Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

”Dette forhold i sig selv kan dog næppe begrunde en manglende økonomisk berigelse.
Det er således også de færreste ansatte, der selv ville anskaffe en stor diamant, et
krydstogtskib eller andre stærkt luksuriøse varer.” 101
Rejser, og andre ikke rørlige gaver og fordele, udgør altså også en berigelse og de må, som
fysiske gaver, antages at have en direkte økonomisk betydning.
Dommen og rettens vurdering af rejsernes økonomiske betydning, illustrerer dog meget godt
den gradvise overgang der er, når ydelsernes art eller karakter skal vurderes. Det er let at se at
penge efter art eller karakter har en direkte økonomisk betydning, det bliver lidt sværere med
gaver, men der er dog stadig tale om en fysisk ting. Rejser, middage og lignende oplevelser er
derimod sværere at bedømme, fordi de er mindre håndgribelige og forgår når oplevelsen er ovre.
De udgør dog stadig en værdi og kan derfor ses som en berigelse. Samtlige af ovenstående ydelser
har en direkte økonomisk betydning, men penge nok mere direkte end andet.
De fordele som ikke modsvares i besparelser hos den pågældende, synes at ligge nederst i det
strafbare område, ved vurderingen af om de efter deres art eller karakter har været uberettiget.
Som et eksempel kan man forestille sig en arbejdsfrokost, betalt af den private
samarbejdspartner, hvor der bestilles en sjælden delikatesse som er ekstraordinært dyr. Det vil
ikke være i strid med § 144, at der modtages mad fra virksomheden til det som kan karakteriseres
som en arbejdsfrokost og fordelen er således ikke en besparelse for den offentligt ansatte. 102 Det
skal dog være indenfor det borgerlige jævnmål, som omtalt ovenfor, og derfor er der modtaget en
fordel, da den offentligt ansatte har fået noget ekstra. Modtagelsen må vurderes til at være
uberettiget efter sit omfang, da maden var ekstraordinært dyr, men ydelsen synes ikke efter sin
art eller karakter at være lige så uberettiget som modtagelse af et pengebeløb ville have været.
Ydelser af uhåndgribelig art må vurderes på sammen måde som fysiske gaver. Der må således
ses på om de omfangsmæssigt er uberettigede og herefter, at såfremt der er mulighed for at den
pågældende kan finde anvendelse for dem, må de anses for at have en direkte økonomisk
betydning. En fordel som ikke udgør en besparelse for modtageren, er også en berigelse, men på
grund af dens art eller karakter har den ikke i lige så høj grad en direkte økonomisk betydning for
modtageren og ligger derfor i udkanten af det strafbare område.
101 Landsted, p. 226
102 Jf. U.1985.270Ø
46