En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

4. Historiografi og teori
4.1. Indledning
Forskningen omkring de folkelige bevægelsers historie er langt fra af nyere dato. Mange
fremstillinger stammer tilbage fra især 1970’erne og 1980’erne med fokus på de mere overordnede
tendenser, men i de senere år er flere historikere og etnologer igen begyndt at fokusere på emnet,
især med henblik på mikro- og lokalstudier.
Foreningsarkivet og lokalpressen i Herning udgør fundamentet for den empiriske del af
nærværende speciale. De enkelte foreningers kildemateriale varierer dog betydeligt i både omfang
og kildemæssig værdi. Kildematerialet er af særdeles informerende værdi og udtrykker meget om
de enkelte foreningers aktiviteter og gøremål, men derimod demonstreres desværre kun i meget
begrænset omfang de involveredes overvejelser, tankeverden og selvforståelse. De ydre strukturer,
som de kom til udtryk gennem organiseringen og institutionaliseringen på lokalt plan, har således
været langt lettere at klarlægge end de indre strukturer som tanke- og følelsesverdenen.
4.2. Vækkelsesforskningen hidtil
Vækkelsens sociale baggrund og de vaktes sociale basis er blevet diskuteret af utallige forskere, og
ligeså mange divergerende resultater er fremkommet som følge heraf. Blandt andre
kirkehistorikeren P. G. Lindhardt har fremført, at Indre Missions sociale basis primært var at finde i
den agrare underklasse, mens grundtvigianernes sociale basis især var personer fra den agrare
mellemklasse. Andre, eksempelvis historikerne Vagn Wåhlin og Inge Bundsgaard mener derimod,
at denne generalisering er fejlagtig, idet de vakte overordnet set var at finde i mellemklassen.
Jeg har visse indvendinger imod flere aspekter af denne forskning, idet jeg mener, at det er
problematisk, at hovedparten af den eksisterende forskning skærer vækkelserne over én kam og
udelukkende koncentrerer sig om vækkelsen i den tidlige fase, hvilket vil sige perioden op til
omkring 1880, ligesom flertallet af forskerne har fokuseret på vækkelsen i de agrare miljøer og
udeladt det religiøse liv i de urbane miljøer. Det har således været karakteristisk for store dele af
historieskrivningen og forskningen, at der er blevet fokuseret på udviklingen på landet, hvilket
blandt andre sociologen Peter Gundelach understreger. 19 Inge Bundsgaard støtter Gundelach heri,
idet hun mener, at forskningen omkring Indre Mission og grundtvigianismen på en lang række
19 Gundelach, 1988, p. 76.
14