Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

”Sagligheden” i vurderingen af om en ydelse er uberettiget synes også at kunne overføres til
andre begunstigelser. Såfremt der kan gælde et saglighedskriterium i forhold til rejser som har et
fagligt indhold, her i form af en studierejse, så må det også kunne overføres til et kursus eller
lignende fagligt relevant arrangement. Den tolkning kan derimod ikke overføres til en fysisk gave
eller anden fordel, som har en økonomisk eller tilsvarende betydning for den offentligt ansatte.
En saglig begrundelse har altså den betydning, at modtagelsen ikke er uberettiget. Hvis den
offentligt ansatte får noget i forbindelse med rejsen eller som en del af rejsen, som har en direkte
økonomisk betydning, herunder merforbrug af ekstravagant karakter, vil det menes at kunne
bringe den ellers saglige rejse indenfor § 144’s anvendelsesområde.
b.5. Modtagelsens offentlighed eller hemmeligholdelse, modtagelsens tilladelse fra
overordnede
Ved fastlæggelsen af grænserne for det tilladelige, udtaler landsretten i U.1985.270Ø at der
må lægges vægt på, om modtagelsen er sket mere eller mindre offentligt eller om den har været
hemmeligholdt, herunder om modtagelse er sket med tilladelse fra overordnede. Dette er i
samme sag tillagt vægt, ved vurderingen af om modtagelse af et antal rejser var en overtrædelse
af straffelovens § 144. I bedømmelsen af rejserne udtaler landsretten:
”(…)det (kan) (…) ikke afvises (…), at de er foretaget enten med godkendelse af tiltaltes
foresatte eller sammen med medlemmer af et kommunalt udvalg eller andre personer, der
repræsenterede offentlige myndigheder, og som modtog samme ydelser, som tiltalte.”. 105
Det antages at ovenstående ikke skal forstås sådan, at retten anser modtagelse af gaver mv.
for ikke at være uberettiget, hvis de er modtaget med tilladelse fra overordnede eller samtidig
med andres modtagelse. I forhold til straffastsættelse ses det jo netop som en strafskærpende
omstændighed, at begå en strafbar handling i fællesskab, jf. straffelovens § 81, nr. 2. En tilladelse
fra overordnede synes heller ikke at kunne bevirke, at en uberettiget modtagelse ikke længere er
uberettiget. Det strafferetlige udgangspunkt for så vidt angår handlen efter ordre er, at det ikke
medfører straffrihed. En tilladelse fra overordnede kan ikke sidestilles med en ordre, da der ikke
ligger det samme pres bag og derfor synes den strafferetlige praksis og teori på dette område ikke
relevant i denne kontekst. 106 Såfremt modtageren tror, at en tilladelse vil bevirke at en uberettiget
modtagelse ikke er strafbar, vil der være tale om en egentlig retsvildfarelse. Den pågældende har
105 U.1985.270Ø
106 Toftegaard Nielsen, p. 145 ff.
49