En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

egivenheder i den anden avis, og således mener jeg, at det overordnet set kan forsvares at benytte
aviserne som troværdige kilder i forhold til en skildring af de hændte begivenheder.
3.2.4. Utrykte kilder
Utrykte kilder i denne sammenhæng er primært kilder, der er fundet på Det Lokalhistoriske Arkiv i
Herning. Arkivet ligger inde med adskillige af de lokale bevægelsers egne arkivalier i form af
forhandlingsprotokoller, regnskaber og medlemsoversigter, samt korrespondance og enkelte
skrivelser mellem centrale skikkelser i byen.
For Herning Valgmenighed findes der en forhandlingsprotokol, der desværre ikke påbegyndtes
ved valgmenighedens begyndelse i 1904, men først i 1906. Protokollen indeholder oplysninger om
bestyrelsen, generalforsamlinger, antal medlemmer, datoer for næste mødes afholdelse, og lignende.
Således er de fleste oplysninger korte kendsgerninger, og beklageligvis rummer protokollerne kun i
mindre grad mere dybdegående referater af mødernes indhold og diskussioner eller oplysninger om
de deltagendes tankeverden og forestillinger.
For højskolehjemmet, menighedssamfundet og Blaa Kors findes der forhandlingsprotokoller,
der påbegyndtes i henholdsvis 1890, 1893 og 1903, men her gælder det ligeledes, at de nedskrevne
oplysninger ikke er særligt detaljerede.
For højskolehjemmet og menighedssamfundet eksisterer der en oversigt over medlemmerne og
indbetalinger, men begge oversigter er noget uoverskuelige, og det er vanskeligt at se, hvad de
præcist dækker over. Ikke desto mindre er det muligt at notere navne og professioner på de fleste
medlemmer, og oversigterne kan således anvendes til en vurdering af medlemmernes religiøse
ståsted sammenstillet med deres sociale basis og erhvervsforhold.
De få skrivelser, det har været muligt at finde, drejer sig om en forespørgsel fra smed Kresten
M. Andersen, samt den efterfølgende korrespondance mellem provst Koch og præst Enevold
Terkelsen. 18 Denne korrespondance er således breve, der blev udvekslet indbyrdes mellem få
personer, hvor det ikke har været hensigten, at offentligheden skulle læse dem. Det må derfor
formodes, at brevene er troværdige og uden en bevidst tendentiøs prægning rettet mod andre end
brevets modtager, forstået således, at brevene naturligvis sagtens kan være partiske, men de
indeholder sandsynligvis ingen overlagte forsøg på at fremme særlige anskuelser.
18 Brevene findes på Lokalhistorisk Arkiv i Herning. Alle breve er skrevet med samme håndskrift, og i en tilhørende
note fra arkivet står der, at det således må formodes, at brevene er afskrifter fra Liber Daticus i Viborg.
12