En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

3.2.2. Fremstillinger om Herning Gennem årenes løb er der blevet skrevet en del om Herning bys historie. Meget af stoffet er skrevet af tidligere og/eller nuværende Herning-beboere, der selv har taget del i byens liv og virke, hvorfor materialet kan have en vis tendens til at ”glorificere” byens historie, og måske ikke give et reelt billede af udviklingen. Så længe dette haves i tankerne, kan materialet dog fint benyttes i denne sammenhæng. Der er skrevet flere jubilæumsskrifter og lignende om Hernings historie. Ved jubilæumsskrifter er det vigtigt at erindre, at disse netop er skrevet i forbindelse med fejringen af en begivenhed, og derfor er det sandsynligt, at forfatterne, som nævnt ovenfor, forherliger eller forskønner det hændte. Blandt andre historikeren Allan Leth Frandsen har bidraget med et jubilæumsskrift i form af ”Herning og Gjellerup Valgmenigheder 1904-2004”, der fortæller om valgmenighedernes virke og udvikling. Bogen giver et dybdeborende indblik i valgmenighedernes historie, men det kan ikke undgås, at det grundtvigske præg skinner igennem. Efter min vurdering synes denne fremstilling dog at være mere saglig end mange andre, idet den på fin vis forsøger at give et reelt billede af udviklingen. En anden kilde til Hernings historie er erindringer og biografier. Her har især Frede Terkelsens to-binds livsskildring af sin far, præst Enevold Terkelsen (1863-1935), været anvendelig. Bogen giver et meget uddybende billede af manden Enevold Terkelsen og den grundtvigske bevægelse på egnen. Fremstillingen er, som man kan forvente, naturligvis præget af Frede Terkelsens forhold til sin far, og således meget tendentiøs. Også den missionske præst Johannes Gøtzsche (1866-1938) har i sin erindringsbog ”Livsrørelser” skildret det religiøse liv på egnen. Gøtzsches missionssyn præger forståeligt nok fremstillingen, men ikke desto mindre er det muligt at sidestille bogen med andre fremstillinger såsom Frede Terkelsens, og således danne sig et indtryk af udviklingens gang fra både en indremissionsk og en grundtvigsk betragtningsmåde. Udover jubilæumsskrifterne og erindringerne eksisterer der en række større og mindre publikationer, der på forskellig vis behandler det religiøse liv i Herning og omegn, såvel som byens mere generelle udvikling. Eksempelvis Gunnar Jespersens ”Herning i svundne dage”, Henning Ringgaard Lauridsens ”Foreningslivet i Hammerum kulturhistorisk belyst” samt C. E. Bundesens ”Herning – fra stationsby til købstad”. Disse fremstillinger er mere sagligt prægede, idet de hovedsageligt beskæftiger sig med kendsgerninger og i mindre grad med holdningsprægede aspekter. 10
3.2.3. Aviser Aviser kan være en nyttig kilde til indsigt i begivenheders gang. I forbindelse med nærværende speciale har jeg primært gjort brug af lokalviserne Herning Folkeblad og Herning Avis. Herning Folkeblad udkom første gang i 1869 og var påvirket af grundtvigske synspunkter. 17 Dog var der i begyndelsen ingen mærkbar koncentration i avisen af grundtvigsk-prægede holdninger til fordel for de indremissionske. Først senere hen, da stridighederne mellem de to retninger blev mere mærkbare, kom avisens åndelige overbevisning i højere grad til udtryk. Missionsfolkene i Herning fik først i 1903 sin egen avis, da Herning Avis begyndte at udkomme fra januar dette år. Og det er ikke svært at forestille sig, at man blandt de missionske støtter længe havde savnet et talerør, der udelukkende arbejdede til fordel for den indremissionske retning. Udover Herning Folkeblad og Herning Avis eksisterede der flere andre aviser i byen, blandt andet Herning Dagblad fra 1889 og Herning Social-Demokrat fra 1905. Jeg har valgt hovedsageligt at fokusere på Herning Folkeblad og Herning Avis af den simple årsag, at de repræsenterer henholdsvis den grundtvigske og den indremissionske retning. Således kan de være medvirkende til at give et indblik i udviklingen belyst fra begge sider, og samtidig er det muligt at sidestille oplysningerne med hinanden og på den måde vurdere deres udsagn og troværdighed. Da det tidsmæssigt ikke har været muligt at gennemgå aviserne for hver enkelt dag og år i den undersøgte periode, har jeg valgt at tage udgangspunkt i væsentlige begivenheder og hændelser i Herning, og på den måde udvælge relevante datoer som udgangspunkt for undersøgelsen. Denne fremgangsmåde rummer naturligvis visse problemer, da der hermed er risiko for at overse betydningsfulde artikler og indlæg, der kan belyse det behandlede emne yderligere. Ved at tage udgangspunkt i afgørende begivenheder og datoer for Herning bys historie, mener jeg dog at kunne få fat i hovedparten af det væsentlige, når de religiøse strømninger skal belyses, selvom det naturligvis ville have været ideelt at gennemgå alle datoer og år i den undersøgte periode. En oplagt indvending mod anvendelsen af disse aviser som kilder er, at læseren ikke altid kan bruge aviserne som sandhedsvidne, fordi redaktørerne og de lokale journalister som oftest var en del af lokalsamfundet og dermed part i udviklingen. Til forsvar herimod skal det dog påpeges, at den tosporede presse i Herning højst sandsynligt ville kommentere eller rette udlægningen af 17 Herning Folkeblad udkom første gang i juli 1869 med navnet ”Vestjylland eller Herning Folkeblad”, og Herning blev således den første landsby i Danmark med egen avis. I 1883 ændrede bladet navn til ”Herning Folkeblad”. Bendixen, 1984, p. 7. 11
Page 1 and 2: Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4: 1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6: Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8: I århundreder havde Herning været
Page 9: dybdegående art, der kunne give et
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62:
nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64:
og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66:
til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68:
Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70:
praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72:
var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74:
15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76:
Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78:
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80:
Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82:
Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84:
Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85:
Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?