Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
Der er lige tid til at beundre søen
Wittensee. Det er virkelig et smukt
område. Men de havde også svinet
mit kort til med grøn maling, så jeg
var forberedt på noget særligt.
Osterby - Kosel - Missunde.
En ny sejltur, men nu er det ikke gratis,
fordi Schlei overhovedet ikke er
menneskeskabt. Jeg måtte smide et
par mark. Det gik lige. Jeg delte færge
med en skoleklasse, der også havde
valgt et transportere sig frem ved
hjælp af cykler. "Hvis bare det her
vejr holder resten af dagen, er det
fint!", sagde en af lærerne til sine elever.
Der var nemlig et velsignet vejr,
da vi smuttede over vandet.
Det holdt ikke.
Brodersby - Scholderup - Tolk - Böklund
- Havetoft - Freienwill - Tastrup
- Flensburg.
Flensburg!
Det er bestemt herligt at være hjemme
igen efter en lang tur, og nu begyndte
det altså at ligne noget. I
Flensburg taler mange dansk, og det
er portalen til Danmark. Flensborg er
næsten Danmark for mig. Jeg har faktisk
boet og arbejdet der fra 1975 -
78, så jeg kender området særdeles
godt.
Mit sidste stop var i grænsehandelen
lige ved grænsen, hvor jeg købte noget
hemmeligt noget, som forøgede
vægten af min bagage med 1,5 kg.
Det er noget, man synes, man skal
have med hjem. Også for at glæde de,
der blev tilbage.
Men jeg vil bare ikke sige, hvad det
er.
Ha.
Og så…. Velkommen til Danmark.
Hvor er det dog underligt at være
hjemme efter at have drønet rundt i
Europa så mange dage. Hvert vejsving
og bakke er kendt, man ved
præcist, hvad ruten byder på, og er
det ikke underligt, at alle taler dansk?
Men der var jo det med at nå hjem
lørdag, så derfor var der altså stadig
et stykke vej at køre. Strengt taget må
man jo nok sige, at det havde været
rart at slippe for dette sidste stykke,
men det ville have ødelagt festen.
Så det var bare med at komme i gang.
"Skal jeg hente dig ved grænsen",
spurgte SWMBO. Er det ikke underligt?
Her får man tilbudt noget, som
man brændende ønsker sig. Man vil
ikke gøre nogen ondt ved at tage mod
tilbudet. Men giver man køb på sine
principper bare én gang, vil det for
altid være slut. "Det er bare pænt af
dig, men jeg kører altså hver eneste
meter"
Punktum.
Jeg skal dybt beklage at jeg ikke kan
berette om voldsomme angreb af
uvejr denne sene eftermiddag. Jeg var
lige ved at komme til at skrive om det
helt uden at tænke på det. Faktisk
kom turens sidste heftige byge lige
syd for Flensborg, hvor jeg stod i ly i
en tunnel. Så nu kommer der slet ikke
mere vand-snak.
Men heldigvis kan jeg da berette om
en træls modvind, som jeg alt for
godt vidste ville følge mig de 100 km
til Vejle, hvor vejen svinger mod Øst
i retning af Horsens.
De absolut sidste kilometre af Holger’s
tur til Vysoko Myto i næste
nummer..
18