Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

udgangspunkt ikke var omfattet af betegnelsen ”i udøvelse af” tjenesten. Der var nærmere
bestemt tale om fire julegaver, i fire på hinanden følgende år, én gave i anledningen af en rund
fødselsdag, én i anledningen af et jubilæum, én i anledningen af en 30 års bryllupsdag og én uden
særlig anledning. Samtlige gaver blev givet i samme tidsrum som julegaverne. For størstedelen af
gavernes vedkommende, vurderedes de desuden til at befinde sig udenfor det borgerlige
jævnmål. En gennemsnitlig julegave lå således i et prisniveau der i dag vil svare til omkring 2000
kr. Prisen på den dyreste gave, en jubilæumsgave, ville i dag svare til ca. 3500 kr. 88 I det lys synes
det svært, at se de gaver der er modtaget ved særlige lejligheder, som et erkendtlighedsbevis i
anledningen af modtagerens virksomhed i almindelighed, uden relation til modtagerens
”udøvelse af” tjenesten. Dommen viser således, at modtagelse af gaver mv. i anledningen af den
ansattes virksomhed i almindelighed, prismæssigt må være indenfor det borgerlige jævnmål for
ikke at være omfattet af § 144’s anvendelsesområde.
d.5. Det samlede omfang
Anklagemyndigheden anvendte et additionsprincip i U.1985.270Ø i forhold til
lejlighedsgaverne, hvilket landsretten tiltrådte. Landsretten fandt således ikke at de enkelte gaver
var en overtrædelse af § 144, men at gavernes samlede omfang udgjorde en overtrædelse. 89 Det
forekommer umiddelbart betænkeligt, da de forudgående gaver, som er modtaget over en
årrække, på den måde først kommer i strid med § 144 som en følge af de senere, hvilket Unmack
også er inde på i sin kritik. 90
For størstedelen af gavernes vedkommende, ligger de imidlertid prismæssigt lagt ud over hvad
der kan anses for acceptable lejlighedsgaver. Modtageren må derfor, subjektivt set, have indset
sammenhængen mellem gaverne og den arbejdsmæssige relation til yderen. Dermed må
modtageren også have indset, at det i hvert fald var kritisabelt at modtage gaverne og at der var
en overvejende sandsynlighed for at modtagelsen tilmed var strafbar. Der er derfor ikke et
værdigt beskyttelseshensyn til den offentligt ansatte i denne sag. Der er ikke tale om et
tvivlsspørgsmål i forhold til beviset for, at gerningsindholdet i § 144 er opfyldt og at der har været
forsæt til dette. Der er snarere tale om et lovfortolkningsspørgsmål angående forbrydelsens
grænser, som sjældent, og heller ikke her, er helt præcise. Den dømte har bevæget sig på
grænsen af det strafbare område, hvilket ikke nødvendigvis bør begrunde en indskrænkende
fortolkning. I stedet vil man kunne nedsætte straffen eller lade den bortfalde efter reglerne i
88 Gennemsnit af julegavepriserne, samt prisen på den dyreste gave, reguleret i overensstemmelse med
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra 1980-niveau til 2010-niveau.
89 U.1985.270Ø og U.1985B.49
90 U.1985B.49, Langsted, p. 223
38