Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Den geografiske lokalitet kan ligeledes have betydning for decorumkravets indhold. Vurderingen af hvornår en adfærd er i strid med decorumkravet, er antageligt strengere i en lille kommune, hvor lokale embedsmænds adfærd får mere opmærksomhed end i en større kommune. 147 Dette kan også ses som sammenhængende med den umiddelbart førnævnte udadvendthed i forhold til offentligheden. I en mindre kommune vil der formentlig være mere kontakt med kommunens borgere og derved bliver stillingen mere udadvendt. Geografiske forhold har også betydning for decorumkravet på den måde, at selvom kravet er tilsidesat på ét geografisk område, vil det ikke nødvendigvis udelukke ansættelse et andet sted. 148 Indenfor decorumkravets anvendelsesområde er naturligvis strafbare handlinger i og udenfor tjenesten. Forholdets dadelværdighed vil ofte bevirke, at den offentligt ansatte mister sin tillid og agtelse. Adfærden behøver dog ikke at være strafbar. En ikke strafbar adfærd vil også kunne bevirke at pågældende ikke længere lever op til decorumkravet. Det må desuden tillægges vægt, i vurdering af om den pågældende fortsat vil være egnet til stillingen, om en strafbar handling er begået i eller udenfor tjenesten. Det er eksempelvis muligt at forholdet medfører en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Afgørelsen er dog konkret og et strafbart forhold udelukker ikke en fortsat ansættelse, hvis det vurderes at decorumkravet ikke er tilsidesat herved. 149 Tjenestemandslovens § 24, som er omtalt i afsnit IV.D.5.1. overfor, omhandler de muligheder der er for sanktionering af en tjenstlig forseelse. Såfremt en tjenestemand ikke er værdig til den agtelse og tillid stillingen kræver, jf. tjenestemandslovens § 10, vil tjenestemanden efter bestemmelsens ordlyd ikke kunne fortsætte i stillingen. V.B.2. Delkonklusion Decorum officiale er et generelt krav, som gælder i almindelighed for det offentlige personale. Hvad kravet helt præcist indebærer er ikke helt fastlagt, men for at leve op til kravet, må den offentligt ansatte være værdig til den agtelse og tillid, som den pågældendes stilling kræver. I vurderingen af decorumkravet indgår moral som en vigtig faktor og herunder en vurdering af den ansattes adfærd og om den kan anses for værende rigtig eller forkert. Den konkrete stilling må også tages med i overvejelserne. Her må der ses på hvad stillingen indebærer, herunder hvilke ansvarsområder der varetages og om personen har kontakt med offentligheden i kraft af stillingen. Stillingen kan således have betydning for hvor høje krav der stilles til en opfyldelse af decorum officiale. I bedømmelsen må der dertil lægges vægt på den almindelige 147 Danske kommuner p. 28 148 FOB.1986.86 149 Gammeltoft-Hansen, p. 136 og Bertram i Justitia, pp. 68-69 64
samfundsholdning. Det fremgår endvidere, at både strafbar og ikke strafbar adfærd vil kunne bevirke, at en ansat ikke kan leve op til kravet. Sanktionen for ikke at være i overensstemmelse med decorum officiale er hård. En advarsel eller en irettesættelse vil ikke være nok, medmindre man vurderer forholdet til ikke at stride mod decorum officiale, da den pågældende ikke vil kunne blive i samme stilling. En afskedigelse synes dog ikke at være en nødvendig følge af en adfærd i strid med decorumkravet. Alt efter de konkrete omstændigheder må det kræves, at den pågældende flyttes til en anden stilling, geografisk-, opgave- eller ansvarsmæssigt eller afskediges. V.C. Skatteretlig regulering Indenfor skatteretten er en række udgifter fradragsberettiget ved beregningen af den personlige indkomst, i henhold til statsskattelovens § 6. 150 Efter § 6, litra a, kan driftsomkostninger anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Dette omfatter reklame- og repræsentationsudgifter, hvilket bl.a. inkluderer visse udgifter til gaver. Da der er et skattemæssigt fradrag for disse udgifter, har man fra SKAT’s side defineret og beskrevet meget nøje, hvad der er omfattet af begrebet reklame- og repræsentationsudgifter. Det er netop i forhold til disse udgifter, at det på modtagerside, er svært at finde grænsen for, hvad der lovligt kan modtages af offentligt ansatte. Derfor er det relevant at se på disse beskrivelser og hvordan repræsentation og gaver til offentlige tjenestemænd er reguleret skatteretligt. V.C.1. Reklame- og repræsentation Ligningslovens § 8, stk. 1 fastslår, at udgifter til reklame kan fradrages indkomsten fuldt ud og § 8, stk. 4, at udgifter til repræsentation kan fradrages indkomsten med 25 pct. af de afholdte udgifter. SKAT har præciseret omfanget af disse bestemmelser i ligningsvejledningen for erhvervsdrivende. 151 Reklamegaver har ifølge ligningsvejledning til formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser, samt opretholdelse af virksomheden almindelige omdømme og positive genkendelse. En reklamegave skal desuden have påtrykt virksomhedens navn eller logo og må ikke have en indkøbs- eller fremstillingspris på over 100 kr. Udgifter til reklamegaver afholdes oftest over for ubestemte kunder og potentielle kunder. 152 Repræsentationsudgifter afholdes derimod oftest over for bestemte kunder eller forretningsforbindelser. Repræsentation defineres som opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed overfor forretningsforbindelser. Det omfatter udgifter som afholdes for at tilknytte 150 Lov nr. 149 af 10. april.1922, Statsskatteloven 151 Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende, 1-2010, af 19. januar 2010 152 Ligningsvejledningen, pkt. E.B.3.6/Reklameudgifter 65
Page 1 and 2:
Grænsen mellem bestikkelse og lovl
Page 3 and 4:
d.3. Hensynet til at sikre borgerne
Page 5 and 6:
II. Metode Til undersøgelsen af mi
Page 7 and 8:
III.A.2 Den strafbare bestikkelsesy
Page 9 and 10:
For at give plads til sådanne pås
Page 11 and 12:
En erkendtlighed i anledningen af e
Page 13 and 14: ansvarssubjektet blev begrundet i
Page 15 and 16: IV. De strafferetlige regler om bes
Page 17 and 18: offentlige institution. 28 Der kan
Page 19 and 20: IV.C.2.3. En pligtstridig eller ube
Page 21 and 22: lejligheder nævnes i personalestyr
Page 23 and 24: en uberettiget gave. 56 I U.1982.77
Page 25 and 26: IV.D. Straffelovens § 144 Straffel
Page 27 and 28: medarbejdere og ansatte med en løs
Page 29 and 30: afgørende. Disse momenter kan til
Page 31 and 32: IV.D.2.3. Sammenhæng med en bestem
Page 33 and 34: eller ”med hensyn til” sine emb
Page 35 and 36: modtaget en hel del gaver og andre
Page 37 and 38: hvad formålet med alle de gaver og
Page 39 and 40: straffelovens kapitel 10 om straffe
Page 41 and 42: a. Analyse af hvilket skøn der lig
Page 43 and 44: forholdet kan siges at have en såd
Page 45 and 46: I U.1983.990H, lagde Højesteret v
Page 47 and 48: .3. Uberettigede fordele og repræs
Page 49 and 50: ”Sagligheden” i vurderingen af
Page 51 and 52: forsøg på at kamuflere bestikkels
Page 53 and 54: forbindelse vil den som udgangspunk
Page 55 and 56: tjenestemandslovens § 24 skal der
Page 57 and 58: V. Andre regler om modtagelse af ga
Page 59 and 60: håndteringen af forskellige situat
Page 61 and 62: V.A.4. Delkonklusion De ovenståend
Page 63: ulovbestemt grundlag, hvorimod poli
Page 67 and 68: V.C.3. Delkonklusion For så vidt a
Page 69 and 70: VI. Konklusion Efter straffelovens
Page 71 and 72: påskønnelse af embedsmanden færd
Page 73 and 74: Der er under alle omstændigheder i
Page 75 and 76: Der kan ikke svares helt præcist p
Page 77 and 78: VIII. English Summary Recent years
Page 79 and 80: IX. Litteraturliste Bøger Gammelto
Page 81: Almindelig borgerlig straffelov af
show all

Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?