Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet
Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet
1866 indgå i fortolkningen af den gældende straffelovs regler om bestikkelse i det omfang det er relevant. III.B.4. Delkonklusion Ved udformningen af straffeloven af 1930 sker der en forenkling af reglerne om bestikkelse. Den væsentligste ændring var at modtagelse af bestikkelse for pligtstridige og ikke pligtstridige handlinger, såvel som dommeres modtagelse af bestikkelse, samledes i én bestemmelse. Der er ikke noget retssikkerhedsmæssigt problem i samlingen, men strafbestemmelsen om modtagelse af bestikkelse får et hårdt udtryk. Det er hovedsagligt et resultat af, at de sondringer som tidligere fremgik af selve bestemmelsen, nu ikke er synlige for den som læser lovens tekst. Det fremgår dog ikke af reglerne eller forarbejderne, at en stramning af bestikkelsesreglerne er tilsigtet i forbindelse med udformningen af straffeloven af 1930. Sondringerne kan, såvel som andre hensyn, tages i betragtning ved vurderingen af konkrete sager. De overordnede hensyn bag reglerne forblev de samme som dem bag straffeloven af 1866. Bag reglerne om bestikkelse ligger stadig et hensyn til staten og dens billede udadtil og et hensyn til at sikre borgerne mod misbrug. Hensynet til staten hedder bare hensynet til de offentlige organers renhed og uangribelighed og har således fået en moderne ordlyd. Ved straffeloven af 1930 bliver ansvarssubjektet for bestemmelsen om modtagelse af bestikkelse desuden udvidet fra kun at omfatte embedsmænd til at omfatte ansatte i offentlig tjeneste eller hverv i det hele taget. Udvidelsen blev set som naturlig på grund af de overordnede hensyn bag reglerne. Bestikkelsesbestemmelserne som sådan undergik kun redaktionelle ændringer ved udformningen af straffeloven af 1930. Bestikkelsesreglerne fra straffeloven af 1866 og deres forarbejder er derfor stadig relevante i vurderingen af indholdet af bestikkelsesreglerne i den ny straffelov. 14
IV. De strafferetlige regler om bestikkelse; De nuværende straffebestemmelser om bestikkelse Bestikkelse er i dag kriminaliseret i straffelovens §§ 122 og 144, på samme måde som ved lovens tilblivelse og indførsel i 1930. 23 IV.A. Afgrænsning Bestikkelse i private forhold er reguleret i straffelovens § 299, nr. 2, om returkommission, som blev indsat ved straffeloven af 1930. Bestemmelsen er ikke udarbejdet med udgangspunkt i nogle af de øvrige regler om bestikkelse, og vedrører ikke bestikkelse af den personkreds som er i fokus her, nemlig den offentligt ansatte. Derfor findes den ikke relevant at inddrage i denne fremstilling. Straffelovens § 146 indeholder en bestemmelse vedrørende situationer, hvor en person med domsmyndighed begår en uretfærdighed ved sagens afgørelse. Bestemmelsen har i høj grad tilknytning til straffelovens § 122 og § 144 og har sit forbillede i den tilsvarende bestemmelse i straffeloven af 1866. 24 § 146 har imidlertid ikke relevans i forhold til afgrænsningen af hvilke fordele en offentligt ansat kan modtage og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere i denne fremstilling. IV.B. Sammenhæng mellem bestemmelserne Straffelovens § 122 om at yde bestikkelse og § 144 om at modtage bestikkelse har den sammenhæng, at de begge er en del af kriminaliseringen af bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv. Bestemmelserne kan derfor på mange måder spejle sig i hinanden i form af enslydende afgræsninger og definitioner, da de ofte kredser om to sider af samme sag. §§ 122 og 144 kaldes også flere steder bestemmelserne om aktiv og passiv bestikkelse. Det at yde bestikkelse kaldes den aktive bestikkelse, da dette altid vil kræve en aktiv handling, og det at modtage bestikkelse kaldes passiv bestikkelse, da det ofte kan siges at være en passiv handling. 25 I denne afhandling vil betegnelserne ”yderen” for den som straffes efter straffelovens § 122 og ”modtageren” for den som straffes efter straffelovens § 144 blive anvendt. I en situation, hvor der er ydet bestikkelse fra en privat til en offentligt ansat, vil der også være en overtrædelse af begge bestemmelser, da der forefindes en som har ydet bestikkelse og en som har modtaget. Dette er dog ikke altid tilfældet. Yderen vil eksempelvis kunne straffes efter straffelovens § 122, selvom 23 Lov nr. 1034 af 29. oktober 2009, Straffeloven 24 Strl. af 1866, § 123 25 Kommenteret straffelov, Speciel del, p. 68 og 122, Langsted, p. 219, Hurwitz p. 42 15
- Page 1 and 2: Grænsen mellem bestikkelse og lovl
- Page 3 and 4: d.3. Hensynet til at sikre borgerne
- Page 5 and 6: II. Metode Til undersøgelsen af mi
- Page 7 and 8: III.A.2 Den strafbare bestikkelsesy
- Page 9 and 10: For at give plads til sådanne pås
- Page 11 and 12: En erkendtlighed i anledningen af e
- Page 13: ansvarssubjektet blev begrundet i
- Page 17 and 18: offentlige institution. 28 Der kan
- Page 19 and 20: IV.C.2.3. En pligtstridig eller ube
- Page 21 and 22: lejligheder nævnes i personalestyr
- Page 23 and 24: en uberettiget gave. 56 I U.1982.77
- Page 25 and 26: IV.D. Straffelovens § 144 Straffel
- Page 27 and 28: medarbejdere og ansatte med en løs
- Page 29 and 30: afgørende. Disse momenter kan til
- Page 31 and 32: IV.D.2.3. Sammenhæng med en bestem
- Page 33 and 34: eller ”med hensyn til” sine emb
- Page 35 and 36: modtaget en hel del gaver og andre
- Page 37 and 38: hvad formålet med alle de gaver og
- Page 39 and 40: straffelovens kapitel 10 om straffe
- Page 41 and 42: a. Analyse af hvilket skøn der lig
- Page 43 and 44: forholdet kan siges at have en såd
- Page 45 and 46: I U.1983.990H, lagde Højesteret v
- Page 47 and 48: .3. Uberettigede fordele og repræs
- Page 49 and 50: ”Sagligheden” i vurderingen af
- Page 51 and 52: forsøg på at kamuflere bestikkels
- Page 53 and 54: forbindelse vil den som udgangspunk
- Page 55 and 56: tjenestemandslovens § 24 skal der
- Page 57 and 58: V. Andre regler om modtagelse af ga
- Page 59 and 60: håndteringen af forskellige situat
- Page 61 and 62: V.A.4. Delkonklusion De ovenståend
- Page 63 and 64: ulovbestemt grundlag, hvorimod poli
IV. De str<strong>af</strong>feretlige regler om bestikkelse; De nuværende<br />
str<strong>af</strong>febestemmelser om bestikkelse<br />
Bestikkelse er i dag kriminaliseret i str<strong>af</strong>felovens §§ 122 og 144, på samme måde som ved lovens<br />
tilblivelse og indførsel i 1930. 23<br />
IV.A. Afgrænsning<br />
Bestikkelse i private <strong>for</strong>hold er reguleret i str<strong>af</strong>felovens § 299, nr. 2, om returkommission, som<br />
blev indsat ved str<strong>af</strong>feloven <strong>af</strong> 1930. Bestemmelsen er ikke udarbejdet med udgangspunkt i nogle<br />
<strong>af</strong> de øvrige regler om bestikkelse, og vedrører ikke bestikkelse <strong>af</strong> den personkreds som er i fokus<br />
her, nemlig den offentligt ansatte. Der<strong>for</strong> findes den ikke relevant at inddrage i denne fremstilling.<br />
Str<strong>af</strong>felovens § 146 indeholder en bestemmelse vedrørende situationer, hvor en person med<br />
domsmyndighed begår en uretfærdighed ved sagens <strong>af</strong>gørelse. Bestemmelsen har i høj grad<br />
tilknytning til str<strong>af</strong>felovens § 122 og § 144 og har sit <strong>for</strong>billede i den tilsvarende bestemmelse i<br />
str<strong>af</strong>feloven <strong>af</strong> 1866. 24 § 146 har imidlertid ikke relevans i <strong>for</strong>hold til <strong>af</strong>grænsningen <strong>af</strong> hvilke<br />
<strong>for</strong>dele en offentligt ansat kan modtage og vil der<strong>for</strong> ikke blive gennemgået nærmere i denne<br />
fremstilling.<br />
IV.B. Sammenhæng mellem bestemmelserne<br />
Str<strong>af</strong>felovens § 122 om at yde bestikkelse og § 144 om at modtage bestikkelse har den<br />
sammenhæng, at de begge er en del <strong>af</strong> kriminaliseringen <strong>af</strong> bestikkelse <strong>af</strong> personer i offentlig<br />
tjeneste eller hverv. Bestemmelserne kan der<strong>for</strong> på mange måder spejle sig i hinanden i <strong>for</strong>m <strong>af</strong><br />
enslydende <strong>af</strong>græsninger og definitioner, da de ofte kredser om to sider <strong>af</strong> samme sag. §§ 122 og<br />
144 kaldes også flere steder bestemmelserne om aktiv og passiv bestikkelse. Det at yde<br />
bestikkelse kaldes den aktive bestikkelse, da dette altid vil kræve en aktiv handling, og det at<br />
modtage bestikkelse kaldes passiv bestikkelse, da det ofte kan siges at være en passiv handling. 25<br />
I denne <strong>af</strong>handling vil betegnelserne ”yderen” <strong>for</strong> den som str<strong>af</strong>fes efter str<strong>af</strong>felovens § 122 og<br />
”modtageren” <strong>for</strong> den som str<strong>af</strong>fes efter str<strong>af</strong>felovens § 144 blive anvendt. I en situation, hvor der<br />
er ydet bestikkelse fra en privat til en offentligt ansat, vil der også være en overtrædelse <strong>af</strong> begge<br />
bestemmelser, da der <strong>for</strong>efindes en som har ydet bestikkelse og en som har modtaget. Dette er<br />
dog ikke altid tilfældet. Yderen vil eksempelvis kunne str<strong>af</strong>fes efter str<strong>af</strong>felovens § 122, selvom<br />
23<br />
Lov nr. 1034 <strong>af</strong> 29. oktober <strong>2009</strong>, Str<strong>af</strong>feloven<br />
24<br />
Strl. <strong>af</strong> 1866, § 123<br />
25<br />
Kommenteret str<strong>af</strong>felov, Speciel del, p. 68 og 122, Langsted, p. 219, Hurwitz p. 42<br />
15
Change language