En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Med ”Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede” tilbageviste
teolog Anders Pontoppidan Thyssen Lindhardts teser. Thyssen var dog enig i, at
vækkelsesbevægelsen var knyttet til landbefolkningen, men han mente samtidig, at bevægelsen ikke
havde noget ensartet socialt grundlag. Således tilhørte de vakte både gårdmandsklassen,
husmandsklassen og småkårsfolket. 24
Også Vagn Wåhlin er uenig med Lindhardt. Wåhlin mener ikke, at det er nok at undersøge
samspillet mellem de socioøkonomiske og åndshistoriske forhold som nøglen til forståelse af
vækkelserne. 25 Således har Wåhlin i en række artikler fra 1980’erne argumenteret for, at
historikerne skal benytte sig af en holistisk tilgangsvinkel inden for vækkelsesforskningen, hvilket
vil sige, at det er nødvendigt med en helhedsforståelse af vækkelserne. 26 Ifølge denne holistiske
tilgang bør historikerne ikke fokusere ensidigt på hverken det økonomiske eller det religiøse aspekt,
men derimod også i sine overvejelser:
”(…) tage mentaliteter og bevidsthedsforhold, trosforestillinger og kærlighed lige så
alvorligt som penge, produktion og organisatorisk magt.” 27
Hermed argumenterer Wåhlin mod dele af den hidtidige forskning, der i høj grad har været præget
af ensidige modpoler, der fokuserede på enten socioøkonomiske eller religiøse faktorer. I dette
speciale tager jeg ligeledes udgangspunkt i denne holistiske tilgangsvinkel i forsøget på at forstå de
religiøse manifestationer i Herning. Jeg er hermed enig med Wåhlin, idet jeg mener, at det er
nødvendigt at se på helheden og udviklingen i en større sammenhæng i forsøget på at forstå og
forklare, hvorfor folk – i dette tilfælde herningenserne – engagerede sig i de religiøse foreninger.
Historikeren Hanne Sanders synes i ”Bondevækkelse og sekularisering – En protestantisk
folkelig kultur i Danmark og Sverige 1820-1850” at støtte op om Wåhlins holistiske teori. Sanders
er således enig i, at det er nødvendigt at analysere det religiøse aspekt i sammenspil med den
almindelige samfundsforståelse for at kunne forklare, hvorfor folk engagerede sig religiøst. 28
Endnu andre historikere, som eksempelvis Inge Bundsgaard og Henning Ringgaard Lauridsen,
har i lokalstudier påvist, at Indre Mission og grundtvigianismen i de undersøgte lokalområder
optrådte som ”to parallelt løbende religiøse-ideologiske bevægelser”, der socialt var forankrede i
24 Thyssen, 1964, p. 396ff.
25 Wåhlin, 1985, p. 51.
26 Wåhlin, 1986b, p. 381.
27 Wåhlin, 1988, p. 210.
28 Sanders, 1995, p. 249, 311ff.
16