En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Derudover findes der på Det Kongelige Bibliotek flere breve fra Johannes Gøtzsche og Enevold
Terkelsen, men heri udtrykkes desværre intet om Herning eller de religiøse forhold i området, og
heller intet om de to præsters egne tanker og forestillinger, der ellers kunne belyse aspekter, der
ikke var at finde andetsteds. Et enkelt brev har dog været nyttigt, nemlig et brev fra Enevold
Terkelsen til højskolemanden Ludvig Schrøder, hvori Terkelsen udtrykker sine tanker omkring det
ledige præsteembede i Herning.
Landsarkivet i Viborg ligger ligeledes inde med kildemateriale om Hernings historie, herunder
blandt andet forhandlingsprotokoller for menighedsrådet i Herning 1904-1922, sager vedrørende
sognerådsvalg 1900-1913 samt forskellige indberetninger vedrørende kirkelige forhold i
Hammerum Herred i perioden 1843-1914. Forhandlingsprotokollerne for menighedsrådet
indeholder ganske få oplysninger om de åndelige strømninger på egnen, men det resterende
materiale rummer ingen relevante oplysninger for dette speciale og er derfor ikke blevet benyttede.
3.2.5. Opsummering
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er materialet til belysning af de religiøse strømninger
i Herning omkring år 1900 relativt omfattende. Det har således ikke kvantitativt været vanskeligt at
finde fremstillinger eller kilder om emnet. Derimod har det været særdeles vanskeligt at finde
kvalitative og nyttige oplysninger i arkiverne, da kildematerialet ofte har været mangelfuldt, idet det
for det meste har indeholdt kortere facts og oplysninger, mens dyberegående oplysninger omkring
de involveredes tankeverden og forestillinger har manglet.
Ikke desto mindre er det blevet muligt at skrive dette speciale ved hjælp af diverse
fremstillinger, jubilæumsskrifter, avisartikler såvel som utrykt kildemateriale i form af
forhandlingsprotokoller, medlemsbøger og breve. Med brugen af et så omfattende materiale, der
kan belyse historiens gang fra forskellige betragtningsmåder, mener jeg, at man kildekritisk kan
komme frem til et tilfredsstillende resultat.
Dog ville en større mængde kildemateriale som eksempelvis breve og dagbøger fra medlemmer
og andre involverede i Hernings mange foreninger have været særdeles ønskeligt, idet sådanne
kilder kunne have været medvirkende til at give et bedre og mere fyldestgørende indblik i
missionsfolkenes og grundtvigianernes liv og tanker, og herunder i særdeleshed en forklaring på
hvorfor de implicerede tænkte og handlede, som de gjorde.
13