social bredde, og at Indre Mission og grundtvigianismen vandt indpas i omtrent de
samme befolkningslag. Samtidig påpeger hun, at der skete en gradvis indsnævring i de vaktes
sociale forankring, således at den religiøse vækkelses sociale sammensætning fra 1880’erne blev
mere homogen. 31
Dele af den nyere forskning viser således, at den stereotype opfattelse af grundtvigianerne som
gårdmænd og missionsfolk som husmænd skal revideres, ligesom det er afgørende tidsmæssigt at
differentiere vækkelsens sociale baggrund.
Netop gennem lokalstudier er det muligt at undersøge disse forhold nærmere og dermed gøre
op med stereotype opfattelser, der skærer vækkelserne over én kam. I det store hele mangler endnu
sådanne lokalstudier, der kan give et fyldestgørende indtryk af forholdene. Med blandt andre
Bundsgaards og Lauridsens lokalstudier er enkelte historikere dog allerede kommet et godt stykke
på vej i den videre forskning.
29 Bundsgaard, 1985, p. 11f.; Lauridsen, 1986, p. 187.
30 Wåhlin, 1982, p. 107.
31 Bundsgaard, 1984, p. 13.
17