Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

VI. Konklusion
Efter straffelovens § 144 straffes offentligt ansattes modtagelse af gave eller anden fordel i
forbindelse med deres arbejde. Der er i den relation sager, som ikke giver anledning til tvivl om
hvorvidt en modtagelse har været i strid med § 144. Har en offentligt ansat modtaget gave eller
anden fordel for at udføre sit arbejde, vil § 144 som altovervejende hovedregel være overtrådt.
Undergrænsen for bestemmelsens anvendelsesområde vil således normalt være meget lav. Det er
en forudsætning, at det som ydes er egnet til at påvirke. Det må ses i sammenhæng med, at
ydelsen skal have en interesse for modtageren og der skal ikke meget til, hvis en gave er modtaget
af den ansatte for at udføre sit arbejde. Det vil ikke kunne kræves at ydelsen repræsenterer en
økonomisk værdi, men blot at ydelsen har den fornødne interesse for modtageren. Er der dertil
foretaget en pligtstridig handling eller undladelse er det svært at forestille sig en ydelse for lille til,
at modtagelsen vil blive omfattet af § 144’s anvendelsesområde. Det vil altid være uberettiget, da
den pligtstridige handling beviser at ydelsen har været egnet til at påvirke.
Der findes imidlertid også sager, hvor det er sværere at fastslå om der er sket en overtrædelse
af § 144. Disse sager har deres udspring i situationer, hvor den offentligt ansatte har et
forretningsmæssigt samarbejde med den private yder. Den væsentligste grund til dette er det
modsætningsforhold der er mellem de forvaltningsretlige regler og de kutymer som gælder i det
private erhvervsliv, i forbindelse med repræsentation.
I de sager hvor der en relation, som kan karakteriseres som et forretningsmæssigt samarbejde
mellem den offentligt ansatte og den private, er det vanskeligt at vurdere om en modtagelse er
uberettiget eller ej. Det som i høj grad giver anledning til tvivl er, hvorvidt modtagelsen af en gave
eller anden fordel er sket i udøvelse af det offentlig arbejde og om modtagelsen falder udenfor §
144’s anvendelsesområde, fordi den ligger under den nedre grænse eller af en anden årsag ikke er
uberettiget.
§ 144 afgrænses ved ordet ”uberettiget” og det må derfor vurderes hvad der er uberettiget i
denne henseende. Modtagelse af ydelser af underordnet karakter og modtagelse af ydelser i
anledningen af den ansattes virksomhed i almindelighed, er ikke uberettiget. Vurderingen af hvad
det helt konkret omfatter, er overladt til domstolene skøn og det er deres udfyldning af
bestemmelse, som må tillægges størst vægt ved denne vurdering. Reglernes forarbejder og
fortolkning i teorien såvel som fra det offentlig selv, må også inddrages som retningsgivende.
69