En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...
En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...
En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Religiøse <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900<br />
- med fokus på Indre Mission og grundtvigianismen<br />
1. Indledning ...........................................................................................................................3<br />
2. Specialets problemformulering og opbygning.................................................................4<br />
2. 1. <strong>Herning</strong> – fra landsby til stationsby..............................................................................6<br />
3. Meto<strong>de</strong> og materiale...........................................................................................................8<br />
3.1. Den metodiske tilgang...................................................................................................8<br />
3.2. Materialegrundlag og vur<strong>de</strong>ring her<strong>af</strong>...........................................................................9<br />
3.2.1. Oversigtsfremstillinger og tidsskrifter....................................................................9<br />
3.2.2. Fremstillinger om <strong>Herning</strong>....................................................................................10<br />
3.2.3. Aviser....................................................................................................................11<br />
3.2.4. Utrykte kil<strong>de</strong>r........................................................................................................12<br />
3.2.5. Opsummering........................................................................................................13<br />
4. Historiogr<strong>af</strong>i og teori........................................................................................................14<br />
4.1. Indledning....................................................................................................................14<br />
4.2. Vækkelsesforskningen hidtil .......................................................................................14<br />
4.2.1. Vækkelsens sociale baggrund...............................................................................15<br />
4.2.2. Vækkelsen i <strong>de</strong> urbane miljøer .............................................................................18<br />
4.3. Blumer: Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering .....................................19<br />
5. De folkelige bevægelser i Danmark i 1800-tallet ...........................................................20<br />
5.1. Foreningsti<strong>de</strong>n .............................................................................................................20<br />
5.2. Vækkelserne – en introduktion til 1800-tallets <strong>religiøse</strong> rørelser ...............................23<br />
5.2.1. De gu<strong>de</strong>lige forsamlinger......................................................................................23<br />
5.2.2. Grundtvigianismen................................................................................................23<br />
5.2.3. Indre Mission ........................................................................................................25<br />
5.2.4. Grundtvigianerne kontra missionsfolkene............................................................26<br />
1
6. De <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> med fokus på Indre Mission og<br />
grundtvigianismen................................................................................................................28<br />
6.1. Missionshuset Bethania ...............................................................................................28<br />
6.2. Det grundtvigske højskolehjem...................................................................................31<br />
6.2.1. Fra leje til eje ........................................................................................................34<br />
6.3. De missionske ungdomsforeninger K.F.U.M. og K.F.U.K.........................................36<br />
6.4. Missionshotellet...........................................................................................................39<br />
6.5. Opsummering ..............................................................................................................40<br />
7. Stridighe<strong>de</strong>rne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne.....................................41<br />
7.1. Præstestri<strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> i 1900 ....................................................................................42<br />
7.2. Menighedsrådsvalget i 1903........................................................................................47<br />
7.3. Oprettelsen <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>-Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r i 1904 .........................................50<br />
7.4. Opsummering ..............................................................................................................53<br />
8. Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering i <strong>Herning</strong>....................................54<br />
9. Den sociale stratifikation blandt <strong>de</strong> vakte i <strong>Herning</strong> ....................................................58<br />
9.1. Materialegrundlag........................................................................................................58<br />
9.2. Grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund .........................................59<br />
9.3. Opsummering ..............................................................................................................61<br />
10. Foreningernes tiltrækningskr<strong>af</strong>t...................................................................................62<br />
11. IM og grundtvigianismen – to ensarte<strong>de</strong> religiøs-i<strong>de</strong>ologiske bevægelser?..............64<br />
12. Udblik: <strong>Herning</strong> fra 1905 til i dag ................................................................................66<br />
13. Sammenfatning og konklusion......................................................................................68<br />
14. Summary .........................................................................................................................71<br />
15. Litteraturliste..................................................................................................................73<br />
Bilag A ...................................................................................................................................79<br />
Bilag B ...................................................................................................................................80<br />
Bilag C ...................................................................................................................................82<br />
Bilag D ...................................................................................................................................85<br />
2
1. Indledning<br />
Danmark gennemgik i løbet <strong>af</strong> 1800-tallet omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer på <strong>de</strong>t politiske,<br />
økonomiske, sociale, kulturelle og <strong>religiøse</strong> områ<strong>de</strong>. In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n kulturelle og <strong>religiøse</strong> sfære fik<br />
Grundloven <strong>af</strong> 1849 <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning, i<strong>de</strong>t mennesker med fælles interesser og målsætninger nu<br />
kunne samles i fællesskab på en mere formaliseret må<strong>de</strong>. Et resultat her<strong>af</strong> blev fremvæksten og<br />
udviklingen <strong>af</strong> utallige foreninger og bevægelser <strong>af</strong> religiøst indhold som eksempelvis<br />
grundtvigianismen og Indre Mission. 1 Ligesin<strong>de</strong><strong>de</strong> danskere kunne nu samle <strong>de</strong>res kræfter i et<br />
fælles organ og arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n målsætning at samles <strong>omkring</strong> en fælles tro. Danskere fik hermed i<br />
højere grad mulighed for at manifestere sig i samfun<strong>de</strong>t på såvel nationalt som lokalt plan, og især i<br />
Midt- og Vestjylland, og særligt i <strong>Herning</strong>, fik <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> bevægelser sat et <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> præg, som<br />
endnu i dag kan mærkes på egnen.<br />
<strong>Herning</strong> by og omegn var i slutningen <strong>af</strong> 1800-tallet og begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1900-tallet præget <strong>af</strong><br />
stærke <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong>. Især Indre Mission (IM) og grundtvigianismen dominere<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />
<strong>religiøse</strong> liv på egnen. Si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n ån<strong>de</strong>lige udvikling un<strong>de</strong>rgik <strong>Herning</strong> by en markant<br />
forandring, da byen i 1877 blev stationsby. Med stationsbyens fremvækst blev skellene mellem land<br />
og by y<strong>de</strong>rligere skærpe<strong>de</strong>. Nye erhvervsgrupper vokse<strong>de</strong> frem i byen in<strong>de</strong>n for eksempelvis<br />
administration, håndværk og industri, og såle<strong>de</strong>s blev bybefolkningen <strong>af</strong> mere heterogen art end<br />
befolkningen i <strong>de</strong>t omgiven<strong>de</strong> opland. 2 Efterhån<strong>de</strong>n som indbyggertallet vokse<strong>de</strong>, øge<strong>de</strong>s behovet<br />
for flere byfunktioner i forbin<strong>de</strong>lse med han<strong>de</strong>l, byggeri og infrastruktur, og fra <strong>omkring</strong> 1870 søgte<br />
især mange håndværkere og handlen<strong>de</strong> til <strong>Herning</strong>. I 1875 var <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n beskedne by ikke færre end<br />
30 håndværkere og 30 handlen<strong>de</strong> <strong>af</strong> forskellig art. 3<br />
I Danmark foregik stationsbyernes fremvækst almin<strong>de</strong>ligvis i et grænseland mellem land og by,<br />
og <strong>de</strong> fremvoksen<strong>de</strong> stationsbyer befolke<strong>de</strong>s <strong>af</strong> mennesker med meget forskelligarte<strong>de</strong> sociale og<br />
kulturelle baggrun<strong>de</strong>, hvorfor livet i stationsbyerne ofte var præget <strong>af</strong> traditionsløshed og uro. De<br />
mange nye tilflyttere kom med hver <strong>de</strong>res erfaringer, idéer og holdninger, og kirke- og kulturlivet<br />
kom såle<strong>de</strong>s til at udgøre en broget mangfoldighed. Nye klasser, erhverv, livsformer og<br />
livsanskuelser trive<strong>de</strong>s blandt hinan<strong>de</strong>n, og med ti<strong>de</strong>n tog <strong>de</strong>t nye bymiljø form og skabte grobund<br />
for kulturelle, politiske og <strong>religiøse</strong> aktiviteter. Befolkningen var ofte sammensat <strong>af</strong> en sær<strong>de</strong>les<br />
heterogen gruppe mennesker, og <strong>de</strong>rfor var kultursammenstød og spændinger ikke ualmin<strong>de</strong>lige på<br />
1 Gun<strong>de</strong>lach, 1988, p. 110f; Skovmand, 1951, p. 8.<br />
2 Frandsen, 2003, p. 11.<br />
3 Frandsen, 2001, p. 8. Se <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n bilag A vedrøren<strong>de</strong> befolkningsudviklingen i <strong>Herning</strong>.<br />
3
disse kanter. 4 Historikerne Sidsel Eriksen og Jørgen Fink har fremhævet stationsbyen som et særligt<br />
fænomen i udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong>n nye urbane ver<strong>de</strong>n. <strong>Herning</strong> synes i høj grad at have været en <strong>de</strong>l <strong>af</strong><br />
<strong>de</strong>tte fænomen med <strong>de</strong> <strong>de</strong>rtilhøren<strong>de</strong> særlige karakteristika som eksempelvis <strong>de</strong>n heterogene<br />
befolkning <strong>af</strong> bå<strong>de</strong> land- og byboere, <strong>de</strong> mange forskelligarte<strong>de</strong> arbejdserhverv med fokus på især<br />
<strong>de</strong> tiltagen<strong>de</strong> industrivirksomhe<strong>de</strong>r, i <strong>Herning</strong> særligt tekstilindustrien, samt ikke mindst <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong><br />
ån<strong>de</strong>lige bevidsthed og <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> mangfoldighed, såvel som <strong>de</strong>t rige foreningsliv: 5<br />
”<strong>Herning</strong> skifte<strong>de</strong> Præg og blev lidt efter lidt en større Stationsby med alle <strong>de</strong> for en<br />
saadan ”Opkomling” særegne Ken<strong>de</strong>tegn: ingen Plan i Byggeriet, intet Borgerskab,<br />
men overalt Handlekr<strong>af</strong>t og <strong>En</strong>ergi, overalt Lyst og Evne til at vin<strong>de</strong> fremad, naa<br />
Maalet og <strong>de</strong>t forjætte<strong>de</strong> Land.” 6<br />
Men med udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange forskelligarte<strong>de</strong> miljøer og livsanskuelser i <strong>Herning</strong> opstod også<br />
brydninger in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv, hvor især forskellene mellem missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne blev markante. Stridighe<strong>de</strong>rne mellem <strong>de</strong> to ån<strong>de</strong>lige grupperinger blev med ti<strong>de</strong>n<br />
sær<strong>de</strong>les skarpe, hvilket blandt an<strong>de</strong>t kom til udtryk ved præstevalget i 1900, un<strong>de</strong>r<br />
menighedsrådsvalget i 1903 og <strong>de</strong>n <strong>de</strong>r<strong>af</strong> følgen<strong>de</strong> dannelsen <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>-Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r<br />
i 1904.<br />
2. Specialets problemformulering og opbygning<br />
På grundlag <strong>af</strong> en diskussion <strong>af</strong> <strong>de</strong>n eksisteren<strong>de</strong> forskning og <strong>de</strong>t aktuelle kil<strong>de</strong>materiale bliver <strong>de</strong>t<br />
specialets fokus at un<strong>de</strong>rsøge, analysere og diskutere <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> bevægelsers fremvækst og<br />
virke og ikke mindst <strong>de</strong>n indbyr<strong>de</strong>s konkurrence mellem <strong>de</strong> to grupperinger i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> <strong>år</strong><br />
1900. Gennem en lokal<strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong> vil jeg påvise, hvorle<strong>de</strong>s og <strong>af</strong> hvilke <strong>år</strong>sager missionsfolkene<br />
og grundtvigianerne manifestere<strong>de</strong> sig i lokalsamfun<strong>de</strong>t. Hvordan <strong>de</strong>monstrere<strong>de</strong> og gav <strong>de</strong><br />
involvere<strong>de</strong> <strong>de</strong>res tanker og holdninger til ken<strong>de</strong>, og hvilken aktiv indsats gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong> i byens<br />
<strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> med etableringen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange forsamlinger og foreninger? Hvilke konsekvenser<br />
fik <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> manifestationer for byens indbyggere, og på hvilken må<strong>de</strong> kom foreningslivet til at<br />
få betydning for herningensernes fællesskab og <strong>de</strong>t sociale liv?<br />
4 Lauridsen, 1982, p. 33.<br />
5 Eriksen, 1996, p. 26; Fink, 1992, p. 9.<br />
6 Forlaget Alhe<strong>de</strong>n, 1988, p. 14.<br />
4
Jeg har valgt at lave et empirisk speciale, <strong>de</strong>r især bygger på re<strong>de</strong>gørelse og dokumentation,<br />
men jeg benytter mig ligele<strong>de</strong>s <strong>af</strong> flere teoretiske tilgangsvinkler, <strong>de</strong>r kan uddybe og støtte op om<br />
samt perspektivere til <strong>de</strong> aktuelle forhold i <strong>Herning</strong>.<br />
Specialets første <strong>de</strong>l (<strong>af</strong>snit 3-4) vil bestå <strong>af</strong> metodiske overvejelser, kil<strong>de</strong>kritiske betragtninger,<br />
historiogr<strong>af</strong>iske refleksioner samt et teori<strong>af</strong>snit. I meto<strong>de</strong><strong>af</strong>snittet beskrives hvilken fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />
jeg har benyttet mig <strong>af</strong> i arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t anvendte materiale, ligesom jeg giver en vur<strong>de</strong>ring <strong>af</strong> <strong>de</strong>t<br />
omfatten<strong>de</strong> materialegrundlag. Herefter følger et historiogr<strong>af</strong>i- og teori<strong>af</strong>snit, hvor <strong>de</strong>n hidtidige<br />
forskning <strong>omkring</strong> vækkelserne diskuteres, og hvor <strong>de</strong>r bliver re<strong>de</strong>gjort for sociologen Herbert<br />
Blumers fase-teori om foreningers begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bevidstgørelse, organisering og institutionalisering.<br />
Specialets an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l (<strong>af</strong>snit 5-12) best<strong>år</strong> <strong>af</strong> <strong>de</strong>n empiriske <strong>de</strong>l, hvor jeg vil re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong>. Først behandles baggrun<strong>de</strong>n for udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong> folkelige<br />
bevægelser i Danmark i 1800-tallet, hvorefter <strong>de</strong>r gives en kortere introduktion til<br />
grundtvigianismen og Indre Mission (<strong>af</strong>snit 5). Herefter følger en re<strong>de</strong>gørelse og vur<strong>de</strong>ring <strong>af</strong> <strong>de</strong>t<br />
<strong>religiøse</strong> liv i <strong>de</strong>n fremvoksen<strong>de</strong> stationsby, hvor jeg un<strong>de</strong>rsøger, hvorle<strong>de</strong>s missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne manifestere<strong>de</strong> sig i lokalsamfun<strong>de</strong>t, og herun<strong>de</strong>r udforsker, på hvilken må<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />
arbej<strong>de</strong><strong>de</strong>, og hvilke resultater <strong>de</strong>r kom ud <strong>af</strong> <strong>de</strong>res anstrengelser. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse diskuteres<br />
ligele<strong>de</strong>s <strong>de</strong> stridighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r opstod som en naturlig følge <strong>af</strong> <strong>de</strong> divergeren<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
livsanskuelser, <strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> i byen (<strong>af</strong>snit 6-7).<br />
I specialets an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l følger jeg ligele<strong>de</strong>s op på Herbert Blumers fase-teori og un<strong>de</strong>rsøger, om<br />
<strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> udvikling i <strong>Herning</strong> følger Blumers tese herom (<strong>af</strong>snit 8). Hernæst diskuteres <strong>de</strong>n<br />
sociale stratifikation blandt <strong>de</strong> vakte, hvor <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rsøges, om <strong>de</strong> vakte hav<strong>de</strong> en ensidig social<br />
slagsi<strong>de</strong>, og om <strong>de</strong>r var forskelle mellem grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund<br />
(<strong>af</strong>snit 9). Efter <strong>de</strong>tte <strong>af</strong>snit følger en kortere re<strong>de</strong>gørelse <strong>af</strong> foreningers tiltrækningskr<strong>af</strong>t, hvor <strong>de</strong>r<br />
re<strong>de</strong>gøres for, hvad foreningerne egentlig hav<strong>de</strong> at tilby<strong>de</strong> medlemmerne (<strong>af</strong>snit 10).<br />
Sidst i specialets an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l giver jeg en vur<strong>de</strong>ring <strong>af</strong>, hvorle<strong>de</strong>s Indre Mission og<br />
grundtvigianismen som bevægelser adskilte sig fra hinan<strong>de</strong>n, og jeg un<strong>de</strong>rsøger om <strong>de</strong>r i<br />
virkelighe<strong>de</strong>n var særligt store distinktioner mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retninger i <strong>Herning</strong> (<strong>af</strong>snit 11).<br />
Hernæst fremsættes en kort perspektivering <strong>af</strong> udviklingen i <strong>Herning</strong> fra <strong>omkring</strong> 1905 og frem til i<br />
dag med særlig fokus på foreningslivet og <strong>de</strong>n efterhån<strong>de</strong>n bilagte strid mellem missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne (<strong>af</strong>snit 12).<br />
Specialet <strong>af</strong>sluttes med en sammenfatning og konklusion efterfulgt <strong>af</strong> <strong>de</strong>t engelske summary<br />
(<strong>af</strong>snit 13-14).<br />
5
2. 1. <strong>Herning</strong> – fra landsby til stationsby<br />
Indtil landboreformerne i 1780’erne var ”<strong>Herning</strong>” blot en samling huse beliggen<strong>de</strong> <strong>omkring</strong><br />
herreg<strong>år</strong><strong>de</strong>n <strong>Herning</strong>sholm, og først efter <strong>år</strong> 1800 ses <strong>de</strong> første spæ<strong>de</strong> tegn på en begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
bydannelse, om end stadig <strong>af</strong> meget begrænset omfang. 7<br />
Vestjylland hav<strong>de</strong> længe været et tyndtbefolket og goldt områ<strong>de</strong> med d<strong>år</strong>lig jord og store<br />
he<strong>de</strong>arealer, <strong>de</strong>r ikke var velegne<strong>de</strong> til dyrkning. <strong>Herning</strong> lå i Hammerum Herred, ofte kal<strong>de</strong>t<br />
”Jammerfuld Herred” på grund <strong>af</strong> <strong>de</strong> ringe jordforhold og områ<strong>de</strong>ts ø<strong>de</strong>, gol<strong>de</strong> og triste natur. 8<br />
Fra 1840’erne ses <strong>de</strong> første udviklingstegn i form <strong>af</strong> befolkningsvækst, og <strong>omkring</strong> 1850 hav<strong>de</strong><br />
<strong>Herning</strong> udviklet sig til en lille landsby, hvor he<strong>de</strong>bøn<strong>de</strong>rne primært leve<strong>de</strong> <strong>af</strong> f<strong>år</strong>eavl og<br />
hosebin<strong>de</strong>ri. 9 I løbet <strong>af</strong> 1860’erne udvikle<strong>de</strong>s <strong>Herning</strong> by y<strong>de</strong>rligere. Først med anlæggelsen <strong>af</strong><br />
Vejle-lan<strong>de</strong>vejen i 1862, <strong>de</strong>rnæst med He<strong>de</strong>selskabets oprettelse i 1866 og <strong>En</strong>rico Dalgas’<br />
initiativer og arbej<strong>de</strong> for at kultivere <strong>de</strong>n jyske he<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>refter med Lun<strong>de</strong>marke<strong>de</strong>ts flytning fra<br />
Gelleruplund til <strong>Herning</strong> i 1868. 10 På daværen<strong>de</strong> tidspunkt fandtes <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> blandt an<strong>de</strong>t et<br />
posthus, en kro, et apotek og et tinghus, og i <strong>de</strong>t lille landsbysamfund boe<strong>de</strong> <strong>de</strong>r <strong>omkring</strong> 1860 i alt<br />
106 mennesker. 11<br />
I 1870’erne kom <strong>Herning</strong> ind i en blomstren<strong>de</strong> udvikling, hvilket hovedsageligt skyldtes<br />
uldspin<strong>de</strong>riet og klæ<strong>de</strong>fabrikationen, <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> fået karakter <strong>af</strong> en egentlig<br />
industrivirksomhed. I 1877 kom jernbanen til <strong>Herning</strong>, og <strong>de</strong>tte medvirke<strong>de</strong> til en y<strong>de</strong>rligere vækst i<br />
byens han<strong>de</strong>l og folketal. 12 Samtidig var he<strong>de</strong>opdyrkningen godt i gang i områ<strong>de</strong>rne <strong>omkring</strong><br />
<strong>Herning</strong>, og byen blev he<strong>de</strong>bøn<strong>de</strong>rnes naturlige han<strong>de</strong>lscentrum. Såle<strong>de</strong>s vokse<strong>de</strong> også<br />
vareudvekslingen og kontakten mellem by og land. 13 Efterhån<strong>de</strong>n blev <strong>Herning</strong> Midtjyllands<br />
vigtigste jernbanecentrum, samt ikke mindst en betydningsfuld oplandsby, <strong>de</strong>r med han<strong>de</strong>l,<br />
håndværk og industri kunne betjene <strong>de</strong>t omgiven<strong>de</strong> områ<strong>de</strong>. 14 Før 1890 gjor<strong>de</strong> især <strong>Herning</strong><br />
Klæ<strong>de</strong>fabrik, <strong>Herning</strong> Jernstøberi og S. Truelsen og Søns Trikotagefabrik sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n for<br />
industriområ<strong>de</strong>t, og efter 1900 kom <strong>de</strong>r med P. Mortensens Maskinfabrik og Karosserifabrikken for<br />
alvor fart på <strong>de</strong>n industrielle udvikling. 15<br />
7 Bach, 1996, p. 9.<br />
8 Grünfeld, 1917, p. 9.<br />
9 Ne<strong>de</strong>rgaard, 1963, p. 749.<br />
10 Henningsen, 1995, p. 38, 328; Forlaget Alhe<strong>de</strong>n, 1988, p. 11ff.<br />
11 Kolorittens lokalhistorie-gruppe, 2000, p. 8f.<br />
12 Lauridsen, 1983b, p. 5.<br />
13 Frandsen, 2003, p. 10.<br />
14 Trap, 1965, p. 111.<br />
15 Frandsen, 2001, p. 21.<br />
6
I <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> <strong>Herning</strong> været annekssogn til hovedsognet Rind, <strong>de</strong>r var <strong>de</strong>t mest<br />
befolkningsrige sogn i områ<strong>de</strong>t. Men i løbet <strong>af</strong> 1880’erne blev Rind Sogn overhalet <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>, <strong>de</strong>r<br />
nu hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n klart stærkeste <strong>de</strong>mogr<strong>af</strong>iske og erhvervsmæssige vækst i herre<strong>de</strong>t, og i løbet <strong>af</strong><br />
1880’erne blev <strong>de</strong> to sogne skilt i bå<strong>de</strong> kommunal (1882) og kirkelig (1889) henseen<strong>de</strong>.<br />
Fotogr<strong>af</strong>iet fra 1891 viser <strong>Herning</strong> fra syd, hvor <strong>Herning</strong> Kirke ses midt i bille<strong>de</strong>t. I fotogr<strong>af</strong>iets højre si<strong>de</strong> er en<br />
privatbolig omgivet <strong>af</strong> tørvestakke, og bille<strong>de</strong>t illustrerer på bedste vis overgangen fra landsby til stationsby, hvor <strong>de</strong>t<br />
omgiven<strong>de</strong> landområ<strong>de</strong> og vareudvekslingen mellem land og by stadig var <strong>af</strong> stor betydning for byens virke og<br />
udvikling. Fotogr<strong>af</strong>iet stammer fra Bun<strong>de</strong>sen, 1986, p. 43.<br />
<strong>En</strong> y<strong>de</strong>rligere faktor i <strong>Herning</strong>s udvikling var dannelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange foreninger og<br />
sammenslutninger <strong>af</strong> forskellig art, <strong>de</strong>r samle<strong>de</strong> mange <strong>af</strong> indbyggerne på tværs <strong>af</strong> kulturelle,<br />
sociale og økonomiske skel. Af <strong>de</strong> talrige foreninger kan eksempelvis nævnes Hammerum Herreds<br />
Landboforening, Biavlerforeningen (1870), Arbej<strong>de</strong>rforeningen (1870), Den Selskabelige Forening<br />
(1874), Håndværkerforeningen (1876), Afholdsforeningen (1880), Borgerforeningen (1882),<br />
<strong>Herning</strong> Bys Skytteforening (1900), <strong>Herning</strong> og Omegns Afholdsforening (1903) samt ikke mindst<br />
<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> sammenslutninger som eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet, <strong>de</strong>r sammen<br />
med flere andre <strong>religiøse</strong> foreninger og tiltag bliver behandlet længere fremme i specialet. Via<br />
foreningsformen skabtes nye netværk, kontakter og ikke mindst et socialt fællesskab – et<br />
7
fællesskab, <strong>de</strong>r var kærkomment for mange, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> i en ellers forvirren<strong>de</strong> og brydningsfuld<br />
tid. 16<br />
<strong>Herning</strong> gennemgik såle<strong>de</strong>s i løbet <strong>af</strong> an<strong>de</strong>n halv<strong>de</strong>l <strong>af</strong> 1800-tallet en bemærkelsesværdig<br />
forandring. Ikke blot var befolkningstilvæksten kr<strong>af</strong>tigt, men <strong>de</strong>r blev i høj grad vendt op og ned på<br />
lokalsamfun<strong>de</strong>t gennem dannelsen <strong>af</strong> adskillige foreninger. Mange <strong>af</strong> foreningerne bar et religiøst<br />
præg, og hav<strong>de</strong> baggrund i henholdsvis <strong>de</strong>n missionske eller <strong>de</strong>n grundtvigske bevægelse. Disse to<br />
markante <strong>religiøse</strong> retninger forsøgte såle<strong>de</strong>s på forskellig vis at manifestere sig i lokalsamfun<strong>de</strong>t og<br />
<strong>de</strong>monstrere <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> ståsted, og indbyggerne i <strong>Herning</strong> blev efterfølgen<strong>de</strong> vidner til egentlige<br />
stridighe<strong>de</strong>r mellem <strong>de</strong>n grundtvigske og <strong>de</strong>n missionske fraktion, <strong>de</strong>r for alvor eskalere<strong>de</strong> efter <strong>år</strong><br />
1900.<br />
Hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> manifestere<strong>de</strong> og udvikle<strong>de</strong> sig til væsentlige kontroverser<br />
vil blive påvist senere i specialets empiriske <strong>de</strong>l, men in<strong>de</strong>n da vil <strong>de</strong>n anvendte meto<strong>de</strong>,<br />
historiogr<strong>af</strong>i og teori blive behandlet i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> <strong>af</strong>snit.<br />
3. Meto<strong>de</strong> og materiale<br />
3.1. Den metodiske tilgang<br />
Den litteratur, <strong>de</strong>r eksisterer om 1800-tallets <strong>religiøse</strong> vækkelser i Danmark, er sær<strong>de</strong>les<br />
omfatten<strong>de</strong>. Ved påbegyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>tte speciale var <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s rigeligt med litteratur, <strong>de</strong>r<br />
omhandle<strong>de</strong> Indre Missions og grundtvigianismens historie.<br />
Mit udgangspunkt blev <strong>de</strong> mange oversigtsfremstillinger, <strong>de</strong>r har behandlet emnet på forskellig<br />
vis, og som kunne give et overordnet bille<strong>de</strong> <strong>af</strong> og en forståelse for vækkelsernes udvikling på<br />
landsplan i løbet <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>.<br />
På lokalplan, nærmere bestemt <strong>Herning</strong> og omegn, er <strong>de</strong>r blevet skrevet en <strong>de</strong>l materiale i form<br />
<strong>af</strong> oversigtsfremstillinger og enkeltstudier <strong>af</strong> forskellige foreninger og lignen<strong>de</strong>, ligesom<br />
lokalaviserne og <strong>de</strong> mange foreningers arkivmateriale kan give et indblik i <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv i <strong>de</strong>n<br />
un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong>. Det Lokalhistoriske Arkiv i <strong>Herning</strong> rummer såle<strong>de</strong>s en <strong>de</strong>l materiale fra <strong>de</strong><br />
enkelte foreninger som eksempelvis Blaa Kors og K.F.U.M./K., såvel som fra valgmenighe<strong>de</strong>n,<br />
menighedssamfun<strong>de</strong>t, missionshotellet og højskolehjemmet.<br />
Ved ankomsten til arkivet syntes <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor at være rigeligt med materiale at gå i gang med. Det<br />
viste sig <strong>de</strong>sværre relativt hurtigt, at materialet ikke var særligt indholdsrigt, da <strong>de</strong>t i højere grad<br />
rumme<strong>de</strong> konkrete fakta og oplysninger. Det, jeg <strong>de</strong>rimod hav<strong>de</strong> brug for, var materiale <strong>af</strong> mere<br />
16 Bun<strong>de</strong>sen, 1989, p. 8; Frandsen, 2001, p. 9f.; Nielsen, 1928, p. 34; Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Foreningsarkivet.<br />
8
dyb<strong>de</strong>gåen<strong>de</strong> art, <strong>de</strong>r kunne give et indblik i, hvilke bevæggrun<strong>de</strong> folk hav<strong>de</strong> for at <strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> mø<strong>de</strong>r og sammenkomster - hvad tænkte <strong>de</strong> enkelte medlemmer, og hvilke overvejelser<br />
gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong> sig <strong>omkring</strong> <strong>de</strong>res religiøsitet? Jeg håbe<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s at kunne fin<strong>de</strong> efterladte breve eller<br />
dagbøger, <strong>de</strong>r kunne bidrage hermed, men kil<strong>de</strong>materiale <strong>af</strong> <strong>de</strong>nne art var beklageligvis kun at fin<strong>de</strong><br />
i meget begrænset omfang på arkivet.<br />
Aviser har været en an<strong>de</strong>n nyttig tilgangsvinkel, og i <strong>Herning</strong> eksistere<strong>de</strong> <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> fra 1869<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad. Senere i 1903 kom <strong>Herning</strong> Avis til, og aviserne har været sær<strong>de</strong>les brugbare,<br />
i<strong>de</strong>t begivenhe<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s er blevet fremstillet fra flere synsvinkler. Også <strong>de</strong>t landsdækken<strong>de</strong><br />
Kristeligt Dagblad dække<strong>de</strong> lokalstof i <strong>Herning</strong>, som regel dog kun, n<strong>år</strong> <strong>de</strong>r var noget særligt at<br />
berette om.<br />
3.2. Materialegrundlag og vur<strong>de</strong>ring her<strong>af</strong><br />
Som nævnt eksisterer <strong>de</strong>r et omfatten<strong>de</strong> materiale om vækkelserne på landsplan, men også <strong>de</strong>t<br />
<strong>religiøse</strong> liv i <strong>Herning</strong> og omegn er blevet beskrevet adskillige ste<strong>de</strong>r. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vil jeg<br />
gennemgå og vur<strong>de</strong>re hovedlinjerne i <strong>de</strong>t materiale, jeg har benyttet i forbin<strong>de</strong>lse med nærværen<strong>de</strong><br />
speciale om <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900.<br />
3.2.1. Oversigtsfremstillinger og tidsskrifter<br />
<strong>En</strong> må<strong>de</strong>, hvorpå jeg relativt hurtigt kunne danne mig et bille<strong>de</strong> <strong>af</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> vækkelser, var ved at<br />
tage fat på <strong>de</strong> utallige fremstillinger og tidsskriftsartikler, <strong>de</strong>r eksisterer om emnet, herun<strong>de</strong>r<br />
hovedsageligt Indre Mission og grundtvigianismen. Det vil her ikke være formålstjenligt at<br />
gennemgå hver eneste <strong>af</strong> <strong>de</strong> fremstillinger og artikler, <strong>de</strong>r er blevet benytte<strong>de</strong> i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
<strong>de</strong>tte speciale, men enkelte forskere og værker skal <strong>de</strong>r dog knyttes et par kommentarer til.<br />
Fremstillinger som Peter Gun<strong>de</strong>lachs ”Sociale bevægelser og samfundsforandring”, Roar<br />
Skovmands ”De folkelige bevægelser i Danmark” og Martin Zerlangs ”Bøn<strong>de</strong>rnes klassekamp i<br />
Danmark” er alle fremstillinger, <strong>de</strong>r beskæftiger sig med <strong>de</strong>n mere overordne<strong>de</strong> samfundsudvikling<br />
i 1800-tallets Danmark med særlig fokus på foreningslivet. Andre som eksempelvis Inge<br />
Bundsgaard, Vagn Wåhlin og Henning Ringgaard Lauridsen har beskæftiget sig med <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
vækkelser på bå<strong>de</strong> makro- og mikroplan i forsøget på at analysere og forklare <strong>de</strong>n ån<strong>de</strong>lige<br />
udvikling. Disse fremstillinger kan såle<strong>de</strong>s benyttes i forsøget på at komme nærmere en forståelse<br />
<strong>af</strong> udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige <strong>strømninger</strong> i Danmark i <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> på bå<strong>de</strong> mikro- og<br />
makroniveau.<br />
9
3.2.2. Fremstillinger om <strong>Herning</strong><br />
Gennem <strong>år</strong>enes løb er <strong>de</strong>r blevet skrevet en <strong>de</strong>l om <strong>Herning</strong> bys historie. Meget <strong>af</strong> stoffet er skrevet<br />
<strong>af</strong> tidligere og/eller nuværen<strong>de</strong> <strong>Herning</strong>-beboere, <strong>de</strong>r selv har taget <strong>de</strong>l i byens liv og virke, hvorfor<br />
materialet kan have en vis ten<strong>de</strong>ns til at ”glorificere” byens historie, og måske ikke give et reelt<br />
bille<strong>de</strong> <strong>af</strong> udviklingen. Så længe <strong>de</strong>tte haves i tankerne, kan materialet dog fint benyttes i <strong>de</strong>nne<br />
sammenhæng.<br />
Der er skrevet flere jubilæumsskrifter og lignen<strong>de</strong> om <strong>Herning</strong>s historie. Ved jubilæumsskrifter<br />
er <strong>de</strong>t vigtigt at erindre, at disse netop er skrevet i forbin<strong>de</strong>lse med fejringen <strong>af</strong> en begivenhed, og<br />
<strong>de</strong>rfor er <strong>de</strong>t sandsynligt, at forfatterne, som nævnt ovenfor, forherliger eller forskønner <strong>de</strong>t hændte.<br />
Blandt andre historikeren Allan Leth Frandsen har bidraget med et jubilæumsskrift i form <strong>af</strong><br />
”<strong>Herning</strong> og Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r 1904-2004”, <strong>de</strong>r fortæller om valgmenighe<strong>de</strong>rnes virke og<br />
udvikling. Bogen giver et dyb<strong>de</strong>boren<strong>de</strong> indblik i valgmenighe<strong>de</strong>rnes historie, men <strong>de</strong>t kan ikke<br />
undgås, at <strong>de</strong>t grundtvigske præg skinner igennem. Efter min vur<strong>de</strong>ring synes <strong>de</strong>nne fremstilling<br />
dog at være mere saglig end mange andre, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n på fin vis forsøger at give et reelt bille<strong>de</strong> <strong>af</strong><br />
udviklingen.<br />
<strong>En</strong> an<strong>de</strong>n kil<strong>de</strong> til <strong>Herning</strong>s historie er erindringer og biogr<strong>af</strong>ier. Her har især Fre<strong>de</strong> Terkelsens<br />
to-binds livsskildring <strong>af</strong> sin far, præst <strong>En</strong>evold Terkelsen (1863-1935), været anven<strong>de</strong>lig. Bogen<br />
giver et meget uddyben<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> <strong>af</strong> man<strong>de</strong>n <strong>En</strong>evold Terkelsen og <strong>de</strong>n grundtvigske bevægelse på<br />
egnen. Fremstillingen er, som man kan forvente, naturligvis præget <strong>af</strong> Fre<strong>de</strong> Terkelsens forhold til<br />
sin far, og såle<strong>de</strong>s meget ten<strong>de</strong>ntiøs.<br />
Også <strong>de</strong>n missionske præst Johannes Gøtzsche (1866-1938) har i sin erindringsbog<br />
”Livsrørelser” skildret <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv på egnen. Gøtzsches missionssyn præger forståeligt nok<br />
fremstillingen, men ikke <strong>de</strong>sto mindre er <strong>de</strong>t muligt at si<strong>de</strong>stille bogen med andre fremstillinger<br />
såsom Fre<strong>de</strong> Terkelsens, og såle<strong>de</strong>s danne sig et indtryk <strong>af</strong> udviklingens gang fra bå<strong>de</strong> en<br />
indremissionsk og en grundtvigsk betragtningsmå<strong>de</strong>.<br />
Udover jubilæumsskrifterne og erindringerne eksisterer <strong>de</strong>r en række større og mindre<br />
publikationer, <strong>de</strong>r på forskellig vis behandler <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv i <strong>Herning</strong> og omegn, såvel som byens<br />
mere generelle udvikling. Eksempelvis Gunnar Jespersens ”<strong>Herning</strong> i svundne dage”, Henning<br />
Ringgaard Lauridsens ”Foreningslivet i Hammerum kulturhistorisk belyst” samt C. E. Bun<strong>de</strong>sens<br />
”<strong>Herning</strong> – fra stationsby til købstad”. Disse fremstillinger er mere sagligt præge<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong><br />
hovedsageligt beskæftiger sig med kendsgerninger og i mindre grad med holdningspræge<strong>de</strong><br />
aspekter.<br />
10
3.2.3. Aviser<br />
Aviser kan være en nyttig kil<strong>de</strong> til indsigt i begivenhe<strong>de</strong>rs gang. I forbin<strong>de</strong>lse med nærværen<strong>de</strong><br />
speciale har jeg primært gjort brug <strong>af</strong> lokalviserne <strong>Herning</strong> Folkeblad og <strong>Herning</strong> Avis.<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad udkom første gang i 1869 og var påvirket <strong>af</strong> grundtvigske synspunkter. 17<br />
Dog var <strong>de</strong>r i begyn<strong>de</strong>lsen ingen mærkbar koncentration i avisen <strong>af</strong> grundtvigsk-præge<strong>de</strong><br />
holdninger til for<strong>de</strong>l for <strong>de</strong> indremissionske. Først senere hen, da stridighe<strong>de</strong>rne mellem <strong>de</strong> to<br />
retninger blev mere mærkbare, kom avisens ån<strong>de</strong>lige overbevisning i højere grad til udtryk.<br />
Missionsfolkene i <strong>Herning</strong> fik først i 1903 sin egen avis, da <strong>Herning</strong> Avis begyndte at<br />
udkomme fra januar <strong>de</strong>tte <strong>år</strong>. Og <strong>de</strong>t er ikke svært at forestille sig, at man blandt <strong>de</strong> missionske<br />
støtter længe hav<strong>de</strong> savnet et talerør, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> til for<strong>de</strong>l for <strong>de</strong>n indremissionske<br />
retning.<br />
Udover <strong>Herning</strong> Folkeblad og <strong>Herning</strong> Avis eksistere<strong>de</strong> <strong>de</strong>r flere andre aviser i byen, blandt<br />
an<strong>de</strong>t <strong>Herning</strong> Dagblad fra 1889 og <strong>Herning</strong> Social-Demokrat fra 1905.<br />
Jeg har valgt hovedsageligt at fokusere på <strong>Herning</strong> Folkeblad og <strong>Herning</strong> Avis <strong>af</strong> <strong>de</strong>n simple<br />
<strong>år</strong>sag, at <strong>de</strong> repræsenterer henholdsvis <strong>de</strong>n grundtvigske og <strong>de</strong>n indremissionske retning. Såle<strong>de</strong>s<br />
kan <strong>de</strong> være medvirken<strong>de</strong> til at give et indblik i udviklingen belyst fra begge si<strong>de</strong>r, og samtidig er<br />
<strong>de</strong>t muligt at si<strong>de</strong>stille oplysningerne med hinan<strong>de</strong>n og på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong> vur<strong>de</strong>re <strong>de</strong>res udsagn og<br />
troværdighed. Da <strong>de</strong>t tidsmæssigt ikke har været muligt at gennemgå aviserne for hver enkelt dag<br />
og <strong>år</strong> i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong>, har jeg valgt at tage udgangspunkt i væsentlige begivenhe<strong>de</strong>r og<br />
hæn<strong>de</strong>lser i <strong>Herning</strong>, og på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong> udvælge relevante datoer som udgangspunkt for<br />
<strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>n. Denne fremgangsmå<strong>de</strong> rummer naturligvis visse problemer, da <strong>de</strong>r hermed er risiko<br />
for at overse betydningsful<strong>de</strong> artikler og indlæg, <strong>de</strong>r kan belyse <strong>de</strong>t behandle<strong>de</strong> emne y<strong>de</strong>rligere.<br />
Ved at tage udgangspunkt i <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> begivenhe<strong>de</strong>r og datoer for <strong>Herning</strong> bys historie, mener jeg<br />
dog at kunne få fat i hovedparten <strong>af</strong> <strong>de</strong>t væsentlige, n<strong>år</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> skal belyses,<br />
selvom <strong>de</strong>t naturligvis ville have været i<strong>de</strong>elt at gennemgå alle datoer og <strong>år</strong> i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte<br />
perio<strong>de</strong>.<br />
<strong>En</strong> oplagt indvending mod anven<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> disse aviser som kil<strong>de</strong>r er, at læseren ikke altid kan<br />
bruge aviserne som sandhedsvidne, fordi redaktørerne og <strong>de</strong> lokale journalister som oftest var en<br />
<strong>de</strong>l <strong>af</strong> lokalsamfun<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>rmed part i udviklingen. Til forsvar herimod skal <strong>de</strong>t dog påpeges, at<br />
<strong>de</strong>n tospore<strong>de</strong> presse i <strong>Herning</strong> højst sandsynligt ville kommentere eller rette udlægningen <strong>af</strong><br />
17 <strong>Herning</strong> Folkeblad udkom første gang i juli 1869 med navnet ”Vestjylland eller <strong>Herning</strong> Folkeblad”, og <strong>Herning</strong> blev<br />
såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n første landsby i Danmark med egen avis. I 1883 ændre<strong>de</strong> bla<strong>de</strong>t navn til ”<strong>Herning</strong> Folkeblad”. Bendixen,<br />
1984, p. 7.<br />
11
egivenhe<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n avis, og såle<strong>de</strong>s mener jeg, at <strong>de</strong>t overordnet set kan forsvares at benytte<br />
aviserne som troværdige kil<strong>de</strong>r i forhold til en skildring <strong>af</strong> <strong>de</strong> hændte begivenhe<strong>de</strong>r.<br />
3.2.4. Utrykte kil<strong>de</strong>r<br />
Utrykte kil<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>nne sammenhæng er primært kil<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r er fun<strong>de</strong>t på Det Lokalhistoriske Arkiv i<br />
<strong>Herning</strong>. Arkivet ligger in<strong>de</strong> med adskillige <strong>af</strong> <strong>de</strong> lokale bevægelsers egne arkivalier i form <strong>af</strong><br />
forhandlingsprotokoller, regnskaber og medlemsoversigter, samt korrespondance og enkelte<br />
skrivelser mellem centrale skikkelser i byen.<br />
For <strong>Herning</strong> Valgmenighed fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en forhandlingsprotokol, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>sværre ikke påbegyndtes<br />
ved valgmenighe<strong>de</strong>ns begyn<strong>de</strong>lse i 1904, men først i 1906. Protokollen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r oplysninger om<br />
bestyrelsen, generalforsamlinger, antal medlemmer, datoer for næste mø<strong>de</strong>s <strong>af</strong>hol<strong>de</strong>lse, og lignen<strong>de</strong>.<br />
Såle<strong>de</strong>s er <strong>de</strong> fleste oplysninger korte kendsgerninger, og beklageligvis rummer protokollerne kun i<br />
mindre grad mere dyb<strong>de</strong>gåen<strong>de</strong> referater <strong>af</strong> mø<strong>de</strong>rnes indhold og diskussioner eller oplysninger om<br />
<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong>s tankever<strong>de</strong>n og forestillinger.<br />
For højskolehjemmet, menighedssamfun<strong>de</strong>t og Blaa Kors fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r forhandlingsprotokoller,<br />
<strong>de</strong>r påbegyndtes i henholdsvis 1890, 1893 og 1903, men her gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> nedskrevne<br />
oplysninger ikke er særligt <strong>de</strong>taljere<strong>de</strong>.<br />
For højskolehjemmet og menighedssamfun<strong>de</strong>t eksisterer <strong>de</strong>r en oversigt over medlemmerne og<br />
indbetalinger, men begge oversigter er noget uoverskuelige, og <strong>de</strong>t er vanskeligt at se, hvad <strong>de</strong><br />
præcist dækker over. Ikke <strong>de</strong>sto mindre er <strong>de</strong>t muligt at notere navne og professioner på <strong>de</strong> fleste<br />
medlemmer, og oversigterne kan såle<strong>de</strong>s anven<strong>de</strong>s til en vur<strong>de</strong>ring <strong>af</strong> medlemmernes <strong>religiøse</strong><br />
ståsted sammenstillet med <strong>de</strong>res sociale basis og erhvervsforhold.<br />
De få skrivelser, <strong>de</strong>t har været muligt at fin<strong>de</strong>, drejer sig om en forespørgsel fra smed Kresten<br />
M. An<strong>de</strong>rsen, samt <strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong> korrespondance mellem provst Koch og præst <strong>En</strong>evold<br />
Terkelsen. 18 Denne korrespondance er såle<strong>de</strong>s breve, <strong>de</strong>r blev udvekslet indbyr<strong>de</strong>s mellem få<br />
personer, hvor <strong>de</strong>t ikke har været hensigten, at offentlighe<strong>de</strong>n skulle læse <strong>de</strong>m. Det må <strong>de</strong>rfor<br />
formo<strong>de</strong>s, at brevene er troværdige og u<strong>de</strong>n en bevidst ten<strong>de</strong>ntiøs prægning rettet mod andre end<br />
brevets modtager, forstået såle<strong>de</strong>s, at brevene naturligvis sagtens kan være partiske, men <strong>de</strong><br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r sandsynligvis ingen overlagte forsøg på at fremme særlige anskuelser.<br />
18 Brevene fin<strong>de</strong>s på Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>. Alle breve er skrevet med samme håndskrift, og i en tilhøren<strong>de</strong><br />
note fra arkivet st<strong>år</strong> <strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s må formo<strong>de</strong>s, at brevene er <strong>af</strong>skrifter fra Liber Daticus i Viborg.<br />
12
Derudover fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r på Det Kongelige Bibliotek flere breve fra Johannes Gøtzsche og <strong>En</strong>evold<br />
Terkelsen, men heri udtrykkes <strong>de</strong>sværre intet om <strong>Herning</strong> eller <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> forhold i områ<strong>de</strong>t, og<br />
heller intet om <strong>de</strong> to præsters egne tanker og forestillinger, <strong>de</strong>r ellers kunne belyse aspekter, <strong>de</strong>r<br />
ikke var at fin<strong>de</strong> an<strong>de</strong>tsteds. Et enkelt brev har dog været nyttigt, nemlig et brev fra <strong>En</strong>evold<br />
Terkelsen til højskoleman<strong>de</strong>n Ludvig Schrø<strong>de</strong>r, hvori Terkelsen udtrykker sine tanker <strong>omkring</strong> <strong>de</strong>t<br />
ledige præsteembe<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong>.<br />
Landsarkivet i Viborg ligger ligele<strong>de</strong>s in<strong>de</strong> med kil<strong>de</strong>materiale om <strong>Herning</strong>s historie, herun<strong>de</strong>r<br />
blandt an<strong>de</strong>t forhandlingsprotokoller for menighedsrå<strong>de</strong>t i <strong>Herning</strong> 1904-1922, sager vedrøren<strong>de</strong><br />
sognerådsvalg 1900-1913 samt forskellige indberetninger vedrøren<strong>de</strong> kirkelige forhold i<br />
Hammerum Herred i perio<strong>de</strong>n 1843-1914. Forhandlingsprotokollerne for menighedsrå<strong>de</strong>t<br />
in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ganske få oplysninger om <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige <strong>strømninger</strong> på egnen, men <strong>de</strong>t resteren<strong>de</strong><br />
materiale rummer ingen relevante oplysninger for <strong>de</strong>tte speciale og er <strong>de</strong>rfor ikke blevet benytte<strong>de</strong>.<br />
3.2.5. Opsummering<br />
Som <strong>de</strong>t fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong> ovenståen<strong>de</strong> gennemgang, er materialet til belysning <strong>af</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong><br />
i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900 relativt omfatten<strong>de</strong>. Det har såle<strong>de</strong>s ikke kvantitativt været vanskeligt at<br />
fin<strong>de</strong> fremstillinger eller kil<strong>de</strong>r om emnet. Derimod har <strong>de</strong>t været sær<strong>de</strong>les vanskeligt at fin<strong>de</strong><br />
kvalitative og nyttige oplysninger i arkiverne, da kil<strong>de</strong>materialet ofte har været mangelfuldt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />
for <strong>de</strong>t meste har in<strong>de</strong>holdt kortere facts og oplysninger, mens dyberegåen<strong>de</strong> oplysninger <strong>omkring</strong><br />
<strong>de</strong> involvere<strong>de</strong>s tankever<strong>de</strong>n og forestillinger har manglet.<br />
Ikke <strong>de</strong>sto mindre er <strong>de</strong>t blevet muligt at skrive <strong>de</strong>tte speciale ved hjælp <strong>af</strong> diverse<br />
fremstillinger, jubilæumsskrifter, avisartikler såvel som utrykt kil<strong>de</strong>materiale i form <strong>af</strong><br />
forhandlingsprotokoller, medlemsbøger og breve. Med brugen <strong>af</strong> et så omfatten<strong>de</strong> materiale, <strong>de</strong>r<br />
kan belyse historiens gang fra forskellige betragtningsmå<strong>de</strong>r, mener jeg, at man kil<strong>de</strong>kritisk kan<br />
komme frem til et tilfredsstillen<strong>de</strong> resultat.<br />
Dog ville en større mæng<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>materiale som eksempelvis breve og dagbøger fra medlemmer<br />
og andre involvere<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong>s mange foreninger have været sær<strong>de</strong>les ønskeligt, i<strong>de</strong>t sådanne<br />
kil<strong>de</strong>r kunne have været medvirken<strong>de</strong> til at give et bedre og mere fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> indblik i<br />
missionsfolkenes og grundtvigianernes liv og tanker, og herun<strong>de</strong>r i sær<strong>de</strong>leshed en forklaring på<br />
hvorfor <strong>de</strong> implicere<strong>de</strong> tænkte og handle<strong>de</strong>, som <strong>de</strong> gjor<strong>de</strong>.<br />
13
4. Historiogr<strong>af</strong>i og teori<br />
4.1. Indledning<br />
Forskningen <strong>omkring</strong> <strong>de</strong> folkelige bevægelsers historie er langt fra <strong>af</strong> nyere dato. Mange<br />
fremstillinger stammer tilbage fra især 1970’erne og 1980’erne med fokus på <strong>de</strong> mere overordne<strong>de</strong><br />
ten<strong>de</strong>nser, men i <strong>de</strong> senere <strong>år</strong> er flere historikere og etnologer igen begyndt at fokusere på emnet,<br />
især med henblik på mikro- og lokalstudier.<br />
Foreningsarkivet og lokalpressen i <strong>Herning</strong> udgør fundamentet for <strong>de</strong>n empiriske <strong>de</strong>l <strong>af</strong><br />
nærværen<strong>de</strong> speciale. De enkelte foreningers kil<strong>de</strong>materiale varierer dog bety<strong>de</strong>ligt i bå<strong>de</strong> omfang<br />
og kil<strong>de</strong>mæssig værdi. Kil<strong>de</strong>materialet er <strong>af</strong> sær<strong>de</strong>les informeren<strong>de</strong> værdi og udtrykker meget om<br />
<strong>de</strong> enkelte foreningers aktiviteter og gøremål, men <strong>de</strong>rimod <strong>de</strong>monstreres <strong>de</strong>sværre kun i meget<br />
begrænset omfang <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong>s overvejelser, tankever<strong>de</strong>n og selvforståelse. De ydre strukturer,<br />
som <strong>de</strong> kom til udtryk gennem organiseringen og institutionaliseringen på lokalt plan, har såle<strong>de</strong>s<br />
været langt lettere at klarlægge end <strong>de</strong> indre strukturer som tanke- og følelsesver<strong>de</strong>nen.<br />
4.2. Vækkelsesforskningen hidtil<br />
Vækkelsens sociale baggrund og <strong>de</strong> vaktes sociale basis er blevet diskuteret <strong>af</strong> utallige forskere, og<br />
ligeså mange divergeren<strong>de</strong> resultater er fremkommet som følge her<strong>af</strong>. Blandt andre<br />
kirkehistorikeren P. G. Lindhardt har fremført, at Indre Missions sociale basis primært var at fin<strong>de</strong> i<br />
<strong>de</strong>n agrare un<strong>de</strong>rklasse, mens grundtvigianernes sociale basis især var personer fra <strong>de</strong>n agrare<br />
mellemklasse. Andre, eksempelvis historikerne Vagn Wåhlin og Inge Bundsgaard mener <strong>de</strong>rimod,<br />
at <strong>de</strong>nne generalisering er fejlagtig, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> vakte overordnet set var at fin<strong>de</strong> i mellemklassen.<br />
Jeg har visse indvendinger imod flere aspekter <strong>af</strong> <strong>de</strong>nne forskning, i<strong>de</strong>t jeg mener, at <strong>de</strong>t er<br />
problematisk, at hovedparten <strong>af</strong> <strong>de</strong>n eksisteren<strong>de</strong> forskning skærer vækkelserne over én kam og<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> koncentrerer sig om vækkelsen i <strong>de</strong>n tidlige fase, hvilket vil sige perio<strong>de</strong>n op til<br />
<strong>omkring</strong> 1880, ligesom flertallet <strong>af</strong> forskerne har fokuseret på vækkelsen i <strong>de</strong> agrare miljøer og<br />
u<strong>de</strong>ladt <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv i <strong>de</strong> urbane miljøer. Det har såle<strong>de</strong>s været karakteristisk for store <strong>de</strong>le <strong>af</strong><br />
historieskrivningen og forskningen, at <strong>de</strong>r er blevet fokuseret på udviklingen på lan<strong>de</strong>t, hvilket<br />
blandt andre sociologen Peter Gun<strong>de</strong>lach un<strong>de</strong>rstreger. 19 Inge Bundsgaard støtter Gun<strong>de</strong>lach heri,<br />
i<strong>de</strong>t hun mener, at forskningen <strong>omkring</strong> Indre Mission og grundtvigianismen på en lang række<br />
19 Gun<strong>de</strong>lach, 1988, p. 76.<br />
14
områ<strong>de</strong>r primært har været knyttet til udviklingen in<strong>de</strong>n for dansk landbohistorie. 20 Historikeren<br />
Sidsel Eriksen tilslutter sig på samme må<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte synspunkt og pointerer, at:<br />
”Mens vi ved en <strong>de</strong>l om <strong>de</strong> folkelige bevægelser på lan<strong>de</strong>t i forrige <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> [19.<br />
<strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>, red.], er bevægelsernes udvikling i byerne et mere uudforsket områ<strong>de</strong>,<br />
som dog ikke <strong>de</strong>sto mindre er <strong>af</strong> stor betydning for forståelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>n kirkelige<br />
udvikling i <strong>de</strong>tte <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> [20. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>, red.].” 21<br />
Der eksisterer hermed to overordne<strong>de</strong> problemstillinger, som jeg i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vil diskutere<br />
nærmere:<br />
1) Den manglen<strong>de</strong> forskningsmæssige adskillelse <strong>af</strong> <strong>de</strong> vaktes sociale basis i henholdsvis <strong>de</strong>n<br />
tidlige og <strong>de</strong>n senere vækkelse.<br />
2) Forskernes fokus på vækkelsen i <strong>de</strong> agrare miljøer og manglen på samme i <strong>de</strong> urbane<br />
miljøer.<br />
4.2.1. Vækkelsens sociale baggrund<br />
P. G. Lindhardts ”Vækkelse og kirkelige retninger”, <strong>de</strong>r første gang udkom i 1951, repræsenterer i<br />
sær<strong>de</strong>leshed <strong>de</strong>n socioøkonomiske forskningstradition. 22 Heri argumenterer Lindhardt, at <strong>de</strong><br />
økonomiske og sociale reformer i slutningen <strong>af</strong> 1700-tallet og i løbet <strong>af</strong> 1800-tallet var<br />
forudsætninger for vækkelsesbevægelserne. Reformerne gav nemlig store <strong>de</strong>le <strong>af</strong> befolkningen,<br />
herun<strong>de</strong>r især bøn<strong>de</strong>rne, øget økonomisk og politisk selvstændighed, og et udtryk herfor blev<br />
bøn<strong>de</strong>rnes personligt valgte kristendomsforståelse. Samtidig hæv<strong>de</strong>r Lindhardt, at<br />
grundtvigianismen med sin lyse kristendomstro og sit positive menneskesyn var en naturlig i<strong>de</strong>ologi<br />
for <strong>de</strong>n ekspan<strong>de</strong>ren<strong>de</strong> g<strong>år</strong>dmandsklasse, mens <strong>de</strong>t mere mørke og pessimistiske kristendomssyn,<br />
<strong>de</strong>r var til ste<strong>de</strong> hos <strong>de</strong> indremissionske, appellere<strong>de</strong> mere til <strong>de</strong> ringere stille<strong>de</strong> befolkningsgrupper<br />
såsom husmænd og daglejere. Såle<strong>de</strong>s var Indre Missions sociale basis ifølge Lindhardt primært at<br />
fin<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n agrare un<strong>de</strong>rklasse, mens grundtvigianernes sociale basis hovedsageligt var personer fra<br />
<strong>de</strong>n agrare mellemklasse. 23<br />
20 Bundsgaard, 1985, p. 9.<br />
21 Eriksen, 1996, p. 179.<br />
22 P. G. Lindhardt: Vækkelse og kirkelige retninger. Den udgave, <strong>de</strong>r her benyttes, er <strong>de</strong>n revi<strong>de</strong>re<strong>de</strong> udgave fra 1959.<br />
23 Lindhardt, 1959, p. 56f., 83, 114ff.<br />
15
Med ”Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halv<strong>de</strong>l <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>” tilbageviste<br />
teolog An<strong>de</strong>rs Pontoppidan Thyssen Lindhardts teser. Thyssen var dog enig i, at<br />
vækkelsesbevægelsen var knyttet til landbefolkningen, men han mente samtidig, at bevægelsen ikke<br />
hav<strong>de</strong> noget ensartet socialt grundlag. Såle<strong>de</strong>s tilhørte <strong>de</strong> vakte bå<strong>de</strong> g<strong>år</strong>dmandsklassen,<br />
husmandsklassen og småk<strong>år</strong>sfolket. 24<br />
Også Vagn Wåhlin er uenig med Lindhardt. Wåhlin mener ikke, at <strong>de</strong>t er nok at un<strong>de</strong>rsøge<br />
samspillet mellem <strong>de</strong> socioøkonomiske og åndshistoriske forhold som nøglen til forståelse <strong>af</strong><br />
vækkelserne. 25 Såle<strong>de</strong>s har Wåhlin i en række artikler fra 1980’erne argumenteret for, at<br />
historikerne skal benytte sig <strong>af</strong> en holistisk tilgangsvinkel in<strong>de</strong>n for vækkelsesforskningen, hvilket<br />
vil sige, at <strong>de</strong>t er nødvendigt med en helhedsforståelse <strong>af</strong> vækkelserne. 26 Ifølge <strong>de</strong>nne holistiske<br />
tilgang bør historikerne ikke fokusere ensidigt på hverken <strong>de</strong>t økonomiske eller <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> aspekt,<br />
men <strong>de</strong>rimod også i sine overvejelser:<br />
”(…) tage mentaliteter og bevidsthedsforhold, trosforestillinger og kærlighed lige så<br />
alvorligt som penge, produktion og organisatorisk magt.” 27<br />
Hermed argumenterer Wåhlin mod <strong>de</strong>le <strong>af</strong> <strong>de</strong>n hidtidige forskning, <strong>de</strong>r i høj grad har været præget<br />
<strong>af</strong> ensidige modpoler, <strong>de</strong>r fokusere<strong>de</strong> på enten socioøkonomiske eller <strong>religiøse</strong> faktorer. I <strong>de</strong>tte<br />
speciale tager jeg ligele<strong>de</strong>s udgangspunkt i <strong>de</strong>nne holistiske tilgangsvinkel i forsøget på at forstå <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> manifestationer i <strong>Herning</strong>. Jeg er hermed enig med Wåhlin, i<strong>de</strong>t jeg mener, at <strong>de</strong>t er<br />
nødvendigt at se på helhe<strong>de</strong>n og udviklingen i en større sammenhæng i forsøget på at forstå og<br />
forklare, hvorfor folk – i <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong> herningenserne – engagere<strong>de</strong> sig i <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> foreninger.<br />
Historikeren Hanne San<strong>de</strong>rs synes i ”Bon<strong>de</strong>vækkelse og sekularisering – <strong>En</strong> protestantisk<br />
folkelig kultur i Danmark og Sverige 1820-1850” at støtte op om Wåhlins holistiske teori. San<strong>de</strong>rs<br />
er såle<strong>de</strong>s enig i, at <strong>de</strong>t er nødvendigt at analysere <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> aspekt i sammenspil med <strong>de</strong>n<br />
almin<strong>de</strong>lige samfundsforståelse for at kunne forklare, hvorfor folk engagere<strong>de</strong> sig religiøst. 28<br />
<strong>En</strong>dnu andre historikere, som eksempelvis Inge Bundsgaard og Henning Ringgaard Lauridsen,<br />
har i lokalstudier påvist, at Indre Mission og grundtvigianismen i <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte lokalområ<strong>de</strong>r<br />
optrådte som ”to parallelt løben<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong>-i<strong>de</strong>ologiske bevægelser”, <strong>de</strong>r socialt var forankre<strong>de</strong> i<br />
24 Thyssen, 1964, p. 396ff.<br />
25 Wåhlin, 1985, p. 51.<br />
26 Wåhlin, 1986b, p. 381.<br />
27 Wåhlin, 1988, p. 210.<br />
28 San<strong>de</strong>rs, 1995, p. 249, 311ff.<br />
16
stort set <strong>de</strong> samme befolkningslag. 29 Hermed <strong>af</strong>viser <strong>de</strong> direkte Lindhardts påstan<strong>de</strong> om, at<br />
missionsfolk især var at fin<strong>de</strong> blandt <strong>de</strong> ringere stille<strong>de</strong> befolkningsgrupper, og at g<strong>år</strong>dmandsklassen<br />
primært knytte<strong>de</strong> sig til grundtvigianismen.<br />
Flere <strong>af</strong> <strong>de</strong> nævnte forskere har såle<strong>de</strong>s forsøgt at forklare vækkelsens baggrund, men <strong>de</strong><br />
færreste har differentieret vækkelsens sociale basis i henholdsvis <strong>de</strong>n tidlige kontra <strong>de</strong>n senere<br />
perio<strong>de</strong>. Wåhlin og Bundsgaard er dog undtagelser i <strong>de</strong>nne sammenhæng, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rstreger, at<br />
<strong>de</strong>r skete en gradvis ændring i <strong>de</strong> vaktes sociale baggrund. Wåhlin påpeger, at <strong>de</strong> indremissionske<br />
fra 1850’erne hav<strong>de</strong> tilslutning fra især fiskere, landhåndværkere og husmænd, mens<br />
grundtvigianismen fik støtte fra især g<strong>år</strong>dmæn<strong>de</strong>ne. På <strong>de</strong>tte punkt er han hermed enig med blandt<br />
andre Lindhardt, men Wåhlin pointerer, at <strong>de</strong>r efterfølgen<strong>de</strong> skete et skred i <strong>de</strong>n sociale<br />
organisering, såle<strong>de</strong>s at tilslutningen til bå<strong>de</strong> Indre Mission og grundtvigianismen fra 1880’erne<br />
ændre<strong>de</strong> karakter, hvor primært g<strong>år</strong>dmandslag og <strong>de</strong>n nye <strong>de</strong>l <strong>af</strong> mellemklassen nu tilslutte<strong>de</strong> sig <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> retninger. 30<br />
I lokalstudier fra Koldingegnen fremdrager Bundsgaard ligele<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n tidlige vækkelse<br />
hav<strong>de</strong> en større social bred<strong>de</strong>, og at Indre Mission og grundtvigianismen vandt indpas i omtrent <strong>de</strong><br />
samme befolkningslag. Samtidig påpeger hun, at <strong>de</strong>r skete en gradvis indsnævring i <strong>de</strong> vaktes<br />
sociale forankring, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> vækkelses sociale sammensætning fra 1880’erne blev<br />
mere homogen. 31<br />
Dele <strong>af</strong> <strong>de</strong>n nyere forskning viser såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n stereotype opfattelse <strong>af</strong> grundtvigianerne som<br />
g<strong>år</strong>dmænd og missionsfolk som husmænd skal revi<strong>de</strong>res, ligesom <strong>de</strong>t er <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> tidsmæssigt at<br />
differentiere vækkelsens sociale baggrund.<br />
Netop gennem lokalstudier er <strong>de</strong>t muligt at un<strong>de</strong>rsøge disse forhold nærmere og <strong>de</strong>rmed gøre<br />
op med stereotype opfattelser, <strong>de</strong>r skærer vækkelserne over én kam. I <strong>de</strong>t store hele mangler endnu<br />
sådanne lokalstudier, <strong>de</strong>r kan give et fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> indtryk <strong>af</strong> forhol<strong>de</strong>ne. Med blandt andre<br />
Bundsgaards og Lauridsens lokalstudier er enkelte historikere dog allere<strong>de</strong> kommet et godt stykke<br />
på vej i <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re forskning.<br />
29 Bundsgaard, 1985, p. 11f.; Lauridsen, 1986, p. 187.<br />
30 Wåhlin, 1982, p. 107.<br />
31 Bundsgaard, 1984, p. 13.<br />
17
4.2.2. Vækkelsen i <strong>de</strong> urbane miljøer<br />
Et an<strong>de</strong>t problematisk aspekt ved vækkelsesforskningen er som nævnt <strong>de</strong>n manglen<strong>de</strong> adskillelse <strong>af</strong><br />
<strong>de</strong> vaktes sociale oprin<strong>de</strong>lse i henholdsvis <strong>de</strong> agrare og <strong>de</strong> urbane miljøer. 32 Hovedparten <strong>af</strong><br />
fremstillingerne beskæftiger sig med <strong>de</strong>n generelle landsdækken<strong>de</strong> udvikling, og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor<br />
nødvendigt at se på <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> lokalstudier, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s om emnet, for at danne sig et indtryk <strong>af</strong><br />
forskellene i udviklingen på henholdsvis lan<strong>de</strong>t og i byerne. 33<br />
Da forholdsvis få har beskæftiget sig med vækkelsens urbane karakter, kan <strong>de</strong>t dog være<br />
vanskeligt at danne sig et fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> indtryk <strong>af</strong> disse forhold, men i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> <strong>af</strong>snit vil jeg<br />
give mit bud på en re<strong>de</strong>gørelse her<strong>af</strong>. Det skal un<strong>de</strong>rstreges, at følgen<strong>de</strong> <strong>af</strong>snit fokuserer på<br />
stationsbyerne og såle<strong>de</strong>s koncentrerer sig om perio<strong>de</strong>n fra <strong>omkring</strong> 1880 og nogle <strong>år</strong>tier frem.<br />
Faktum er, at <strong>de</strong>r ikke mindst i stationsbyerne var et udbredt religiøst miljø, hvor bå<strong>de</strong><br />
missionsfolk og grundtvigianere udfol<strong>de</strong><strong>de</strong> <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> tanker, såle<strong>de</strong>s også i <strong>Herning</strong>, hvilket vil<br />
blive påvist længere fremme.<br />
Ifølge Vagn Wåhlin var <strong>de</strong>n sociale basis blandt missionsfolkene og grundtvigianerne<br />
g<strong>år</strong>dmænd, husmænd og håndværkere samt <strong>de</strong>n nye mellemklasse i <strong>de</strong> fremvoksen<strong>de</strong> stationsbyer. 34<br />
Sidsel Eriksen har i sit værk om foreningslivet i Grindsted un<strong>de</strong>rsøgt <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong>, og<br />
Eriksen støtter op om Wåhlins tese. I Grindsted var <strong>de</strong> vakte såle<strong>de</strong>s hovedsageligt at fin<strong>de</strong> i byens<br />
og oplan<strong>de</strong>ts mellemklasse. 35 Også H. R. Lauridsen er enig i, at <strong>de</strong>r blandt missionsfolk og<br />
grundtvigianere i stationsbyerne var en bred social forankring, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> tyng<strong>de</strong>punkt i byens<br />
mellemklasse. Desu<strong>de</strong>n var <strong>de</strong>r tale om en medlemsblanding <strong>af</strong> byboere såvel som landboere, og<br />
oftest u<strong>de</strong>n en egentlig overvægt <strong>af</strong> byboere. 36<br />
I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse mener jeg, at <strong>de</strong>t er hensigtsmæssigt at klargøre, hvem <strong>de</strong>nne mellemklasse<br />
faktisk var. Beklageligvis specificerer ovennævnte historikere ikke, hvem disse mennesker fra<br />
mellemklassen var, og <strong>de</strong>t er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at klargøre herfor, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne socialgruppe var<br />
højst heterogen og bestod <strong>af</strong> såvel lavere som højere mellemlag. Et forsøg på at op<strong>de</strong>le perio<strong>de</strong>ns<br />
socialgrupperinger rummer såle<strong>de</strong>s visse problemer, og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse kun muligt<br />
32 Her tænker jeg på fremstillinger <strong>af</strong> blandt andre P. G. Lindhardt og H. P. Clausen.<br />
33 Det skal her bemærkes, at største<strong>de</strong>len <strong>af</strong> Danmarks befolkning, cirka 75 %, i 1870 leve<strong>de</strong> på lan<strong>de</strong>t, hvorfor <strong>de</strong>t vel<br />
er naturligt, at mange forskere og historikere har fokuseret på <strong>de</strong>nne gruppe i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>r om<br />
vækkelsernes sociale basis. I 1890 boe<strong>de</strong> <strong>de</strong>rimod <strong>omkring</strong> 1/3 <strong>af</strong> befolkningen i byerne, og jeg mener <strong>de</strong>rfor ikke, at<br />
man kan se bort fra <strong>de</strong>n urbane sfæres betydning i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong>. Hyldtoft, 1999, p. 118,<br />
203.<br />
34 Wåhlin, 1985, p. 54ff.<br />
35 Eriksen, 1996, p. 179ff, 229ff.<br />
36 Lauridsen, 1982, p. 38ff.<br />
18
at lave et groft skøn herfor. Dette aspekt ven<strong>de</strong>r jeg senere tilbage til i <strong>af</strong>snit 9, hvor vækkelsens<br />
sociale profil i <strong>Herning</strong> vil blive diskuteret y<strong>de</strong>rligere.<br />
4.3. Blumer: Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering<br />
Den amerikanske forsker Herbert Blumer har med sit bidrag i bogen ”Studies in Social Movements”<br />
un<strong>de</strong>rsøgt sociale bevægelsers udvikling og karakteristika. Blumer <strong>de</strong>finerer sociale bevægelser<br />
som kollektive foretagen<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r ønsker en ny livsor<strong>de</strong>n, og som er karakteriseret ved et fælles<br />
værdisystem, en fællesskabsfølelse og en særlig organisationsstruktur. 37 <strong>En</strong> social bevægelse har<br />
ligele<strong>de</strong>s et vel<strong>de</strong>fineret mål, som <strong>de</strong>n forsøger at nå, og i forlængelse her<strong>af</strong> dannes forskellige<br />
traditioner, værdisæt, filosofier og regelsæt. Løben<strong>de</strong> udvikles bevægelsens kultur og organisering,<br />
hvor organiseringen i begyn<strong>de</strong>lsen er ringe og u<strong>de</strong>n fast form, men efterhån<strong>de</strong>n skabes faste rammer<br />
og traditioner si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med et fast le<strong>de</strong>rskab. <strong>En</strong> social bevægelse gennemløber såle<strong>de</strong>s flere<br />
faser, og ifølge Blumer er <strong>de</strong>r for alle folkelige og sociale bevægelser i <strong>de</strong> fleste vestlige<br />
<strong>de</strong>mokratiske samfund følgen<strong>de</strong> karakteristika ved <strong>de</strong>nne faseudvikling:<br />
Den første fase i forløbet er præget <strong>af</strong> en begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bevidstgørelse og vækkelse, <strong>de</strong>r har<br />
grund i <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> ydre forandringer, som samfun<strong>de</strong>t gennemg<strong>år</strong> i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> perio<strong>de</strong>, og<br />
hvor hverdagslivet og i høj grad folks bevidsthed bliver påvirket. Her er <strong>de</strong>t især <strong>de</strong> menneskelige<br />
relationer og sociale livssammenhænge <strong>omkring</strong> eksempelvis arbej<strong>de</strong>, fritid og familie, <strong>de</strong>r spiller<br />
ind. Samfundsudviklingen har ført nye former for sociale kontakter og netværk med sig, og folk har<br />
fået en ny bevidsthed og forståelse for hverdagen og samfun<strong>de</strong>t i en større helhed. De strukturelle<br />
ændringer, som samfun<strong>de</strong>t har un<strong>de</strong>rgået, påvirker såle<strong>de</strong>s befolkningens hverdagsliv og tankesæt,<br />
og vil føre til et naturligt bevidsthedsmæssigt skred hos <strong>de</strong> berørte. I begyn<strong>de</strong>lsen er bevægelsen<br />
ringe organiseret, u<strong>de</strong>n en fast form og præget <strong>af</strong> spontanitet og impulsiv opførsel. Folk er rastløse<br />
og modtagelige overfor nye indtryk og påvirkninger, og i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse spiller bevægelsens<br />
agitatorer og foregangsmænd ofte en fremståen<strong>de</strong> rolle.<br />
Efter første fase følger organiseringsfasen. 38 Denne an<strong>de</strong>n fase er ken<strong>de</strong>tegnet ved, at <strong>de</strong> idéer<br />
og ønsker, <strong>de</strong>r tidligere er opstået, nu ønskes ført ud i livet på en mere organiseret må<strong>de</strong>. Dette sker<br />
ofte gennem foreningsformen, hvorigennem forskellige interessegrupper kan sk<strong>af</strong>fe sig rå<strong>de</strong>rum og<br />
rå<strong>de</strong>ret i lokalsamfun<strong>de</strong>t såvel som på landsplan. Bevægelsen er nu blevet formaliseret og mere<br />
37<br />
Følgen<strong>de</strong> <strong>af</strong>snit er baseret på: Herbert Blumer: Social Movements, p. 8-29 i: Barry McLaughlin: Studies in social<br />
Movements, 1969.<br />
38<br />
Blumer opererer oprin<strong>de</strong>ligt med 4 faser, men jeg mener ikke, at <strong>de</strong>r er en væsentlig forskel på Blumers fase 2 og 3,<br />
hvorfor jeg i <strong>de</strong>tte <strong>af</strong>snit har valgt at behandle <strong>de</strong>m un<strong>de</strong>r ét i organiseringsfasen.<br />
19
vedhol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og har fået fastere rammer <strong>omkring</strong> arbejdsgangen. Idéerne er blevet mere præcise<br />
med færre tilfældige og målløse tiltag, og organiseringen er blevet klarere med et ty<strong>de</strong>ligt regelsæt<br />
såvel som taktik og disciplin.<br />
I <strong>de</strong>n tredje fase <strong>af</strong> <strong>de</strong> folkelige bevægelsers udvikling er foreningerne efterhån<strong>de</strong>n blevet<br />
institutionaliseret med en fast struktur og le<strong>de</strong>lse. De fleste mål, <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong> har kæmpet for, er<br />
nu opnået, og <strong>de</strong> eventuelle oppositionelle kræfter, <strong>de</strong>r tidligere var til ste<strong>de</strong>, er sandsynligvis<br />
forsvun<strong>de</strong>t eller blevet integreret i <strong>de</strong>t omgiven<strong>de</strong> samfund. Denne fase er ofte præget <strong>af</strong> træghed og<br />
inerti, fordi <strong>de</strong> fleste mål nu er indfriet. I tredje fase opretter mange foreninger <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
ungdomsorganisationer for at skabe kontinuitet og oplære kommen<strong>de</strong> generationer i foreningens<br />
virke og livssyn. Derudover er fællesskabet og <strong>de</strong>n stærke gruppefølelse alt<strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for<br />
foreningens vi<strong>de</strong>re eksistens.<br />
Ifølge Blumer eksisterer <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s nogle faste rammer og faser <strong>omkring</strong> udviklingen <strong>af</strong><br />
folkelige og sociale bevægelser uanset geogr<strong>af</strong>isk og tidsmæssig placering. Hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>nne<br />
faseudvikling foregik i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> vil blive gennemgået<br />
længere fremme i <strong>af</strong>snit 8.<br />
5. De folkelige bevægelser i Danmark i 1800-tallet<br />
5.1. Foreningsti<strong>de</strong>n<br />
I Danmark var befolkningen i 1800-tallet vidne til opkomsten <strong>af</strong> utallige foreninger og bevægelser<br />
rundt <strong>omkring</strong> i lan<strong>de</strong>t. Fremvæksten <strong>af</strong> disse foreninger og bevægelser hav<strong>de</strong> baggrund i <strong>de</strong>n<br />
gennemgriben<strong>de</strong> udvikling og mo<strong>de</strong>rnisering, som lan<strong>de</strong>t gennemgik i løbet <strong>af</strong> 1700- og 1800-tallet.<br />
Bå<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og <strong>religiøse</strong> områ<strong>de</strong> skete <strong>de</strong>r <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong><br />
ændringer på samfundsplanet såvel som i hverdagslivet. 1800-tallets Danmark var præget <strong>af</strong><br />
omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer i takt med <strong>de</strong>t feudale standssamfunds opløsning og <strong>de</strong>t<br />
begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> klassesamfund. Især i perio<strong>de</strong>n 1840-1850 un<strong>de</strong>rgik lan<strong>de</strong>t store forandringer, og i <strong>de</strong>t<br />
tidsrum begyndte <strong>de</strong> store folkelige, sociale og ån<strong>de</strong>lige bevægelser - såsom Indre Mission og<br />
grundtvigianismen - at få betydning for samfundsudviklingen. Udover <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> bevægelser Indre<br />
Mission og grundtvigianismen, <strong>de</strong>r bygge<strong>de</strong> på et ån<strong>de</strong>ligt fællesskab, opstod i 1800-tallets sidste<br />
<strong>år</strong>tier adskillige andre bevægelser med i<strong>de</strong>ologiske, materielle eller sociale formål, som eksempelvis<br />
an<strong>de</strong>lsbevægelsen, <strong>af</strong>holdsbevægelsen og <strong>de</strong>n senere arbej<strong>de</strong>rbevægelse. Fælles for <strong>de</strong> mange<br />
20
evægelser var, at <strong>de</strong> opstod som følge <strong>af</strong> <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer, <strong>de</strong>r førte til et<br />
bevidsthedsmæssigt skred hos store <strong>de</strong>le <strong>af</strong> befolkningen. 39<br />
Samfundsforandringerne begyndte for alvor tilbage i 1780’erne med landboreformerne,<br />
udskiftningen og opløsningen <strong>af</strong> landsbyfællesskabet samt stavnsbån<strong>de</strong>ts ophævelse. Men <strong>de</strong>t var<br />
først <strong>omkring</strong> midten <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>, at bevægelserne begyndte at spille en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> rolle i<br />
samfun<strong>de</strong>t. Årene <strong>omkring</strong> 1840 danne<strong>de</strong> et skel i Danmark, i<strong>de</strong>t lan<strong>de</strong>t da trådte ind i en stærk<br />
vækst, <strong>de</strong>r dog blev <strong>af</strong>brudt i flere omgange. Ikke <strong>de</strong>sto mindre var væksten en realitet, <strong>de</strong>r var<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i alle <strong>de</strong>le <strong>af</strong> samfun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n økonomiske, <strong>de</strong>mogr<strong>af</strong>iske og institutionelle<br />
sfære. 40 Væksten hav<strong>de</strong> baggrund i industrialiseringen i udlan<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r påvirke<strong>de</strong> Danmark gunstigt,<br />
ligesom <strong>de</strong>n generelle landbrugsudvikling og begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> industrialisering herhjemme hav<strong>de</strong><br />
betydning. På samme må<strong>de</strong> var <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong> mobilitet og vandringen fra land til by samt<br />
teknologifremskridtene med blandt an<strong>de</strong>t etableringen <strong>af</strong> jernbanenettet sær<strong>de</strong>les <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for<br />
lan<strong>de</strong>ts vækst og udvikling. 41 Ligele<strong>de</strong>s blev marke<strong>de</strong>t liberaliseret med næringsloven i 1857/1862,<br />
og efter at købstæ<strong>de</strong>rnes monopol på han<strong>de</strong>l og håndværk nu var brudt, blev <strong>de</strong>r mulighed for en ny<br />
byudvikling på lan<strong>de</strong>t. Udviklingen <strong>af</strong> stationsbyerne var et <strong>af</strong> mange resultater her<strong>af</strong>. 42 Den<br />
<strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> politiske ændring skete med indførelsen <strong>af</strong> Grundloven i 1849, hvor enevæl<strong>de</strong>n blev<br />
<strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet, og hvor forenings- og religionsfrihed blev en realitet. 43<br />
Vagn Wåhlin påpeger, at et særligt træk ved <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> samfundsforandringer i 1800-tallets<br />
Danmark var udviklingen <strong>af</strong> et dobbelt-økonomisk system, <strong>de</strong>r netop ty<strong>de</strong>liggjor<strong>de</strong> forskellene<br />
mellem land og by og <strong>de</strong>rmed også skellene mellem <strong>de</strong> forskellige befolkningsgrupper. 44 Ifølge<br />
Wåhlin un<strong>de</strong>rgik agrarsektoren og urbansektoren hver sin særegne og selvstændige økonomiske<br />
udvikling samtidig med, at <strong>de</strong>r løben<strong>de</strong> foregik et stadigt vekselspil mellem <strong>de</strong> to sektorer. 45<br />
Si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med udviklingen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t dobbelt-økonomiske system udvikle<strong>de</strong>s også et dobbelt<br />
i<strong>de</strong>ologisk og kulturelt system med eget særegent ver<strong>de</strong>nsbille<strong>de</strong> og kultursystem. Netop Indre<br />
Mission og grundtvigianismen er eksempler på to forskelligarte<strong>de</strong> enhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> i et vekselspil<br />
med hinan<strong>de</strong>n med hver sin særegne kultur og organisering i bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>n urbane og <strong>de</strong>n agrare<br />
39 Lauridsen, 1984, p. 153.<br />
40 Hyldtoft, 1999, p. 9.<br />
41 Hyldtoft, 1999, p. 55.<br />
42 Eriksen, 1996, p. 25.<br />
43 Hvidt, 1993, p. 95.<br />
44 Jeg har valgt at medtage <strong>de</strong>tte aspekt for netop at ty<strong>de</strong>liggøre og un<strong>de</strong>rstrege, at <strong>de</strong>r var en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> distinktion<br />
mellem <strong>de</strong> to områ<strong>de</strong>r, hvorfor jeg mener, at <strong>de</strong>t er <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> at skelne mellem urban- og agrarsektoren, såvel som<br />
disses forskellige befolkningsgrupper.<br />
45 Wåhlin, 1979, p. 134f.<br />
21
sektor. 46 Såle<strong>de</strong>s var situationen også i <strong>Herning</strong>, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> en selvstændig økonomi, men samtidig<br />
var <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> oplan<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>nnes befolkning, ligesom byen var præget <strong>af</strong> et dobbelt i<strong>de</strong>ologisk<br />
system, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegne<strong>de</strong>s ved missionsfolkenes og grundtvigianernes særegne kultursystemer og<br />
vekselvirkningen herimellem.<br />
Mange <strong>af</strong> <strong>de</strong> nye bevægelser tilbød en ny form for social organisering, <strong>de</strong>r <strong>af</strong>løste <strong>de</strong>t<br />
traditionelle samfunds laug- og landsbyfællesskab. Der blev rum for en mere selvstændig<br />
stillingstagen og handlen, og folk erkendte, at <strong>de</strong>t nu var muligt at ændre og forbedre sine<br />
livsbetingelser, og foreningerne var et vigtigt redskab i <strong>de</strong>nne proces: 47<br />
”Foreningsformen var velegnet til ikke blot at skabe nye netværk, relationer og<br />
alliancer mellem <strong>de</strong> nye borgere, <strong>de</strong>n var også velegnet til at virkeliggøre nye<br />
projekter.” 48<br />
Især i <strong>de</strong> voksen<strong>de</strong> byer, herun<strong>de</strong>r stationsbyerne, fik foreningsformen såle<strong>de</strong>s en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong><br />
betydning, i<strong>de</strong>t foreningerne knytte<strong>de</strong> <strong>de</strong> mange tilflyttere sammen i nye fællesskaber. Foreningerne<br />
blev et instrument til at organisere stationsbyen, og ifølge Sidsel Eriksen fik foreningsdannelserne<br />
så omfatten<strong>de</strong> en betydning for livet i mange stationsbyer, at stationsbyen kan kal<strong>de</strong>s for et<br />
foreningsstyret samfund. 49 Et foreningstilhørsforhold kunne give <strong>de</strong>t enkelte menneske et fast<br />
hol<strong>de</strong>punkt i en ellers usikker tilværelse. Mange mennesker var præge<strong>de</strong> <strong>af</strong> rodløshed og uro<br />
grun<strong>de</strong>t <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong> samfundsændringer, og stationsbyerne var for mange tilflyttere<br />
uoverskuelige og kaotiske. Dette medførte sociale og i<strong>de</strong>ntitetsmæssige vanskelighe<strong>de</strong>r for utallige<br />
mennesker, og netop foreningsformen kunne være en løsning på disse problemer. 50<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s konklu<strong>de</strong>res, at <strong>de</strong> folkelige bevægelser mentalt og<br />
bevidsthedsmæssigt ændre<strong>de</strong> livssynet og samfundssynet hos mange borgere. De omfatten<strong>de</strong><br />
samfundsforandringer samt opkomsten <strong>af</strong> <strong>de</strong> talrige bevægelser vække<strong>de</strong> folks interesse for politik,<br />
oplysning og kultur, og skabte nye normer og livsværdier, og foreningerne blev et redskab til<br />
virkeliggørelse <strong>af</strong> disse nye tanker og i<strong>de</strong>er. 51<br />
46 Wåhlin, 1982, p. 111.<br />
47 Gun<strong>de</strong>lach, 1988, p. 95.<br />
48 Eriksen, 1996, p. 375.<br />
49 Eriksen, 1996, p. 36.<br />
50 Lauridsen, 1984, p. 161.<br />
51 Lauridsen, 1986, p.32f.<br />
22
5.2. Vækkelserne – en introduktion til 1800-tallets <strong>religiøse</strong> rørelser<br />
5.2.1. De gu<strong>de</strong>lige forsamlinger<br />
Det 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> i Danmark var på mange fronter en brydningstid, og ikke mindst i forhol<strong>de</strong>t<br />
mellem kirke og stat blev <strong>de</strong>r sat skel, ligesom brydningerne mellem <strong>de</strong>n lutherske ortodoksi og<br />
pietismen blev aktuelle. Pietismen fordre<strong>de</strong> en personlig omven<strong>de</strong>lse og indivi<strong>de</strong>ts tilegnelse <strong>af</strong><br />
troen, hvilket stod i skarp kontrast til <strong>de</strong> ortodokse præsters udlægning <strong>af</strong> Biblens tekst, <strong>de</strong>r<br />
forvente<strong>de</strong>s tilegnet <strong>af</strong> en passivt lytten<strong>de</strong> menighed.<br />
De første gu<strong>de</strong>lige vækkelser opstod i Danmark i 1820’erne og 1830’erne og hav<strong>de</strong> tilknytning<br />
til <strong>de</strong>n tidlige pietistiske bevægelse. Vækkelserne, <strong>de</strong>r primært var le<strong>de</strong>t <strong>af</strong> lægmænd, især<br />
husmænd, bøn<strong>de</strong>r og håndværkere, adskilte sig fra tidligere ti<strong>de</strong>rs kristendom ved at <strong>de</strong> <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong><br />
nu selv tog hånd om og initiativ til at samles om <strong>de</strong>res egen religiøsitet. De rammer, som præsten og<br />
kirken hidtil hav<strong>de</strong> sat, var ikke længere nok. Lægmæn<strong>de</strong>ne etablere nu egne regler og principper<br />
for, hvordan <strong>de</strong> udøve<strong>de</strong> <strong>de</strong>res kristendom, hvilket gejstlighe<strong>de</strong>n <strong>af</strong> indlysen<strong>de</strong> <strong>år</strong>sager ikke så med<br />
mil<strong>de</strong> øjne på. Vækkelserne <strong>af</strong>spejle<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s en fælles opposition til <strong>de</strong>n rationalistiske lære og<br />
statskirken. På samme må<strong>de</strong> var vækkelserne et udtryk for <strong>de</strong>n proces, som samfun<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rgået i <strong>de</strong> foregåen<strong>de</strong> <strong>år</strong>tier, hvor befolkningens egen selvbevidsthed og ansvar for troen var<br />
tiltaget i løben<strong>de</strong> vekselvirkning med <strong>de</strong>n omfatten<strong>de</strong> samfundsforandring.<br />
Et eksempel på <strong>de</strong> gu<strong>de</strong>lige vækkelser var ”<strong>de</strong> stærke jy<strong>de</strong>r” i områ<strong>de</strong>rne <strong>omkring</strong> Vejle og<br />
Horsens, hvor lokale bøn<strong>de</strong>r angreb <strong>de</strong> rationalistiske præster. Ligele<strong>de</strong>s på Fyn greb <strong>de</strong> gu<strong>de</strong>lige<br />
forsamlinger om sig med ”<strong>de</strong>n fynske vækkelse” på Kertemin<strong>de</strong>egnen.<br />
I <strong>de</strong> tidlige vækkelser var <strong>de</strong>r ingen ty<strong>de</strong>lige klassemæssige modsætninger, og bå<strong>de</strong> kvin<strong>de</strong>r og<br />
mænd såvel som unge og gamle slutte<strong>de</strong> sig til rørelserne. Men fra 1840’erne sås <strong>de</strong> første tegn på<br />
klassemæssige modsætninger in<strong>de</strong>n for vækkelsesbevægelsen, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n splitte<strong>de</strong>s i to<br />
hovedretninger: Grundtvigianismen og Indre Mission. 52<br />
5.2.2. Grundtvigianismen<br />
N. F. S. Grundtvig (1783-1872) ønske<strong>de</strong> at skabe bevægelse i <strong>de</strong>t danske folk samt ”genoplive <strong>de</strong>n<br />
kristne menighed i Danmark”, og <strong>de</strong>t er med udgangspunkt i disse tanker, at udviklingen <strong>af</strong><br />
52 Skovmand, 1951, p. 10ff.; Wåhlin, 1979, p. 130ff.<br />
23
grundtvigianismen skal ses. 53 Grundtvigs inspirationskil<strong>de</strong>r var blandt an<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n romantiske og<br />
nationale forestillingsver<strong>de</strong>n, og såle<strong>de</strong>s lag<strong>de</strong> han i sær<strong>de</strong>leshed vægt på <strong>de</strong>t danske og folkelige. 54<br />
I 1825 indledte Grundtvig sin ”kirkekamp” med sin ”mageløse opdagelse”, hvor han kritisere<strong>de</strong><br />
rationalismen og erkendte, at kristendommens grundlag ikke var Biblen men trosbeken<strong>de</strong>lsen. 55<br />
Trosbeken<strong>de</strong>lsen, og ikke Biblen, var <strong>de</strong>t rette Guds ord, og genfødselen skete i dåben, ikke i<br />
omven<strong>de</strong>lsen. 56 Disse tanker blev senere kernen i grundtvigianismen. Grundtvig mente <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at<br />
<strong>de</strong>r skulle være mulighed for frelse og omven<strong>de</strong>lse efter dø<strong>de</strong>n, og såle<strong>de</strong>s var dåben <strong>de</strong>t primære<br />
hos grundtvigianerne, hvorimod omven<strong>de</strong>lse og helliggørelse var <strong>de</strong>t centrale hos Indre Mission.<br />
Ligele<strong>de</strong>s skulle <strong>de</strong>r være en forening <strong>af</strong> sjæl og legeme, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r var en sammenhæng og<br />
kontinuitet mellem <strong>de</strong>t jordiske og <strong>de</strong>t himmelske, og også her var <strong>de</strong>tte en modsætning til<br />
missionsfolkene, <strong>de</strong>r netop fokusere<strong>de</strong> på brud<strong>de</strong>t mellem <strong>de</strong>t jordiske og <strong>de</strong>t himmelske, såle<strong>de</strong>s at<br />
<strong>de</strong>r ingen sammenhæng var mellem <strong>de</strong>t sjælelige og <strong>de</strong>t jordiske liv. 57<br />
Første gang, <strong>de</strong>r var tale om en egentlig grundtvigsk gruppering, var, da en lille kreds fra 1825<br />
samle<strong>de</strong>s om udgivelsen <strong>af</strong> ”Theologisk Maanedsskrift”, hvis mål var at bekæmpe <strong>de</strong>n<br />
rationalistiske teologi.<br />
I 1830’erne fremkom Grundtvig med sine folkelige tanker, og <strong>de</strong>t var for ham <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t<br />
folkelige kom før <strong>de</strong>t kirkelige: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig angreb<br />
vanekristendommen, og ønske<strong>de</strong> en kirkelig og folkelig fornyelse, og <strong>de</strong>t var disse i<strong>de</strong>er, som <strong>de</strong><br />
første grundtvigske præster og tilhængere arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> for. 58 I <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> <strong>år</strong> slutte<strong>de</strong> flere og flere sig<br />
til <strong>de</strong> grundtvigske tanker, og især unge præster arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> for at udbre<strong>de</strong> Grundtvigs idéer. Det<br />
primære for Grundtvig og hans tilhængere var <strong>de</strong>n kirkelige frihed, eksempelvis sognebåndsløsning,<br />
<strong>de</strong>t vil sige, at enhver skulle have ret til frit at vælge sig en præst u<strong>de</strong>nfor eget sogn, ligesom <strong>de</strong>n<br />
folkelige oplysning var i fokus, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t var nødvendigt at folk var oplyste for at <strong>de</strong> kunne udvikle<br />
sig. 59<br />
Fra 1840’erne blev grundtvigianismen til en bå<strong>de</strong> folkelig- og præstelig bevægelse, <strong>de</strong>r holdt<br />
store folkemø<strong>de</strong>r rundt om i <strong>de</strong>t danske land. 60 I<strong>de</strong>alet for grundtvigianerne var frie menigheds- og<br />
53 Thyssen, 1979, p. 32.<br />
54 Lauridsen, 1984, p. 156.<br />
55 Skovmand, 1951, p. 36ff; Zerlang, 1976, p. 167.<br />
56 Balling, 1979, p. 224.<br />
57 Zerlang, 1976, p. 169ff.<br />
58 Thyssen, 1979, p. 32.<br />
59 Skovmand, 1951, p. 36ff.<br />
60 San<strong>de</strong>rs, 1995, p. 64.<br />
24
skolekredse, såle<strong>de</strong>s at åndslivet kunne udfol<strong>de</strong> sig frit. 61 Grundtvigianerne ønske<strong>de</strong> større frihed<br />
in<strong>de</strong>n for folkekirken, og <strong>de</strong>tte lykke<strong>de</strong>s ikke mindst med Grundloven i 1849, loven om<br />
sognebåndsløsning i 1855 og valgmenighedsloven fra 1868 – love, <strong>de</strong>r betød, at lægfolk nu kunne<br />
samle sig om præster, hvis anskuelser <strong>de</strong> <strong>de</strong>lte og billige<strong>de</strong>. 62<br />
Efter 1864 fik <strong>de</strong>n grundtvigske bevægelse større bred<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n nu ikke blot præge<strong>de</strong><br />
menighedslivet, men også andre områ<strong>de</strong>r <strong>af</strong> samfundslivet såsom højskoler, friskoler,<br />
foredragsforeninger, an<strong>de</strong>lsbevægelsen og <strong>de</strong>t politiske liv. 63<br />
Organisatorisk var grundtvigianismen helt an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s end Indre Mission, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r som sådan<br />
ikke var en overordnet le<strong>de</strong>lse. I ste<strong>de</strong>t var <strong>de</strong>r blandt grundtvigianerne adskillige u<strong>af</strong>hængige<br />
organisationsformer med forskellige anskuelser, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> individuelt. 64 Såle<strong>de</strong>s var<br />
grundtvigianismen ikke én selvstændig organiseret bevægelse, men i højere grad en orientering, en<br />
tankever<strong>de</strong>n, blandt præster, teologer og lægfolk. 65<br />
5.2.3. Indre Mission<br />
”Foreningen for <strong>de</strong>n indre Mission” blev stiftet på Sjælland <strong>de</strong>n 17. september 1853 <strong>af</strong> en gruppe <strong>af</strong><br />
bøn<strong>de</strong>r og håndværkere, og hav<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> formål:<br />
”(…) ved missioneren<strong>de</strong> Virksomhed at udbre<strong>de</strong> sand Kristendom i et Folk, <strong>de</strong>r for en<br />
stor <strong>de</strong>l var ”dødt” og i Virkelighe<strong>de</strong>n he<strong>de</strong>nsk.” 66<br />
Foreningens stiftere ønske<strong>de</strong> en pietistisk vækkelse og en bekæmpelse <strong>af</strong> <strong>de</strong> sekter, hovedsageligt<br />
baptisterne og mormonerne, <strong>de</strong>r var blomstret op i stort tal efter religionsfrihe<strong>de</strong>ns indførelse i<br />
1849.<br />
Fra begyn<strong>de</strong>lsen var Indre Mission en udpræget lægmandsorganisation og tillod såle<strong>de</strong>s ingen<br />
præster. <strong>En</strong> undtagelse var dog præsten C. F. Rønne, <strong>de</strong>r trådte ind i foreningen i 1858.<br />
Efter præsten Vilhelm Becks (1829-1901) ønske blev foreningen i 1861 omdannet til ”Kirkelig<br />
Forening for <strong>de</strong>n indre Mission i Danmark”, <strong>de</strong>r nu <strong>de</strong>lvist miste<strong>de</strong> lægmandselementet. Bestyrelsen<br />
bestod herefter <strong>af</strong> tre præster og to lægmænd. C. F. Rønne var fra 1861 Indre Missions formelle<br />
61 Holmgaard, 1981, p. 196f.<br />
62 Se eventuelt note nr. 144 og nr. 170 for y<strong>de</strong>rligere <strong>de</strong>finition på Sognebåndsløsning og Valgmenighedslov.<br />
63 Skovmand, 1951, p. 42.<br />
64 Holmgaard, 1981, p. 194.<br />
65 An<strong>de</strong>rsen, 1994, p. 64.<br />
66 Jensen, 1942, p. 296.<br />
25
le<strong>de</strong>r, men Beck var <strong>de</strong>n egentlige, om end uformelle, le<strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> fra 1861, selvom han først i<br />
1881 officielt blev formand for bevægelsen. Ved Becks ”overtagelse” i 1861 ændre<strong>de</strong>s Indre<br />
Mission fra at være en ”<strong>de</strong>mokratisk” til en egentlig autoritær organisation, hvor Beck herefter<br />
synes at have været fuldstændig enerådig. 67<br />
Indre Missions arbej<strong>de</strong> med at ”vække liv hos <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r sover i Syn<strong>de</strong>n” og samle <strong>de</strong> vakte i et<br />
helligt samfund skete blandt an<strong>de</strong>t via <strong>de</strong> såkaldte kolportører, <strong>de</strong>r rejste hele Danmark rundt for at<br />
spre<strong>de</strong> <strong>de</strong>t indremissionske budskab. 68 Forkyn<strong>de</strong>lsen in<strong>de</strong>n for bevægelsen var evangelisk-luthersk,<br />
og holdt sig <strong>de</strong>rmed nøje til Gud og troen. Indre Missions Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> (IMT) blev et vigtigt talerør for<br />
kolportørerne og <strong>de</strong>n indremissionske bevægelse, og især efter at Vilhelm Beck i 1862 hav<strong>de</strong><br />
overtaget stillingen som redaktør, steg antallet <strong>af</strong> bla<strong>de</strong>ts abonnenter støt. I 1861 hav<strong>de</strong> bla<strong>de</strong>t 144<br />
abonnenter, og <strong>de</strong>tte tal var 10 <strong>år</strong> senere i 1871 steget til <strong>omkring</strong> 5500. 69 Også i Hammerum Herred<br />
abonnere<strong>de</strong> mange missionsfolk på IMT, og såle<strong>de</strong>s modtog <strong>Herning</strong> postkontor i 1862-1863<br />
faktisk <strong>de</strong>t største antal <strong>af</strong> IMT i hele Jylland! 70<br />
Flere gange i <strong>de</strong> sidste <strong>år</strong>tier <strong>af</strong> 1800-tallet gik <strong>de</strong>r indremissionske vækkelsesbølger gennem<br />
lan<strong>de</strong>t, såle<strong>de</strong>s også i Hammerum Herred i 1870’erne. Her, såvel som i resten <strong>af</strong> lan<strong>de</strong>t, agitere<strong>de</strong><br />
kolportørerne og forkyndte <strong>de</strong>t missionske budskab om synd og nå<strong>de</strong>, og mange blev grebet <strong>af</strong><br />
vækkelsen. Efterfølgen<strong>de</strong> bredte <strong>de</strong>n missionske virksomhed sig, og missionsfolkenes arbej<strong>de</strong><br />
virke<strong>de</strong> ikke længere i blot en kirkelig retning. Også sociale opgaver var vigtige for Indre Mission,<br />
og <strong>de</strong>r oprette<strong>de</strong>s <strong>de</strong>rfor vuggestuer, søndagsskoler, ungdomsforeninger, <strong>af</strong>holdsforeninger,<br />
omsorgshjem og missionshoteller, og bevægelsens virksomhed blev sær<strong>de</strong>les omfatten<strong>de</strong>. 71<br />
5.2.4. Grundtvigianerne kontra missionsfolkene<br />
Grundtvigianismen og Indre Mission var begge vækkelsesbevægelser, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> hen imod at<br />
vække <strong>de</strong> mange folk, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> i vantro. Men hvori <strong>de</strong>nne vækkelse bestod og hvilke meto<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />
skulle benyttes hertil, var <strong>de</strong>r ikke enighed om, og i løbet <strong>af</strong> 1860’erne blev <strong>de</strong>t efterhån<strong>de</strong>n klart, at<br />
<strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> et grundlæggen<strong>de</strong> modsætningsforhold mellem <strong>de</strong>n grundtvigske vækkelse og<br />
missionsfolkene. 72<br />
67 Jensen, 1942, p. 300ff.<br />
68 Danstrup, 1978, p. 406; Fibiger, 1921, p. 14ff.<br />
69 Markussen, 1989, p. 28.<br />
70 Markussen, 1989, p. 33.<br />
71 Skovmand, 1951, p. 46f.<br />
72 Markussen, 1989, p. 56.<br />
26
I 1850’erne hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> to fløje formelt set stået si<strong>de</strong> om si<strong>de</strong>, men i løbet <strong>af</strong> 1860’erne vendte <strong>de</strong><br />
sig mod hinan<strong>de</strong>n. Spli<strong>de</strong>n blev fundamental, og uforsonlighe<strong>de</strong>n var ty<strong>de</strong>lig for enhver.<br />
Vækkelsesbevægelsen i Danmark differentiere<strong>de</strong> sig og splitte<strong>de</strong>s i to hovedretninger, <strong>de</strong>r endnu i<br />
dag præger flere sogne, specielt i Midt- og Vestjylland. Men hvorfor gik udviklingen <strong>de</strong>nne vej?<br />
Der var naturligvis flere <strong>år</strong>sager til splittelsen. Især uenighe<strong>de</strong>r <strong>omkring</strong> <strong>de</strong> teologiske spørgsmål<br />
var <strong>af</strong> <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> art, ligesom også personlige stridighe<strong>de</strong>r spille<strong>de</strong> ind. Netop Vilhelm Beck var en<br />
meget kontroversiel le<strong>de</strong>rfigur for Indre Mission, og han blev med ti<strong>de</strong>n involveret i en række<br />
personlige stridighe<strong>de</strong>r med le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> folk fra <strong>de</strong>n grundtvigske fløj, blandt andre præsten V. J.<br />
Hoff. 73 Forhol<strong>de</strong>t mellem <strong>de</strong> to retninger blev mere og mere anstrengt, og fra 1890’erne var<br />
gensidig kritik i offentlighe<strong>de</strong>n ikke ualmin<strong>de</strong>ligt. 74<br />
Uoverensstemmelserne på <strong>de</strong>t teologiske og i<strong>de</strong>ologiske plan dreje<strong>de</strong> sig hovedsageligt om synet<br />
på dåben og omven<strong>de</strong>lsen. In<strong>de</strong>n for Indre Mission var omven<strong>de</strong>lsen et centralt punkt som en<br />
ån<strong>de</strong>lig vished <strong>omkring</strong> menneskets syndige natur og Jesus’ frelsen<strong>de</strong> væsen. Det stod i direkte<br />
kontrast til grundtvigianernes mere teologisk-liberale synspunkt ”menneske først og kristen så.”<br />
Ifølge missionsfolkene skulle omven<strong>de</strong>lsen ske her og nu, mens grundtvigianerne mente, at<br />
omven<strong>de</strong>lse også efter dø<strong>de</strong>n var muligt. Ligele<strong>de</strong>s fokusere<strong>de</strong> - i hvert fald i begyn<strong>de</strong>lsen - Indre<br />
Mission kun på <strong>de</strong>t kirkelige og <strong>religiøse</strong>, mens grundtvigianerne var mere alsidigt engagere<strong>de</strong> med<br />
fokus på an<strong>de</strong>t end blot <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong>, som eksempelvis <strong>de</strong>t folkelige, politiske og nationale, ligesom<br />
grundtvigianerne hav<strong>de</strong> langt mere <strong>de</strong>mokratiske holdninger. 75<br />
Synet på Biblens autoritet var ligele<strong>de</strong>s et omdrejningspunkt i stri<strong>de</strong>n. For Indre Mission var<br />
Biblen Guds eget leven<strong>de</strong> og ufejlbarlige ord, men for grundtvigianerne var sakramenterne <strong>de</strong>t<br />
centrale. Hermed var trosbeken<strong>de</strong>lsen, og ikke Biblen, <strong>de</strong>t rette Guds ord for grundtvigianerne.<br />
Samtidig ønske<strong>de</strong> missionsfolkene at fasthol<strong>de</strong> kirkens oprin<strong>de</strong>lige struktur, men grundtvigianerne<br />
ønske<strong>de</strong> <strong>de</strong>rimod en ny kirkelig struktur med blandt an<strong>de</strong>t præstefrihedskrav. 76<br />
Der var såle<strong>de</strong>s adskillige stridspunkter mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retninger, og med ti<strong>de</strong>n blev<br />
disse uforenelige, og modsætningerne skærpe<strong>de</strong>s y<strong>de</strong>rligere mellem missionsfolk og<br />
grundtvigianere. Disse modsætninger kom ikke mindst til udtryk på landsplan, men også på<br />
mikroplan i <strong>de</strong> enkelte byer og landsogne udspille<strong>de</strong>s ofte en kamp mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong><br />
bevægelser, såle<strong>de</strong>s også i <strong>Herning</strong>, hvilket vil blive påvist i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>.<br />
73 Balling, 1979, p. 250ff; Markussen, 1989, p. 63.<br />
74 Larsen, 2001, p. 248.<br />
75 Skovmand, 1951, p.44ff.<br />
76 Balling, 1979, p. 224.<br />
27
6. De <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> med fokus på Indre Mission og<br />
grundtvigianismen<br />
I <strong>Herning</strong> by og omegn var <strong>de</strong>r gennem 1800-tallet spredte <strong>religiøse</strong> forsamlinger, handlinger og<br />
begivenhe<strong>de</strong>r <strong>af</strong> forskellig art. Men <strong>de</strong>t var først fra 1880’erne og frem, at disse <strong>religiøse</strong><br />
<strong>strømninger</strong> for alvor begyndte at bre<strong>de</strong> sig og spille en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> rolle for udviklingen i områ<strong>de</strong>t.<br />
Såle<strong>de</strong>s begyndte flere og flere mennesker at slutte sig sammen og organisere sig på forskellig vis<br />
ved dannelsen <strong>af</strong> eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet. Ved tilslutning til byens <strong>religiøse</strong><br />
institutioner gav <strong>de</strong> troen<strong>de</strong> hermed <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> livsanskuelse til ken<strong>de</strong>, og fik samtidig en bedre<br />
mulighed for at støtte op om <strong>de</strong>res foretrukne <strong>religiøse</strong> retning.<br />
Som følge <strong>af</strong> et noget begrænset kil<strong>de</strong>materiale er <strong>de</strong>t dog ikke muligt at behandle alle <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> manifestationer, <strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong> på daværen<strong>de</strong> tidspunkt. Jeg har <strong>de</strong>rfor valgt at<br />
koncentrere mig om <strong>de</strong> foreninger og institutioner, <strong>de</strong>r har efterladt mest kil<strong>de</strong>materiale, og som<br />
samtidig repræsenterer henholdsvis en missionsk og en grundtvigsk livsanskuelse. På <strong>de</strong>n<br />
missionske si<strong>de</strong> fokuserer jeg i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s på missionshuset, Blaa Kors, K. F. U. M./K.<br />
samt missionshotellet, mens <strong>de</strong>t grundtvigske liv illustreres ved højskolehjemmet, herun<strong>de</strong>r<br />
sangforeningen og kvin<strong>de</strong>foreningen, samt vennemø<strong>de</strong>rne, ligesom valgmenighe<strong>de</strong>n bliver belyst<br />
mere uddyben<strong>de</strong> længere fremme i <strong>af</strong>snit 7.3. På <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> er flere andre <strong>religiøse</strong><br />
manifestationer <strong>af</strong> såvel missionsk som grundtvigsk art u<strong>de</strong>ladt i <strong>de</strong>nne <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>, eksempelvis<br />
menighedssamfun<strong>de</strong>t (1893), Det danske Missionsselskabs Missionsskole, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sæ<strong>de</strong> i<br />
<strong>Herning</strong> 1890-1900, og højskolehjemmets ungdomsforening (1911).<br />
6.1. Missionshuset Bethania<br />
Indre Mission og grundtvigianismen gjor<strong>de</strong> sig stærkt gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i bå<strong>de</strong> <strong>Herning</strong> by og omegn i<br />
slutningen <strong>af</strong> 1800-tallet og begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1900-tallet, og <strong>de</strong> to retninger forsøgte på forskellig vis<br />
at spre<strong>de</strong> <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> budskaber og opnå støtte til <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong>. Kirken og til <strong>de</strong>ls private hjem<br />
hav<strong>de</strong> i længere tid været centrum for <strong>religiøse</strong> begivenhe<strong>de</strong>r og forsamlinger, men fra 1880’erne<br />
ses <strong>de</strong> første eksempler på, at <strong>de</strong> troen<strong>de</strong> ønske<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv i <strong>Herning</strong> skulle være mere<br />
omfatten<strong>de</strong> og organiseret.<br />
Såle<strong>de</strong>s blev <strong>de</strong>r i januar 1881 i en le<strong>de</strong>rartikel i <strong>Herning</strong> Folkeblad opfordret til at <strong>de</strong>ltage i et<br />
mø<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> oprettelsen <strong>af</strong> et kristeligt forsamlingshus, i<strong>de</strong>t flere indbyggere ønske<strong>de</strong>, at byen<br />
28
skulle blive et midtpunkt for <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige og kristelige liv. 77 <strong>Herning</strong>borgerne kunne læse følgen<strong>de</strong><br />
herom i avisen:<br />
”Kristeligt Forsamlingshus for <strong>Herning</strong> og Omegn. Alle, <strong>de</strong>r interessere sig for<br />
Opførelsen <strong>af</strong> et kristeligt Forsamlingshus for <strong>Herning</strong> og Omegn, be<strong>de</strong>s at give Mø<strong>de</strong><br />
førstkommen<strong>de</strong> Torsdag Eftermiddag kl. 2 (6. Januar) paa <strong>Herning</strong> Realskole, hvor<br />
<strong>de</strong>r vil blive forhandlet og taget Beslutning om Fremgangsmaa<strong>de</strong>n ved <strong>de</strong>nne Sag.<br />
Præsterne Bruun i Rind og Blom i Gjellerup have lovet at komme tilste<strong>de</strong>.” 78<br />
Forsamlingen blev le<strong>de</strong>t <strong>af</strong> <strong>de</strong>n indremissionsk pastor Blom, og un<strong>de</strong>r mø<strong>de</strong>t ytre<strong>de</strong> blandt andre<br />
grundtvigianeren, og <strong>de</strong>n senere Folketingsmand, Thomas Nielsen sig om, ”(…) at <strong>de</strong>t gjalt om at<br />
ruste sig i Ti<strong>de</strong> til Kamp mod <strong>de</strong>n nedbry<strong>de</strong>n<strong>de</strong> Vantro og Gudsfornægtelse (…)” 79 På mø<strong>de</strong>t<br />
danne<strong>de</strong>s et forretningsudvalg, <strong>de</strong>r udover Blom bestod <strong>af</strong> to andre præster, Bruun og Nyborg, samt<br />
manufakturhandler Reumert, apoteker Bagger, Pe<strong>de</strong>r Skovhus, Poul Kjertegaard og kolportør<br />
Kristoffer Hansen. De <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong> blev hurtigt enige om, at <strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> et behov for et sådan<br />
hus, men tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r blandt byens borgere uenighed om forsamlingshusets <strong>religiøse</strong><br />
grundsyn. Thomas Nielsen støtte<strong>de</strong> op om projektet, men foregangsmæn<strong>de</strong>ne var for største<strong>de</strong>lens<br />
vedkommen<strong>de</strong> indremissionske, og i et læserbrev i <strong>Herning</strong> Folkeblad fremg<strong>år</strong> <strong>de</strong>t, at ikke alle var<br />
tilfredse hermed. <strong>En</strong> mand ved navn R. Pe<strong>de</strong>rsen skrev såle<strong>de</strong>s, at han ikke ønske<strong>de</strong>, at<br />
forsamlingshuset var ved at udvikle sig til et missionshus. Det misbillige<strong>de</strong> han, i<strong>de</strong>t han mente, at<br />
huset skulle være for alle, ”(…) som staar paa <strong>de</strong>n hellige almin<strong>de</strong>lige Kirkes Grund.” 80<br />
Tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blev <strong>de</strong>nne sag ikke y<strong>de</strong>rligere kommenteret i avisen, og <strong>de</strong>n 8. august 1881 blev<br />
<strong>de</strong>n første sten til <strong>Herning</strong> missionshus nedlagt.<br />
Missionshuset blev finansieret via private bidrag fra byens egne borgere og andre interessere<strong>de</strong>.<br />
Der blev annonceret i avisen, og byens og oplan<strong>de</strong>ts beboere blev opfordre<strong>de</strong> til at y<strong>de</strong> et bidrag. 81<br />
Den 10. november 1881 blev huset indviet og fik navnet Bethania. Ved indvielsen var <strong>de</strong>r ifølge<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad 1400-1500 mennesker tilste<strong>de</strong> - et ganske imponeren<strong>de</strong> antal, byens størrelse<br />
taget i betragtning. 82<br />
77 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 4/1 1881.<br />
78 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 3/1 1881.<br />
79 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 8/1 1881.<br />
80 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 12/1 1881.<br />
81 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 12/8 1881, 11/11 1881.<br />
82 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 11/11 1881. I 1880 var <strong>de</strong>r 1064 beboere i <strong>Herning</strong> by. Hansen, 1987, p. 106.<br />
29
Trods avisens indlæg om opfordringer til at give et bidrag til huset, hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t været<br />
problematisk at samle penge nok ind til projektet. 83 De fleste mennesker hav<strong>de</strong> ikke mulighed for at<br />
lægge penge til si<strong>de</strong>, så <strong>de</strong>r var ikke noget at sige til, at <strong>de</strong>t var svært at få økonomien til at hænge<br />
sammen. Men at <strong>de</strong>t lykke<strong>de</strong>s at få bygget et missionshus trods <strong>de</strong>n knebne økonomi vidner om, at<br />
folk virkelig ønske<strong>de</strong> at støtte op om <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> livsanskuelse.<br />
Aktiviteterne i Bethania var meget forskelligarte<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r var tilbud til bå<strong>de</strong> børn og voksne<br />
- alle kunne være med. Der var eksempelvis børnegudstjenester og juletræsfester for ”uformuen<strong>de</strong><br />
børn”, ligesom <strong>de</strong>r naturligvis var diverse <strong>religiøse</strong> sammenkomster og mø<strong>de</strong>r. Mø<strong>de</strong>referaterne i<br />
avisen vidner ligele<strong>de</strong>s om en generel god opbakning til aktiviteterne i missionshuset. 84<br />
Missionshuset blev dog hurtigt for lille, og allere<strong>de</strong> i oktober 1887 drøfte<strong>de</strong>s for første gang<br />
mulighe<strong>de</strong>n for en udvi<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t var ubekvemt at ophol<strong>de</strong> sig i huset. Bænkene stod for tæt, og<br />
<strong>de</strong>rudover var <strong>de</strong>r træk og kul<strong>de</strong>, referere<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i <strong>Herning</strong> Folkeblad. 85<br />
Bethania blev ligele<strong>de</strong>s i en perio<strong>de</strong> på to <strong>år</strong> benyttet til gudstjenester, mens <strong>de</strong>n nye kirke i<br />
<strong>Herning</strong> blev færdigbygget. I oktober 1887 blev missionshuset såle<strong>de</strong>s indviet til brug til<br />
gudstjenester, og <strong>de</strong>t var i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse, at drøftelserne om <strong>de</strong>n ovennævnte udvi<strong>de</strong>lse blev<br />
aktuelle.<br />
Hvert <strong>år</strong> i november <strong>af</strong>holdtes <strong>år</strong>smø<strong>de</strong>t, hvor <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> <strong>år</strong> blev drøftet. Disse mø<strong>de</strong>r var<br />
altid stærkt besøgte, og også landboerne tog <strong>de</strong>l heri. 86 Ofte var <strong>de</strong>r besøg u<strong>de</strong>fra, og eksempelvis<br />
talte indremissionæren Moe fra Vejle på mø<strong>de</strong>t i 1892. 87<br />
I 1897 var pladsen endnu engang blevet for trang i Bethania, og sognerå<strong>de</strong>t tilbød <strong>de</strong>rfor at<br />
købe missionshuset for 8000 kr. 88 I september købte sognerå<strong>de</strong>t huset og tog <strong>de</strong>t i brug som<br />
gymnastiksal for kommuneskolen, hvis grund i forvejen grænse<strong>de</strong> op til Bethania. Missionsfolkene<br />
beslutte<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t at købe bankens grund i Torvega<strong>de</strong> til et nyt missionshus, <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s kom til at<br />
ligge lige overfor indgangen til kirken. 89 Det nye missionshus skulle bygges i romantisk stil,<br />
ligesom kirken, og have en stor sal, <strong>de</strong>r kunne rumme <strong>omkring</strong> 1000 mennesker, og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n skulle<br />
<strong>de</strong>r være en mindre beboelseslejlighed. 90 Huset skulle have tre sale, så <strong>de</strong>t var muligt at hol<strong>de</strong> flere<br />
83 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 12/8 1881.<br />
84 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 5/4 1882, 6/4 1882, 30/12 1886.<br />
85 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 24/10 1887, 31/10 1887.<br />
86 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 10/11 1887.<br />
87 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 12/11 1892.<br />
88 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 4/8 1897.<br />
89 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 16/9 1897.<br />
90 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 29/1 1898.<br />
30
mø<strong>de</strong>r og arrangementer samtidig. Dette vidner om, at missionsfolkene og <strong>de</strong>res aktiviteter<br />
efterhån<strong>de</strong>n var sær<strong>de</strong>les omfatten<strong>de</strong> i byen.<br />
I sommeren 1898 stod <strong>de</strong>t nye missionshus færdigbygget og blev indviet <strong>de</strong>n 24. august <strong>af</strong><br />
Vilhelm Beck med cirka 1000 <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong>. Ved indvielsen opfordre<strong>de</strong>s folk til at give økonomiske<br />
bidrag, da huset eksempelvis mangle<strong>de</strong> et orgel. Udover Beck talte også <strong>de</strong>n missionske provst<br />
Koch, og dagen slutte<strong>de</strong> <strong>af</strong> med fællesspisning for menighedssamfun<strong>de</strong>t. 91<br />
Som nævnt lå <strong>de</strong>t sociale og filantropiske arbej<strong>de</strong> Indre Mission meget på sin<strong>de</strong>, og da Blaa<br />
Kors blev stiftet i <strong>Herning</strong> i oktober 1903 på foranledning <strong>af</strong> K.F.U.M.’s sekretær J. N. Lassen, kom<br />
foreningen til at høre hjemme i missionshuset. Arbej<strong>de</strong>t i Blaa Kors var koncentreret om<br />
<strong>af</strong>hol<strong>de</strong>nhed og Guds ord med <strong>de</strong>t formål at hjælpe mennesker, <strong>de</strong>r var kommet i nød på grund <strong>af</strong><br />
alkohol. 92 Også i Blaa Kors blev <strong>de</strong>r <strong>af</strong>holdt gudstjenester, særlige arrangementer for børn,<br />
familiefester, indsamlinger med vi<strong>de</strong>re i forsøget på at hjælpe folk ud <strong>af</strong> drukkenskaben. 93 I 1905<br />
tog foreningen <strong>de</strong>l i oprettelsen <strong>af</strong> et redningshjem for drankere, Kjærshoved, i Vrads Sogn, cirka 40<br />
km fra <strong>Herning</strong>. 94 Blaa Kors-<strong>af</strong><strong>de</strong>lingen fik langsomt en fast medlemskreds, men <strong>de</strong>r var en relativ<br />
stor udskiftning <strong>af</strong> medlemmerne, i<strong>de</strong>t flere hav<strong>de</strong> svært ved at stå fast i kampen mod alkoholen.<br />
Dog hav<strong>de</strong> foreningen i 1909 <strong>omkring</strong> 200 medlemmer. 95<br />
6.2. Det grundtvigske højskolehjem<br />
Allere<strong>de</strong> sidst i 1880’erne hav<strong>de</strong> tømrermester J. Madsen og bagermester P. Pallesen gjort <strong>de</strong> første<br />
tiltag til en foredragsvirksomhed, og i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse var <strong>de</strong>r blevet <strong>af</strong>holdt adskillige mø<strong>de</strong>r i<br />
herre<strong>de</strong>t. Efter tilskyn<strong>de</strong>lse fra flere personer i områ<strong>de</strong>t begyndte interessere<strong>de</strong> efterfølgen<strong>de</strong> at<br />
<strong>af</strong>hol<strong>de</strong> lignen<strong>de</strong> mø<strong>de</strong>r på gæstgiverg<strong>år</strong><strong>de</strong>n ”Vestjylland” i <strong>Herning</strong>, og disse mø<strong>de</strong>r gav <strong>de</strong> første<br />
anstød til oprettelsen <strong>af</strong> et højskolehjem. 96<br />
Men <strong>de</strong>t første konkrete tiltag til et højskolehjem ses i <strong>Herning</strong> Folkeblad <strong>de</strong>n 7. januar 1890,<br />
hvor en herre ved navn Jens An<strong>de</strong>rsen Fauerholdt gav udtryk for, at et højskolehjem i byen var en<br />
nødvendighed:<br />
91<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 16/8 1898. Peter Gabriel Koch var sognepræst i <strong>Herning</strong> 1889-1900.<br />
92<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 27/10 1903.<br />
93<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i <strong>Herning</strong>, 22/9 1904 (J: 1981/212).<br />
94<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 9/11 1905.<br />
95<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i <strong>Herning</strong>, 6/5 1909 (J:1981/212).<br />
96<br />
Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 139. Højskolefolk og grundtvigianere var ikke partout én og samme ting, i<strong>de</strong>t ikke alle<br />
højskoler nødvendigvis var inspirere<strong>de</strong> <strong>af</strong> Grundtvigs tanker, men i <strong>Herning</strong> udsprang Højskolehjemmet <strong>af</strong><br />
foredragsforeningen, <strong>de</strong>r bestod <strong>af</strong> flere grundtvigske præster, herun<strong>de</strong>r blandt andre <strong>En</strong>evold Terkelsen, <strong>de</strong>r var klart<br />
inspireret og påvirket <strong>af</strong> Grundtvig. Ankerstrøm, 1959, p. 185; Damholt, 1970, p. 14.<br />
31
”Skal vi have et Højskolehjem i <strong>Herning</strong>? Jeg mener ja. Det vil faa en stor Betydning<br />
for Samfunds- og Fællesskabsfølelsen for os her i Hammerum Herred, naar vi hav<strong>de</strong><br />
et Højskolehjem i <strong>Herning</strong>, <strong>de</strong>r jo er Knu<strong>de</strong>punktet eller Brændpunktet her i Kredsen.<br />
I et Højskolehjem kun<strong>de</strong> vi have alle vore Mø<strong>de</strong>r baa<strong>de</strong> <strong>af</strong> folkelig, politisk og<br />
økonomisk Art, og <strong>de</strong>r kun<strong>de</strong> vi ogsaa un<strong>de</strong>r daglige Forhold tage ind og træffe<br />
Venner og Bekendte. Der vil<strong>de</strong> være noget mere hjemligt i <strong>de</strong>tte end stadig, naar man<br />
kommer til <strong>Herning</strong>, at være henvist til Gæstgiverg<strong>år</strong><strong>de</strong>n (…).” 97<br />
Fauerholdt mente såle<strong>de</strong>s, at et højskolehjem ville være nyttigt for fællesskabsfølelsen i byen,<br />
ligesom han ytre<strong>de</strong> sig om, at:<br />
”Et Højskolehjem vil kun blive besøgt og benyttet <strong>af</strong> or<strong>de</strong>ntlige Folk; Svirrebrødre<br />
eller Slagsbrødre ville ikke søge ind <strong>de</strong>r, <strong>de</strong>rtil vil Luften være for ren.” 98<br />
Igen i marts samme <strong>år</strong> gjor<strong>de</strong> Fauerholdt endnu et forsøg på at få opbakning til højskolehjemmet, og<br />
han skrev i <strong>Herning</strong> Folkeblad, at højskolehjemmet skulle være et sted, hvor mennesker kunne<br />
samles om alt godt, bå<strong>de</strong> i hån<strong>de</strong>ns og i ån<strong>de</strong>ns ver<strong>de</strong>n, og hvor medlemmerne var fri for<br />
drukkenskaben og råd<strong>de</strong>nskaben. Fauerholdts tiltag bar frugt, og i oktober holdtes <strong>de</strong>t første mø<strong>de</strong>,<br />
hvor <strong>de</strong>t blev vedtaget, at <strong>de</strong>r skulle arbej<strong>de</strong>s ihærdigt for sagens gennemførelse. 99 Den 10.<br />
<strong>de</strong>cember 1890 holdt foreningen <strong>Herning</strong> Højskolehjem stiften<strong>de</strong> generalforsamling, og her mødte<br />
mange <strong>af</strong> <strong>de</strong> godt 100 indtegne<strong>de</strong> medlemmer op. 100<br />
På et tidligere mø<strong>de</strong> i oktober hav<strong>de</strong> enkefru Ane Marie Krogstrup udtrykt, at hun ønske<strong>de</strong> at<br />
være værtin<strong>de</strong> for højskolehjemmet, og hun tilbød tillige sin ejendom på Fonnesbechsvej til<br />
benyttelse her<strong>af</strong> mod til gengæld at modtage 200 kr. <strong>år</strong>ligt i husleje. Herefter blev bestyrelsen valgt,<br />
og <strong>de</strong>nne kom til at bestå <strong>af</strong> redaktør Bendixen, lærer Agerskov, børnehjemsbestyrer Andreas<br />
Schmidt, g<strong>år</strong><strong>de</strong>jerne Svend Nytoft, Marinus Pe<strong>de</strong>rsen og Konrad Un<strong>de</strong>rstrup, realskolebestyrer<br />
97 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 7/1 1890.<br />
98 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 7/1 1890.<br />
99 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 31/10 1890.<br />
100 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 11/12 1890.<br />
32
Kiilerich, Mette Marie Nielsen, samt bager Peter Nielsen Pallesen. 101 Første bestyrelsesmø<strong>de</strong> blev<br />
<strong>af</strong>holdt <strong>de</strong>n 15. <strong>de</strong>cember 1890, hvor <strong>de</strong>t blev vedtaget, at Bendixen skulle være formand. 102<br />
Højskolehjemmets placering viste sig dog hurtigt at blive et problem, i<strong>de</strong>t Fonnesbechsvej lå i<br />
udkanten <strong>af</strong> byen. Det var ikke en i<strong>de</strong>el placering, og <strong>de</strong>r blev <strong>de</strong>rfor henstillet til bestyrelsen om at<br />
forsøge at fin<strong>de</strong> en passen<strong>de</strong> lejlighed, <strong>de</strong>r var mere centralt beliggen<strong>de</strong>. Bestyrelsen begyndte<br />
såle<strong>de</strong>s at un<strong>de</strong>rsøge mulighe<strong>de</strong>n for at fin<strong>de</strong> nye lokaler, og <strong>de</strong>t beslutte<strong>de</strong>s i januar 1891 at leje<br />
købmand Gottfredsens lejlighed i Bredga<strong>de</strong>. Lejlighe<strong>de</strong>n bestod <strong>af</strong> fem værelser, og <strong>de</strong>n <strong>år</strong>lige<br />
husleje var 500 kr. Samtidig skulle <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s en ny værtin<strong>de</strong>, og blandt <strong>de</strong> indkomne ansøgninger<br />
valgte bestyrelsen at ansætte frøken Anne Christensen fra København. De nye lokaler i Bredga<strong>de</strong><br />
var klar <strong>de</strong>n 1. maj 1891, og <strong>de</strong>n 10. maj fejre<strong>de</strong>s <strong>de</strong>tte med en selskabelig sammenkomst med<br />
fællesspisning. 103<br />
Såvel byboerne som landboerne benytte<strong>de</strong> sig <strong>af</strong> højskolehjemmet og <strong>de</strong>ts faciliteter. For<br />
landboerne blev hjemmet hurtigt ste<strong>de</strong>t, hvor medlemmerne mødtes til et måltid mad eller en kop<br />
k<strong>af</strong>fe, n<strong>år</strong> <strong>de</strong> besøgte byen. Byboerne benytte<strong>de</strong> ligele<strong>de</strong>s hjemmet som samlingssted, hvor <strong>de</strong><br />
samle<strong>de</strong>s om dagens diskussioner eller læsning <strong>af</strong> aviser og bla<strong>de</strong> såsom ”Højskolebla<strong>de</strong>t” og<br />
”Ti<strong>de</strong>ns Strøm”. 104<br />
Fremgangen for højskolehjemmet var jævnt stigen<strong>de</strong>, og allere<strong>de</strong> i januar 1892 var <strong>de</strong>r <strong>omkring</strong><br />
300 medlemmer. 105 I 1896 talte foreningen ikke mindre end 500 medlemmer. 106<br />
Trods <strong>de</strong>n store tilslutning til hjemmet kneb <strong>de</strong>t med at få økonomien til at hænge sammen, og<br />
<strong>de</strong> oftest drøfte<strong>de</strong> emner på bestyrelsesmø<strong>de</strong>rne og <strong>de</strong>n <strong>år</strong>lige generalforsamling blev såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong><br />
økonomiske problemer. Som følge <strong>af</strong> <strong>de</strong>n d<strong>år</strong>lige økonomi blev <strong>de</strong>t flere gange nødvendigt at tage<br />
lån i banken, ligesom foreningen gik så vidt som at true med retslig inkasso, såfremt medlemmerne<br />
ikke fik betalt kontingent i ti<strong>de</strong>! Lidt mere fre<strong>de</strong>lige må<strong>de</strong>r at rette op på <strong>de</strong>n skranten<strong>de</strong> økonomi<br />
var at hæve kontingentet, ligesom medlemmerne <strong>af</strong>holdt diverse arrangementer og indsamlinger til<br />
støtte for højskolehjemmet.<br />
Allere<strong>de</strong> i 1891 danne<strong>de</strong> højskolehjemmet en sangforening, hvor medlemmerne mødtes til<br />
ugentlige øve<strong>af</strong>tener i hjemmets lokaler. Sangforeningen bidrog ofte med indslag til hjemmets<br />
101 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Højskolehjem, 10/12 1890 (J:1983/369).<br />
102 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Højskolehjem, 15/12 1890 (J:1983/369).<br />
103 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 10ff.<br />
104 Hansen, 1940, p. 12.<br />
105 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 30/1 1892.<br />
106 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 23/1 1896.<br />
33
fester og arrangementer, ligesom medlemmerne flere gang stod for indsamlinger for at <strong>af</strong>hjælpe<br />
hjemmets økonomiske problemer.<br />
<strong>En</strong> an<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r<strong>af</strong><strong>de</strong>ling <strong>af</strong> højskolehjemmet var kvin<strong>de</strong>foreningen, <strong>de</strong>r blev oprettet i 1896.<br />
Ved foreningens begyn<strong>de</strong>lse indmeldtes 12 kvin<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r én gang om måne<strong>de</strong>n samle<strong>de</strong>s om hygge,<br />
samtale, læsning og sang. Udover <strong>de</strong>t sociale aspekt var formålet at hjælpe værdigt trængen<strong>de</strong><br />
kvin<strong>de</strong>r og børn med økonomisk støtte eller hjælp på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>. 107<br />
Højskolehjemmets aktiviteter var hermed meget alsidige og bestod <strong>af</strong> arrangementer lige fra<br />
mø<strong>de</strong>r, fester med dans, bespisninger, foredrag og udflugter til projekter <strong>af</strong> mere filantropisk art.<br />
Tilslutningen til arrangementerne var sædvanligvis stor, men <strong>de</strong>r var visse problemer med at få <strong>de</strong><br />
unge med. I januar 1899 var dagsor<strong>de</strong>nen på et mø<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor: ”Hvad <strong>de</strong>r bør gøres for at<br />
Højskolehjemmet mere kan blive Samlingssted for <strong>de</strong> Unge.” Herefter beslutte<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r én<br />
gang ugentligt skulle hol<strong>de</strong>s særlige ungdomsmø<strong>de</strong>r i håb om, at <strong>de</strong>tte ville tiltrække flere unge til<br />
højskolehjemmet. 108<br />
6.2.1. Fra leje til eje<br />
I marts 1900 begyndte foreningens bestyrelse atter at drøfte spørgsmålet om nye lokaler til<br />
højskolehjemmet. Dels var <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> lokaler i Østerga<strong>de</strong>, som foreningen hav<strong>de</strong> erhvervet i<br />
1894, for små, og <strong>de</strong>ls kunne højskolehjemmet forvente en opsigelse fra <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> udlejer,<br />
postkontrahent Pagh. 109<br />
Bestyrelsen beslutte<strong>de</strong> <strong>de</strong>refter at gennemføre en aktietegning, og i september var <strong>de</strong>r tegnet<br />
244 aktier <strong>af</strong> folk fra bå<strong>de</strong> land og by til et samlet beløb på 24.400 kr. 110 Samtidig hav<strong>de</strong> foreningen<br />
<strong>af</strong>gjort - såfremt aktietegningen in<strong>de</strong>n kort tid ville nå 25.000 kr. - at forhandle om købmand<br />
Nørgaards ejendom i Bredga<strong>de</strong>. I januar 1901 var aktiekapitalen over 25.000 kr., og på<br />
generalforsamlingen <strong>de</strong>n 31. januar beslutte<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t at købe Nørgaards ejendom. Samtidig valgtes en<br />
ny bestyrelse beståen<strong>de</strong> <strong>af</strong> realskolebestyrer Kiilerich, lærer K. P. Jensen, pastor <strong>En</strong>evold Terkelsen,<br />
107 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 13ff.<br />
108 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Højskolehjem, 25/1 1899 (J: 1983/369).<br />
109 Højskolehjemmet hav<strong>de</strong> i 1894 flyttet lokaler fra Bredga<strong>de</strong> til Østerga<strong>de</strong>, hvor medlemmerne blandt an<strong>de</strong>t fik en<br />
g<strong>år</strong>dsplads til rådighed, hvilket var et velkomment tiltag for især landboerne. Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 13.<br />
110 Også ved oprettelsen <strong>af</strong> eksempelvis Rødding Højskole, 1844, og Ryslinge Højskole, 1866, benytte<strong>de</strong> man sig <strong>af</strong><br />
aktietegning, som såle<strong>de</strong>s ikke synes at have været et unikt element i forbin<strong>de</strong>lse med oprettelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong> første højskoler<br />
og højskolehjem, ligesom missionshotellet i <strong>Herning</strong> og <strong>Herning</strong> Avis blev danne<strong>de</strong> som aktieselskaber. Lokalhistorisk<br />
Arkiv i <strong>Herning</strong>: Forhandlingsprotokol for Bestyrelsen <strong>af</strong> Aktieselskabet ”Missionshotellet i <strong>Herning</strong>” (J:1991/1325);<br />
Bendixen, 1984, p. 12; www.da.wikipedia.org/wiki/folkehøjskole; www.sydfyn-info.dk/historie/in<strong>de</strong>x.htm.<br />
34
g<strong>år</strong>dbestyrer Hans Overgaard, g<strong>år</strong><strong>de</strong>jerne Jens Birk og Poul Ottosen samt tømrermester Niels<br />
Overgaard. 111 Derudover vedtoges nye love for foreningen, hvis formål stod beskrevet i § 1:<br />
”Foreningen har Navn ”<strong>Herning</strong> Højskolehjem”. Dens Hjemsted er <strong>Herning</strong>, og <strong>de</strong>ns<br />
Formaal er at faa et fælles Samlingssted, <strong>de</strong>r til enhver Tid kan staa Medlemmerne<br />
aabent, hvor <strong>de</strong>r er Adgang til sund og un<strong>de</strong>rhol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> Læsning, Plads til Afhol<strong>de</strong>lse <strong>af</strong><br />
Mø<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>r opvartes med Spise- og Drikkevarer, forefin<strong>de</strong>s Værelser for<br />
rejsen<strong>de</strong>, Staldrum og Gaardsplads for Befordringer, samt hvor ellers en ledig Time<br />
kan tilbringes paa en god Maa<strong>de</strong>.” 112<br />
Byggeriet <strong>af</strong> <strong>de</strong>t nye højskolehjem gik i gang, og indvielsesfesten blev holdt <strong>de</strong>n 14. november<br />
1901. Selvom vejrgu<strong>de</strong>rne ikke var med højskolefolkene, samle<strong>de</strong>s ikke mindre end 500 mennesker<br />
til festlighe<strong>de</strong>rne. Kiilerich bød velkommen og senere holdt <strong>En</strong>evold Terkelsen indvielsestale, og<br />
festlighe<strong>de</strong>rne <strong>af</strong>slutte<strong>de</strong>s med fællesspisning om <strong>af</strong>tenen med sange, taler og lykønskninger. 113<br />
Foreningens medlemmer var sær<strong>de</strong>les stolte over <strong>de</strong>t nye højskolehjem, <strong>de</strong>r var en prægtig bygning,<br />
som ikke var til at overse, n<strong>år</strong> passagerer ankom med togbanen til <strong>Herning</strong>:<br />
” Naar man med Toget Vest fra kører ind i <strong>Herning</strong>, ser man omtrent midt i Byen en<br />
mægtig Bygning, <strong>de</strong>r rager op over alle Huse i Nærhe<strong>de</strong>n. (…) Denne Bygning, <strong>de</strong>r<br />
saale<strong>de</strong>s dominerer alle sine Omgivelser og er en Pryd for Byen, er bygget <strong>af</strong> <strong>Herning</strong><br />
og Omegns Højskoleforening, og i <strong>de</strong>n skal Foreningen fremtidig bo til Huse.” 114<br />
Allere<strong>de</strong> ved højskolehjemmets dannelse hav<strong>de</strong> spørgsmålet om spiritusbevilling været et voldsomt<br />
stridsspørgsmål, og problemet dukke<strong>de</strong> i en <strong>år</strong>række op med jævne mellemrum. Afholdsmæn<strong>de</strong>ne<br />
med lærer Iver Holmgaard som fortaler var må<strong>de</strong>holdne og acceptere<strong>de</strong> servering og ny<strong>de</strong>lse <strong>af</strong><br />
alkohol med må<strong>de</strong>, men <strong>de</strong> mente dog ikke, at <strong>de</strong>r skulle udskænkes spiritus i hjemmet. Hertil<br />
hav<strong>de</strong> bestyrelsesmedlem Bendixen forsvaret sig med, at højskolehjemmet ikke var et <strong>af</strong>holdshjem,<br />
men et rummeligt hjem for ædruelige og go<strong>de</strong> mennesker. Også flere gange i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>t<br />
nye højskolehjem blusse<strong>de</strong> diskussionen op, og blandt andre De Samvirken<strong>de</strong> Afholdsselskaber<br />
111 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 20ff.<br />
112 Hansen, 1940, p. 87.<br />
113 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 24ff.<br />
114 Højskolebla<strong>de</strong>t, nr. 51, 20/12 1901.<br />
35
henstille<strong>de</strong> til hjemmet om at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe spiritusudskænkningen. Dog u<strong>de</strong>n resultat, i<strong>de</strong>t<br />
højskolefolkene mente, at <strong>de</strong>t skulle være frivilligt, om medlemmerne ønske<strong>de</strong> at indtage spiritus<br />
eller ej. 115<br />
Arbej<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t nye højskolehjem var baseret på ”<strong>de</strong>t menneskelige, <strong>de</strong>t folkelige og <strong>de</strong>t<br />
kristelige.” Dette skete eksempelvis gennem <strong>de</strong> mange foredrag og <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong> indsats mod byens<br />
unge, hvor især pastor Terkelsen var aktiv. I 1903 danne<strong>de</strong>s et udvalg beståen<strong>de</strong> <strong>af</strong> Gregers Larsen,<br />
lærer Carl Petersen og g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer Hans Overgaard, <strong>de</strong>r skulle tage sig <strong>af</strong> <strong>de</strong> unge. Efterfølgen<strong>de</strong><br />
<strong>af</strong>holdtes jævnligt mø<strong>de</strong>r og sammenkomster med oplæsning, sang og leg. Dog <strong>af</strong>holdtes<br />
sammenkomsterne adskilt, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> unge drenge og piger ikke mødtes <strong>de</strong> samme dage.<br />
Udover ungdomsarbej<strong>de</strong>t og foredragsaktiviteterne arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> <strong>En</strong>evold Terkelsen også med<br />
sangforeningen, hvor han i 1904 overtog le<strong>de</strong>lsen. Samtidig styrke<strong>de</strong>s bån<strong>de</strong>ne mellem<br />
højskolehjemmet og valgmenighe<strong>de</strong>n efter <strong>de</strong>nnes oprettelse i 1904, og utallige arrangementer og<br />
festlighe<strong>de</strong>r arrangere<strong>de</strong>s herefter for alle medlemmerne. 116<br />
Som <strong>de</strong>t fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong> ovenståen<strong>de</strong>, blev højskolehjemmet såle<strong>de</strong>s et sted, hvor folk samle<strong>de</strong>s i et<br />
interessefællesskab <strong>omkring</strong> emner <strong>af</strong> såvel religiøs, praktisk, politisk, økonomisk, social og<br />
filantropisk art, og for mange beboere i <strong>Herning</strong> og omegn blev huset rammen om en<br />
mangfoldighed <strong>af</strong> forskellige aktiviteter med foredrag, mø<strong>de</strong>r, sang, dans, læring og meget an<strong>de</strong>t.<br />
6.3. De missionske ungdomsforeninger K.F.U.M. og K.F.U.K.<br />
Ligesom grundtvigianerne var Indre Mission opmærksom på vigtighe<strong>de</strong>n <strong>af</strong> også at få ungdommen<br />
med i <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige arbej<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t var <strong>de</strong>rfor <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r var nogle tillokken<strong>de</strong> og interessante<br />
tilbud til <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe.<br />
I <strong>Herning</strong> var <strong>de</strong>r første gang mø<strong>de</strong>r med bibelsamtaler for unge mænd i 1889. Men <strong>de</strong>t var<br />
først efter at Dansk Missionsselskabs skole blev flyttet til byen i 1890, at <strong>de</strong>r for alvor kom skred i<br />
udviklingen:<br />
115 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 36f.<br />
116 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 42ff.<br />
117 K.F.U.M., 1915, p. 9.<br />
”Dette, at <strong>Herning</strong> fik Missionsskolen, betød, at <strong>de</strong>r til <strong>Herning</strong> kom en Flok unge, <strong>de</strong>r<br />
var besjælet <strong>af</strong> <strong>de</strong>tte at virke for Guds Riges Sag.” 117<br />
36
I september 1890 stifte<strong>de</strong>s såle<strong>de</strong>s bro<strong>de</strong>rkredsen K.F.U.M. med 18 medlemmer. 118 Initiativtagerne<br />
murermester Søren Pe<strong>de</strong>r Pe<strong>de</strong>rsen Riis og <strong>de</strong>potarbej<strong>de</strong>r An<strong>de</strong>rs Poulsen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> startet<br />
mø<strong>de</strong>rne i sin tid, blev henholdsvis formand og næstformand for foreningen, og sammen med<br />
missionselev J. Bittmann danne<strong>de</strong> disse tre bestyrelsen. 119 Om Ynglingeforeningens formål stod<br />
følgen<strong>de</strong> i foreningens love:<br />
”Foreningens Formaal er Guds Riges fremme blandt unge Mænd, og <strong>de</strong>ns Opgave er<br />
baa<strong>de</strong> at drage unge Mænd til Gud og befæste Troslivet hos unge, hvor saadant<br />
allere<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s.” 120<br />
Foreningens udvikling gik i begyn<strong>de</strong>lsen ganske stille og rolig u<strong>de</strong>n <strong>de</strong> større forandringer.<br />
Medlemmerne samle<strong>de</strong>s til mø<strong>de</strong>rne på samme må<strong>de</strong> som tidligere, dog i et nyt lokale, <strong>de</strong>r var<br />
blevet ansk<strong>af</strong>fet i Bethaniaga<strong>de</strong>. Som nævnt var foreningen en bro<strong>de</strong>rkreds, og mø<strong>de</strong>rne var<br />
præge<strong>de</strong> <strong>af</strong> bibelsamtaler og bøn. Fællesskabet og samhørighe<strong>de</strong>n var <strong>af</strong> stor betydning, som J.<br />
Bittmann har udtrykt <strong>de</strong>t:<br />
”(…) vi følte os som en Familie, og vi var ikke flere, end at vi kendte hinan<strong>de</strong>n<br />
ud og ind.” 121<br />
<strong>En</strong> <strong>af</strong> foreningens stærke forcer var såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>tte fællesskab, som var tiltrækken<strong>de</strong> for <strong>de</strong> unge<br />
tilflyttere, <strong>de</strong>r ankom til skolen eller byen u<strong>de</strong>n at ken<strong>de</strong> andre eller kun få.<br />
Den stærke vækkelse i midten <strong>af</strong> 1890’erne medvirke<strong>de</strong> til en y<strong>de</strong>rligere fremgang for<br />
foreningen, som hermed i 1897 kom op på <strong>omkring</strong> 60 medlemmer. Som ti<strong>de</strong>n gik, vokse<strong>de</strong><br />
ungdomsforeningen, og i november 1900 blev <strong>de</strong>r gjort <strong>de</strong> første tiltag til særlige mø<strong>de</strong>r for <strong>de</strong><br />
yngste.<br />
Efter flere gange at have flyttet lokaler, blev bestyrelsen i 1902 enig om at ansk<strong>af</strong>fe sig eget<br />
hjem, og K.F.U.M. leje<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor en villa i Min<strong>de</strong>ga<strong>de</strong>. I villaen blev <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s etableret et lille<br />
pensionat, men allere<strong>de</strong> i 1905 flytte<strong>de</strong> foreningen på ny, <strong>de</strong>nne gang til Dalgasga<strong>de</strong>. Igen i 1907<br />
beslutte<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t at erhverve nye lokaler, men nu valgte foreningen at bygge selv. Bygningen stod<br />
118 K.F.U.M., 1915, p. 9f.<br />
119 Mortensen, 1966, p. 10.<br />
120 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Love vedtagne <strong>af</strong> Indre Missions Udvalg for Ynglingeforeninger, § 1, 1907.<br />
(J:1989/919).<br />
121 K.F.U.M., 1915, p. 18.<br />
37
færdig i efter<strong>år</strong>et og blev indviet <strong>de</strong>n 9. <strong>de</strong>cember 1907. Dette fejre<strong>de</strong>s med ungdomsgudstjeneste i<br />
kirken og <strong>de</strong>refter selve indvielsen med provst Gøtzsches ord:<br />
”Saa indvies da <strong>de</strong>tte Hjem for K.F.U.M. i <strong>Herning</strong> i <strong>de</strong>n treenige Guds Navn. Gid<br />
unge Mænd maa faa megen Velsignelse her, og gid <strong>de</strong>r herfra maa udgaa Velsignelse<br />
til mange unge i vor By.” 122<br />
De ydre rammer for foreningen var hermed på plads, og nu gjaldt <strong>de</strong>t om at få disse fyldt. Til at<br />
bestyre hjemmet og drive pensionatet ansattes <strong>de</strong>rfor skomager Larsen og hustru, <strong>de</strong>r skulle sørge<br />
for driften og ligele<strong>de</strong>s hol<strong>de</strong> et vågent øje med <strong>de</strong> unge. 123<br />
Aktiviteterne i K.F.U.M. var <strong>af</strong> forskellig art. Udover <strong>de</strong> egentlige mø<strong>de</strong>r med bibelsamtaler og<br />
bøn, var <strong>de</strong>r også foredrag, udflugter og sportsaktiviteter, ligesom medlemmerne gik på ga<strong>de</strong>n i<br />
forsøget på at hverve flere medlemmer. Dette var dog ikke altid let, og ”(…) <strong>de</strong> fleste hav<strong>de</strong> kun et<br />
Skul<strong>de</strong>rtræk tilovers for os”, som J. Bittmann har udtrykt <strong>de</strong>t. 124<br />
Ligesom for K.F.U.M. sås <strong>de</strong> første tiltag til en forening for piger i <strong>år</strong>et 1890, i<strong>de</strong>t fru Riis, <strong>de</strong>r<br />
var gift med man<strong>de</strong>n bag K.F.U.M. i <strong>Herning</strong>, Søren Pe<strong>de</strong>r Pe<strong>de</strong>rsen Riis, i <strong>de</strong>nne vinter sammen<br />
med fru Nielsen begyndte at indby<strong>de</strong> unge piger til regelmæssige mø<strong>de</strong>r med sang, bøn og<br />
bibellæsning. In<strong>de</strong>n da hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r dog gennem 1880’erne været mindre forsamlinger for <strong>de</strong> unge<br />
piger på provst Bloms præsteg<strong>år</strong>d og i kirken i Gellerup, men først <strong>omkring</strong> 1890 fik disse<br />
forsamlinger en mere fast form med regelmæssige mø<strong>de</strong>r.<br />
Den 19. februar 1891 stifte<strong>de</strong>s såle<strong>de</strong>s ”<strong>Herning</strong> Kristelige Pigeforening” med fru Riis som<br />
formand og fru Nielsen som næstformand. På stiftelses<strong>af</strong>tenen indmeldtes 24 unge piger i<br />
foreningen, og:<br />
122 K.F.U.M., 1915, p. 13.<br />
123 K.F.U.M., 1915, p. 14.<br />
124 K.F.U.M., 1915, p. 19.<br />
125 K.F.U.K., 1916, p. 16.<br />
”Som alle Foreninger med kristeligt Formaal er K.F.U.K. i <strong>Herning</strong> en arbej<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
Forening, <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n at være et Samlingssted til gensidig Opbyggelse for troen<strong>de</strong><br />
unge Kvin<strong>de</strong>r ogsaa gerne vil bringe Guds Frelsestilbud til andre unge Kvin<strong>de</strong>r.” 125<br />
38
Foreningens arbej<strong>de</strong> var såle<strong>de</strong>s at støtte op om byens unge kvin<strong>de</strong>r og tilby<strong>de</strong> <strong>de</strong>m et sted, hvor <strong>de</strong><br />
kunne samles med jævnaldren<strong>de</strong> om fælles kristne tanker og interesser.<br />
Fru Riis nåe<strong>de</strong> kun at være foreningens formand i kort tid, da hun dø<strong>de</strong> i efter<strong>år</strong>et 1891. Fru<br />
Nielsen overtog i en kort perio<strong>de</strong> posten som le<strong>de</strong>r, men ønske<strong>de</strong> ikke at fortsætte, og fru apoteker<br />
Gjørup blev <strong>de</strong>rfor pigeforeningens formand fra efter<strong>år</strong>et 1891. Mø<strong>de</strong>rne fortsatte herefter i<br />
Bethania, men <strong>af</strong> og til blev <strong>de</strong> unge piger også inviteret hjem til hygge hos fru Gjørup, hvis bolig lå<br />
på hjørnet <strong>af</strong> Østerga<strong>de</strong> og Sme<strong>de</strong>ga<strong>de</strong>. 126<br />
Foreningen vokse<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> <strong>år</strong>ti støt, og som følge her<strong>af</strong> begyndte pladsen i Bethania at<br />
blive for trang. Forman<strong>de</strong>n, trikotagehandler Peter Lauritsen, <strong>de</strong>r tiltrådte stillingen i 1900, hav<strong>de</strong> i<br />
flere <strong>år</strong> sammen med pastor Gøtzsche overvejet, hvordan en ny bygning skulle se ud, og i september<br />
1905 stod et nye hus i Nyga<strong>de</strong> færdigt. Samtidig fik foreningen nyt navn: ”Kristelig Forening for<br />
unge Kvin<strong>de</strong>r”, og <strong>de</strong> fire forbogstaver K.F.U.K. kom såle<strong>de</strong>s til at præge husets faca<strong>de</strong>. Y<strong>de</strong>rligere<br />
ansattes frøken Maren Madsen til at le<strong>de</strong> foreningens daglige arbej<strong>de</strong>, og fru Nielsen, <strong>de</strong>n tidligere<br />
næstformand, skulle være hjemmets husmo<strong>de</strong>r. Foreningen fortsatte <strong>de</strong> ugentlige mø<strong>de</strong>r med fast<br />
mø<strong>de</strong><strong>af</strong>ten hver tirsdag, hvor <strong>de</strong> <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong> samle<strong>de</strong>s om Biblen. 127 Også <strong>de</strong> mange rigt vekslen<strong>de</strong><br />
aktiviteter såsom udflugter, fastelavns- og julefester, foredrag og meget an<strong>de</strong>t fortsatte, ligesom<br />
foreningen stod for hjælpearbej<strong>de</strong>, hvor medlemmerne tog på syge- og plejebesøg hos byens ældre<br />
og andre trængen<strong>de</strong>. 128<br />
6.4. Missionshotellet<br />
Missionsfolkene ønske<strong>de</strong> også at spre<strong>de</strong> <strong>de</strong>res budskab ad andre veje end <strong>de</strong> direkte <strong>religiøse</strong>, og<br />
oprettelsen <strong>af</strong> et missionshotel var en mulighed herfor.<br />
Allere<strong>de</strong> i begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1890’erne var idéen om et missionshjem opstået hos blandt andre<br />
Jens Chr. Lykkegaard. Lykkegaard gik på missionsskolen i <strong>Herning</strong> fra 1891, og blev senere<br />
formand for ynglingeforeningen, <strong>de</strong>t senere K.F.U.M.<br />
Lykkegaard drøfte<strong>de</strong> sine idéer og tanker med andre interessere<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>t var ikke muligt at<br />
fin<strong>de</strong> et passen<strong>de</strong> lokale. I ste<strong>de</strong>t beslutte<strong>de</strong> <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong> at forsøge at købe en ejendom, og i <strong>de</strong>n<br />
forbin<strong>de</strong>lse nedsattes et udvalg. Dette udvalg mødtes første gang i missionshuset Bethania <strong>de</strong>n 13.<br />
marts 1896 for at drøfte sagen med troen<strong>de</strong> mænd fra <strong>Herning</strong> og omegn. Der blev herefter nedsat et<br />
nyt udvalg med henblik på at arbej<strong>de</strong> vi<strong>de</strong>re med sagen. Udvalget bestod <strong>af</strong> pastor Kastrup, <strong>de</strong>r<br />
126 Mortensen, 1966, p. 12ff.<br />
127 Mortensen, 1966, p. 19ff.<br />
128 K.F.U.K., 1916, p. 19.<br />
39
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n blev udnævnt til formand, fire g<strong>år</strong><strong>de</strong>jere, en lærer, en murermester, en træhandler og en<br />
landinspektør, og hermed bestod gruppen <strong>af</strong> repræsentanter fra bå<strong>de</strong> land og by.<br />
Den 16. april 1896 <strong>af</strong>holdtes generalforsamling i Bethania, og et flertal beslutte<strong>de</strong> at oprette et<br />
aktieselskab. Desu<strong>de</strong>n vedtoges lovene for missionshotellet, ligesom en bestyrelse blev valgt, og her<br />
fortsatte Kastrup som formand. 129 Målet med hotellet var at:<br />
”(…) kun<strong>de</strong> blive til Velsignelse for <strong>de</strong> Landboere, som gæste Byen, for <strong>de</strong> Unge i<br />
<strong>Herning</strong> samt tjene til at knytte <strong>de</strong> troen<strong>de</strong> nærmere sammen.” 130<br />
Hensigten med oprettelsen <strong>af</strong> hotellet var altså <strong>de</strong>ls praktiske, nemlig at give tilrejsen<strong>de</strong> en<br />
overnatningsmulighed, men i lige så høj grad, dog <strong>af</strong> mere indirekte art, at have et sted, hvor <strong>de</strong><br />
troen<strong>de</strong> kunne samles og udveksle tanker og i<strong>de</strong>er.<br />
Indvielsen <strong>af</strong> missionshotellet fandt sted <strong>de</strong>n 19. juni 1896. Efterfølgen<strong>de</strong> holdt bestyrelsen<br />
mø<strong>de</strong> cirka en gang om måne<strong>de</strong>n, men <strong>de</strong>tte variere<strong>de</strong> lidt fra <strong>år</strong> til <strong>år</strong>. På mø<strong>de</strong>rne er <strong>de</strong>t<br />
gennemgåen<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t primært var praktiske overvejelser frem for <strong>religiøse</strong> aspekter, <strong>de</strong>r blev<br />
drøftet <strong>af</strong> medlemmerne. 131<br />
6.5. Opsummering<br />
Som <strong>de</strong>t er blevet påvist ovenfor, var <strong>de</strong>r en livlig religiøs aktivitet i <strong>Herning</strong> i slutningen <strong>af</strong> 1800-<br />
tallet og i begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1900-tallet. Missionsfolk såvel som grundtvigianere arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> aktivt for<br />
at fremme <strong>de</strong>res kristendomssyn og <strong>religiøse</strong> interesser, og rammerne herfor var sær<strong>de</strong>les<br />
mangesidige. De involvere<strong>de</strong> sørge<strong>de</strong> for at bå<strong>de</strong> børns, unges, voksnes og ældres interesser blev<br />
varetaget, såle<strong>de</strong>s at alle kunne inddrages i <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige liv. Rammerne herfor var for<br />
missionsfolkene og grundtvigianerne relativt ensarte<strong>de</strong>, hvor hovedsageligt foreningsformen fik en<br />
<strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning. På <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> kom foreningslivet til at have berøring med store <strong>de</strong>le <strong>af</strong> <strong>de</strong><br />
enkelte medlemmers hverdag og liv, hvor <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> fællesskab ofte kom før alt an<strong>de</strong>t, og<br />
religionen blev for mange mennesker en livsform i sig selv.<br />
Det primære for <strong>de</strong>n ån<strong>de</strong>lige bevægelse var naturligvis <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong>, men hurtigt kom<br />
også andre aspekter til at få betydning. Foreningernes fokus og arbej<strong>de</strong> blev hermed ikke blot <strong>af</strong><br />
129<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, ”Lidt om A/S Missionshotellets historie” (J:1991/1325).<br />
130<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, § 1 i Forhandlingsprotokol for Bestyrelsen <strong>af</strong> Aktieselskabet ”Missionshotellet i<br />
<strong>Herning</strong>” (J:1991/1325).<br />
131<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for Bestyrelsen <strong>af</strong> Aktieselskabet ”Missionshotellet i<br />
<strong>Herning</strong>”, 19/6 1896, p. 54 (J: 1991/1325).<br />
40
eligiøs art, men udvikle<strong>de</strong> og omforme<strong>de</strong> sig, så også aspekter som filantropi, læring og oplysning,<br />
økonomi, opdragelse og meget an<strong>de</strong>t fik betydning.<br />
Udover <strong>de</strong> tidligere nævnte <strong>religiøse</strong> tiltag var <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong> utallige<br />
andre ån<strong>de</strong>lige initiativer og udspil, eksempelvis <strong>de</strong> <strong>år</strong>ligt tilbageven<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vennemø<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r første<br />
gang <strong>af</strong>holdtes i <strong>Herning</strong> <strong>de</strong>n 22. september 1888, og som i <strong>de</strong> efterfølgen<strong>de</strong> <strong>år</strong> fandt sted bå<strong>de</strong> for<strong>år</strong><br />
og efter<strong>år</strong>. Mø<strong>de</strong>rne blev hurtigt et tilløbsstykke, og selvom mø<strong>de</strong>rne primært henvendte sig til<br />
egnens grundtvigianere, <strong>de</strong>ltog også mange missionsfolk. 132 Vennemø<strong>de</strong>rne, <strong>de</strong>r med folkelige og<br />
kirkelige foredrag fokusere<strong>de</strong> på ”Oplysning, Opbyggelse og Velsignelse paa Troens Grund”,<br />
begyndte altid med en gudstjeneste, <strong>de</strong>r blev <strong>af</strong>holdt i højskolehjemmet, realskolen eller i Bethania,<br />
men hurtigt var tilslutningen så stor, at begivenhe<strong>de</strong>n måtte flyttes til kirken. 133 Artikler i <strong>Herning</strong><br />
Folkeblad vidner om <strong>de</strong> velbesøgte mø<strong>de</strong>r, hvor antallet <strong>af</strong> <strong>de</strong>ltagere gang på gang nærme<strong>de</strong> sig<br />
800-900 <strong>de</strong>ltagere i <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>ts sidste <strong>år</strong>, mens man efter 1900 ofte så en tilslutning på 1100-1200<br />
mand, og <strong>de</strong>t var såle<strong>de</strong>s en ganske stor an<strong>de</strong>l <strong>af</strong> byens indbyggere, <strong>de</strong>r tog <strong>de</strong>l i mø<strong>de</strong>rne. 134 Også<br />
<strong>de</strong> <strong>år</strong>lige missionsuger, <strong>de</strong>r første gang så dagens lys i 1897, samt flere andre foreninger såsom Blaa<br />
Kors hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res virke og bidrog til en omfatten<strong>de</strong> religiøs aktivitet i byen. 135<br />
Oprin<strong>de</strong>ligt synes missionsfolkene at have udgjort en overvægt i byens <strong>religiøse</strong> liv med<br />
hensyn til antallet <strong>af</strong> foreninger og aktiviteter, men efter <strong>år</strong> 1900 vokse<strong>de</strong> <strong>de</strong>n grundtvigske<br />
bevægelse bety<strong>de</strong>ligt og befæste<strong>de</strong> efterhån<strong>de</strong>n sin position i <strong>Herning</strong> med blandt an<strong>de</strong>t oprettelsen<br />
<strong>af</strong> valgmenighe<strong>de</strong>n, og senere hen også med etableringen <strong>af</strong> friskolen i 1908. Såle<strong>de</strong>s hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> to<br />
<strong>religiøse</strong> retninger efterhån<strong>de</strong>n placeret sig solidt på <strong>Herning</strong>egnen, og i læng<strong>de</strong>n kunne egentlige<br />
brydninger mellem <strong>de</strong> to fraktioner ikke undgås.<br />
7. Stridighe<strong>de</strong>rne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne<br />
I løbet <strong>af</strong> 1880’erne og 1890’erne var modsætningerne mellem grundtvigianerne og missions-<br />
folkene i <strong>Herning</strong> taget til. Etableringen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange forskelligarte<strong>de</strong> foreninger og forsamlinger,<br />
samt ikke mindst <strong>de</strong> fysiske arkitektoniske udtryk i form <strong>af</strong> missionshus, højskolehjem og<br />
missionshotel gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> skel endnu ty<strong>de</strong>ligere.<br />
132<br />
På samme må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltog mange grundtvigianere i <strong>Herning</strong> Kirkes gudstjenester, selvom P. G. Koch, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sit<br />
virke som præst i kirken 1889-1900, var <strong>af</strong> indremissionsk overbevisning. Ne<strong>de</strong>rgaard, 1963, p. 752.<br />
133<br />
Bethania lag<strong>de</strong> kun grund til Vennemø<strong>de</strong>rne i <strong>de</strong>n perio<strong>de</strong>, hvor Missionshuset tjente som kirke un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye kirkes<br />
opførelse (1888-1889).<br />
134<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 6/9 1889, 20/4 1898, 13/10 1905, 12/10 1906.<br />
135 Ne<strong>de</strong>rg<strong>år</strong>d, 1963, p. 753.<br />
41
Også ved <strong>de</strong> kirkelige prædikener kom modsætningerne til udtryk, og <strong>de</strong>n gensidige<br />
utilfredshed med modpartens ån<strong>de</strong>lige livsanskuelse kom til at fyl<strong>de</strong> mere og mere i pressen,<br />
ligesom også enkeltpersoner begyndte at tage <strong>af</strong>fære og give udtryk for modsætningsforhol<strong>de</strong>ne på<br />
forskellig vis. Et eksempel herpå er en forespørgsel fra sme<strong>de</strong>n Kresten M. An<strong>de</strong>rsen, <strong>de</strong>r i februar<br />
1895 overfor provst Koch udtrykte sin misfornøjelse med <strong>En</strong>evold Terkelsen. An<strong>de</strong>rsen kritisere<strong>de</strong><br />
Terkelsens prædikener i Ørre og Sinding, blandt an<strong>de</strong>t fordi han ved nadver ikke benytte<strong>de</strong> sig <strong>af</strong><br />
messedragt, og fordi Terkelsen tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> kritiseret Indre Mission og Vilhelm Beck. 136 I<br />
en efterfølgen<strong>de</strong> skrivelse svare<strong>de</strong> Terkelsen selv på kritikken, og påpege<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> færreste præster<br />
overholdt reglementet i forbin<strong>de</strong>lse med messeklæ<strong>de</strong>r, ligesom Terkelsen mente, at An<strong>de</strong>rsen hav<strong>de</strong><br />
misforstået prædikenen og hans kommentarer om Indre Mission og Vilhelm Beck. 137 Udvekslingen<br />
<strong>af</strong> forespørgsler fortsatte, men hvad resultatet her<strong>af</strong> blev, er uklart. I endnu et brev fremg<strong>år</strong> <strong>de</strong>t, at<br />
Koch - ikke overrasken<strong>de</strong> - var enig med An<strong>de</strong>rsen, men om Terkelsen fik en påtale eller lignen<strong>de</strong><br />
vi<strong>de</strong>s ikke. 138 Sagen synes at have været <strong>af</strong> mindre betydning, men er alligevel et ganske godt<br />
eksempel på <strong>de</strong>t modsætningsfyldte forhold mellem missionsfolkene og grundtvigianerne, <strong>de</strong>r især<br />
efter <strong>år</strong> 1900 tog til i styrke.<br />
7.1. Præstestri<strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> i 1900<br />
”Ti<strong>de</strong>n <strong>omkring</strong> Aarhundredskiftet var i Hammerum Herred en ejendommelig Grø<strong>de</strong>-<br />
og Kamptid, da en indremissionsk og en grundtvigsk Vækkelse løb Si<strong>de</strong> om Si<strong>de</strong> – og<br />
un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n stødte sammen.” 139<br />
Såle<strong>de</strong>s har <strong>En</strong>evold Terkelsens søn, Fre<strong>de</strong> Terkelsen, beskrevet <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> stemning på <strong>Herning</strong>-<br />
egnen ved forrige <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>s begyn<strong>de</strong>lse. Som tidligere nævnt hav<strong>de</strong> områ<strong>de</strong>t i en <strong>år</strong>række været<br />
præget <strong>af</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> <strong>af</strong> især indremissionsk og grundtvigsk islæt, og til ti<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r<br />
været gnidninger mellem disse. Men <strong>de</strong>t var først <strong>omkring</strong> <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>skiftet, at disse brydninger<br />
udvikle<strong>de</strong>s for alvor og førte til en egentlig kamp mellem <strong>de</strong> to domineren<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> retninger.<br />
Der var rundt <strong>omkring</strong> i sognene i Hammerum Herred adskillige, ikke mindst yngre og unge<br />
mennesker, <strong>de</strong>r ikke kunne:<br />
136 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Brev fra Kresten M. An<strong>de</strong>rsen til Provst Koch, 18/2 1895 (J:1983/387).<br />
137 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Brev fra <strong>En</strong>evold Terkelsen til Provst Koch, 22/2 1895 (J:1983/387).<br />
138 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Brev fra Provst Koch til <strong>En</strong>evold Terkelsen, 27/2 1895 (J:1983/387).<br />
139 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 7.<br />
42
”(…) fin<strong>de</strong> sig til Rette med al <strong>de</strong>n mørke og i stærke Ord fordømmen<strong>de</strong><br />
Missionstale, som indtil da hav<strong>de</strong> været saa godt som eneraa<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i Hammerum<br />
Herred.” 140<br />
Det passe<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor mange <strong>af</strong> egnens beboere sær<strong>de</strong>les godt, at grundtvigianeren <strong>En</strong>evold Terkelsen<br />
var blevet indsat som sognepræst for menighe<strong>de</strong>n i Ørre og Sinding i Sinding Kirke <strong>de</strong>n 25.<br />
september 1892. 141 Om Terkelsens tiltræ<strong>de</strong>lse udtalte <strong>de</strong>n senere formand for <strong>Herning</strong><br />
Valgmenighed Okkels Birk i 1954, at: ”Det var <strong>de</strong>t friske pust med liv og frejdighed og en ægte<br />
grundtvigsk forkyn<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r kom til egnen.” 142<br />
Kort efter sin ankomst begyndte Terkelsen også at prædike i <strong>Herning</strong> Kirke én gang om<br />
måne<strong>de</strong>n, og hurtigt var <strong>de</strong>r stor tilslutning hertil blandt bå<strong>de</strong> unge og ældre. Tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong><br />
mange borgere manglet en præst <strong>af</strong> en an<strong>de</strong>n religiøs overbevisning end <strong>de</strong>n missionske:<br />
”Hammerum Herreds præster tilhørte næsten alle Indre Mission, og <strong>de</strong>t føltes som en<br />
befrielse, at også an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s tænken<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> fået en ordfører, <strong>de</strong>r kunne tilfredsstille<br />
<strong>de</strong>res ån<strong>de</strong>lige trang”. 143<br />
Efterfølgen<strong>de</strong> løste adskillige folk sognebånd til Terkelsen, og mange tog vejen fra <strong>Herning</strong> til Ørre<br />
for at kunne høre Terkelsens prædikener mere end <strong>de</strong>n ene gang, han prædike<strong>de</strong> om måne<strong>de</strong>n i<br />
<strong>Herning</strong>. 144 Såle<strong>de</strong>s vokse<strong>de</strong> et ønske frem om at få Terkelsen til at prædike oftere i <strong>Herning</strong>, og<br />
mulighe<strong>de</strong>n kom, da præsteembe<strong>de</strong>t blev ledigt i 1900. Terkelsen selv var dog meget usikker på, om<br />
han skulle ansøge om embe<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>ls som følge <strong>af</strong> betænkelighe<strong>de</strong>r over at skulle flytte ind til byen,<br />
men ikke mindst fordi Terkelsen var bekymret for <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige modsætninger i <strong>Herning</strong>. I et brev<br />
dateret 12. juli 1900 skrev Terkelsen såle<strong>de</strong>s følgen<strong>de</strong> til højskoleman<strong>de</strong>n Ludvig Schrø<strong>de</strong>r:<br />
”Nu flytter altså provst Koch, og mine venner i <strong>Herning</strong> har bedt mig om at søge<br />
embe<strong>de</strong>t. – Det vil fal<strong>de</strong> os, min kone og mig, svært at rejse fra vore mange venner her<br />
140 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 126.<br />
141 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 126.<br />
142 Kristensen, 1954, p. 25; Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 117.<br />
143 Kristensen, 1954, p. 25.<br />
144 I 1855 stadfæste<strong>de</strong>s loven om sognebåndsløsning, og loven lød såle<strong>de</strong>s: Den, <strong>de</strong>r ønsker <strong>de</strong>t, kan ”… gennem<br />
Provsten anmel<strong>de</strong>, at han efter forudgaaet Aftale har valgt en an<strong>de</strong>n, selvstændig Præst i Folkekirken til sin Sjælesørger,<br />
hvorefter Provsten la<strong>de</strong>r Anmel<strong>de</strong>lsen gaa vi<strong>de</strong>re til paagæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> Sognepræst …”. An<strong>de</strong>rsen, 1929, p. 278.<br />
43
i Ørre, og vi har begge, særlig med henblik på vore børn, en vis angst for at komme til<br />
at bo i en by. Dertil kommer, at jeg måske klarere end <strong>de</strong> fleste ser <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r vil være forbun<strong>de</strong>n med stillingen som sognepræst i <strong>Herning</strong>. Der er store ån<strong>de</strong>lige<br />
modsætninger og meget store sociale forskellighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ru<strong>de</strong>. (…) – Imidlertid har jeg<br />
dog sagt ja til opfordringen og har indgivet min ansøgning. Embe<strong>de</strong>t her i Ørre er<br />
nemlig så lille (nettoindtægt 13-1400 kr.), at vi nu vanskeligt vil<strong>de</strong> kunne leve <strong>af</strong> <strong>de</strong>t,<br />
hvis ikke vennekredsen i og <strong>omkring</strong> <strong>Herning</strong> gav os en bety<strong>de</strong>lig <strong>år</strong>lig løn. De sidste<br />
<strong>år</strong> har jeg <strong>de</strong>ru<strong>de</strong> fra fået lidt over 1000 Kr., og dog kan jeg kun prædike for <strong>de</strong>m hver<br />
fjer<strong>de</strong> Søndag og ved enkelte andre lejlighe<strong>de</strong>r. N<strong>år</strong> <strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor nu be<strong>de</strong>r mig om at<br />
komme nærmere, hvis <strong>de</strong>t er muligt, kan jeg ikke godt sige nej (…). ” 145<br />
Terkelsen følte såle<strong>de</strong>s, at han skyldte beboerne i <strong>Herning</strong> at søge embe<strong>de</strong>t, så trods visse<br />
betænkelighe<strong>de</strong>r valgte han at søge stillingen. Terkelsen var et menneske, <strong>de</strong>r bekymre<strong>de</strong> sig meget<br />
om sine medmennesker og sine sognebørn. Hans næstekærlighed rakte vidt, og omsorgen for og<br />
hensynet til menneskene <strong>omkring</strong> ham var <strong>de</strong>rfor en <strong>af</strong> <strong>de</strong> væsentligste <strong>år</strong>sager til, at han valgte at<br />
ansøge om embe<strong>de</strong>t. Senere hen blev Terkelsen tilbudt andre prestigefyldte embe<strong>de</strong>r og ansættelser<br />
i Ribe og Askov, men her valgte han at takke nej, i<strong>de</strong>t hensynet til sognebørnene i <strong>Herning</strong> og<br />
omegn betød mere for ham end omtale og fornemme titler. 146 Terkelsen anså sit arbej<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong><br />
for betydningsfuldt, i<strong>de</strong>t han mente, at <strong>de</strong>t var <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> en or<strong>de</strong>ntlig modvægt til<br />
<strong>de</strong>t indremissionske arbej<strong>de</strong>. Terkelsens ihærdighed og menneskekærlighed er flere gange blevet<br />
fremhævet i omtalen <strong>af</strong> ham, eksempelvis i forbin<strong>de</strong>lse med hans præstejubilæum i 1917:<br />
”Der har været kaldt paa ham mange gange fra andre Egne, men han har altid sagt<br />
Nej, fordi han vidste, at hans venner nødig saa ham drage an<strong>de</strong>t Steds hen, og fordi<br />
han var sig fuldt bevidst, at han hav<strong>de</strong> en aan<strong>de</strong>lig Gerning at gøre i <strong>Herning</strong>egnen.” 147<br />
Terkelsen var såle<strong>de</strong>s sær<strong>de</strong>les vellidt blandt grundtvigianerne i <strong>Herning</strong>, og selvom han hav<strong>de</strong> sine<br />
tvivl, beslutte<strong>de</strong> han at søge om embe<strong>de</strong>t i <strong>Herning</strong>, hvortil <strong>de</strong>r var y<strong>de</strong>rligere fem ansøgere.<br />
145 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra <strong>En</strong>evold Terkelsen til Hr. Schrø<strong>de</strong>r, Ørre Præsteg<strong>år</strong>d, 12/7 1900. (Den<br />
opmærksomme læser vil måske undre sig over, at Terkelsen i <strong>de</strong>tte brev benytter sig <strong>af</strong> ”å” frem for ”aa”, ligesom alle<br />
navneord - med en enkelt undtagelse - har lille begyn<strong>de</strong>lsesbogstav, men <strong>de</strong>tte er altså tilfæl<strong>de</strong>t, og såle<strong>de</strong>s ikke en<br />
fejlcitering.)<br />
146 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 7/2 1923.<br />
147 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 18/9 1917.<br />
44
Kampen om embe<strong>de</strong>t viste sig dog hurtigt at blive en dyst mellem to <strong>af</strong> kandidaterne, nemlig<br />
Terkelsen selv og Johannes Gøtzsche, søn <strong>af</strong> biskoppen i Ribe. 148 Rasmus Nielsen, folketingsmand<br />
og beboer i Hammerum Herred, opsøgte hurtigt kultusminister J. J. Bjerre og gjor<strong>de</strong> ham <strong>de</strong>t klart,<br />
at <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> og omegn var stor opbakning til Terkelsen. Men <strong>de</strong>n <strong>af</strong>gåen<strong>de</strong> provst Koch, <strong>de</strong>r var<br />
indremissionsk, hav<strong>de</strong> været forudseen<strong>de</strong> og allere<strong>de</strong> talt med kultusministeren og forklaret, at <strong>de</strong>t<br />
fortsat var nødvendigt med en missionsk præst, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t indremissionske arbej<strong>de</strong> på egnen ville dø<br />
ud, hvis <strong>de</strong>n kommen<strong>de</strong> præst var <strong>af</strong> en an<strong>de</strong>n religiøs overbevisning. Koch hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s allere<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>lvist fået løfte fra ministeren om, at Johannes Gøtzsche kunne overtage embe<strong>de</strong>t. Dette vidste<br />
Terkelsen udmærket, hvilket fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong> brevet til Schrø<strong>de</strong>r: ”Man siger i <strong>Herning</strong>, at biskop<br />
Gøtzsche har en søn, som skal have embe<strong>de</strong>t.” 149 Grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> vidste altså, at <strong>de</strong>r<br />
måtte gøres noget, hvis situationen skulle forsøges ændret. Derfor rejste avisredaktør Johannes<br />
Kiilerich, tømrermester Jens Madsen og driftsbestyrer Jens Westergaard til hovedsta<strong>de</strong>n med en<br />
skrivelse til kultusministeren, hvori <strong>de</strong> gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>t klart, at Indre Mission var i klart mindretal i<br />
<strong>Herning</strong>, hvorfor <strong>de</strong>t var nødvendigt med en præst <strong>af</strong> grundtvigsk overbevisning. Men ministeren<br />
forklare<strong>de</strong>, at han var bun<strong>de</strong>t <strong>af</strong> sit løfte til Koch, og <strong>de</strong>t eneste, <strong>de</strong>r muligvis kunne ændre på sagen,<br />
var en un<strong>de</strong>rskriftindsamling, <strong>de</strong>r skulle opfordre kongen til at vælge Terkelsen i ste<strong>de</strong>t. 150<br />
Såle<strong>de</strong>s udsendte grundtvigianerne i <strong>de</strong>cember 1900 en adresse, hvor cirka 80 % <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>s i<br />
alt 556 stemmeberette<strong>de</strong> beboere un<strong>de</strong>rskrev og hermed gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>t klart, at <strong>de</strong> støtte<strong>de</strong> Terkelsen. 151<br />
Det skal her un<strong>de</strong>rstreges, at største<strong>de</strong>len <strong>af</strong> sognets knap 4000 indbyggere slet ikke hav<strong>de</strong><br />
stemmeret, og selvom adressen gav anledning til at tro, at hele <strong>Herning</strong> støtte<strong>de</strong> Terkelsen, var <strong>de</strong>tte<br />
ikke med sikkerhed tilfæl<strong>de</strong>t. 152 <strong>En</strong> ny <strong>de</strong>putation rejste <strong>de</strong>refter til København med adressen, <strong>de</strong>r<br />
blev overrakt til bå<strong>de</strong> ministeren og kongen. Da Koch erfare<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte, sendte også missionsfolkene<br />
en <strong>de</strong>putation beståen<strong>de</strong> <strong>af</strong> apoteker Gjørup, murermester Pe<strong>de</strong>rsen Riis og g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer <strong>En</strong>evold<br />
Nykjær til København, <strong>de</strong>r fremsatte <strong>de</strong>res syn på sagen overfor kultusministeren.<br />
Efterfølgen<strong>de</strong> sendte minister Bjerre, via pastor Monrad ved Marmorkirken i København,<br />
følgen<strong>de</strong> brev til Terkelsen, <strong>de</strong>r er dateret <strong>de</strong>n 18. <strong>de</strong>cember 1900:<br />
148 Johannes Gøtzsche var sognepræst i <strong>Herning</strong> 1900-1921.<br />
149 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra <strong>En</strong>evold Terkelsen til Hr. Schrø<strong>de</strong>r, Ørre Præsteg<strong>år</strong>d, 12/7 1900.<br />
150 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 143ff.<br />
151 Kristensen, 1954, p. 26f.<br />
152 Frandsen, 2004, p. 17.<br />
45
”Kære Monrad! Kongen vil<strong>de</strong> helst ikke tage Affære i <strong>Herning</strong>sagen, men overlod <strong>de</strong>t<br />
ganske til mig, og saa maa jeg i Henhold til mit Løfte indstille <strong>de</strong>n unge Gøtzsche<br />
(…).” 153<br />
Af brevet fremg<strong>år</strong> <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s, at kongen ikke ønske<strong>de</strong> at tage <strong>af</strong>fære <strong>af</strong> <strong>de</strong>n simple grund, at han var<br />
bun<strong>de</strong>t <strong>af</strong> sit løfte til Gøtzsche. Den gamle biskop Gøtzsche i Ribe hav<strong>de</strong> nemlig været i personlig<br />
audiens hos kongen og fået løfte om, at embe<strong>de</strong>t skulle tilfal<strong>de</strong> sønnen, så trods <strong>de</strong>n grundtvigske<br />
adresse og tilmed en <strong>de</strong>putation hos kongen var <strong>de</strong>r tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> intet at gøre. 154 Såle<strong>de</strong>s kunne<br />
læsere i <strong>de</strong>t grundtvigsk støtte<strong>de</strong> <strong>Herning</strong> Folkeblad <strong>de</strong>n 20. <strong>de</strong>cember 1900 læse:<br />
”<strong>Herning</strong> Præsteembe<strong>de</strong>. Efter hvad vi fra bedste Kil<strong>de</strong> erfarer, er <strong>de</strong>t lykke<strong>de</strong>s Biskop<br />
Gøtzsche at faa sin Søn, ordineret Kateket i Fre<strong>de</strong>ricia, Johannes Gøtzsche, indstillet<br />
til Udnævnelse til Sognepræsteembe<strong>de</strong>t i <strong>Herning</strong>.” 155<br />
Kultusministeren befandt sig nu i en prekær situation. Skulle han hol<strong>de</strong> sit løfte, ville hans<br />
beslutning ikke være retfærdig, og skulle hans beslutning være retfærdig, kunne han ikke hol<strong>de</strong> sit<br />
løfte. Uanset sagens udfald vidste ministeren altså, at mange mennesker ville blive utilfredse. I<br />
<strong>Herning</strong> vente<strong>de</strong> beboerne spændte på <strong>af</strong>gørelsen. Den kom <strong>de</strong>n 29. <strong>de</strong>cember, hvor præsteembe<strong>de</strong>t<br />
gik til Johannes Gøtzsche, og såle<strong>de</strong>s vandt nepotismen over retfærdighe<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>t (mulige)<br />
grundtvigske flertal. 156<br />
Som et plaster på s<strong>år</strong>et fik Terkelsen i ste<strong>de</strong>t præsteembe<strong>de</strong>t i Rind, <strong>de</strong>r naturligvis intet var i<br />
sammenligning med <strong>Herning</strong>, men trods alt lå i en kortere <strong>af</strong>stand til <strong>Herning</strong>, nemlig kun ca. 5 km,<br />
hvor Ørre var hele 15 km væk. 157<br />
Sagen skærpe<strong>de</strong> forståeligt nok modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne i<br />
<strong>Herning</strong> og omegn y<strong>de</strong>rligere, og efterfølgen<strong>de</strong> kunne borgerne i lokale og landsdækken<strong>de</strong> aviser<br />
læse adskillige indlæg om og kommentarer til hæn<strong>de</strong>lsen. I Kristeligt Dagblad var <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s i<br />
januar 1901 et indlæg fra en anonym læser, <strong>de</strong>r stærkt kritisere<strong>de</strong> kultusminister Bjerres <strong>af</strong>gørelse.<br />
Skribenten mente <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at grundtvigianerne blev forbigået ved embedsansættelser, og mente, at<br />
153 Bjerre citeret fra Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.<br />
154 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 147.<br />
155 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 20/12 1900.<br />
156 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 148.<br />
157 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.<br />
46
<strong>de</strong>tte muligvis kunne medføre, at en <strong>de</strong>l <strong>af</strong> menighe<strong>de</strong>n ville blive tvunget ud <strong>af</strong> folkekirken. 158<br />
Også i Agrardagbla<strong>de</strong>t kritisere<strong>de</strong>s Bjerre for ikke at varetage kirkens tarv og for at un<strong>de</strong>rgrave<br />
Folkekirken ved at vælge en missionsmand frem for en grundtvigianer til embe<strong>de</strong>t trods <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r<br />
tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var et klart ønske om at få ansat Terkelsen. Den anonyme skribent hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
følgen<strong>de</strong> spydige kommentar til kultusministeren:<br />
”Som <strong>de</strong>t vil være mange <strong>af</strong> <strong>de</strong>tte Blads Læsere bekendt, er <strong>de</strong>r i Ørre ved <strong>Herning</strong> en<br />
Sognepræst ved Navn <strong>En</strong>evold Terkelsen, hvis velsignelsesrige, store<br />
Præstevirksomhed er kendt langt ud over hans Pastorats Sognegrænser; <strong>de</strong>t tør<br />
formo<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n heller ikke for Hr. Bjerre er ukendt.” 159<br />
Senere samme måned forsøgte Johannes Gøtzsche at forsvare sin far, i<strong>de</strong>t Johannes Gøtzsche skrev,<br />
at <strong>de</strong>t ikke var biskoppens <strong>af</strong>gørelse at bestemme, hvem <strong>de</strong>r skulle besætte præsteembe<strong>de</strong>t i<br />
<strong>Herning</strong>. Gøtzsche skrev tillige, at adressen til kongen om at få Terkelsen til præst først var<br />
indkommet efter ansøgningsfristens udløb. 160<br />
Om udfal<strong>de</strong>t <strong>af</strong> præstestri<strong>de</strong>n var retfærdigt skal ikke diskuteres her. Men ovennævnte<br />
illustrerer ty<strong>de</strong>ligt, at <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige brydninger med <strong>de</strong>nne begivenhed for alvor blev aktuelle og<br />
skærpe<strong>de</strong> modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne, og <strong>de</strong>t skulle vise sig, at<br />
<strong>de</strong>tte blot var begyn<strong>de</strong>lsen på en række <strong>af</strong> stridighe<strong>de</strong>r og kontroverser mellem <strong>de</strong> to domineren<strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> retninger i <strong>Herning</strong>.<br />
7.2. Menighedsrådsvalget i 1903<br />
Efter at <strong>de</strong> første dønninger hav<strong>de</strong> lagt sig, og <strong>de</strong> kritiske avisindlæg i løbet <strong>af</strong> for<strong>år</strong>et 1901 var<br />
svun<strong>de</strong>t ind efter <strong>de</strong>t opsigtsvækken<strong>de</strong> præstevalg i <strong>de</strong>cember 1900, syntes brydningerne mellem<br />
missionsfolkene og grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> at være stilnet <strong>af</strong>. De følgen<strong>de</strong> <strong>år</strong> var <strong>de</strong>r<br />
tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ingen alvorlige kontroverser i byen, om end <strong>de</strong> to retninger stadig virke<strong>de</strong> og<br />
kæmpe<strong>de</strong> bravt for at vin<strong>de</strong> indpas i byen og samle flere medlemmer i <strong>de</strong> mange foreninger. Men<br />
ved udgangen <strong>af</strong> 1903 blusse<strong>de</strong> uenighe<strong>de</strong>rne op igen, da <strong>de</strong>r skulle <strong>af</strong>hol<strong>de</strong>s menighedsrådsvalg.<br />
Menighedsrådsvalget i <strong>Herning</strong> blev <strong>af</strong>holdt <strong>de</strong>n 17. <strong>de</strong>cember 1903 i missionshuset Bethania.<br />
Forin<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> <strong>Herning</strong> Foredragsforening og <strong>Herning</strong> Højskolehjem holdt mø<strong>de</strong> for at<br />
158 Kristeligt Dagblad, 8/1 1901.<br />
159 Agrardagbla<strong>de</strong>t, 2/1 1901.<br />
160 Kristeligt Dagblad, 16/1 1901.<br />
47
sammensætte en grundtvigsk liste til valget. I alt otte grundtvigianere blev opstillet på liste A:<br />
g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer Jens Veje, postkontrahent Pagh, enkefru Johanne Christensen, redaktør Bendixen,<br />
købmand J. K. Larsen, fru Karoline Krogh, tømmerhandler Hansen og murer Ravn. Som<br />
spidskandidat valgtes Jens Veje. Efterfølgen<strong>de</strong> foreslog <strong>Herning</strong> Menighedsråd at opstille en<br />
fællesliste for hele sognet, og missionsfolkene tilbød grundtvigianerne hele fire pladser på listen,<br />
mens Indre Mission selv ville besætte to. De to sidste pladser skulle gå til personer u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong><br />
kirkelige retninger. Men <strong>de</strong>tte tilbud <strong>af</strong>slog grundtvigianerne, og i ste<strong>de</strong>t opstille<strong>de</strong> missionsfolkene<br />
<strong>de</strong>res egen liste B: apoteker Gjørup, kunstdrejer Kirkegaard, g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer Niels Romvig Lauridsen,<br />
tandlæge Hansen, g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer <strong>En</strong>evold Nykjær, skomager An<strong>de</strong>rsen, fotogr<strong>af</strong> Jørgensen og<br />
murermester Petersen. 161 Grundtvigianernes <strong>af</strong>slag kan virke overrasken<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t Indre Missions<br />
tilbud var sær<strong>de</strong>les gavmildt. Årsagen til <strong>af</strong>slaget skyldtes sandsynligvis, at grundtvigianerne<br />
satse<strong>de</strong> på at besætte hele fem pladser i menighedsrå<strong>de</strong>t for at opnå flertal. Dette fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong><br />
redaktør Bendixens indlæg i <strong>Herning</strong> Folkeblad dagen før valget:<br />
”Hvorle<strong>de</strong>s Stemmerne vil fal<strong>de</strong>, kan ikke bestemt forudsiges, men mange mener, at<br />
Valget vil komme til at staa mellem Nr. 5 paa Højskolehjemmets Liste, købmand J. K.<br />
Larsen og Nr. 4 paa Missionslisten, Tandlæge Hansen.” 162<br />
Grundtvigianerne satse<strong>de</strong> altså stærkt på at opnå fem pladser i menighedsrå<strong>de</strong>t, men <strong>de</strong> blev slemt<br />
skuffe<strong>de</strong>. Sejren gik til Indre Mission, <strong>de</strong>r <strong>af</strong> <strong>de</strong> 601 <strong>af</strong>givne stemmer fik 336 stemmer og fem<br />
medlemmer valgt, mens <strong>de</strong>n grundtvigske kreds fik 264 stemmer og tre pladser. 163<br />
Grundtvigianerne bebrej<strong>de</strong><strong>de</strong> valgets resultat <strong>de</strong> vælgere, <strong>de</strong>r var blevet hjemme og ikke hav<strong>de</strong><br />
stemt, og Bendixen var ikke sen til at komme med sin kritik i <strong>Herning</strong> Folkeblad:<br />
”Resultatet skyldtes <strong>de</strong> 195 Vælgere, <strong>de</strong>r blev hjemme. Indre Mission mødte<br />
fuldtalligt, enigt, agitationsdygtigt, magthigen<strong>de</strong>. De grundtvigske vælgere mødte<br />
ogsaa ret fuldtalligt. Men <strong>de</strong> allerfleste Vælgere, <strong>de</strong>r staar u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> to<br />
Hovedretninger, blev hjemme. Disse højkirkelige, konservative Medborgere opnaae<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>rved, hvad <strong>de</strong> vel har tilsigtet; at sk<strong>af</strong>fe Indre Mission en større Repræsentation i<br />
Menighedsraa<strong>de</strong>t, end <strong>de</strong>n efter sin Talstyrke kan tilkomme. (…) Hele vort totale<br />
161 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 15/12 1903, <strong>Herning</strong> Avis, 16/12 1903.<br />
162 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 16/12 1903.<br />
163 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 18/12 1903.<br />
48
kirkelige Styre ligger nu alene hos Indre Mission. De har 6 Stemmer <strong>af</strong> 9 uagtet <strong>de</strong><br />
kun har 2/5 <strong>af</strong> <strong>de</strong> kirkelige Vælgere.” 164<br />
Valgresultatet kan virke overrasken<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r jo blot tre <strong>år</strong> tidligere tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været et<br />
flertal, <strong>de</strong>r støtte<strong>de</strong> <strong>de</strong>n grundtvigske præst Terkelsen. Der kan være flere <strong>år</strong>sager til udfal<strong>de</strong>t. For<br />
<strong>de</strong>t første hav<strong>de</strong> mange løst sognebånd til Terkelsen, og disse hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s ikke stemmeret til<br />
valget i <strong>Herning</strong>. <strong>En</strong> an<strong>de</strong>n grund kunne være, at pastor Gøtzsche nu hav<strong>de</strong> virket tre <strong>år</strong> i <strong>Herning</strong>,<br />
og folk hav<strong>de</strong> lært ham, hans meninger og hans personlighed at ken<strong>de</strong>, hvorfor <strong>de</strong> i højere grad<br />
kunne støtte op om ham og hans prædikener. Det kan såle<strong>de</strong>s ikke entydigt fastslås, hvorfor<br />
udfal<strong>de</strong>t <strong>af</strong> valget blev, som <strong>de</strong>t gjor<strong>de</strong>, men en ting var sikkert, nemlig at mange, hovedsageligt<br />
grundtvigianerne, blev sær<strong>de</strong>les overraske<strong>de</strong> over resultatet. 165<br />
I <strong>de</strong>n missionske <strong>Herning</strong> Avis var <strong>de</strong>r naturligvis glæ<strong>de</strong> over valgresultatet, mens man i <strong>de</strong>t<br />
grundtvigske <strong>Herning</strong> Folkeblad var stærkt utilfredse og såle<strong>de</strong>s kritisere<strong>de</strong> valget og <strong>de</strong>ts<br />
udfald.” 166 I <strong>Herning</strong> Avis kunne man læse følgen<strong>de</strong> om valget:<br />
”Valget var en stor Skuffelse for Grundtvigianerne. Det gav jo Indre Mission sammen<br />
med Sognepræsten et <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> Flertal i Menighedsraa<strong>de</strong>t. Og da man mente at have<br />
konstateret visse Ulovlighe<strong>de</strong>r ved Valget, saa <strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> være Omvalg, indsendte man<br />
fra grundtvigsk Si<strong>de</strong> en Klage over Valget.” 167<br />
Grundtvigianerne klage<strong>de</strong> over, at ministeriets forskrifter om hemmelig <strong>af</strong>stemning ikke var blevet<br />
overholdt, men <strong>de</strong>tte blev dog hurtigt <strong>af</strong>vist <strong>af</strong> biskop Koch i Ribe, <strong>de</strong>r ikke fandt, at <strong>de</strong>r var belæg<br />
for et omvalg. 168 Efterfølgen<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r flere indlæg fra grundtvigsk si<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong> Folkeblad, <strong>de</strong>r<br />
omhandle<strong>de</strong> Kochs <strong>af</strong>gørelse, men tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> dø<strong>de</strong> sagen relativt hurtigt ud igen.<br />
Der var hermed intet at gøre for grundtvigianerne, og <strong>de</strong> måtte erken<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n indremissionske<br />
dominans i <strong>Herning</strong> Kirke nu var en<strong>de</strong>gyldig, i<strong>de</strong>t bå<strong>de</strong> præst og menighedsråd var <strong>af</strong><br />
indremissionsk overbevisning.<br />
164 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 18/12 1903.<br />
165 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 169.<br />
166 <strong>Herning</strong> Avis, 19/12 1903.<br />
167 <strong>Herning</strong> Avis’ Jubilæumsnummer, 1/10 1943, p. 64.<br />
168 <strong>Herning</strong> Avis, 12/1 1904.<br />
49
7.3. Oprettelsen <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>-Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r i 1904<br />
Efter præstestri<strong>de</strong>n i 1900 var <strong>En</strong>evold Terkelsen i endnu højere grad blevet et samlingspunkt for<br />
<strong>de</strong>n grundtvigske bevægelse i <strong>Herning</strong> og omegn, og flere og flere samle<strong>de</strong> sig om hans prædikener<br />
i Rind, ligesom endnu flere løste sognebånd til ham. 169<br />
Blandt <strong>de</strong> centrale grundtvigske skikkelser i <strong>Herning</strong> var tidligere realskolebestyrer og<br />
nuværen<strong>de</strong> redaktør Kiilerich, redaktør Bendixen, tømrermester Jens Madsen, bagermester Graves<br />
Kjærgaard og hans bror købmand Søren Kjærgaard. I januar 1904 holdt Graves Kjærgaard et<br />
fødselsdagsgil<strong>de</strong>, hvor blandt andre ovennævnte <strong>de</strong>ltog. Denne dag var <strong>de</strong>t store samtaleemne<br />
<strong>de</strong>cember måneds menighedsrådsvalg, hvor Indre Mission som bekendt hav<strong>de</strong> fået flertal. Dette var<br />
<strong>de</strong>r blandt grundtvigianerne forståeligt nok stor utilfredshed med, og <strong>de</strong>rfor begyndte gæsterne til<br />
fødselsdagsgil<strong>de</strong>t at drøfte mulighe<strong>de</strong>n for at danne en valgmenighed. 170 Der hav<strong>de</strong> aldrig tidligere i<br />
<strong>Herning</strong> eller omegn været en valgmenighed, selvom egnen i mange <strong>år</strong> hav<strong>de</strong> h<strong>af</strong>t en grundtvigsk<br />
bevægelse. 171<br />
Der blev såle<strong>de</strong>s nedsat et udvalg beståen<strong>de</strong> <strong>af</strong> redaktør Bendixen, g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer Birk, redaktør<br />
Kiilerich, bagermestrene Kjærgaard og Pallesen og g<strong>år</strong><strong>de</strong>jer Pe<strong>de</strong>rsen til drøftelse <strong>af</strong> sagen, ligesom<br />
<strong>de</strong> skulle sikre sig, at Terkelsen i <strong>de</strong>t hele taget hav<strong>de</strong> lyst til at blive præst for en valgmenighed.<br />
Trods <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> modsætninger på egnen hav<strong>de</strong> Terkelsen tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ingen betænkelighe<strong>de</strong>r<br />
ved at stifte en grundtvigsk valgmenighed. 172 Måske håbe<strong>de</strong> han, at netop mere ordne<strong>de</strong> rammer for<br />
<strong>de</strong> grundtvigsksin<strong>de</strong><strong>de</strong> ville dæmpe gemytterne med Indre Mission, eller måske anså han <strong>de</strong>t blot<br />
for så vigtigt et tiltag, at han ikke for alvor bekymre<strong>de</strong> sig om eventuelle negative reaktioner fra<br />
missionsk si<strong>de</strong>.<br />
Der var da heller ingen tvivl om, at mange grundtvigianere hav<strong>de</strong> savnet <strong>de</strong>res egen menighed,<br />
da ikke færre end 100 familier fra <strong>Herning</strong> og Gjellerup slutte<strong>de</strong> op om valgmenighe<strong>de</strong>rne, og <strong>de</strong>n<br />
17. juli 1904 holdt valgmenighe<strong>de</strong>rne stiften<strong>de</strong> generalforsamling. Her meldte cirka 120<br />
medlemmer sig ind, hvor<strong>af</strong> 80 var fra <strong>Herning</strong> og 40 fra Gjellerup. Såle<strong>de</strong>s danne<strong>de</strong> <strong>de</strong> to største<br />
169 Frandsen, 2004, p. 17.<br />
170 <strong>En</strong> valgmenighed er ”… en Menighed, som er dannet ved frivillig Sammenslutning <strong>af</strong> et lovbestemt Antal<br />
Medlemmer <strong>af</strong> Folkekirken om en særlig Præst.” Den midlertidige Valgmenighedslov fra 1868 blev i 1873 gjort til<br />
vedvaren<strong>de</strong> lov, og hovedindhol<strong>de</strong>t lød som følger: ”Mindst 20 Familiefædre, <strong>En</strong>ker eller andre Personer med Husstand,<br />
som hører til Folkekirken, skal have sluttet sig sammen og have sk<strong>af</strong>fet sig en Kirke eller en Be<strong>de</strong>sal, saale<strong>de</strong>s<br />
beliggen<strong>de</strong>, at i hvert Fald <strong>de</strong> 10 <strong>af</strong> <strong>de</strong>m ikke bor længere væk fra <strong>de</strong>n end en Mil. De skal frem<strong>de</strong>les have fun<strong>de</strong>t en<br />
Mand, <strong>de</strong>r vil være <strong>de</strong>res Præst, og som enten er eller har været Præst i Folkekirken eller er teologisk kandidat og 30<br />
Aar gammel. Menighe<strong>de</strong>n skal selv bestri<strong>de</strong> alle sine Udgifter til Kirkens Drift, Præstens Lønninger, osv. (…)”.<br />
Brøndum-Nielsen, 1928, p. 445.<br />
171 Frandsen, 2004, p. 9f.<br />
172 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 172f.<br />
50
grundtvigske kredse på egnen <strong>de</strong>res egne valgmenighe<strong>de</strong>r med Terkelsen som fælles præst.<br />
Valgmenighe<strong>de</strong>rne var egentlig organiseret såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n bestod <strong>af</strong> to selvstændige foreninger med<br />
hver sin bestyrelse, og hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s hvert sit navn: <strong>Herning</strong>-kredsen og Gjellerup-kredsen. I<br />
september 1904 blev menighe<strong>de</strong>rne anerkendt <strong>af</strong> Kirkeministeriet:<br />
”<strong>Herning</strong> og Gjellerup Valgmenighed. Kongen har stadfæstet Valget <strong>af</strong> hidtilværen<strong>de</strong><br />
Sognepræst i Rind, Terkelsen, til Præst for <strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> og Gjellerup Sogne danne<strong>de</strong><br />
Valgmenighed med <strong>Herning</strong> og Gjellerup Sognekirker som henholdsvis<br />
Valgmenighe<strong>de</strong>ns Hoved- og Filialkirke og saale<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>nne Valgmenighed fra 11.<br />
Septbr. tillige anerken<strong>de</strong>s som Led <strong>af</strong> Folkekirken.” 173<br />
An<strong>de</strong>n juledag blev Terkelsen officielt indsat som valgmenighedspræst, først i <strong>Herning</strong> Kirke og<br />
senere samme dag i Gjellerup Kirke. 174<br />
Valgmenighe<strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> en bestyrelse beståen<strong>de</strong> <strong>af</strong> 5 medlemmer, og hvert <strong>år</strong> i januar<br />
<strong>af</strong>holdtes <strong>år</strong>smø<strong>de</strong>/generalforsamling. Mø<strong>de</strong>t foregik på højskolehjemmet og var for medlemmerne.<br />
Efter mø<strong>de</strong>t slutte<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong> <strong>af</strong> med k<strong>af</strong>febord, taler, sang og <strong>af</strong>tenandagt, og såle<strong>de</strong>s var<br />
mø<strong>de</strong>t ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> <strong>af</strong> religiøs karakter - fællesskabet og <strong>de</strong>t sociale var ligele<strong>de</strong>s <strong>af</strong> <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong><br />
betydning. 175<br />
Oprettelsen <strong>af</strong> valgmenighe<strong>de</strong>n betød imidlertid ikke, at brydningerne mellem grundtvigianerne<br />
og missionsfolkene blev bilagt, og i aviserne fortsatte polemikken mellem <strong>de</strong> to stri<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
retninger. Pastor Gøtzsche hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s et indlæg i <strong>Herning</strong> Avis, hvori han kommentere<strong>de</strong><br />
følgen<strong>de</strong> med<strong>de</strong>lelse, <strong>de</strong>r var blevet bragt i <strong>Herning</strong> Folkeblad:<br />
”Pastor Terkelsen kan ikke <strong>af</strong>hol<strong>de</strong> Gudstjeneste i <strong>Herning</strong> Kirke førstk. Søndag,<br />
skønt <strong>de</strong>t var hans Tur, fordi Sognepræsten og hans Kapellan har lagt Beslag paa<br />
Kirken baa<strong>de</strong> Formiddag og Aften.” 176<br />
Denne kommentar var Gøtzsche naturligvis ganske utilfreds med, i<strong>de</strong>t han ikke mente, at han på<br />
nogen må<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> lagt hindringer i vejen for Terkelsen eller hans prædikener. Tværtimod lod<br />
173 <strong>Herning</strong> Avis, 2/9 1904.<br />
174 <strong>Herning</strong> Avis, 27/12 1904.<br />
175 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Valgmenighed 11/1 1906, 23/1 1908 (J:1983/387).<br />
176 <strong>Herning</strong> Avis, 10/9 1904.<br />
51
Gøtzsche Terkelsen bruge kirken, selvom Terkelsen endnu ikke var blevet indsat som<br />
valgmenighedspræst i <strong>Herning</strong>. Indlægget illustrerer ty<strong>de</strong>ligt, at grundtvigianerne følte sig snydt, og<br />
<strong>de</strong> forsøgte <strong>de</strong>rfor på flere må<strong>de</strong>r at miskreditere missionsfolkene. Der var fortsat en klar<br />
konkurrence mellem <strong>de</strong> to grupper, og ved flere lejlighe<strong>de</strong>r forsøgte <strong>de</strong> hver især at gøre modparten<br />
til syn<strong>de</strong>buk og sig selv til uskyldige ofre for <strong>de</strong>n modsatte parts tiltag og angreb.<br />
Med ti<strong>de</strong>n stilne<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> brydninger dog <strong>af</strong>, og <strong>de</strong> to retningers arbej<strong>de</strong> foregik<br />
efterhån<strong>de</strong>n i en nogenlun<strong>de</strong> fre<strong>de</strong>lig atmosfære. Det <strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> i byen fortsatte, og<br />
valgmenighe<strong>de</strong>rne vokse<strong>de</strong> støt. I 1909 var medlemstallet for <strong>Herning</strong> og Gjellerup<br />
Valgmenighe<strong>de</strong>r steget til 211, hvor<strong>af</strong> <strong>de</strong> 146 hørte til <strong>Herning</strong>, og såle<strong>de</strong>s var <strong>de</strong>r en ty<strong>de</strong>lig<br />
fremgang for menighe<strong>de</strong>rne. Dette forsatte, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i 1910 var i alt 221 medlemmer og i 1915<br />
284. 177<br />
Ét navn stø<strong>de</strong>r man som læser på igen og igen, n<strong>år</strong> <strong>de</strong>n grundtvigske bevægelses historie på<br />
<strong>Herning</strong>egnen diskuteres: <strong>de</strong>n karismatiske præst <strong>En</strong>evold Terkelsen. Han gjor<strong>de</strong> et omfatten<strong>de</strong><br />
ån<strong>de</strong>ligt og folkeligt arbej<strong>de</strong> på <strong>Herning</strong>egnen, og <strong>de</strong>r skal <strong>de</strong>rfor her ofres nogle linjer på ham.<br />
Udover præstegerningen varetog han et hav <strong>af</strong> opgaver med højskolehjemmet, foredragsforeningen<br />
og sangforeningen, såvel som arrangementer og foredrag for især byens ungdom, ligesom han<br />
passe<strong>de</strong> et bety<strong>de</strong>ligt antal bestyrelsesposter. 178 Der er ingen tvivl om, at byens og omegnens<br />
beboere satte Terkelsens personlige engagement sær<strong>de</strong>les højt. Ved hans død i 1935 min<strong>de</strong><strong>de</strong><br />
familie, venner og bekendte hans store gerning, og i højskolehjemmets protokol stod skrevet<br />
følgen<strong>de</strong>:<br />
”For <strong>Herning</strong> Højskolehjem er Terkelsens Bortgang et stort Tab. Han har i over 34<br />
Aar været Medlem <strong>af</strong> Bestyrelsen og i <strong>de</strong>ns Egenskab udført et stort og fortjenstfuldt<br />
Arbej<strong>de</strong>. Han har ved sin bety<strong>de</strong>lige Personlighed været stærkt medvirken<strong>de</strong> til at<br />
le<strong>de</strong> Højskolehjemmet i <strong>de</strong>n Aand og Tone, som svarer til Navnet og Formålet.<br />
Terkelsen har som ingen an<strong>de</strong>n fyldt Højskolehjemmet med Tale og Sang; man<br />
behøver blot at tænke paa hans mange kristelige og folkelige Foredrag, hans<br />
mangeaarige Le<strong>de</strong>lse <strong>af</strong> Højskolehjemmets Sangforening og ikke mindst hans Arbej<strong>de</strong><br />
blandt Ungdommen. Terkelsens mangeaarige Virksomhed som Præst og Folketaler<br />
177 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Valgmenighed 27/1 1910, 28/1 1915 (J:1983/387).<br />
178 E. Terkelsen var blandt an<strong>de</strong>t medlem <strong>af</strong> Højskolehjemmets bestyrelse og <strong>Herning</strong> Museums bestyrelse, ligesom han<br />
var medlem <strong>af</strong> blandt an<strong>de</strong>t He<strong>de</strong>selskabets Repræsentantskab. Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 130f.<br />
52
har været til Berigelse for mange mennesker og ikke mindst her i <strong>Herning</strong> og<br />
Hammerum Herred har han efterladt sig et Min<strong>de</strong> som længe vil blive husket.” 179<br />
Terkelsen hav<strong>de</strong> sit virke som præst i Hammerum Herred i ikke mindre end 43 <strong>år</strong>, og han fik<br />
såle<strong>de</strong>s <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning for egnens grundtvigske arbej<strong>de</strong>.<br />
7.4. Opsummering<br />
Som <strong>de</strong>t fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong> ovenståen<strong>de</strong> eskalere<strong>de</strong> modsætningerne mellem <strong>de</strong> to domineren<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
retninger i <strong>Herning</strong> og blev til egentlige stridighe<strong>de</strong>r mellem <strong>de</strong> to grupper i begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 20.<br />
<strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. Forfatteren Chr. Damholt, <strong>de</strong>r tilbragte stort set hele sit liv i og <strong>omkring</strong> <strong>Herning</strong>, har i<br />
sine erindringer beskrevet <strong>de</strong>n særlige stemning mellem <strong>de</strong> to ån<strong>de</strong>lige <strong>strømninger</strong>, og:<br />
” (…) skellet mellem <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> retninger var en tid så stærkt, at folk fra <strong>de</strong>n ene lejr<br />
nødigt satte fo<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>nfor i <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n lejrs huse selv ved private selskaber.” 180<br />
Der er flere eksempler på, at <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retninger hav<strong>de</strong> svært ved at forlige sig med hinan<strong>de</strong>n.<br />
Det fremg<strong>år</strong> blandt an<strong>de</strong>t <strong>af</strong> en forhandlingsprotokol for menighedsrå<strong>de</strong>t fra 1906, hvor antallet <strong>af</strong><br />
valgmenighe<strong>de</strong>ns messer og prædikener blev drøftet. Valgmenighe<strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> ønske<strong>de</strong> flere<br />
gudstjenester, men:<br />
”Vi [menighedsrå<strong>de</strong>t, red.] fin<strong>de</strong>r principielt, at Valgmenighe<strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> har faaet,<br />
hvad <strong>de</strong>r med Rimelighed kan forlanges.” 181<br />
Resultatet blev dog, at valgmenighe<strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong> fik lov at hol<strong>de</strong> højmesse én gang om<br />
måne<strong>de</strong>n mod tidligere hver 5. søndag. Grundtvigianerne hav<strong>de</strong> ikke fået <strong>de</strong>t lettere efter<br />
præstevalget i 1900, menighedsrådsvalget i 1903, og <strong>de</strong>t <strong>de</strong>r<strong>af</strong> følgen<strong>de</strong> missionske flertal i<br />
menighedsrå<strong>de</strong>t, og <strong>de</strong>tte fremg<strong>år</strong> da også <strong>af</strong> ovenståen<strong>de</strong>.<br />
Med stiftelsen <strong>af</strong> valgmenighe<strong>de</strong>n i <strong>Herning</strong> blev stri<strong>de</strong>n med Indre Mission om end ikke bilagt,<br />
så i hvert fald lagt i mere ordne<strong>de</strong> rammer. De involvere<strong>de</strong> forsøgte naturligvis fortsat at hverve<br />
179<br />
Lokalhistoriskarkiv i <strong>Herning</strong>, Protokol for <strong>Herning</strong> Højskolehjem 29/3 1935 (J: 1983/369).<br />
180<br />
Damholt, 1970, p. 14.<br />
181<br />
Viborg Landsarkiv, Forhandlingsprotokol for Menighedsrå<strong>de</strong>t 1904-1922, <strong>Herning</strong> Sogn, <strong>Herning</strong> Provsti, 11/12<br />
1906 (M 198 01).<br />
53
medlemmer og kæmpe om beboernes gunst, og trods gentagne forsøg på at miskreditere hinan<strong>de</strong>n,<br />
synes kampen mellem missionsfolkene og grundtvigianerne at have stilnet <strong>af</strong> i løbet <strong>af</strong> 1904. Indre<br />
Mission var <strong>de</strong>t domineren<strong>de</strong> flertal på egnen, og i <strong>de</strong> mange efterfølgen<strong>de</strong> <strong>år</strong>tier fastholdt<br />
missionsfolkene <strong>de</strong>nne status. 182<br />
8. Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering i <strong>Herning</strong><br />
Som nævnt i teori<strong>de</strong>len gennemløb <strong>de</strong> sociale bevægelser ifølge Herbert Blumer en udvikling i flere<br />
faser – bevidstgørelse, organisering og institutionalisering, og i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vil jeg un<strong>de</strong>rsøge, om<br />
<strong>de</strong>nne faseudvikling kan overføres til situationen <strong>omkring</strong> Indre Mission og grundtvigianismen i<br />
<strong>Herning</strong>.<br />
I begyn<strong>de</strong>lse <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> var <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv i Hammerum Herred meget begrænset,<br />
og før 1844 var <strong>de</strong>r tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> intet egentligt samfund <strong>af</strong> hellige mennesker i sognene <strong>omkring</strong><br />
<strong>Herning</strong>. Det var først da Kræ’ Idom kom til egnen, at <strong>de</strong> første tilløb til en gu<strong>de</strong>lig vækkelse ses. 183<br />
Kræ’ Idom hed oprin<strong>de</strong>ligt Christian Pe<strong>de</strong>rsen og var født i Ringkøbing Sogn i 1804. Han blev vakt<br />
i 1841, og arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> i <strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong> perio<strong>de</strong> som lægprædikant rundt om i Hammerum<br />
Herred. 184 Kræ’ Idoms <strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> foregik hovedsageligt ved personlige samtaler med folk og<br />
ved at tale til mindre forsamlinger i <strong>de</strong> små huse på egnen. 185 Også grundtvigianeren Pe<strong>de</strong>r Larsen<br />
Skræppenborg og indremissionæren An<strong>de</strong>rs Stubkjær begyndte efterfølgen<strong>de</strong> at prædike i egnen<br />
<strong>omkring</strong> <strong>Herning</strong>, og især Skræppenborg fik <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning for <strong>de</strong>n ån<strong>de</strong>lige bevægelse i<br />
områ<strong>de</strong>t. 186 An<strong>de</strong>rs Stubkjær beskriver sin oplevelse <strong>af</strong> vækkelsesrøret i Midtjylland på følgen<strong>de</strong><br />
må<strong>de</strong>:<br />
”Il<strong>de</strong>n blev tændt, og <strong>de</strong>t gik med <strong>de</strong>nne ild, som n<strong>år</strong> vi ville bræn<strong>de</strong> lyngen <strong>af</strong> et<br />
stykke he<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r skulle pløjes: Hver løb vi med en lyngtop snart hist og snart her;<br />
meningen var, at il<strong>de</strong>n skulle gå sammen, og <strong>de</strong>t gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>n, n<strong>år</strong> vin<strong>de</strong>n var med.” 187<br />
Vækkelsen bredte sig altså langsomt, og især sognene <strong>Herning</strong>, Rind, Aulum, Snejbjerg, Tjørring,<br />
Gjellerup og Bording blev ramt <strong>af</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i 1840’erne. 188 Mange har imidlertid<br />
182 Kvist, 2004, p. 3.<br />
183 Gøtzsche, 1925a, p. 39.<br />
184 Thyssen, 1970, p. 193.<br />
185 Gøtzsche, 1925b, p. 18.<br />
186 Gøtzsche, 1925a, p. 40ff.<br />
187 Stubkjær, 1990, p. 26.<br />
54
været tilbøjelige til at se herre<strong>de</strong>t som udpræget indremissionsk, men også grundtvigianerne var<br />
stærkt repræsentere<strong>de</strong> på egnen, og tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var <strong>de</strong>t grundtvigianerne med Pe<strong>de</strong>r Larsen<br />
Skræppenborg i front, <strong>de</strong>r først slog sig ned i områ<strong>de</strong>t. 189<br />
De hellige vandre<strong>de</strong> rundt i herre<strong>de</strong>t og prædike<strong>de</strong> med <strong>de</strong>res forrygen<strong>de</strong> talegaver og vældige<br />
iver og påvirke<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s selvopfattelsen og bevidsthe<strong>de</strong>n hos mange mennesker. 190 Agitationen var<br />
sporadisk og u<strong>de</strong>n fast form eller organisering. Samtidig var agitatorerne store personlighe<strong>de</strong>r, og<br />
sammen med <strong>de</strong>res retorik forstod <strong>de</strong> for alvor at vække interessen blandt folk.<br />
Udover missionsfolkene og grundtvigianerne var også <strong>de</strong> såkaldte ”Dømmere” til ste<strong>de</strong> på<br />
egnen. ”Dømmerne” forkyndte <strong>de</strong>t kristne budskab, dog på en mere ekstrem må<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> fordømte<br />
alle an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s tænken<strong>de</strong> og forlod sig på Gud ene og alene. Denne gruppe udarte<strong>de</strong> sig til en sekt<br />
og blev som følge her<strong>af</strong> u<strong>de</strong>lukket <strong>af</strong> Folkekirken. 191<br />
Den begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vækkelse og opvågnen på <strong>Herning</strong>egnen, <strong>de</strong>r svarer til Blumers første fase<br />
<strong>omkring</strong> bevidstgørelse, var såle<strong>de</strong>s præget <strong>af</strong> enkeltpersoners spredte og lidt tilfældige tiltag, hvor<br />
prædikanterne hav<strong>de</strong> relativt let ved at påvirke <strong>de</strong>res tilhørere. Mange <strong>af</strong> disse folk hav<strong>de</strong> ikke<br />
tidligere oplevet lignen<strong>de</strong> forhold og var <strong>de</strong>rfor lettere påvirkelige og modtagelige. Bevægelsen var<br />
endnu ikke organiseret, og agitatorerne arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s på egne præmisser og u<strong>de</strong>n faste regelsæt<br />
fra en øvre le<strong>de</strong>lse. Det ån<strong>de</strong>lige liv i områ<strong>de</strong>ts sogne var med andre ord relativt begrænset, også i<br />
<strong>Herning</strong> sogn. Herom berettes <strong>de</strong>t, at beboerne slet ikke holdt andagt eller bad bordbøn, morgenbøn<br />
eller <strong>af</strong>tenbøn, og ligele<strong>de</strong>s gik <strong>de</strong> kun sjæl<strong>de</strong>nt i kirke. 192<br />
Fra 1860’erne begyndte <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> udvikling imidlertid at gå fremad på egnen, og<br />
modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne begyndte at skinne igennem.<br />
Missionsfolkene anså grundtvigianismen som væren<strong>de</strong> alt for letbenet, og Indre Missions pietistiske<br />
præg kunne ikke forenes med grundtvigianismens lysere vækkelsessyn. 193 I efter<strong>år</strong>et 1865 drog<br />
Vilhelm Beck og præsten Johannes Clausen på <strong>de</strong>res Jyllandsrejse, hvor <strong>de</strong> blandt an<strong>de</strong>t besøgte<br />
Hammerum Herred. Hensigten med besøget var <strong>de</strong>ls at spre<strong>de</strong> <strong>de</strong>t missionske budskab, men i lige<br />
så høj grad var <strong>de</strong>t et forsøg på at få dannet en mere organisatorisk forbun<strong>de</strong>t enhed, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r<br />
kunne udvikles en bedre forbin<strong>de</strong>lse mellem Indre Missions arbej<strong>de</strong> i <strong>de</strong> enkelte lands<strong>de</strong>le. 194<br />
188 Gøtzsche, 1925b, p. 25.<br />
189 Søn<strong>de</strong>rup, 1970, p. 34; Ne<strong>de</strong>rgaard, 1963, p. 751. I eksempelvis Vendsyssel brød <strong>de</strong>n grundtvigske vækkelse også<br />
frem før <strong>de</strong>n missionske. Schou, 1987, p. 11.<br />
190 Thyssen, 1970, p. 187, 193, 197.<br />
191 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 102.<br />
192 Gøtzsche, 1925b, p. 81.<br />
193 Gøtzsche, 1925a, p. 141f.<br />
194 Blauenfeldt, 1912, p. 95ff.<br />
55
Modsat grundtvigianismen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> mange u<strong>af</strong>hængige organisationsformer og aldrig blev én<br />
overordnet eller samlet bevægelse, udgjor<strong>de</strong> Indre Mission nu i højere grad en samlet idémæssig og<br />
organisatorisk enhed med en bestyrelse, <strong>de</strong>r styre<strong>de</strong> kolportørerne og missionsarbej<strong>de</strong>t ovenfra. 195<br />
I <strong>Herning</strong> by vokse<strong>de</strong> <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv langsomt men støt, og fra begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1880’erne ses<br />
<strong>de</strong> første væsentlige indremissionske udtryk med oprettelsen <strong>af</strong> missionshuset i 1881, samtidig med<br />
at grundtvigianerne holdt forsamlingsmø<strong>de</strong>r, ungdomsmø<strong>de</strong>r og lignen<strong>de</strong>, og i 1890 oprette<strong>de</strong><br />
<strong>Herning</strong> Højskolehjem.<br />
Blumers an<strong>de</strong>n fase, <strong>de</strong>n såkaldte organiseringsfase, påbegyndtes <strong>de</strong>rmed i <strong>Herning</strong> i<br />
1880’erne, hvor <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retninger for alvor begyndte at manifestere sig. Johannes Gøtzsche<br />
har beskrevet udviklingen på følgen<strong>de</strong> må<strong>de</strong>:<br />
”De [foregangsmæn<strong>de</strong>ne, red.] fik Mø<strong>de</strong>rne i Gang, Lægfolkene fra Egnen og <strong>de</strong><br />
leven<strong>de</strong> Præster, hvis Røst var begyndt at ly<strong>de</strong>, kom til. Saa bygge<strong>de</strong> man <strong>de</strong>t første<br />
Missionshus, og Livet vokse<strong>de</strong> ved Tilvækst u<strong>de</strong>fra og ved Vækkelse paa Ste<strong>de</strong>t.” 196<br />
De indremissionske og grundtvigianske tiltag fik såle<strong>de</strong>s en mere fast form med oprettelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong><br />
mange foreninger for børn, unge og voksne. Det <strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> blev organiseret med mere<br />
præcise rammer for arbejdsgang og med regelsæt, såvel som udfol<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> medlemmernes idéer og<br />
ønsker. Bestyrelser blev dannet, og medlemmerne fik en fast plads i foreningen gennem <strong>de</strong><br />
forskellige arbejdsområ<strong>de</strong>r og gennem for<strong>de</strong>lingen <strong>af</strong> <strong>de</strong> projekter, <strong>de</strong>r skulle udføres.<br />
Et y<strong>de</strong>rligere udtryk for <strong>de</strong>n voksen<strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige bevidsthed og et her<strong>af</strong> følgen<strong>de</strong> ønske om at få<br />
organiseret <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv kan spores i <strong>de</strong>t voksen<strong>de</strong> antal kirker på egnen:<br />
195 Holmgaard, 1981, p. 194.<br />
196 Gøtzsche, 1925a, p. 83.<br />
”De Kirker, som fin<strong>de</strong>s paa He<strong>de</strong>n, ere smaa og fin<strong>de</strong>s i lange Afstan<strong>de</strong> ifra<br />
hverandre, <strong>de</strong>t samme er Tilfæl<strong>de</strong>t med Præstegaar<strong>de</strong>ne. (…) He<strong>de</strong>boen har en stille<br />
indadvendt Natur med en dyb religiøs Trang, han kan rejse langt for at komme til<br />
Kirke og til sin Præst, men Faren staar nær, og <strong>de</strong>n har vist sig enkelte Ste<strong>de</strong>r, at<br />
sekteriske Aan<strong>de</strong>r skulle benytte Lejlighe<strong>de</strong>n og fiske i <strong>de</strong> rørte Van<strong>de</strong>. Der er ste<strong>de</strong>r,<br />
hvor 4-5 Annexsogne stø<strong>de</strong> sammen, og hvor <strong>de</strong>r er over 5 Miil fra <strong>de</strong>n ene<br />
Præstegaard til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n. Der fin<strong>de</strong>s Sogne, hvor Beboerne have 1½ til 2½ Miil til<br />
<strong>de</strong>res egen Kirke og endnu længere til Præsten (…). Da <strong>de</strong>tte Savn føles dybere og<br />
56
dybere, have Beboerne i <strong>de</strong> fleste Sogne i Hammerum Herred (…) indgivet <strong>de</strong>t ene<br />
Andragen<strong>de</strong> efter <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t om, at Kirkenø<strong>de</strong>n maatte blive <strong>af</strong>hjulpen (…).” 197<br />
I løbet <strong>af</strong> 1870’erne blev <strong>de</strong>r ansøgt om tilskud til bygning <strong>af</strong> adskillige kirker i eksempelvis Rind,<br />
Bran<strong>de</strong> og Sdr. Omme sogne, ligesom <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> var et ønske om en ny og større kirke. 198<br />
Hermed betød vækkelserne på egnen ikke blot, at folks trang til at høre Guds ord vokse<strong>de</strong>, men<br />
behovet for mere ordne<strong>de</strong> rammer for udøvelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> liv tog ligele<strong>de</strong>s til.<br />
Fotogr<strong>af</strong>iet her er taget <strong>omkring</strong> 1908 og viser fra venstre to beboelsesvillaer, <strong>de</strong>rnæst Missionsskolen Nordlyset og<br />
længst til højre <strong>Herning</strong> Kirke, <strong>de</strong>r blev opført 1888-1889. Bille<strong>de</strong>t er fra Bun<strong>de</strong>sen, 1989, p. 117.<br />
Sidste fase - Blumers institutionaliseringsfase - påbegyndtes i slutningen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> og<br />
begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>t 20. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. Missionsfolkene og grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> nu i <strong>de</strong><br />
mange foreninger og sammenslutninger gennem en længere <strong>år</strong>række arbej<strong>de</strong>t h<strong>år</strong>dt for <strong>de</strong>res<br />
grundidéer og principper og <strong>de</strong>rigennem fået dannet faste rammer og strukturer for <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong>.<br />
Den <strong>religiøse</strong> bevægelse og vækkelse i <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> udviklet sig og gjaldt ikke længere <strong>de</strong>n<br />
<strong>religiøse</strong> forkyn<strong>de</strong>lse alene, men ligele<strong>de</strong>s arbej<strong>de</strong>t i skolen, højskolehjemmet, missionshuset og <strong>de</strong><br />
197 Kirkekommissionens rapport ”Forslag til Omordning <strong>af</strong> <strong>de</strong> Kirkelige Forhold i Hammerum m.fl. Herre<strong>de</strong>r i Ribe og<br />
Aarhus Stifter” fra 1883 er her citeret efter Vingborg, 1991, p. 39.<br />
198 Vingborg, 1991, p. 12.<br />
57
mange andre forsamlingsformer, hvor også <strong>de</strong>t sociale, fællesskabet, uddannelse, filantropien og<br />
omsorgsarbej<strong>de</strong>t og meget an<strong>de</strong>t spille<strong>de</strong> ind.<br />
Langt hen ad vejen har udviklingen i <strong>Herning</strong> såle<strong>de</strong>s stemt overens med Blumers teorier om<br />
faseudviklingen, men på ét områ<strong>de</strong> adskiller forløbet sig. Blumer nævner, at inerti og træghed ofte<br />
præger institutionaliseringsfasen, ligesom <strong>de</strong> eventuelle oppositionelle kræfter, <strong>de</strong>r tidligere var til<br />
ste<strong>de</strong>, sandsynligvis er forsvun<strong>de</strong>t eller blevet integreret i <strong>de</strong>t omgiven<strong>de</strong> samfund. Dette var som<br />
bekendt ikke tilfæl<strong>de</strong>t for <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> bevægelser i <strong>Herning</strong> – tværtimod. Netop stridighe<strong>de</strong>rne<br />
mellem missionsfolk og grundtvigianere <strong>omkring</strong> 1900 var et ken<strong>de</strong>tegn ved <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> situation<br />
i områ<strong>de</strong>t, og som følge <strong>af</strong> disse stridighe<strong>de</strong>r præge<strong>de</strong>s foreningerne ikke <strong>af</strong> træghed eller<br />
dovenskab. Tværtimod arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> <strong>de</strong> koncentreret og med fuld styrke for at bekæmpe hinan<strong>de</strong>n,<br />
hvilket blev aktuelt ved præstevalget i 1900 og un<strong>de</strong>r menighedsrådsvalget i 1903.<br />
9. Den sociale stratifikation blandt <strong>de</strong> vakte i <strong>Herning</strong><br />
9.1. Materialegrundlag<br />
Som <strong>de</strong>t fremg<strong>år</strong> tidligere i <strong>af</strong>snit 4 har <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n for vækkelsesforskningen været sær<strong>de</strong>les<br />
divergeren<strong>de</strong> meninger om vækkelsens sociale baggrund, og i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vil jeg diskutere<br />
vækkelsens sociale basis i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900. Hvilke sociale klasser tilhørte <strong>de</strong> vakte, og var<br />
<strong>de</strong>r forskel på missionsfolkenes og grundtvigianernes sociale baggrun<strong>de</strong>?<br />
Et problem i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse er imidlertid, at <strong>de</strong>r mangler kil<strong>de</strong>r til belysning <strong>af</strong> <strong>de</strong>tte aspekt.<br />
Det har været muligt at fin<strong>de</strong> et fåtal <strong>af</strong> medlemslister og bidragslister fra <strong>de</strong> forskellige foreninger i<br />
byen, og her er medlemmernes professioner ligele<strong>de</strong>s nedskrevet, men antallet <strong>af</strong> lister er <strong>de</strong>sværre<br />
meget få, ligesom <strong>de</strong> er noget uoverskuelige og vanskelige at ty<strong>de</strong>.<br />
Til belysning <strong>af</strong> <strong>Herning</strong>s generelle erhvervsforhold kan Trap’s ”Kongeriget Danmark”<br />
benyttes. Ifølge Trap var <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> i 1890 1092 mennesker, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> <strong>af</strong> industri, 519<br />
mennesker, <strong>de</strong>r beskæftige<strong>de</strong> sig med han<strong>de</strong>l, 534 mennesker, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> med jordbrug, og 300<br />
mennesker, <strong>de</strong>r leve<strong>de</strong> <strong>af</strong> immateriel virksomhed. Desu<strong>de</strong>n var <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>rligere cirka 490 beboere, <strong>de</strong>r<br />
leve<strong>de</strong> ved hjælp <strong>af</strong> enten daglejervirksomhed, fattigvæsenet eller <strong>af</strong> egne midler, eksempelvis<br />
pensionister. 199 I <strong>Herning</strong> var <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s en relativ stor gruppe in<strong>de</strong>n for håndværks- og<br />
industrierhvervene, og disse grupper udgjor<strong>de</strong> tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> mere end halv<strong>de</strong>len <strong>af</strong> byens samle<strong>de</strong><br />
indbyggertal.<br />
199 Trap, 1904, p. 567. Immateriel virksomhed omfatte<strong>de</strong> eksempelvis gejstlige, lærere, embedsmænd, sagfører og<br />
journalister. Danmarks Statistik, 1893, p. 224ff.<br />
58
Også ”Kongeriget Danmarks Han<strong>de</strong>lskalen<strong>de</strong>r” fra 1901 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en opgørelse over <strong>de</strong><br />
enkelte indbyggeres erhvervsforhold i <strong>Herning</strong>, og <strong>de</strong>nne ridser adskillige personers beskæftigelse<br />
op. 200 Men en stor <strong>de</strong>l <strong>af</strong> byens indbyggere mangler, da listen kun indbefatter cirka 200 personer og<br />
<strong>de</strong>rtilhøren<strong>de</strong> erhverv. Kalen<strong>de</strong>ren er <strong>de</strong>rfor sær<strong>de</strong>les ufuldstændig, men kan ikke <strong>de</strong>sto mindre<br />
benyttes i beskrivelsen <strong>af</strong> hvilke erhverv, <strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> i byen, ligesom <strong>de</strong>t er muligt at fin<strong>de</strong> frem<br />
til adskillige enkelpersoners beskæftigelse.<br />
Bille<strong>de</strong>t <strong>af</strong> <strong>de</strong> vaktes sociale basis i <strong>Herning</strong> kan på baggrund her<strong>af</strong> ikke blive optimalt eller<br />
fuldstændigt, men med en <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong> <strong>af</strong> medlemslisterne og en sammenstilling med an<strong>de</strong>t<br />
litteratur om <strong>Herning</strong> samt Trap og Han<strong>de</strong>lskalen<strong>de</strong>ren er <strong>de</strong>t dog muligt at vur<strong>de</strong>re, hvorle<strong>de</strong>s<br />
ten<strong>de</strong>nserne har været i byen i <strong>år</strong>ene <strong>omkring</strong> 1900.<br />
På Internettet fin<strong>de</strong>s ligele<strong>de</strong>s indscanne<strong>de</strong> Folketællinger for <strong>Herning</strong> 1901, men kvaliteten<br />
her<strong>af</strong> er sær<strong>de</strong>les ringe, og <strong>de</strong>t er vanskeligt at læse, hvilke erhverv <strong>de</strong> enkelte indbyggere hav<strong>de</strong>,<br />
ligesom listen er meget omfatten<strong>de</strong>. 201 Af tidsmæssige <strong>år</strong>sager, og da <strong>de</strong>tte emne ikke er specialets<br />
fokus, har jeg valgt ikke at gennemgå Folketællingerne grundigt, men hvis <strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> været aktuelt<br />
og <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for nærværen<strong>de</strong> speciale, hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s været en mulighed.<br />
9.2. Grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund<br />
Grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> koncentrere<strong>de</strong> meget <strong>af</strong> <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong> <strong>omkring</strong> <strong>Herning</strong> Højskolehjem,<br />
og følgen<strong>de</strong> tager såle<strong>de</strong>s udgangspunkt i medlemsbogen herfra for <strong>år</strong>et 1891. 202 Det skal her<br />
bemærkes, at <strong>de</strong>t <strong>de</strong>sværre ikke har været muligt at fin<strong>de</strong> medlemsbøger eller oversigter <strong>af</strong> an<strong>de</strong>n art<br />
fra <strong>de</strong> grundtvigianske aktiviteter og foreninger i <strong>Herning</strong> i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong>, hvorfor<br />
følgen<strong>de</strong> u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> tager udgangspunkt i højskolehjemmet.<br />
I 1890 hav<strong>de</strong> højskolehjemmet <strong>omkring</strong> 110 medlemmer. Af disse kom langt hovedparten,<br />
<strong>omkring</strong> 75, fra byens mellemklasse. Især håndværkerne og han<strong>de</strong>lsfolk dominere<strong>de</strong><br />
højskolehjemmet, og kun meget få medlemmer var fra un<strong>de</strong>rklassen, ligesom overklassen også var<br />
relativt ringe repræsenteret. 203<br />
200 Prieme, 1902, p. 437ff.<br />
201 Folketællingerne for <strong>Herning</strong> 1901 kan ses på www.hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=19.<br />
202 Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Medlemsbog for <strong>Herning</strong> Højskolehjem. (J:1983/369).<br />
203 Se <strong>de</strong>n fuldstændige medlemsoversigt i bilag B. <strong>En</strong> nærmere <strong>de</strong>finition på <strong>de</strong> enkelte klasser fin<strong>de</strong>s i bilag D,<br />
ligesom betegnelsen ”mellemklasse” forklares y<strong>de</strong>rligere på p. 61.<br />
59
Hos Indre Mission kniber <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s med at fin<strong>de</strong> medlemsbøger eller lignen<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan<br />
belyse missionsfolkenes sociale baggrund, og <strong>de</strong>t har såle<strong>de</strong>s kun været muligt at fin<strong>de</strong> én oversigt<br />
herover i form <strong>af</strong> en protokol over menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer i perio<strong>de</strong>n 1899-1909. 204<br />
Protokollen <strong>af</strong>slører, at mere end halv<strong>de</strong>len <strong>af</strong> menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer kom fra<br />
mellemklassen. Ud <strong>af</strong> <strong>omkring</strong> 242 medlemmer var cirka 149 herfra, og ligesom hos<br />
grundtvigianerne dominere<strong>de</strong> håndværker- og han<strong>de</strong>lsfagene. 205 Tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r kun<br />
<strong>omkring</strong> 15 fra un<strong>de</strong>rklassen, og overklassen var ligele<strong>de</strong>s ringe repræsenteret med <strong>omkring</strong> 13<br />
medlemmer. Derimod var kvin<strong>de</strong>rne relativt stærk repræsentere<strong>de</strong>, hvor især frøkenerne og<br />
enkefruerne gjor<strong>de</strong> sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n en større gruppe på 65 personer u<strong>de</strong>n profession,<br />
og <strong>de</strong>nne gruppe udgør et stort usikkerhedsmoment, i<strong>de</strong>t gruppen repræsenterer hen mod ¼ <strong>af</strong> alle<br />
medlemmer og såle<strong>de</strong>s kan forrykke for<strong>de</strong>lingen en hel <strong>de</strong>l, hvis <strong>de</strong>r var kendskab til disse<br />
personers profession. Dette er endnu et eksempel på usikkerhe<strong>de</strong>n ved <strong>de</strong>nne op<strong>de</strong>ling, som jeg ikke<br />
<strong>de</strong>sto mindre mener skal medtages her, da <strong>de</strong>n giver et - om end ikke fuldstændigt - så et <strong>de</strong>lvist,<br />
bille<strong>de</strong> <strong>af</strong> medlemmernes erhvervsforhold.<br />
Oversigterne fra højskolehjemmet og menighedssamfun<strong>de</strong>t viser såle<strong>de</strong>s, at langt hovedparten<br />
<strong>af</strong> medlemmerne stamme<strong>de</strong> fra byens mellemklasse, og samtidig synes <strong>de</strong>r ikke at være<br />
nævneværdig forskel på <strong>de</strong>n sociale rekruttering hos grundtvigianerne og missionsfolkene. Det skal<br />
dog her un<strong>de</strong>rstreges, at <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>n som nævnt bygger på blot to protokoller, hvilket rent<br />
statistisk ikke er tilfredsstillen<strong>de</strong>. Ikke <strong>de</strong>sto mindre kan oversigterne vise ten<strong>de</strong>nserne, og intet<br />
ty<strong>de</strong>r på, at disse skulle være ukorrekte.<br />
Udover ovennævnte protokoller var <strong>de</strong>r i <strong>Herning</strong> Folkeblad i 1881 en liste over bidragsy<strong>de</strong>re<br />
til <strong>de</strong>t nye missionshus Bethania. 206 Desværre er mange <strong>af</strong> bidragsy<strong>de</strong>rnes professioner ikke nævnt,<br />
men alligevel kan listen give et <strong>de</strong>lvist bille<strong>de</strong> <strong>af</strong>, hvem <strong>de</strong>r støtte<strong>de</strong> projektet. Man kunne forvente,<br />
at en sådan liste hovedsageligt ville bestå <strong>af</strong> byens bedrestille<strong>de</strong> borgere, i<strong>de</strong>t disse naturligvis<br />
hav<strong>de</strong> en bedre mulighed for at bidrage økonomisk til projektet, men <strong>de</strong>tte er ikke tilfæl<strong>de</strong>t her. Der<br />
var på listerne i alt 210 bidragsy<strong>de</strong>re, hvor<strong>af</strong> over halv<strong>de</strong>len, nemlig 128, var angivet u<strong>de</strong>n<br />
profession. De resteren<strong>de</strong> bidragsy<strong>de</strong>re var hovedsageligt fra byens mellemklasse, såsom<br />
håndværkere og han<strong>de</strong>lsfolk. Derudover var <strong>de</strong>r <strong>omkring</strong> 15 bidragsy<strong>de</strong>re fra overklassen, blandt<br />
an<strong>de</strong>t fire pastorer, to sagfører og en folketingsmand. Også un<strong>de</strong>rklassen var repræsenteret med<br />
204<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Oversigt over Menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer og indbetalinger 1899-1909<br />
(J:1987/744).<br />
205<br />
Se <strong>de</strong>n fuldstændige medlemsoversigt i bilag C.<br />
206<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 25/8, 14/9, 20/10 1881.<br />
60
nogle husmænd, sven<strong>de</strong> og karle, og <strong>de</strong>tte kan vel overraske lidt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t må formo<strong>de</strong>s, at disse ikke<br />
hav<strong>de</strong> mange økonomiske midler i overskud. At hovedsageligt byens mellemklasse støtte<strong>de</strong> sagen<br />
økonomisk vidner om et stærkt ønske og religiøst engagement <strong>omkring</strong> missionshuset i <strong>Herning</strong>, for<br />
<strong>de</strong>nne sociale gruppe må, ligesom un<strong>de</strong>rklassen, formo<strong>de</strong>s ikke at have h<strong>af</strong>t mange økonomiske<br />
midler i overskud, n<strong>år</strong> <strong>de</strong> daglige udgifter var betalt.<br />
Mange <strong>af</strong> bidragsy<strong>de</strong>rne kom naturligvis fra <strong>Herning</strong> by, men <strong>de</strong>t er interessant at se, at også<br />
mange fra lan<strong>de</strong>t og <strong>de</strong> <strong>omkring</strong>liggen<strong>de</strong> byer og sogne som fx Gjellerup, Hammerum, Aulum og<br />
Vildbjerg, støtte<strong>de</strong> sagen økonomisk, ligesom også enkelte fra Århus og fra København gav bidrag.<br />
Det var såle<strong>de</strong>s ikke kun <strong>Herning</strong>s egne borgere, <strong>de</strong>r mente, at et missionshus var vigtigt for byen,<br />
ligesom såvel byboere som landboere støtte<strong>de</strong> projektet.<br />
Ovenfor har jeg i flere omgange benyttet betegnelsen mellemklasse, og <strong>de</strong>t skal <strong>de</strong>rfor i <strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong> forsøges forklaret, hvem <strong>de</strong>nne mellemklasse repræsentere<strong>de</strong>. Historikerne Vagn Dybdahl,<br />
Ole Hyldtoft, Vagn Skovgaard-Pe<strong>de</strong>rsen og Vagn Wåhlin har forsøgt at op<strong>de</strong>le <strong>de</strong> sociale grupper i<br />
1800-tallets Danmark og er alle enige i, at blandt andre følgen<strong>de</strong> erhvervsgrupper udgjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />
sociale mellemklasse i byerne: håndværkere in<strong>de</strong>n for bygge-, fremstillings- og butiksfag; diverse<br />
handlen<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r blandt andre købmænd og forskellige butiksansatte; journalister; lærere og<br />
betjente. 207<br />
<strong>En</strong> klassificering <strong>af</strong> <strong>de</strong>n sociale gruppering som ovenfor kan dog være sær<strong>de</strong>les vanskelig, da<br />
nuti<strong>de</strong>ns opfattelse <strong>af</strong> <strong>de</strong> forskellige erhverv ikke nødvendigvis svarer til dati<strong>de</strong>ns, og en ind<strong>de</strong>ling<br />
vil <strong>de</strong>rfor være noget bred og vilk<strong>år</strong>lig.<br />
9.3. Opsummering<br />
Som <strong>de</strong>t fremg<strong>år</strong> <strong>af</strong> ovennævnte, taler meget for, at bå<strong>de</strong> <strong>de</strong> grundtvigske og <strong>de</strong> missionske<br />
medlemmer hovedsageligt stamme<strong>de</strong> fra byens mellemklasse, ligesom <strong>de</strong>r tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke var<br />
en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> distinktion mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> grupperingers rekrutteringsgrundlag. Hermed synes<br />
forhol<strong>de</strong>ne i <strong>Herning</strong> at stemme overens med Wåhlins, Eriksens og Lauridsens forskningsresultater,<br />
som tidligere er omtalt i <strong>af</strong>snit 4.<br />
Hovedparten <strong>af</strong> medlemmerne kom fra især håndværker- og han<strong>de</strong>lsstan<strong>de</strong>n, men da netop<br />
disse erhvervsgrupper udgjor<strong>de</strong> en stor an<strong>de</strong>l <strong>af</strong> byens samle<strong>de</strong> indbyggertal, er <strong>de</strong>tte ikke<br />
overrasken<strong>de</strong>. Grun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n generelle samfundsudvikling og stationsbyernes vækst og udvikling<br />
207 Dybdahl, 1982, p. 29; Hyldtoft, 1999, p. 123; Skovgaard-Pe<strong>de</strong>rsen, 1985, p. 133; Wåhlin, 1986a, p. 1ff. Se <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />
bilag D, hvor <strong>de</strong>r forsøges re<strong>de</strong>gjort nærmere for <strong>de</strong>n generelle sociale gruppering.<br />
61
kom en stor <strong>de</strong>l <strong>af</strong> indbyggerne i disse byer fra netop håndværker- og han<strong>de</strong>lsstan<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>tte var<br />
såle<strong>de</strong>s også tilfæl<strong>de</strong>t i <strong>Herning</strong>, og <strong>de</strong>rfor synes <strong>de</strong>t naturligt, at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> grupper var<br />
en overvægt <strong>af</strong> netop håndværkere og handlen<strong>de</strong> <strong>af</strong> forskellig art. 208<br />
Opsummeren<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t konstateres, at <strong>de</strong> empiriske studier <strong>af</strong> <strong>de</strong>n sociale stratifikation i<br />
<strong>Herning</strong> - trods visse svaghe<strong>de</strong>r i kil<strong>de</strong>grundlaget - bekræfter, at såvel missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne hovedsageligt var at fin<strong>de</strong> i byens mellemklasse, ligesom <strong>de</strong>r tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke<br />
var <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> forskel mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retningers socialgrupperinger.<br />
10. Foreningernes tiltrækningskr<strong>af</strong>t<br />
Situationen i <strong>Herning</strong> op til <strong>år</strong> 1900 vidner om et rigt foreningsliv, hvor mange <strong>af</strong> byens indbyggere<br />
tilslutte<strong>de</strong> sig <strong>de</strong>n ene eller <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n forening. Men hvad var <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r tiltrak foreningens<br />
medlemmer, og hvorfor hav<strong>de</strong> indbyggerne et behov for at tage <strong>de</strong>l i byens foreningsliv?<br />
Samfundsudviklingens opbrud og forandringer hav<strong>de</strong> ført en ny samfundsopfattelse og<br />
selvforståelse med sig med en <strong>de</strong>r<strong>af</strong> følgen<strong>de</strong> øget selvbevidsthed hos store <strong>de</strong>le <strong>af</strong> befolkningen, og<br />
mange brugte <strong>de</strong>nne bevidsthed og <strong>de</strong>res nye tanker og i<strong>de</strong>er i foreningslivet. 209<br />
Såle<strong>de</strong>s var situationen for mange indbyggere i <strong>Herning</strong> ligele<strong>de</strong>s præget <strong>af</strong> traditionsløshed og<br />
uro. <strong>Herning</strong> by hav<strong>de</strong> udviklet sig med voldsom fart, og <strong>de</strong>r var opstået et differentieret samfund<br />
med talrige erhverv, nye klasser, livsformer og interesser. Befolkningen hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor i stigen<strong>de</strong><br />
grad behov for at opbygge nye fællesskaber og samværsformer, og her var foreningsformen en<br />
mulighed. Foreningsdannelsen var udtryk for medlemmernes ønske om at fin<strong>de</strong> sammen med<br />
ligesin<strong>de</strong><strong>de</strong> og ligestille<strong>de</strong> til gensidig støtte i en tid, <strong>de</strong>r var fuld <strong>af</strong> forandring. Såle<strong>de</strong>s blev<br />
foreningen en socialiseringsfaktor og et sammenknytten<strong>de</strong> element mellem byens og oplan<strong>de</strong>ts<br />
forskellige befolkningsgrupper. 210<br />
Foreningsformen i <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>ls et religiøst aspekt. Folk gik sammen med ønsket om at<br />
samles til <strong>religiøse</strong> mø<strong>de</strong>r og sammenkomster, og rammerne herom blev eksempelvis missionshuset<br />
og højskolehjemmet. Det var nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem troen og hverdagslivet,<br />
og netop foreningerne var et redskab hertil.<br />
Oprin<strong>de</strong>ligt fokusere<strong>de</strong>s især på <strong>de</strong>t kristne og ån<strong>de</strong>lige aspekt, men relativt hurtigt blev også<br />
andre faktorer bestemmen<strong>de</strong> for medlemmerne. Her var, som nævnt ovenfor, frem for alt <strong>de</strong>t sociale<br />
samvær og fællesskabet <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>. Derudover var foreningerne et redskab til øget vi<strong>de</strong>n, oplysning<br />
208 Bun<strong>de</strong>sen, 1989, p. 7; Hansen, 1987, p. 64; Jepsen, 1980, p. 130.<br />
209 Lauridsen, 1983a, p. 7.<br />
210 Bun<strong>de</strong>sen, 1989, p. 8.<br />
62
og dannelse via <strong>de</strong> mange foredrag og diskussioner, ligesom <strong>de</strong> utallige indsamlinger, basarer og<br />
lignen<strong>de</strong> gav flere foreninger et filantropisk islæt. For mange tilflyttere gik vejen til indfly<strong>de</strong>lse ofte<br />
via <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> foreninger, hvor medlemskab i en forening åbne<strong>de</strong> nye mulighe<strong>de</strong>r for tilflytterne<br />
gennem bestyrelsesposter og lignen<strong>de</strong>.<br />
Foreningsmedlemskabet fik såle<strong>de</strong>s ikke blot en religiøs dimension. Også <strong>de</strong>t sociale samvær<br />
og fællesskabet, såvel som oplysning, filantropi, og mulighe<strong>de</strong>n for indfly<strong>de</strong>lse i lokalsamfun<strong>de</strong>t<br />
spille<strong>de</strong> en rolle for medlemmerne. Foreningerne udvikle<strong>de</strong> sig og blev med ti<strong>de</strong>n ikke blot <strong>religiøse</strong><br />
foreninger, men tilbød ligele<strong>de</strong>s mobilitetsmulighe<strong>de</strong>r, social i<strong>de</strong>ntifikation, un<strong>de</strong>rholdning, et<br />
socialt netværk og meget an<strong>de</strong>t. Hermed var funktionerne i foreningerne ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong>, men også kulturelle, praktiske, sociale og politiske.<br />
Missionshusets opgave i <strong>Herning</strong> og omegn var såle<strong>de</strong>s ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> et midtpunkt for<br />
byens ån<strong>de</strong>lige og kristelige liv, hvor ”(…) <strong>de</strong>n nedbry<strong>de</strong>n<strong>de</strong> Vantro og Gudsfornægtelse (…)”<br />
skulle nedkæmpes. 211 Ligeså bestemmen<strong>de</strong> for medlemmerne var <strong>de</strong>t sociale og filantropiske<br />
arbej<strong>de</strong> med børnegudstjenester, juletræsfester og indsamlinger, såvel som <strong>de</strong> oplysen<strong>de</strong> foredrag.<br />
Det filantropiske islæt syntes at ligge Indre Mission meget på sin<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r er flere ste<strong>de</strong>r i kil<strong>de</strong>rne<br />
eksempler herpå. Eksempelvis drøfte<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i menighedssamfun<strong>de</strong>t, hvorle<strong>de</strong>s medlemmerne skulle<br />
hjælpe andre medlemmer, hvis <strong>de</strong> eller <strong>de</strong>res familiemedlemmer blev syge, og på samme må<strong>de</strong><br />
stifte<strong>de</strong>s en hjælpekasse til <strong>de</strong>tte formål. 212 Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n eksempler på, at foreningerne støtte<strong>de</strong><br />
medlemmerne økonomisk, hvis <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> alkoholproblemer. Såle<strong>de</strong>s blev <strong>de</strong>r givet boghol<strong>de</strong>r G.<br />
Hansen økonomisk bevilling til et ophold på redningshjemmet ”Godthaab”. 213 Også til<br />
blikkenslagersvend F. Jensen blev <strong>de</strong>r indsamlet et beløb til hans ophold på redningshjemmet<br />
Kjærshoved. Men da F. Jensen efterfølgen<strong>de</strong> blev arresteret på grund <strong>af</strong> uor<strong>de</strong>n, blev pengene sat<br />
tilbage i Sparekassen! 214<br />
På samme må<strong>de</strong> var mø<strong>de</strong>rne på højskolehjemmet ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> <strong>af</strong> religiøs art, men<br />
hjemmet var også et sted, <strong>de</strong>r fik ”Betydning for Samfunds- og Fællesskabsfølelsen.” 215 Det sociale<br />
samvær var <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>, ligesom mø<strong>de</strong>r <strong>af</strong> folkelig, politisk, kulturel, historisk og økonomisk art var<br />
på dagsor<strong>de</strong>nen. For grundtvigianerne var <strong>de</strong>t vigtigt at sammenkæ<strong>de</strong> sjæl og legeme, og <strong>de</strong>rfor var<br />
211<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, 8/1 1881.<br />
212<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for <strong>Herning</strong> Menighedssamfund, 3/2 1895, 31/8 1898<br />
(J:1987/744).<br />
213<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i <strong>Herning</strong>, 8/5 1911 (J:1981/212).<br />
214<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i <strong>Herning</strong>, 31/8 1911(J:1981/212).<br />
215 <strong>Herning</strong> Folkeblad, 7/1 1890.<br />
63
ikke blot <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong>, men i lige så høj grad <strong>de</strong> øvrige aktiviteter et <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> element i <strong>de</strong>res<br />
hverdag. 216<br />
Religionen blev for mange <strong>af</strong> medlemmerne en hel livsform, hvor foreningsfællesskabet kom<br />
før alt an<strong>de</strong>t, og hvor store områ<strong>de</strong>r <strong>af</strong> samfundslivet blev berørt på <strong>de</strong>n ene eller <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>.<br />
De mange foreninger og forsamlinger i <strong>Herning</strong> synes såle<strong>de</strong>s at have været et udtryk for en<br />
behovsdækkelse, i<strong>de</strong>t foreningsmiljøet tilbød et fællesskab, kollektiv beskyttelse, støtte,<br />
mobilitetsmulighe<strong>de</strong>r, un<strong>de</strong>rholdning og meget an<strong>de</strong>t, som netop i en tid med store<br />
samfundsomvæltninger var et velkomment element for mange mennesker.<br />
11. IM og grundtvigianismen – to ensarte<strong>de</strong> religiøs-i<strong>de</strong>ologiske bevægelser?<br />
Gennem <strong>år</strong>ene har flere forskere, som eksempelvis Lindhardt, un<strong>de</strong>rstreget forskellene mellem<br />
Indre Mission og grundtvigianismen, og <strong>de</strong>r er såle<strong>de</strong>s opstået utallige mytedannelser herom i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med vækkelsens sociale profil og stereotypen om missionsfolk med <strong>de</strong>t mørke<br />
kristensyn og med baggrund i samfun<strong>de</strong>ts lavere lag overfor grundtvigianerne som væren<strong>de</strong><br />
hovedsageligt g<strong>år</strong>dmænd med et lysere kristensyn. Disse mytedannelser hænger sammen med, at <strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> bevægelser i for høj grad er blevet set som adskilte fænomener, og at forskere har stræbt<br />
mod generaliseringer med gyldighed for hele lan<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>rmed u<strong>de</strong>lukket lokal<strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>rs<br />
vigtighed. 217 Naturligvis hav<strong>de</strong> bevægelserne en egenartet profil, men tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r mange<br />
lighe<strong>de</strong>r mellem Indre Mission og grundtvigianismen, hvilket blandt andre Inge Bundsgaard og H.<br />
R. Lauridsen har påvist. I <strong>de</strong>res lokal<strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>r fra henholdsvis Koldingegnen og<br />
Nordvestjylland fremg<strong>år</strong> <strong>de</strong>t, at Indre Mission og grundtvigianismen:<br />
og<br />
”(…) optrådte som to parallelt løben<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong>-i<strong>de</strong>ologiske bevægelser, <strong>de</strong>r socialt<br />
var forankret i omtrent <strong>de</strong> samme befolkningslag, i samme geogr<strong>af</strong>iske områ<strong>de</strong> og<br />
stort set på samme tid.”<br />
216 Lauridsen, 1983a, p. 21.<br />
217 Clemmensen, 1987, p. 110.<br />
”(…) at <strong>de</strong> to bevægelser på trods <strong>af</strong> <strong>de</strong>res i<strong>de</strong>ologiske forskelle må have opfyldt <strong>de</strong><br />
samme behov og h<strong>af</strong>t <strong>de</strong> samme funktioner for <strong>de</strong> befolkningsgrupper, <strong>de</strong>r slutte<strong>de</strong> sig<br />
64
til <strong>de</strong>m.” 218<br />
Hvilke behov og funktioner, Bundsgaard og Lauridsen præcist taler om, fremg<strong>år</strong> <strong>de</strong>sværre ikke<br />
y<strong>de</strong>rligere, men <strong>de</strong>t må formo<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t dreje<strong>de</strong> sig om fællesskabet i <strong>de</strong> mange foreninger, hvor<br />
medlemmerne fik opfyldt <strong>de</strong> sociale behov, og ligele<strong>de</strong>s hav<strong>de</strong> mulighed for at påvirke udviklingen<br />
og gøre en forskel i lokalsamfun<strong>de</strong>t.<br />
Også i <strong>Herning</strong> var <strong>de</strong>r - trods modsætninger og stridighe<strong>de</strong>r - tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> mange lighe<strong>de</strong>r<br />
mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. De to <strong>religiøse</strong> retninger hav<strong>de</strong> hver <strong>de</strong>res<br />
mø<strong>de</strong>ste<strong>de</strong>r i form <strong>af</strong> missionshuset og højskolehjemmet, hvor medlemmerne samle<strong>de</strong>s til<br />
fornøjelse, læring, oplysning og filantropiske tiltag, ligesom <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res børne- og<br />
ungdomsforeninger og meget an<strong>de</strong>t. Meget taler såle<strong>de</strong>s for, at <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> retninger i <strong>Herning</strong><br />
langt hen ad vejen opfyldte <strong>de</strong> samme behov og hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> samme funktioner. I<strong>de</strong>ologisk og ån<strong>de</strong>ligt<br />
må missionsfolkene og grundtvigianerne dog have adskilt sig, og <strong>de</strong>n <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> differentiering må<br />
<strong>de</strong>rfor have drejet sig om <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> aspekt, i<strong>de</strong>t alle andre områ<strong>de</strong>r tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var relativ<br />
ensarte<strong>de</strong>.<br />
Eller var <strong>de</strong>t måske mere eller mindre en tilfældighed, hvilken religiøs retning <strong>de</strong> engagere<strong>de</strong><br />
tilslutte<strong>de</strong> sig? Var <strong>de</strong>t i ste<strong>de</strong>t <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong>, om medlemmerne først kom i kontakt med en<br />
missionsmand eller en grundtvigianer, og i mindre grad selve <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> forkyn<strong>de</strong>lse?<br />
”Alt ty<strong>de</strong>r på, at <strong>de</strong>t først og fremmest var påvirkningen fra lokale præster og<br />
skolelærere og kontakten med andre vakte kredse, <strong>de</strong>r var <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for, at <strong>de</strong>t tidlige<br />
vækkelsesrøre i <strong>de</strong>t ene områ<strong>de</strong> udvikle<strong>de</strong> sig i overvejen<strong>de</strong> grundtvigsk og i <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t<br />
i overvejen<strong>de</strong> missionsk retning.” 219<br />
Inge Bundsgaard påpeger i sin lokal<strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>, at <strong>de</strong>t i højere grad var tilfældigt, om <strong>de</strong>t var <strong>de</strong>n<br />
missionske eller <strong>de</strong>n grundtvigske retning, <strong>de</strong>r blev valgt. Det <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> var, hvem <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong><br />
først kom i kontakt med, og hermed var selve <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> i<strong>de</strong>ologi tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> et un<strong>de</strong>rordnet -<br />
eller i hvert fald et mindre <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> - aspekt i medlemmernes valg <strong>af</strong> ån<strong>de</strong>ligt ståsted.<br />
På grund <strong>af</strong> manglen<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>materiale i form <strong>af</strong> eksempelvis dagbøger, breve og andre mere<br />
personlige kil<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t dog vanskeligt at påvise, hvilke bevidste overvejelser herningenserne<br />
gjor<strong>de</strong> sig, n<strong>år</strong> <strong>de</strong> meldte sig ind i en forening. Det er <strong>de</strong>rfor også vanskeligt at vur<strong>de</strong>re, hvilken<br />
218 Bundsgaard, 1985, p. 11.<br />
219 Bundsgaard, 1985, p. 19.<br />
65
indfly<strong>de</strong>lse <strong>de</strong>t personlige netværk hav<strong>de</strong>, ligesom <strong>de</strong>t er svært at bedømme kristendomssynets<br />
betydning for medlemmernes valg <strong>af</strong> ån<strong>de</strong>lig retning.<br />
Det kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse <strong>de</strong>rfor ikke påvises, i hvor høj grad Indre Mission og<br />
grundtvigianismen i <strong>Herning</strong> var to ensarte<strong>de</strong> bevægelser, men <strong>de</strong>t er muligt at konstatere, at<br />
bevægelserne i <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> mange <strong>af</strong> <strong>de</strong> samme funktioner og opfyldte <strong>de</strong> samme behov og<br />
<strong>de</strong>rfor på mange områ<strong>de</strong>r var meget ensarte<strong>de</strong>.<br />
12. Udblik: <strong>Herning</strong> fra 1905 til i dag<br />
Som nævnt synes <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> stridighe<strong>de</strong>r mellem grundtvigianerne og missionsfolkene i <strong>Herning</strong><br />
at have lagt sig relativt kort efter oprettelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>n grundtvigske valgmenighed i 1904. Måske<br />
skyldtes <strong>de</strong>t, at grundtvigianerne med oprettelsen <strong>af</strong> valgmenighe<strong>de</strong>n fik mere ordne<strong>de</strong> og klare<br />
rammer for udførelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> aktiviteter. Eller måske var <strong>Herning</strong>s indbyggere<br />
efterhån<strong>de</strong>n blevet trætte <strong>af</strong> at stri<strong>de</strong>s, og muligvis hav<strong>de</strong> folk indset, at <strong>de</strong> godt kunne bo si<strong>de</strong> om<br />
si<strong>de</strong> trods <strong>religiøse</strong> forskellighe<strong>de</strong>r. Men <strong>de</strong>tte er kun spekulationer. Intet vi<strong>de</strong>s med sikkerhed om<br />
<strong>år</strong>sagen til, at perio<strong>de</strong>n fra <strong>omkring</strong> 1905 og frem tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var mere rolig på <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> og<br />
ån<strong>de</strong>lige områ<strong>de</strong> i <strong>Herning</strong>.<br />
Men <strong>de</strong>n mere fre<strong>de</strong>lige atmosfære blandt grundtvigianerne og missionsfolkene betød ikke, at<br />
<strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> aktivitet i byen <strong>af</strong>tog. Det <strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> fortsatte, og endnu flere foreninger og<br />
forsamlinger så dagens lys i <strong>Herning</strong> i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> <strong>år</strong>tier.<br />
I 1911 danne<strong>de</strong>s højskolehjemmets ungdomsforening (HUFH) med <strong>En</strong>evold Terkelsen i front.<br />
Indtil 1911 hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t grundtvigske ungdomsarbej<strong>de</strong> virket mere eller mindre u<strong>de</strong>n faste rammer,<br />
men efterhån<strong>de</strong>n som flere og flere, også ældre, slutte<strong>de</strong> sig til mø<strong>de</strong>rne, beslutte<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t at danne en<br />
ungdomsforening, som i 1913 allere<strong>de</strong> var oppe på <strong>omkring</strong> 400 medlemmer. 220<br />
<strong>En</strong>evold Terkelsen var sær<strong>de</strong>les aktiv in<strong>de</strong>n for byens foreningsarbej<strong>de</strong>, og i 1912 forsøgte han<br />
sig også i menighedsrå<strong>de</strong>t. Dette vakte en <strong>de</strong>l opsigt, og i begyn<strong>de</strong>lsen også en vis modstand fra<br />
indremissionsk si<strong>de</strong>, hvilket vidner om, at brydningerne mellem <strong>de</strong>n grundtvigske og missionske<br />
fløj ikke var glemte. Men ikke <strong>de</strong>sto mindre valgtes Terkelsen ind i menighedsrå<strong>de</strong>t, og Terkelsen<br />
blev da også hurtigt accepteret og fremover foregik forhandlingerne ganske fre<strong>de</strong>ligt. 221<br />
220 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 102.<br />
221 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 131.<br />
66
Byrå<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r i 1913 erstatte<strong>de</strong> sognerå<strong>de</strong>t ved byens overgang til købstad, var domineret <strong>af</strong><br />
missionsfolk, men hav<strong>de</strong> dog flere grundtvigske medlemmer, og faktisk var disse medlemmer<br />
hovedsageligt valgt på grund <strong>af</strong> <strong>de</strong>res <strong>religiøse</strong> overbevisning, og ikke <strong>de</strong>res politiske:<br />
”Fra 1913 til 1925 foregik alle byrådsvalg i <strong>Herning</strong> efter <strong>religiøse</strong> retningslinjer frem<br />
for politiske. Noget <strong>af</strong> et særsyn i dansk kommunalpolitik, hvor langt <strong>de</strong> fleste byråd i<br />
købstæ<strong>de</strong>rne blev valgt på partilister.” 222<br />
Fra 1919 <strong>af</strong>holdt grundtvigianerne Midtjysk Menighedsmø<strong>de</strong>. Hvert <strong>år</strong> mødtes interessere<strong>de</strong> i 4-6<br />
dage til bibeltimer, foredrag, un<strong>de</strong>rholdning og sang <strong>af</strong> kirkelig og folkelig art. 223<br />
I 1924 blev Hammerum Herreds første valgmenighedskirke indviet i Hammerum, og såle<strong>de</strong>s<br />
fik grundtvigianerne for første gang <strong>de</strong>res helt egen kirke, hvor <strong>de</strong> ikke på samme må<strong>de</strong> som<br />
tidligere skulle tage hensyn til missionsfolkene. 224<br />
I 1963 skrev forfatter og sognepræst Poul Ne<strong>de</strong>rgaard, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n sidste store vækkelse i<br />
<strong>Herning</strong> i 1906 ikke hav<strong>de</strong> været større vækkelser på <strong>de</strong>t indremissionske områ<strong>de</strong>. I <strong>år</strong>enes løb<br />
hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r dog været en generel god kirkegang hos bå<strong>de</strong> grundtvigianerne og missionsfolkene, og<br />
<strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong><strong>de</strong>s fortsat flittigt og målbevidst med <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige arbej<strong>de</strong> blandt børn, unge og ældre.<br />
Den spænding, <strong>de</strong>r engang florere<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong> to <strong>religiøse</strong> grupper var dog mere eller mindre<br />
ophørt i løbet <strong>af</strong> 1960’erne, men ifølge Ne<strong>de</strong>rgaard eksistere<strong>de</strong> <strong>de</strong>r ikke <strong>de</strong>sto mindre stadig en vis<br />
konkurrence mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. 225 I 1965 stod <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s i <strong>Herning</strong><br />
Folkeblad, at spændingsforhol<strong>de</strong>t mellem missionsfolk og grundtvigianere, som <strong>de</strong>t var <strong>omkring</strong> <strong>år</strong><br />
1900, ikke eksistere<strong>de</strong> længere, men modsætningerne fandtes stadig og gav sig udslag ved visse<br />
lejlighe<strong>de</strong>r. 226<br />
Hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige liv i <strong>Herning</strong> herefter er forløbet, er ikke beskrevet særligt dækken<strong>de</strong>,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t stort set ikke har været muligt at fin<strong>de</strong> nogle skildringer her<strong>af</strong>. Det må formo<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t<br />
<strong>religiøse</strong> arbej<strong>de</strong> fortsatte fra bå<strong>de</strong> missionsk og grundtvigsk si<strong>de</strong>, og tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n større<br />
kontroverser, i<strong>de</strong>t sådanne i hvert fald ikke er blevet beskrevet i hverken litteratur, aviser eller<br />
an<strong>de</strong>tsteds.<br />
222 Frandsen, 2004, p. 42.<br />
223 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 110. I 1988 ændre<strong>de</strong> Midtjysk Menighedsmø<strong>de</strong> navn til Vintermø<strong>de</strong>rne, og disse eksisterer<br />
stadig i dag. www.h-g-valgmenighed.dk<br />
224 Terkelsen, bd. 2, p. 24.<br />
225 Ne<strong>de</strong>rgaard, 1963, p. 763ff.<br />
226 <strong>Herning</strong> Folkeblad 7/3 1965.<br />
67
Dog har <strong>de</strong>r i <strong>år</strong>enes løb været enkelte hæn<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r er blevet skildret på kortere vis.<br />
Eksempelvis fik højskolehjemmet i 1970’erne i flere omgange problemer <strong>af</strong> økonomisk art, hvilket<br />
betød, at hjemmet i 1974 lukke<strong>de</strong>. Dog fortsatte foreningen <strong>Herning</strong> Højskolehjem med at eksistere,<br />
men un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nye navn ”<strong>Herning</strong> Højskoleforening”, og <strong>de</strong>nne forening lever stadig. Ligele<strong>de</strong>s<br />
eksisterer stadig <strong>de</strong>n dag i dag <strong>Herning</strong> Friskole, ungdomsforeningen HUFH, samt <strong>Herning</strong><br />
Valgmenighed, <strong>de</strong>r i 2004 fejre<strong>de</strong> 100 <strong>år</strong>s jubilæum, og som i dag har <strong>omkring</strong> 650 medlemmer. 227<br />
På samme må<strong>de</strong> er missionsfolkene i dag meget aktive på <strong>Herning</strong>egnen, hvor foreningslivet<br />
stadig blomstrer i form <strong>af</strong> blandt an<strong>de</strong>t K.F.U.M./K. og Indre Missions Unge (IMU), ligesom<br />
missionshuset Bethania, <strong>de</strong>r i 1998 fejre<strong>de</strong> 100 <strong>år</strong>s jubilæum, stadig st<strong>år</strong> og benyttes <strong>af</strong><br />
missionsfolkene. 228 Tilbage i 1994 blev Bethania renoveret for mere end 7 mio. kroner, og pengene<br />
<strong>de</strong>rtil kom ind i form <strong>af</strong> frivillige gaver og bidrag, og såle<strong>de</strong>s må <strong>de</strong>r stadigvæk have været et stort<br />
behov for <strong>de</strong>tte hus. 229<br />
Ovenståen<strong>de</strong> vidner om, at <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> og ån<strong>de</strong>lige aktivitet i og <strong>omkring</strong> <strong>Herning</strong> har været,<br />
og til <strong>de</strong>ls stadig er, sær<strong>de</strong>les leven<strong>de</strong>. Direkte kontroverser eller sammenstød mellem <strong>de</strong> to ån<strong>de</strong>lige<br />
retninger synes dog at være et overstået kapitel, og såle<strong>de</strong>s lever missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> i dag tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fre<strong>de</strong>ligt si<strong>de</strong> om si<strong>de</strong>.<br />
13. Sammenfatning og konklusion<br />
Intentionen med <strong>de</strong>tte speciale har været at <strong>af</strong>dække <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong><br />
<strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900. Udgangspunktet for <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>ns empiriske <strong>de</strong>l har været <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige<br />
manifestationer <strong>af</strong> bå<strong>de</strong> indremissionsk og grundtvigsk art, som <strong>de</strong> kom til udtryk gennem <strong>de</strong> mange<br />
foreninger og forsamlinger i byen. Nærværen<strong>de</strong> speciale er i høj grad et empirisk speciale, hvor <strong>de</strong>r<br />
især er blevet lagt vægt på at dokumentere og re<strong>de</strong>gøre. Diskussion og teori har <strong>de</strong>rfor en mere<br />
un<strong>de</strong>rordnet plads i specialet, men benyttes dog i flere omgange til uddybelse og perspektivering <strong>af</strong><br />
<strong>de</strong>t empiriske arbej<strong>de</strong>.<br />
Materialegrundlaget for <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>ns empiriske <strong>de</strong>l er hovedsageligt baseret på<br />
foreningsarkivet og lokalpressen i <strong>Herning</strong>. Lokalarkivet i <strong>Herning</strong> ligger in<strong>de</strong> med adskillige<br />
protokoller, medlemsoversigter, regnskaber med vi<strong>de</strong>re fra <strong>de</strong> forskellige foreninger, og såle<strong>de</strong>s er<br />
disse blevet benytte<strong>de</strong> i forsøget på at belyse <strong>de</strong>t ån<strong>de</strong>lige liv i <strong>Herning</strong>, herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong> stridighe<strong>de</strong>r,<br />
<strong>de</strong>r eksistere<strong>de</strong> mellem byens missionsfolk og grundtvigianere. Kil<strong>de</strong>rne in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r dog primært<br />
227 Pe<strong>de</strong>rsen, 1990, p. 5, 97, 100ff; www.herningfriskole.dk; www.h-g-valgmenighed.dk.<br />
228 www.imherning.dk; www.herningimu.dk.<br />
229 Missionshuset Bethania 100 <strong>år</strong>, 1998, p. 5.<br />
68
praktiske oplysninger <strong>omkring</strong> arrangementer, begivenhe<strong>de</strong>r og lignen<strong>de</strong>, mens beretninger og<br />
skildringer om <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong>s tanker og overvejelser <strong>de</strong>sværre har været fraværen<strong>de</strong> i stort<br />
omfang. Det har kun været muligt at opspore ganske få breve, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>lvist belyser <strong>de</strong> implicere<strong>de</strong>s<br />
egne betragtninger <strong>omkring</strong> <strong>de</strong>n <strong>religiøse</strong> situation i byen <strong>omkring</strong> <strong>år</strong> 1900, og såle<strong>de</strong>s har <strong>de</strong>t været<br />
vanskeligt at <strong>af</strong>dække <strong>de</strong>tte aspekt. I forsøget på at skabe sig et fuldstændigt bille<strong>de</strong> <strong>af</strong><br />
medlemmernes tanker og overvejelser <strong>omkring</strong> <strong>de</strong>res religiøsitet og <strong>de</strong>res medlemskab i <strong>de</strong> enkelte<br />
foreninger ville <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor have været nødvendigt med flere breve eller dagbøger, men sådanne har<br />
som nævnt ikke været til at opspore. De ydre strukturer, som er kommet til udtryk gennem<br />
etableringen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange foreninger i <strong>Herning</strong>, har <strong>de</strong>rfor været langt lettere at klarlægge end <strong>de</strong><br />
indre strukturer i form <strong>af</strong> medlemmernes tanke- og følelsesver<strong>de</strong>n.<br />
Selvom kil<strong>de</strong>rne såle<strong>de</strong>s sjæl<strong>de</strong>nt har udtrykt noget direkte om <strong>de</strong> engagere<strong>de</strong>s egen<br />
tankever<strong>de</strong>n, så <strong>af</strong>spejler <strong>de</strong>res væren og gøren netop noget om medlemmernes religiøsitet og <strong>de</strong>res<br />
bevæggrun<strong>de</strong> på en indirekte må<strong>de</strong>. De mange foreninger, arrangementer og handlinger <strong>af</strong> folkelig,<br />
social, kulturel og filantropisk art er netop beviser på, at medlemmernes engagement ikke<br />
u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> dreje<strong>de</strong> sig om religion og gudsdyrkelse, men i lige så høj grad også om andre og mere<br />
verdslige aspekter.<br />
Livet i <strong>Herning</strong> i slutningen <strong>af</strong> 1800-tallet og begyn<strong>de</strong>lsen <strong>af</strong> 1900-tallet var præget <strong>af</strong> omfatten<strong>de</strong><br />
samfundsændringer, som hele <strong>de</strong>t danske land hav<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgået fra især slutningen <strong>af</strong> 1700-tallet.<br />
Forandringer på <strong>de</strong>t politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og <strong>religiøse</strong> områ<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været<br />
omfatten<strong>de</strong>, og disse forandringer kom såle<strong>de</strong>s til at spille en <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> rolle for <strong>de</strong> enkelte borgere<br />
såvel som for <strong>Herning</strong> by som helhed. <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> sidst i 1800-tallet fået karakter <strong>af</strong> en typisk<br />
stationsby med <strong>de</strong> <strong>de</strong>rtilhøren<strong>de</strong> særlige karakteristika såsom <strong>de</strong> mange forskelligarte<strong>de</strong><br />
arbejdserhverv, en stor gruppe <strong>af</strong> han<strong>de</strong>ls- og håndværksfolk såvel som et rigt og mangfoldigt kirke-<br />
og kulturliv.<br />
Et udtryk for og resultat <strong>af</strong> <strong>de</strong> markante ændringer var dannelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange foreninger, <strong>de</strong>r<br />
kom til at præge livet i <strong>Herning</strong> fra slutningen <strong>af</strong> 1800-tallet. Foreningerne var især inspirere<strong>de</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> bevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, og såle<strong>de</strong>s kom <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
<strong>strømninger</strong> til at få <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning for byens udvikling i <strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> <strong>år</strong>tier. Folk fik nu<br />
mulighed for at få dækket <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige behov, <strong>de</strong>r tidligere hav<strong>de</strong> været til ste<strong>de</strong>, men som først efter<br />
1849 blev mulige at udtrykke og virkeliggøre på en friere må<strong>de</strong>.<br />
69
Polariseringen mellem missionsfolk og grundtvigianere i <strong>Herning</strong> <strong>omkring</strong> 1900 kom til udtryk<br />
ved oprettelsen <strong>af</strong> missionshuset, højskolehjemmet og ungdomsforeningerne. Den omfatten<strong>de</strong><br />
<strong>religiøse</strong> aktivitet kunne ikke undgå at skabe gnidninger mellem <strong>de</strong> to domineren<strong>de</strong> retninger, og<br />
såle<strong>de</strong>s opstod <strong>de</strong>r flere gange kontroverser og stridighe<strong>de</strong>r mellem missionsfolk og<br />
grundtvigianere. Det kom blandt an<strong>de</strong>t til udtryk i forbin<strong>de</strong>lse med Præstestri<strong>de</strong>n i 1900 og<br />
menighedsrådsvalget i 1903. Ved disse begivenhe<strong>de</strong>r blev modsætningerne mellem <strong>de</strong> to retninger<br />
for alvor aktuelle, og efterfølgen<strong>de</strong> skærpe<strong>de</strong>s modsætninger y<strong>de</strong>rligere, hvilket resultere<strong>de</strong> i<br />
dannelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>n grundtvigske valgmenighed i 1904.<br />
De ån<strong>de</strong>lige <strong>strømninger</strong> i byen var sær<strong>de</strong>les omfatten<strong>de</strong>, og kom hovedsagelig til udtryk via<br />
etableringen <strong>af</strong> <strong>de</strong> mange foreninger. Missionsfolkene samle<strong>de</strong> <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong> <strong>omkring</strong><br />
missionshuset Bethania, missionshotellet og K.F.U.M./K., mens grundtvigianerne hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res virke<br />
i blandt an<strong>de</strong>t højskolehjemmet og valgmenighe<strong>de</strong>n, og jeg har såle<strong>de</strong>s valgt at tage udgangspunkt i<br />
disse foreninger og forsamlinger i forsøget på at <strong>af</strong>dække <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> og<br />
manifestationer i byen. Kvantitativt synes medlemmerne i <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> foreninger at have udgjort en<br />
ganske stor an<strong>de</strong>l <strong>af</strong> byens samle<strong>de</strong> indbyggertal, men fordi medlemsoversigter og lignen<strong>de</strong> fra <strong>de</strong><br />
enkelte foreninger i hovedsagen mangler, kan <strong>de</strong>r ikke gives et fuldstændigt bille<strong>de</strong> her<strong>af</strong>.<br />
Målgruppen for grundtvigianernes og missionsfolkenes arbej<strong>de</strong> var bå<strong>de</strong> børn, unge og voksne,<br />
og <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> tiltag og aktiviteter var sær<strong>de</strong>les omfatten<strong>de</strong> og alsidige. Der blev <strong>af</strong>holdt mø<strong>de</strong>r,<br />
foredrag og sammenkomster med <strong>religiøse</strong>, økonomiske og dannelsesmæssige perspektiver, <strong>de</strong>r<br />
blev arrangeret udflugter, og medlemmerne tog sig <strong>af</strong> <strong>de</strong> trængen<strong>de</strong> i byen i form <strong>af</strong> syge- og<br />
plejebesøg. Bevæggrun<strong>de</strong>ne for <strong>de</strong> mange tiltag var først og fremmest <strong>de</strong> ån<strong>de</strong>lige og <strong>religiøse</strong>, men<br />
<strong>de</strong>r var også andre motiver bag <strong>de</strong> involvere<strong>de</strong>s initiativer. Fællesskabet og <strong>de</strong>t sociale hav<strong>de</strong> en<br />
<strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> betydning for <strong>de</strong> <strong>de</strong>ltagen<strong>de</strong>, ligesom også omsorgsarbej<strong>de</strong> og lysten til at lære og opleve<br />
spille<strong>de</strong> en rolle. På langt <strong>de</strong> fleste områ<strong>de</strong>r ligne<strong>de</strong> <strong>de</strong> missionske og <strong>de</strong> grundtvigske foreninger og<br />
sammenkomster hinan<strong>de</strong>n, hvor bå<strong>de</strong> målgruppen, rammerne for <strong>de</strong> forskellige aktiviteter og udspil,<br />
såvel som bevæggrun<strong>de</strong>ne for medlemmernes engagement var relativt ensarte<strong>de</strong>. Den primære<br />
forskel på <strong>de</strong> to ån<strong>de</strong>lige retninger var <strong>de</strong>res kristendomssyn, mens rammerne for udøvelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong>res<br />
religiøsitet <strong>de</strong>rimod har været meget ensarte<strong>de</strong>.<br />
Et an<strong>de</strong>t punkt, hvor missionsfolkene og grundtvigianerne i <strong>Herning</strong> synes at have lignet<br />
hinan<strong>de</strong>n, er i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n sociale stratifikation. I hovedsagen synes <strong>de</strong>r at have været<br />
overensstemmelse mellem <strong>de</strong> enkelte medlemmers sociale baggrun<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at foreningernes<br />
medlemmer hovedsageligt udgjor<strong>de</strong>s <strong>af</strong> mellemklassen, hvor især håndværker- og han<strong>de</strong>lsstan<strong>de</strong>n<br />
70
var domineren<strong>de</strong>. Dette skal dog ses i lyset <strong>af</strong> en generel stor an<strong>de</strong>l <strong>af</strong> disse erhvervsgrupper i<br />
<strong>Herning</strong> på daværen<strong>de</strong> tidspunkt, ligesom visse problemer med kil<strong>de</strong>grundlaget kan vanskeliggøre<br />
en entydig konklusion. Ikke <strong>de</strong>sto mindre kan <strong>de</strong>t konstateres, at ten<strong>de</strong>nserne peger i retning <strong>af</strong> en<br />
generel god opbakning til såvel <strong>de</strong> missionske som grundtvigske manifestationer fra byens<br />
mellemklasse, og <strong>un<strong>de</strong>rsøgelse</strong>r <strong>af</strong> blandt andre H. R. Lauridsen og Vagn Wåhlin un<strong>de</strong>rbygger disse<br />
ten<strong>de</strong>nser.<br />
Jeg har tidligere i specialet kort re<strong>de</strong>gjort for Wåhlins holistiske tilgangsvinkel i forsøget på at<br />
forstå vækkelserne. Wåhlin påpeger, at <strong>de</strong>t er nødvendigt med en helhedsforståelse <strong>af</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong><br />
<strong>strømninger</strong>, og såle<strong>de</strong>s bør <strong>de</strong>r ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> fokuseres på <strong>de</strong>t økonomiske eller <strong>religiøse</strong><br />
aspekt i forsøget på at forklare vækkelserne. Ligeså <strong>af</strong>gøren<strong>de</strong> for <strong>de</strong> vaktes <strong>religiøse</strong> engagement<br />
var <strong>de</strong>res selvbevidsthed, livsforståelse og behovsdækkelse <strong>omkring</strong> <strong>de</strong>t sociale fællesskab i<br />
lokalsamfun<strong>de</strong>t. Un<strong>de</strong>rsøgelsen <strong>af</strong> <strong>de</strong> <strong>religiøse</strong> <strong>strømninger</strong> i <strong>Herning</strong> viser netop, at <strong>de</strong> engagere<strong>de</strong> i<br />
<strong>de</strong> mange foreninger ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> fokusere<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong> og i<strong>de</strong>ologiske, men ligele<strong>de</strong>s på<br />
<strong>de</strong>t sociale, folkelige, filantropiske, økonomiske såvel som på interessen for vi<strong>de</strong>n og lærdom.<br />
Såle<strong>de</strong>s skal foreningsmedlemskabet ses som et sær<strong>de</strong>les alsidigt engagement, <strong>de</strong>r omfatte<strong>de</strong> en<br />
bred vifte <strong>af</strong> medlemmernes behovsdækkelse på <strong>de</strong>t <strong>religiøse</strong>, i<strong>de</strong>ologiske, kulturelle, økonomiske<br />
og sociale områ<strong>de</strong>, og på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> gav foreningerne medlemmerne ”<strong>de</strong>t hele liv”.<br />
14. Summary<br />
This thesis is an investigation of the <strong>de</strong>velopment of the religious life in <strong>Herning</strong> during the end of<br />
the 19 th century and the beginning of the 20 th century. The focus of the investigation is how the<br />
revivalist movements the Home Mission and the Grundtvigianism manifested itself by establishing<br />
several associations and assemblies with the purpose of carrying out their religious points of view.<br />
The historical material on which the empirical study is built inclu<strong>de</strong>s records and protocols<br />
from the various associations found at Lokalhistorisk Arkiv in <strong>Herning</strong> as well as articles and<br />
paragraphs from the local newspapers <strong>Herning</strong> Folkeblad and <strong>Herning</strong> Avis. Also memoirs,<br />
biographies and jubilee publications have been useful to <strong>de</strong>scribe and analyze the religiousness in<br />
<strong>Herning</strong> as well as more general accounts of the revivalist movements in Denmark have been<br />
valuable.<br />
During the end of the 19 th century <strong>Herning</strong> experienced a comprehensive progress and went<br />
from being a small village with just about 100 citizens in the year of 1860 to a larger town with<br />
more than 3000 people in 1901. This was to some extent due to <strong>Herning</strong>s position as railway town<br />
71
from 1877 which caused an increase in not just the population but also in the many initiatives with<br />
religious, cultural and i<strong>de</strong>ological perspectives which in particular was reflected in the formation of<br />
the numerous spiritual associations and assemblies. In this way mainly the Home Mission and the<br />
Grundtvigianism came to play an important part for the <strong>de</strong>velopment of the town in the <strong>de</strong>ca<strong>de</strong>s just<br />
before and <strong>af</strong>ter 1900.<br />
The Home Mission concentrated its work on the mission house, Bethania, the mission hotel and<br />
the youth movements Y.M.C.A. and Y.W.C.A., while the Grundtvigians were focused on the<br />
community house, højskolehjemmet, and their parish. The participants arranged meetings, lectures,<br />
excursions and feasts with religious as well as popular, social, economic, political and philanthropic<br />
concerns. Children, young ones as well as adults took part in the versatile arrangements, where first<br />
and foremost the religiousness played a part. But also the social work, the community spirit and<br />
fellow feeling and the wish to learn and <strong>de</strong>velop played a significant part for the participants.<br />
Despite many similarities the two movements in <strong>Herning</strong> had their disputes and conflicts,<br />
which were exposed several times, for instance when a new vicar had to be found in 1900 as well as<br />
during the election for a new vestry in 1903.<br />
After 1904 the disputes seems to have diminished but nonetheless the two fractions procee<strong>de</strong>d<br />
with their religious work and the formation of more associations. Today <strong>Herning</strong> and its citizens are<br />
still influenced by the two religious movements and several associations perform their religious<br />
work for the Home Mission and the Grundtvigianism.<br />
72
15. Litteraturliste<br />
Arkivalier:<br />
Det Kongelige Bibliotek<br />
Brev fra <strong>En</strong>evold Terkelsen til Hr. Schrø<strong>de</strong>r, Ørre Præsteg<strong>år</strong>d, 12/7 1900.<br />
Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong><br />
Brev fra Kresten M. An<strong>de</strong>rsen til Provst Koch, 18/2 1895 (J:1983/387).<br />
Brev fra <strong>En</strong>evold Terkelsen til Provst Koch, 22/2 1895 (J:1983/387).<br />
Brev fra Provst Koch til <strong>En</strong>evold Terkelsen, 25/2 1895 (J:1983/387).<br />
Forhandlingsprotokol for Bestyrelsen <strong>af</strong> Aktieselskabet ”Missionshotellet i <strong>Herning</strong>” (J:1991/1325).<br />
Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i <strong>Herning</strong> (J:1981/212).<br />
Forhandlingsprotokol for <strong>Herning</strong> Menighedssamfund (J:1987/744).<br />
”Lidt om A/S Missionshotellets historie” (J:1991/1325).<br />
Love vedtagne <strong>af</strong> Indre Missions Udvalg for Ynglingeforeninger, § 1, 1907. (J:1989/919).<br />
Medlemsbog for <strong>Herning</strong> Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Oversigt over Menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer og indbetalinger 1899-1909 (J:1987/744).<br />
Protokol for <strong>Herning</strong> Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Protokol for <strong>Herning</strong> Valgmenighed (J:1983/387).<br />
Viborg Landsarkiv<br />
Forhandlingsprotokol for Menighedsrå<strong>de</strong>t 1904-1922, <strong>Herning</strong> Sogn, <strong>Herning</strong> Provsti. (M 198 01).<br />
Indberetninger vedrøren<strong>de</strong> kirkelige forhold i Hammerum Herred 1843-1914, Hammerum Herreds<br />
Provsti. (C 42).<br />
Sager vedrøren<strong>de</strong> sognerådsvalg 1900-1913, Kommunalbestyrelsen, <strong>Herning</strong> Landkommune. (LK<br />
648).<br />
Aviser og bla<strong>de</strong>:<br />
Agrardagbla<strong>de</strong>t, udvalgte <strong>år</strong>gange.<br />
<strong>Herning</strong> Folkeblad, udvalgte <strong>år</strong>gange.<br />
<strong>Herning</strong> Avis, udvalgte <strong>år</strong>gange.<br />
Højskolebla<strong>de</strong>t, Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for Folkeoplysning, udvalgte <strong>år</strong>gange.<br />
Kristeligt Dagblad, udvalgte <strong>år</strong>gange.<br />
73
Ikke-publiceret materiale:<br />
Wåhlin, Vagn (1986a): Spørgeskema tilknyttet forskningsprojektet ”Skolehistorie, vedr. højskoler<br />
samt ungdomsskoler med tilknytning til IM, KFUM/K, FDF/P m.fl., 1986”, udleveret til<br />
un<strong>de</strong>rvisning i emneområ<strong>de</strong> B: ”Folkelige og sociale bevægelser i Danmark ca. 1800-1960”,<br />
Historisk Institut, Århus Universitet, 2000-2001.<br />
Anvendt litteratur:<br />
An<strong>de</strong>rsen, J. Oskar m.fl. (1929): Kirkeleksikon for Nor<strong>de</strong>n, bd. IV. København, 1929.<br />
An<strong>de</strong>rsen, J. Oskar (1942): Kirkehistoriske Samlinger, 6. række, bd. 4. København, 1942-1944.<br />
An<strong>de</strong>rsen, Gorm B. m.fl. (1994): Trosretninger i Danmark. Fre<strong>de</strong>ricia, 1994.<br />
Ankerstrøm, A. (1959): Hvor livet begyndte. Barndomserindringer fra <strong>Herning</strong>egnen. København,<br />
1959.<br />
Bach, Steen m.fl. (1996): Fra diligence til postcenter. <strong>Herning</strong>, 1996.<br />
Balling, J. L. m.fl. (1979): Den nordiske kirkes historie. København, 1979.<br />
Bendixen, Mogens (1984): Da <strong>Herning</strong> hav<strong>de</strong> seks daglige aviser, i: <strong>Herning</strong>-bogen, 1984, p. 5-43.<br />
Blauenfeldt, Louis (1912): Den Indre Missions Historie. Et Festskrift i Anledning <strong>af</strong> ”Kirkelig<br />
Forening for <strong>de</strong>n Indre Mission i Danmark”s 50 Aars Jubilæum. København, 1912.<br />
Blumer, Herbert (1969): Social Movements, i Barry McLaughlin (red.): Studies in Social<br />
Movements. A social psychological perspective, p. 8-29. London, 1969.<br />
Brøndum-Nielsen, Johs. m.fl. (1928): Salmonsens Konversations Leksikon, bd. XXIV, 2. udg.<br />
København, 1928.<br />
Bun<strong>de</strong>sen, C. E. (1986): <strong>Herning</strong> - fra landsby til stationsby. <strong>Herning</strong>, 1986.<br />
Bun<strong>de</strong>sen, C. E. (1989): <strong>Herning</strong> - fra stationsby til købstad. <strong>Herning</strong>, 1989.<br />
Bundsgaard, Inge (1984): Grundtvigianismen og Indre Mission, i: Tidsskrift for Historisk<br />
Forskning, 1984, 14. <strong>år</strong>gang, nr. 3, p. 3-26.<br />
Bundsgaard, Inge (1985): Grundtvigianismen og Indre Mission i lokalsamfun<strong>de</strong>t, i: An<strong>de</strong>rs<br />
Gustavsson (red.): Religiösa väckelserörelser i Nor<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r 1800- och 1900-talen, p. 9-30.<br />
Clausen, H. P. (1973a): Hvor længe vare<strong>de</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong> kulturelt?, i: H. P. Clausen m.fl.:<br />
Kulturelle, politiske og <strong>religiøse</strong> bevægelser i <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>, p. 3-16.<br />
Clausen, H. P. m.fl. (1973b): Kulturelle, politiske og <strong>religiøse</strong> bevægelser i <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>.<br />
Det lær<strong>de</strong> Selskabs publikationsserie, hæfte 1. Århus, 1973.<br />
Clemmensen, Niels (1987): Associationer og foreningsdannelse i Danmark 1780-1880. 1987.<br />
74
Damholt, Chr. (1970): Nogle livserindringer <strong>af</strong> en gammel he<strong>de</strong>bon<strong>de</strong> fra Sunds. <strong>Herning</strong><br />
Folkeblads Bogtrykkeri, 1970.<br />
Danmarks Statistik (1893): Statistisk Tabelværk. Fjer<strong>de</strong> Række, Litra A. Nr. 8, b. Udgivet <strong>af</strong> Det<br />
Statistiske Bureau. København, 1893.<br />
Danmarks Statistik (1900): Statistisk Aarbog, 5. <strong>år</strong>gang, København, 1900.<br />
Danmarks Statistik (1910): Statistisk Aarbog, 15. <strong>år</strong>gang, København, 1910.<br />
Danstrup, John (red.) (1978): Danmarks Historie. Folkestyrets Fødsel, 1830-1870, bd.11.<br />
Politikens Forlag, København, 1978.<br />
Dybdahl, Vagn (1982): Det nye samfund på vej 1871-1913. Dansk socialhistorie, bd. 5.<br />
København, 1982.<br />
Eriksen, Sidsel m.fl. (1984): Socialhistorie og samfundsforandring. Forlaget Historia 3, Århus,<br />
1984.<br />
Eriksen, Sidsel (1996): Stationsbyens samfund. Folk og foreninger i Grindsted 1880-1940.<br />
Grindsted, 1996.<br />
Fibiger, A. (1921): Ebenezer. Kirkelig Forening for <strong>de</strong>n Indre Mission i Danmark gennem 60 Aar.<br />
København, 1921.<br />
Fink, Jørgen (1992): Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940. Selskabet for<br />
Stationsbyforskning. 1992.<br />
Forlaget Alhe<strong>de</strong>n (1988): <strong>Herning</strong> Købstad Aar 1913. Udgivet <strong>af</strong> Forlaget Alhe<strong>de</strong>n, <strong>Herning</strong>,<br />
1988. (Genoptryk fra 1913).<br />
Frandsen, Allan Leth (2001): De satte noget i gang. <strong>Herning</strong> Håndværker- og Industriforening<br />
1876-2001. <strong>Herning</strong>, 2001.<br />
Frandsen, Allan Leth (2003): <strong>En</strong> by vokser til. <strong>Herning</strong>-bogen, 2003.<br />
Frandsen, Allan Leth m.fl. (2004): <strong>Herning</strong> og Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r 1904-2004. Udgivet <strong>af</strong><br />
<strong>Herning</strong> og Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r 2004.<br />
Grünfeld, R. (1917): Hvor He<strong>de</strong>n blomstrer. Indtryk fra mine Præsteaar på He<strong>de</strong>n i Hammerum<br />
Herred. København, 1917.<br />
Gun<strong>de</strong>lach, Peter (1988): Sociale bevægelser og samfundsforandring. Nye sociale grupperinger<br />
og <strong>de</strong>res organisationsformer ved overgangen til ændre<strong>de</strong> samfundstyper. Forlaget Politica, Århus,<br />
1988.<br />
Gustavsson, An<strong>de</strong>rs (red.) (1985): Religiösa väckelserörelser i Nor<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r 1800- och 1900-<br />
talen. Lund, 1985.<br />
75
Gøtzsche, Johannes (1925a): Livsrørelser. Skildringer <strong>af</strong> Jysk Kristenliv <strong>omkring</strong> og efter Midten<br />
<strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. Århundre<strong>de</strong>. København, 1925.<br />
Gøtzsche, Johannes (1925b): Træk <strong>af</strong> en jysk Vækkelseshistorie. København, 1925.<br />
Hansen, H. P.(red.) (1940): <strong>Herning</strong> Højskolehjem gennem halvtreds Aar 1890-1940. <strong>Herning</strong>,<br />
1940.<br />
Hansen, H. P. (1987): <strong>Herning</strong> by. <strong>Herning</strong>, 1987.<br />
Henningsen, Peter (1995): He<strong>de</strong>ns hemmelighe<strong>de</strong>r. Grindsted, 1995.<br />
<strong>Herning</strong> Højskolehjems Bestyrelse (1915): <strong>Herning</strong> Højskolehjem 1890-1915. Et Festskrift.<br />
Holmgaard, J.(red.) (1981): Det grundtvigske bon<strong>de</strong>miljø. Ålborg, 1981.<br />
Hvidt, Kristian (1993): Det folkelige gennembrud og <strong>de</strong>ts mænd, 1850-1900, bd. 11, i: Ol<strong>af</strong> Olsen<br />
(red.): Gyl<strong>de</strong>ndal og Politikens Danmarkshistorie. København, 1993.<br />
Hyldtoft. Ole (1999): Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Forlaget Systime. Århus, 1999.<br />
Jensen, Hans (1942): Brud og Sammenhæng i dansk Aandsliv efter 1864, i: J. O. An<strong>de</strong>rsen:<br />
Kirkehistoriske Samlinger, 6. række, bd. 4, 1942-1944, p. 270-349.<br />
Jepsen, Eli (1980): <strong>Herning</strong> by og egn. <strong>Herning</strong>, 1980.<br />
Jespersen, Gunnar (1976): Hundre<strong>de</strong> <strong>år</strong>s <strong>Herning</strong>-spind. <strong>En</strong> jubilæums-collage <strong>omkring</strong><br />
Uldspin<strong>de</strong>riet og Klæ<strong>de</strong>fabrikken i <strong>Herning</strong>. <strong>Herning</strong>, 1976.<br />
Jespersen, Gunnar (1981): <strong>Herning</strong> i svundne dage. <strong>Herning</strong>, 1981.<br />
K.F.U.M. (1915): Festskrift i Anledning <strong>af</strong> Foreningens 25 Aars Jubilæum <strong>de</strong>n 15. September<br />
1915. Udgivet <strong>af</strong> K.F.U.M. <strong>Herning</strong>, 1915.<br />
K.F.U.K. (1916): Jubilæums-Hæfte for K.F.U.K. i <strong>Herning</strong>, 1891-1916. <strong>Herning</strong>, 1916.<br />
Kolorittens lokalhistorie-gruppe (2000): Deru<strong>de</strong> vestpå – hvor byen endte. Udgivet <strong>af</strong> Kolorittens<br />
lokalhistorie-gruppe. <strong>Herning</strong>, 2000.<br />
Kristensen, Hj. (1954): <strong>Herning</strong>-Gellerup Valgmenighed 1904-1954. <strong>Herning</strong>, 1954.<br />
Kvist, Morten (2004): <strong>Herning</strong> og Gjellerup Valgmenighe<strong>de</strong>r. Artikel fra internetadressen:<br />
www. friegrundtvigske.dk.<br />
Larsen, Kurt E. (2001): Vilhelm Beck – missionspræsten. Lohses Forlag. Fre<strong>de</strong>ricia, 2001.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1982): Kirke- og kulturliv i danske stationsbyer, i: Nyt fra<br />
stationsbyen, Selskabet for Stationsbyforskning, 1982, p. 33-44.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983a): Brud og Fællesskab. Bon<strong>de</strong>økonomi og bon<strong>de</strong>kultur i<br />
Danmark i perio<strong>de</strong>n 1870-1914, i: LÆS, Skriftserie fra Institut for Nordisk Sprog og Litteratur,<br />
1983, vol. 1, hæfte 1, p. 7-23.<br />
76
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b): Foreningslivet i Hammerum kulturhistorisk belyst, i:<br />
Nyt fra stationsbyen, Selskabet for stationsbyforskning, 1983, p. 5-42.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1984): De folkelige bevægelser og socialhistorien, i: Sidsel<br />
Eriksen m.fl. (1984): Socialhistorie og samfundsforandring, p. 147-174.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1986): Folk i bevægelse. Folkelig vækkelse. Politik og<br />
an<strong>de</strong>lsfællesskab i Nordvestjylland. Dalhus Forlag. Struer, 1986.<br />
Lindhardt, P. G. (1959): Vækkelse og kirkelige retninger. København, 1959.<br />
Markussen, Flemming (1989): Indre Missions brud med grundtvigianismen. Århus, 1989.<br />
McLaughlin, Barry (red.) (1969): Studies in Social Movements. A psychological perspective.<br />
London, 1969.<br />
Missionshuset Bethania 100 <strong>år</strong> (1998). <strong>Herning</strong>, 1998.<br />
Mortensen, Lilly (1966): <strong>Herning</strong> K.F.U.M. gennem 75 <strong>år</strong>. <strong>Herning</strong>, 1966.<br />
Ne<strong>de</strong>rgaard, Paul (red.) (1963): Personalhistoriske sognehistoriske og statistiske bidrag til en<br />
dansk præste- og sognehistorie 1849-1949. Bd. VI, Viborg Stift. København, 1963.<br />
Nielsen, Oluf (1928): <strong>Herning</strong> 1827-1927 samt Rind Sogn. <strong>Herning</strong>, 1928.<br />
Olsen, Ol<strong>af</strong> (red.) (1993): Gyl<strong>de</strong>ndal og Politikens Danmarkshistorie. København, 1993.<br />
Pe<strong>de</strong>rsen, Ove (1990): Der var engang et højskolehjem. Jubilæumsbog, <strong>Herning</strong>-bogen, 1990.<br />
Prieme, O. (red.) (1902): Kongeriget Danmarks Han<strong>de</strong>lskalen<strong>de</strong>r 1901-1902. 5. udgave,<br />
København, 1902.<br />
San<strong>de</strong>rs, Hanne (1995): Bon<strong>de</strong>vækkelse og sekularisering. <strong>En</strong> protestantisk folkelig kultur i<br />
Danmark og Sverige 1820-1850. Stockholm, 1995.<br />
Schou, Anne-Lise (1987): Ydre og Indre Mission i Vendsyssel 1870-1920. København, 1987.<br />
Skovgaard-Pe<strong>de</strong>rsen, Vagn (1985): Danmarks Historie. Ti<strong>de</strong>n 1814-1864, bd. 5. København,<br />
1985.<br />
Skovmand, Roar (1951): De folkelige bevægelser i Danmark. Schultz. København, 1951.<br />
Stubkjær, An<strong>de</strong>rs (1990): Nogle oplevelser – fra <strong>de</strong>t virkelige liv. Lohses Forlag, Fre<strong>de</strong>ricia, 1990.<br />
(Genoptryk)<br />
Søn<strong>de</strong>rup, Jens (1970): <strong>En</strong> religiøs vækkelse og <strong>de</strong>ns udvikling gennem et <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. <strong>Herning</strong>,<br />
1970.<br />
Terkelsen, Fre<strong>de</strong> (1944): Valgmenighedspræst <strong>En</strong>evold Terkelsen. Bidrag til Midtjydsk<br />
Menighedslivs Historie. Bind 1 + 2. O<strong>de</strong>nse, 1944.<br />
77
Thyssen, An<strong>de</strong>rs Pontoppidan (red.) (1964): Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halv<strong>de</strong>l<br />
<strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. Bind III. Gads Forlag. København, 1964.<br />
Thyssen, An<strong>de</strong>rs Pontoppidan (red.) (1970): Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halv<strong>de</strong>l<br />
<strong>af</strong> <strong>de</strong>t 19. <strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. Bind V. Gads Forlag. København, 1970.<br />
Thyssen, An<strong>de</strong>rs Pontoppidan (1979): Den danske folkekirkes struktur. Historisk og aktuelt<br />
belyst. Forlagte Aros. Århus, 1979.<br />
Trap, J. P. (1904): Kongeriget Danmark. Bd. 5, 3. udgave, København, 1904.<br />
Trap, J. P. (1965): Trap Danmark, Ringkøbing Amt. Bd. IX, 5. udgaven, 1965.<br />
Vingborg, Jørgen (1991): Kirkerne på he<strong>de</strong>n. Bla<strong>de</strong> <strong>af</strong> <strong>de</strong>n midt- og vestjyske kirkehistorie i <strong>de</strong>t 19.<br />
<strong>år</strong>hundre<strong>de</strong>. Ikast, 1991.<br />
Wåhlin, Vagn (1979): Omkring studiet <strong>af</strong> <strong>de</strong> folkelige bevægelser. Historisk Tidsskrift, 1979, p.<br />
113-149.<br />
Wåhlin, Vagn (1982): Ti<strong>de</strong>n 1700-1870, i: Den Jyske Historiker, 1982, hæfte 23-24, p. 77-113.<br />
Wåhlin, Vagn (1985): Religiøse vækkelsesbevægelser i Danmark, i: An<strong>de</strong>rs Gustavsson (red.):<br />
Religiösa väckelserörelser i Nor<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r 1800- och 1900-talen, p. 51-68.<br />
Wåhlin, Vagn (1986b): Popular Revivalism in Denmark; Recent Research Trends and Results.<br />
Scandinavian Journal of History, vol. 5, 1986, p. 363-387.<br />
Wåhlin, Vagn (1988): Religion, mentalitet og bevidsthedshistorie, i: Historien i kulturhistorien.<br />
Aarhus Universitetsforlag, 1988, p. 191-234.<br />
Zerlang, Martin (1976): Bøn<strong>de</strong>rnes klassekamp i Danmark. København, 1976.<br />
78
Antal beboere<br />
7000<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
Bilag A<br />
Befolkningsudvikling i <strong>Herning</strong><br />
1860 1870 1880 1890 1901 1909<br />
År<br />
Kil<strong>de</strong>r: <strong>Herning</strong> Folkeblad, udvalgte <strong>år</strong>gange; Danmarks Statistik, 1900, tabel III, p. 8; Danmarks<br />
Statistik, 1910, tabel 7, p. 11; Kolorittens Lokalhistorie-gruppe, 2000, p. 8f.; Jespersen, 1976, p. 16;<br />
Trap, 1904, p. 567.<br />
79
1. Un<strong>de</strong>rklassen:<br />
Urmagersvend: Pe<strong>de</strong>rsen, Nielsen<br />
Snedkersvend: Nielsen, Jensen<br />
Landpost: N. Pallesen<br />
Vognmand: We<strong>de</strong>l<br />
Sypige: Johanne Vaage<br />
I alt: 7.<br />
2. Mellemklassen:<br />
Håndværkere:<br />
-Byggefag:<br />
Tømrer: J. Madsen<br />
Maler: Lund, P. Raben, Jensen<br />
Murer: Lund, Rönnow, Bertelsen<br />
Snedker: Højlund<br />
Gartner: Johansen, Østergaard, Jensen<br />
-Fremstillingsfag:<br />
Smed: Kristensen<br />
Blikkenslager: <strong>En</strong>gelbrecht<br />
Sa<strong>de</strong>lmager: Jakobsen<br />
Skomager: Kjær, M. Kampmann<br />
Skræd<strong>de</strong>r: Malmkvist<br />
Bundtmager: Nielsen<br />
Ølbrygger: Kær<br />
Tilskærer: Sön<strong>de</strong>rgaard<br />
-Butiksfag:<br />
Bager: Kjærgaard, P. Pallesen<br />
Urmager: Kristensen, Ormstrup, Østergaard<br />
Slagter: Madsen, Laurits Jensen<br />
Bilag B<br />
Medlemsbog for <strong>Herning</strong> Højskolehjem 1891<br />
Han<strong>de</strong>l:<br />
Købmand: H. Hansen, San<strong>de</strong>r Hansen, Chr. Kjær, S.K. Larsen, H. Schrö<strong>de</strong>r, Merrild, Godtfredsen,<br />
Nørgaard<br />
Detaillist: R. Pe<strong>de</strong>rsen<br />
Kommis: Christensen, Toft, Christensen, Niels Christian T.<br />
Isenkræmmer: Rasmussen, Junget<br />
Tobakshandler: Hansen<br />
Guldsmed: Lind<br />
80
Ølhandler: Nielsen, H. Pe<strong>de</strong>rsen<br />
Beklædningshandler: T.(?)<br />
Træhandler: Kjær Nielsen<br />
Diverse:<br />
Lærer: Andreasen, K.P. Jensen, Petersen<br />
Bestyrer: J. Brændgaard, Kristensen, Rasmussen, Hansen<br />
Typogr<strong>af</strong>: M. Hansen, Simonsen<br />
Fotogr<strong>af</strong>: Jørgensen<br />
Pakmester: Jørgensen<br />
Kontorist: Sivebæk, Kristensen<br />
Mo<strong>de</strong>handlerin<strong>de</strong>: Karen Holm, Birgitte Vium<br />
Lærerin<strong>de</strong>: K. Nielsen, K. Lauritsen<br />
<strong>En</strong>kefru: Kroghstrup, Kristine Sørensen, Sme<strong>de</strong>gaard<br />
Frøken: Hansine, Lund, Kristine Jacobsen, Ana Pe<strong>de</strong>rsen, Augusta Jensen, Johanne Kröjgaard<br />
I alt: 75.<br />
3. Overklassen:<br />
Redaktør: Bendixen<br />
Sagfører: Dejgaard, C.T. Valeur<br />
Skolebestyrer: Kiilerich<br />
Fabrikant: S.A. Lund, F.C. Lund<br />
Landstingsmand: Th. Nielsen<br />
Proprietær: Thronhjem<br />
Læge: Krogh<br />
Justitsråd: Krarup<br />
Prokurator: V.T. Valeur<br />
I alt: 11.<br />
Andre (u<strong>de</strong>n profession): Lars Jensen, Chr. Olsen, Jensen, Gjedding-Thisted, E. Christensen, Marie<br />
Hansen, S. Iversen, Anton Larsen, Jensen, Pe<strong>de</strong>rsen, Rasmussen, Maria Barfod, Abelone,<br />
Christensen.<br />
I alt: 14.<br />
Medlemmer i alt: 107.<br />
Kil<strong>de</strong>: Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Medlemsbog for <strong>Herning</strong> Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Bemærkninger: Den må<strong>de</strong>, hvorpå jeg har op<strong>de</strong>lt <strong>de</strong> forskellige erhverv og klasser, er baseret på bilag D.<br />
Medlemsbogen fra arkivet er noget ro<strong>de</strong>t og uoverskuelig, hvorfor <strong>de</strong>t er vanskeligt at se, hvad <strong>de</strong>n præcist dækker over,<br />
men <strong>de</strong>n kan angive visse ten<strong>de</strong>nser <strong>omkring</strong> medlemmernes sociale baggrund.<br />
81
Bilag C<br />
Oversigt over Menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer 1899-1909<br />
1. Un<strong>de</strong>rklassen:<br />
Karl: Laurits Pe<strong>de</strong>rsen<br />
Landpost: Th. Pe<strong>de</strong>rsen, Lars Jensen, P. An<strong>de</strong>rsen, Knudsen, M. Flodgaard<br />
Arbejdsmand: Andreas Bjerg<br />
Pudser: An<strong>de</strong>rs Poulsen<br />
Vognmand: Mads Kjær, An<strong>de</strong>rs Christensen<br />
Kusk: L. Pe<strong>de</strong>rsen<br />
Vejmand: Morten Sørensen, Konnerup<br />
Sypige: Kirstine Petersen, Elise Petersen<br />
I alt: 15.<br />
2. Mellemklassen:<br />
Håndværkere:<br />
-Byggefag:<br />
Tømrer: Jepsen, A. Jacobsen, Chr. Jensen<br />
Murer: Madsen, Chr. Nielsen, Pe<strong>de</strong>rsen-Riis, Chr. Christiansen, An<strong>de</strong>rsen, Jensen<br />
Snedker: Egholm, Hansen, A. Nielsen, Chr. Pe<strong>de</strong>rsen, F. Rasmussen, Sørensen<br />
Maler: P.E. Raben, P. Jensen, T.H. Hansen<br />
Glarmester: J.C. Ormstrup<br />
Gartner: H. Petersen<br />
-Fremstillingsfag:<br />
Smed: N. Kjær, Anton Nielsen, Jens Hansen<br />
Bogbin<strong>de</strong>r: Therkelsen, Nissen<br />
Bogtrykker: Kjærsgaard<br />
Skomager: Aagaard-Jensen, A.N. Pe<strong>de</strong>rsen, Sørensen, N. An<strong>de</strong>rsen, N. Knudsen, Jensen, Marius<br />
Nielsen, N. Chr. Petersen, M. Christensen, Johs. Larsen<br />
Drejer: P. Kirkegaard<br />
Urmager: Østergaard<br />
Væver: Jens Larsen, Christensen, Anton Lauridsen, Jens Sørensen, Chr. Nielsen, Frandsen, Laurits<br />
Nielsen<br />
Skræd<strong>de</strong>r: Nielsen, N. Sørensen, An<strong>de</strong>rsen<br />
Tilskærer: N. Bojesen<br />
Strikker: Jens E. Christensen<br />
Møller: A. Søn<strong>de</strong>rby<br />
Farver: Smith<br />
-Butiksfag:<br />
Slagter: Mathias Jensen, A. Jensen<br />
Bager: Thomsen, Larsen<br />
82
Han<strong>de</strong>l:<br />
Købmand: J.P. Lundgren, A. Stengaard, Dalgaard<br />
Træhandler: S. P. Pe<strong>de</strong>rsen, N. <strong>En</strong>gelbrecht, J. Kjær Nielsen, A. An<strong>de</strong>rsen<br />
Detailhandler: Otto Sepstrup<br />
Beklædningshandler: Thomsen<br />
Trikotagehandler: P. Lauritsen<br />
Diverse:<br />
G<strong>år</strong><strong>de</strong>jer: Jesper Ottesen, Jensen,<br />
Landinspektør: Carlsen<br />
Lærer: Pe<strong>de</strong>rsen, Adserballe, J.P. Poulsen, Kallesø, N. Rask, Olsen<br />
Fotogr<strong>af</strong>: Jørgensen<br />
Glarmester: Gren<br />
Kasserer: Sme<strong>de</strong>gaard<br />
Barber: J.C. Bech, R. Nielsen<br />
Boghol<strong>de</strong>r: Chr. Kjær<br />
Forretningsfører: Hyttel<br />
Fuldmægtig: Th. Wimmelmann<br />
Mo<strong>de</strong>handlerin<strong>de</strong>: Kirstine Pe<strong>de</strong>rsen<br />
Lærerin<strong>de</strong>: Christiane An<strong>de</strong>rsen<br />
Frøken: Johanne Nielsen, Marianne Nielsen, Klejnstrup, Tarm, Lene Rasmussen, Ida Aarby,<br />
Caroline Aarby, Christine Højland, Krogh, Guldager, Lauridsen, Stougaard, Maren<br />
Madsen, Christine Stougaard, Rasmussen, Inger Mortensen, Karen Marie Nielsen,<br />
Fre<strong>de</strong>rikke Pe<strong>de</strong>rsen, M. Tejlberg, Krüger, Inger Jensen, Mariane Christensen, Marie<br />
Nielsen<br />
Fru: Tronhjem, Krogh, Eriksen, M. Johansen, J. Lauritsen, Lind, J. Overgaard, Christensen, Jensen,<br />
Bødker, Clemmensen, Jensen, Guller, H. Lassen, Olsen<br />
<strong>En</strong>kefru: Thomsen, Kirkegaard, V. Jensen, Nielsen, Chr. Gartner, S. Hansen, N.C. Pe<strong>de</strong>rsen,<br />
Pe<strong>de</strong>rsen, Kirkeby, Thomsen, Inger Hansen Briks, Marie Christensen, Lauridsen,<br />
Sme<strong>de</strong>gaard, Karen Marie Hansen, L. Knudsen, M. Nielsen, Knudsen, J. Chr.Jensen,<br />
Nielsen, Rasmussen, Rasmussen, Marianne Christensen, Nissen, H. Skov, H. Madsen<br />
I alt: 149.<br />
3. Overklassen:<br />
Skoleinspektør: Christensen<br />
Tandlæge: Hansen<br />
Fabrikant: Sørensen, Lind, J. C. Truelsen<br />
Apoteker: Gjørup<br />
Provst: Koch<br />
Pastor: Gøtzsche, Lassen<br />
Hotelvært: M. Truelsen<br />
Cand. Theol.: Blume<br />
Cand. Pharm.: Bjørn<br />
Redaktør: J. M. Therkildsen<br />
I alt: 13.<br />
83
Andre: K. Gullestrup, Pe<strong>de</strong>r Søgaard Madsen, Lauritsen, Karen Pe<strong>de</strong>rsen, Margrethe Jørgensen,<br />
Marie Pe<strong>de</strong>rsen, Lars Ottosen, Jens Otto Nielsen, Michael Christensen, Sme<strong>de</strong>gaard, Johannes<br />
Pe<strong>de</strong>rsen, Lars Nielsen, Jensine, Svend Christensen, Johanne Rasmussen, Johanne Sørensen, Otto<br />
Jakobsen Storgaard, Jens Mikaelsen, <strong>En</strong>evold Nielsen, N.P. Nielsen, Chr. Jørgensen, Else<br />
Mathiasen, J. An<strong>de</strong>rsen, Kirstine Mogensen, Ane Johansen, Karen Pe<strong>de</strong>rsen, Ane Thygesen, Mikkel<br />
Kjær, Kristine Mikkelsen, Ane Kirstine Christensen, Niels Jensen He<strong>de</strong>, Johanne Briks, Marie<br />
Jakobsen, Laura Lauridsen, Katrine Hansen, Hans Chr. Jepsen, P. Dansig, Chr. Jørgensen,<br />
Maren Sørensen, Johanne Truelsen, Thestrup, Mette Sørensen, Faustrup, Christine Christensen, P.<br />
Søndberg, N. An<strong>de</strong>rsen, Jensen, Iver Merrild Nielsen, Ane Christensen, Søren Kroggaard, Ane<br />
Buch, Birgitte Nielsen, Ane Pe<strong>de</strong>rsen, Jens Petersen, Jens Kjær Christensen, Cecilie K. Jensen,<br />
Toustrup, Bach, Birgitte Nielsen, Marie Petersen, Pe<strong>de</strong>r Madsen, Laurids Jensen, Chr. M.<br />
An<strong>de</strong>rsen, Ørskov Buus.<br />
I alt: 65.<br />
Medlemmer i alt: 242.<br />
Kil<strong>de</strong>: Lokalhistorisk Arkiv i <strong>Herning</strong>, Oversigt over Menighedssamfun<strong>de</strong>ts medlemmer og<br />
indbetalinger 1899-1909 (J:1987/744).<br />
Bemærkninger: Den må<strong>de</strong>, hvorpå jeg har op<strong>de</strong>lt <strong>de</strong> forskellige erhverv og klasser, er baseret på bilag D.<br />
Medlemsoversigten fra arkivet er noget ro<strong>de</strong>t og uoverskuelig, hvorfor <strong>de</strong>t er vanskeligt at se, hvad <strong>de</strong>n præcist dækker<br />
over, men <strong>de</strong>n kan angive visse ten<strong>de</strong>nser <strong>omkring</strong> medlemmernes sociale baggrund.<br />
84
Un<strong>de</strong>rklassen:<br />
Bilag D<br />
Oversigt over <strong>de</strong>n sociale gruppering i byen 230<br />
- tyen<strong>de</strong> (karle, piger, sven<strong>de</strong>, tjenestefolk og medhjælpere)<br />
- arbej<strong>de</strong>re (industri, transport og lign.)<br />
- soldater<br />
Mellemklassen:<br />
- håndværkere<br />
- handlen<strong>de</strong> (købmænd, diverse <strong>de</strong>tailhandlen<strong>de</strong>)<br />
- funktionærer<br />
- lærer<br />
Overklassen:<br />
- fabrikanter<br />
- direktører<br />
- embedsmænd<br />
- præster<br />
- læger<br />
- sagførere<br />
Bemærkninger: Ingen <strong>af</strong> fremstillingerne re<strong>de</strong>gør for <strong>de</strong> kvin<strong>de</strong>præge<strong>de</strong> fag eller kvin<strong>de</strong>rnes professioner i <strong>de</strong>t hele<br />
taget, ej heller <strong>de</strong>finitionen ”frøkener”, hvorfor <strong>de</strong>finitionen her<strong>af</strong> er meget uklar. Gruppen er såle<strong>de</strong>s en meget diffus<br />
størrelse, og rummer <strong>de</strong>rfor et stort usikkerhedsmoment.<br />
230 Oversigten tager udgangspunkt i Dybdahl, 1982, p. 29; Hyldtoft, 1999, p. 123; Skovgaard-Pe<strong>de</strong>rsen, 1985, p. 133;<br />
Wåhlin, 1986a, p. 1ff.<br />
85