Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

eller ”med hensyn til” sine embedshandlinger. 76 Ordlyden blev, ved straffeloven af 1930, ændret
til ”i udøvelse af” offentlig tjeneste eller hverv, men intentionerne bag formuleringen forblev de
samme. Den valgte ordlyd mener Unmack ikke vil have nogen selvstændig betydning, hvis man
fortolker modtagelse af ydelser i anledningen af tjenesten eller hvervet ind i bestemmelsen. Han
mener dog, at grænsedragningen er overladt til domstolenes skøn, som en følge af anvendelsen af
ordet uberettiget. Unmack mener alligevel, at retten i den konkrete sag har anlagt et bredere
skøn, end der er hjemmel til i bestemmelsen og dennes forarbejder. Det menes dertil ikke, at
hensyn til offentlige organers renhed og uangribelighed, kan lægge til grund for sagens afgørelse,
som det afgørende hensyn. Det afgørende hensyn kan, ifølge Unmack, kun være hensynet til at
sikre borgeren imod misbrug. Unmack mener, at et sådan dobbelt hensyn på mere eller mindre
tydelig vis ligger bag alle straffelovens regler, men at det kun er almindeligt at straffe af hensyn til
borgerne. 77
c. Modsvar
Som svar på Unmacks kritik argumenterer statsadvokat Birgitte Vestberg for, at den hidtidige
fortolkning af reglen er et resultat af, at de hidtidige sager hovedsageligt har omhandlet
enkeltstående forhold med et begrænset sigte. 78 I modsætning til dette står omfattende smøring
af det kommunale system, hvor gaverne har det formål at bevare en konstant velvilje overfor
yderen, som der har været tale om i U.1985.270Ø. Birgitte Vestberg mener, at det offentlige i
højere grad end tidligere, varetager opgaver som minder om almindelig erhvervsvirksomhed.
Derfor mødes offentligt ansatte med sædvaner og kutymer, som ikke er egnet til en opretholdelse
af en formodning for, den offentligt ansattes uafhængighed af usaglige hensyn.
Hun argumenterer desuden for, at gaver som gives i anledningen af den offentligt ansattes
virksomhed i almindelighed samt private gaver, må befinde sig indenfor det borgerlige jævnmål,
for at være undtaget fra det strafbare område af § 144. Dette mener hun gælder, når gaver mv.
gives af private som den ansatte har en arbejdsmæssig forbindelse med, der kan karakteriseres
som en forretningsforbindelse. Birgitte Vestbergs synspunkt er, at enhver gave eller fordel, som
kan skabe tvivl om hvorvidt der tages hensyn til gavmildheden ved modtageres udøvelse af sine
beføjelser, må være omfattet af straffelovens § 144.
76 Se også ovenfor afsnit III.A.3.4.
77 U.1985B.49
78 U.1985B.79
33