En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

3.2.3. Aviser
Aviser kan være en nyttig kilde til indsigt i begivenheders gang. I forbindelse med nærværende
speciale har jeg primært gjort brug af lokalviserne Herning Folkeblad og Herning Avis.
Herning Folkeblad udkom første gang i 1869 og var påvirket af grundtvigske synspunkter. 17
Dog var der i begyndelsen ingen mærkbar koncentration i avisen af grundtvigsk-prægede
holdninger til fordel for de indremissionske. Først senere hen, da stridighederne mellem de to
retninger blev mere mærkbare, kom avisens åndelige overbevisning i højere grad til udtryk.
Missionsfolkene i Herning fik først i 1903 sin egen avis, da Herning Avis begyndte at
udkomme fra januar dette år. Og det er ikke svært at forestille sig, at man blandt de missionske
støtter længe havde savnet et talerør, der udelukkende arbejdede til fordel for den indremissionske
retning.
Udover Herning Folkeblad og Herning Avis eksisterede der flere andre aviser i byen, blandt
andet Herning Dagblad fra 1889 og Herning Social-Demokrat fra 1905.
Jeg har valgt hovedsageligt at fokusere på Herning Folkeblad og Herning Avis af den simple
årsag, at de repræsenterer henholdsvis den grundtvigske og den indremissionske retning. Således
kan de være medvirkende til at give et indblik i udviklingen belyst fra begge sider, og samtidig er
det muligt at sidestille oplysningerne med hinanden og på den måde vurdere deres udsagn og
troværdighed. Da det tidsmæssigt ikke har været muligt at gennemgå aviserne for hver enkelt dag
og år i den undersøgte periode, har jeg valgt at tage udgangspunkt i væsentlige begivenheder og
hændelser i Herning, og på den måde udvælge relevante datoer som udgangspunkt for
undersøgelsen. Denne fremgangsmåde rummer naturligvis visse problemer, da der hermed er risiko
for at overse betydningsfulde artikler og indlæg, der kan belyse det behandlede emne yderligere.
Ved at tage udgangspunkt i afgørende begivenheder og datoer for Herning bys historie, mener jeg
dog at kunne få fat i hovedparten af det væsentlige, når de religiøse strømninger skal belyses,
selvom det naturligvis ville have været ideelt at gennemgå alle datoer og år i den undersøgte
periode.
En oplagt indvending mod anvendelsen af disse aviser som kilder er, at læseren ikke altid kan
bruge aviserne som sandhedsvidne, fordi redaktørerne og de lokale journalister som oftest var en
del af lokalsamfundet og dermed part i udviklingen. Til forsvar herimod skal det dog påpeges, at
den tosporede presse i Herning højst sandsynligt ville kommentere eller rette udlægningen af
17 Herning Folkeblad udkom første gang i juli 1869 med navnet ”Vestjylland eller Herning Folkeblad”, og Herning blev
således den første landsby i Danmark med egen avis. I 1883 ændrede bladet navn til ”Herning Folkeblad”. Bendixen,
1984, p. 7.
11