Bedste besvarelse af prisopgaven for 2009 - Justitsministeriet

ansvarssubjektet blev begrundet i ønsket om offentlige organers renhed og uangribelighed, og
hensynet til at sikre borgeren mod misbrug.
Ved afgrænsningen af § 144’s anvendelsesområde fandt man dog ikke grundlag for at
udsondre mindre tjenesteforseelser fra det strafbare område, og gøre dem til genstand for en
disciplinær forfølgning i stedet. Grundet den danske strafferetlige tradition fandt man det mest
hensigtsmæssigt, ikke at unddrage mindre tjenesteforseelse fra de almindelige domstoles
kompetence. 20
III.B.3. Forholdet mellem de nye og de gamle regler om bestikkelse
I det første lovudkast til straffeloven af 1930 var der indsat en definition af bestikkelse.
Definitionen udgik senere. Den fandtes overflødig da de nye bestemmelser på området var
beskrevet i nær tilknytning til bestemmelserne i straffeloven af 1866 og ændringerne hovedsagligt
var redaktionelle. 21 Dette må forstås sådan, at ændringerne af reglerne om bestikkelse ikke
tilsigtede ændringer af det strafbare indhold som sådan. Det må også kunne tolkes sådan, at
formålet med at have strafferetlige regler på dette område forbliver det samme som i
straffelovens af 1866. Efter straffeloven af 1866 var formålet med reglerne at sikre en ren,
hæderlig og uplettet embedsstand som er velanset, og at sikre borgerne mod embedsmisbrug. I
motiverne til straffeloven af 1930 udtaler Professor Carl Torp sig om formålet med reglerne i
forbindelse med en argumentation for udvidelsen af ansvarssubjektet til enhver der virker i
offentlig tjeneste eller hverv. Han skriver:
”Baade Ønskeligheden af, at disse offentlige Organers Renhed og Uangribelighed
herigennem sikres, og Hensynet til at sikre Borgerne mod Misbrug af de disse
Myndigheder tillagte Beføjelser gør denne Udvidelse naturlig.”. 22
På baggrund af dette må det kunne konkluderes, at hensynene bag bestemmelserne, til trods
for den ændrede formulering, er de samme som i straffeloven af 1866.
Reglerne om bestikkelse har i deres affattelse og indhold generelt bibeholdt en tæt tilknytning
til reglerne i straffeloven af 1866. Derfor vil forarbejderne til bestikkelsesreglerne i straffeloven af
20 Straffelovsbetænkning af 1917, pp. 139-140 i motiverne
21 Straffelovsbetænkning af 1917, pp. 6 og 142 i motiverne
22 Straffelovsbetænkning af 1917, p. 139 i motiverne
13