Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

V.A.4. Delkonklusion
De ovenstående afsnit om den forvaltningsretlige regulering af området viser, at selvom en
modtagelse af gave eller anden fordel ikke er i strid med straffelovens § 144, så er modtagelsen
ikke nødvendigvis acceptabel. Det offentlige personale er forpligtet til at afslå gaver og andre
fordele i et videre omfang. Bedømmelsen må fortages på baggrund af forvaltningsretten, men
udfra et friere skøn, hvor de betragtninger som danner grundlag for habilitetsreglerne tillægges
vægt. Derfor må der tages hensyn til, om den offentligt ansatte kan udføre sit arbejde på et
objektivt og sagligt grundlag selvom modtagelsen har fundet sted. Den offentligt ansatte må
stadig kunne være upartisk i sit arbejde og modtagelsen må ikke indebære en risiko for det
modsatte. Men det er ikke nok at den ansatte kan være det, det må også se sådan ud, af hensyn
til tilliden til den offentlige forvaltning.
Det er dog ikke ganske udelukket at modtage gaver og andre fordele som offentligt ansat. For
så vidt angår situationer, hvor offentligt ansatte har kontakt eller samarbejde med private i
forretningsmæssig sammenhæng, foretager Folketingets Ombudsmand en vigtig sondring. Der
sondres mellem gaver og begunstigelser, som modtages fra private som kommunen i
almindelighed gør forretning med og mere begrænsede, sædvanemæssige begunstigelser fra den
private forretningsforbindelse, som eksempelvis en arbejdsfrokost. Det sidst nævnte vil ifølge
ombudsmanden være legitimt at modtage for den offentligt ansatte. Dette stemmer overens med
Personalestyrelsens vejledning, hvorefter selv beskedne gaver fra virksomheder bør returneres.
Vejledningen har tilsvarende fokus på, at det er de offentligt ansatte som gør forretning med
private, der er i en situation hvor begunstigelser af den art ikke sjældent bliver tilbudt.
Vejledningen tager ikke stilling til sædvanemæssige, enkeltstående og begrænsede
arrangementer. Den form for arrangementer ligger imidlertid langt fra de eksempler der gives på
gaver og fordele som ikke må modtages. I forbindelse med forretning og lignende med private,
må det offentlige personale gerne modtage en form for beskeden begunstigelse eller fordel hvor
det falder naturligt efter sædvane. Det skal fremhæves, at ombudsmanden benytter ordet
”enkeltstående”. Det må forstås sådan, at der ikke kan være tale om en fast tradition eller aftale
om denne begunstigelse mellem parterne.
Derimod vil den offentligt ansatte godt kunne modtage mindre gaver, hvis det er kutyme i
forbindelse med samvær med udenlandske forbindelser, hvor den offentligt ansatte enten har en
rolle som gæst, vært eller lignende.
Lejlighedsgaver kan også modtages og her findes en bog eller vingave passende. Gaverne må
altså stadig være relativt beskedne, selv ved særlige lejligheder. Der kan også gives mindre gaver
61