SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ... - Ældre Sagen

SKAB GODE VILKÅR FOR
HANDICAPPEDE OG ÆLDRE
I TRAFIKKEN
5 bud på hvad landets kommuner kan gøre

ALLE HAR RET TIL AT
FÆRDES SIKKERT OG TRYGT
I TRAFIKKEN
Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Flere kommuner har allerede gjort
en stor indsats for disse trafi kanter.
Mange har i den forbindelse
efterspurgt mere konkret viden om,
hvordan man kommer i gang med
arbejdet, og hvilke tiltag der er
mest effektive.
Der er en række enkle ting, som alle
kommuner kan gøre.
Fem vigtige punkter er beskrevet
her i folderen:
1. Fortovets bredde
2. Jævne fortove og belægninger
3. Knopfl iser
4. Når vejen skal krydses
5. Hvilepladser
Problemer med tilgængelighed er dagligdag for mange mennesker. I Danmark er
antallet af blinde og svagsynede over 14.000, og der er fl ere end 50.000 kørestolsbrugere.
Desuden har et stort antal ældre mennesker svært ved at komme
rundt i trafi kken.
Kommuner, der skal anlægge eller renovere veje, kan med få midler hjælpe
tusinder af handicappede og ældre, så de bedre kan komme rundt og f.eks. klare
indkøb uden hjælp. Forbedringer på dette område behøver ikke at koste mere
end lidt omtanke og rettidig omhu.

1
FORTOVETS
BREDDE
To almindelige fl iser (i alt 1,5 meter) er nok, hvis
de ikke blokeres af skilte m.v.
> Hvor Langs gader og veje i byer samt fodgængerområder,
pladser og gågader.
> Hvordan Udformes med gangbane på mindst 1,5 m. Hvor der færdes
mange fodgængere, er der behov for større bredde.
> Hvornår Indarbejdes i nye projekter, ved trafi ksanering eller hvis
fortove skal omlægges i forbindelse med andre arbejder.
Håndhæves ved hjælp af et regulativ for vejarealet.
Et traditionelt fortov med mindst to
rækker brede fl iser adskilt af en-to
rækker chaussésten. Gangbanen er
bred nok til, at fl ere fodgængere kan
færdes samtidig.
Udligningszone mod facade og inventarzone
mod kørebanekanten. Gangbanen
er derved friholdt for standere,
udstillinger og trappesten.

2
JÆVNE FORTOVE
OG BELÆGNINGER
Hvis en indkøbsvogn kan køre på fortovet, kan
kørestole, barnevogne og rollatorer også.
> Hvor Langs gader og veje i byer samt fodgængerområder,
pladser og gågader.
> Hvordan Brug fl iser på fortove og i gangbaner – asfalt på stier.
Ved overkørsler – eller steder, hvor der bruges granitsten
som forskønnelse – anlægges savede, jetbrændte
sten, med jævn og skridsikker overfl ade. Undgå ujævne
brosten, kløvede chaussésten og lign. i gangbaner.
> Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafi ksanering og ved
udskiftning ved ledningsarbejder og lignende.
Ved renovering af bytorve o. lign. kan
der med fordel etableres gangbaner
vha. fl iser i granit eller beton samt
savede, jetbrændte granitchaussésten.
Sådanne belægninger kan anvendes
af gående og kørestolsbrugere og
giver samtidig et visuelt udtryk, der
harmonerer med historiske bymiljøer.

3
KNOPFLISER
Blinde og svagsynede skal kunne orientere sig
ved hjælp af opmærksomhedsfelter, der tydeligt
viser, hvor der er fare på færde i trafi kken.
> Hvor Ved fodgængerfelter og -krydsninger, hvor biler har
vigepligt, busstoppesteder og krydsninger mellem stier,
ved trapper og niveauspring
> Hvordan Anlægges bl.a. ved hjælp af knopfl iser. Bør som hovedregel
være 90 x 90 cm eller større, afhængig af omgivelser
og funktion.
> Hvornår Når fortove graves op i forbindelse med f.eks. ledningsarbejder.
Hvis man bruger nye knopfl iser på det tidspunkt
koster det kun lidt ekstra.
Knopfl ise ved fodgængerfelt ved Frederiksberg
Centret.
Knopfl isen er i samme format som de
øvrige fortovsfl iser og indpasses nemt
i fortovsbelægningen.
Mørke chaussésten mellem fl iserne
giver farve kontrast for svagsynede.

4
NÅR VEJEN
SKAL KRYDSES
Blinde har brug for vinkelrette fodgængerovergange,
kørestols- og rollatorbrugere har brug for
fortovsramper, der ikke er for stejle, og ældre
har ofte brug for mere grønt lys i signaler.
> Hvor Ved alle fodgængerkrydsninger af veje, i kryds og på
strækninger med passende mellemrum.
> Hvordan Fortovsramper bør hælde maks. 10 % – bredden skal
være mindst 1,5 m. Opspring på 2,5-3 cm mellem rampe
og kantsten. Fodgængerfelter vinkelret på kantstenen.
Brede veje deles med midterhelle.
> Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafi ksanering og udføres
ved omlægning ved ledningsarbejder og lignende.
Fodgængerfelt vinkelret på trafi kvej.
Udført med: Signalregulering, midterhelle,
opmærksomhedsfelt og
lydsignal for blinde samt nedsænkede
kantsten.

5 HVILEPLADSER
For folk med gangbesvær er det en stor hjælp
med læskure med siddepladser samt klar og tydelig
afmærkning, så cyklisterne holder tilbage,
når bussen kommer.
> Hvor Med jævne mellemrum i byerne: 50-100 m. Ved trafi kterminaler
og busstoppesteder.
> Hvordan Bænke med ryg- og armlæn i en højde på 45 – 48 cm, så
det er nemt at sætte sig og nemt at komme op igen. Ved
stoppesteder anlægges knopfl iser ved indstigningen til
bus, busheller m. fodgængerfelt på tværs af cykelsti og
fortovsramper, god plads til ind- og udstigning samt tilstrækkelig
belysning.
> Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafi ksanering og udføres
ved omlægning ved ledningsarbejder og lignende.
Busstoppested i Århus, hvor læskærmen
har indbygget bænk og stoppestedsstander.
Indstigning i bussen er
markeret med opmærksomhedsfelt i
chaussésten ved busstanderen. Herudover
øger bushelle trygheden, når
man stiger ind og ud af bussen.

Udfør tilgængelighedsrevision
Tilgængelighedsrevision fanger fejl
og forglemmelser i projektfasen.
Det er dyrt at lægge om, når fejlen
er udført. Få hjælp fra en uddannet
tilgængelighedsrevisor. Det koster
ca. 1% af anlægsprisen.
(se www.vejsektor.dk
>planlægning>tilgængelighed).
Uddannelsen som tilgængelighedsrevisor
sker gennem VEJ EU, som
udbyder kurset en gang om året.
(se www.vej-eu.dk).
Inddrag brugerne
Inddragelse og dialog med handicapråd
og ældreråd ved projekter
VIL DU VIDE MERE, KONTAKT:
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Tlf: 72 44 33 33
TILGÆNGELIGHED
KRÆVER VIDEN
medfører ofte bedre projekter og
større tilfredshed blandt brugerne.
Brug vejreglerne
De fem punkter og mange andre er
uddybet i: Færdselsarealer for alle
- Håndbog i tilgængelighed. Vejreglen
er udarbejdet af landets førende
eksperter i samarbejde med bl.a.
De Samvirkende Invalideorganisationer
og Ældre Sagen.
Vejreglen: Vejvisning for handicappede
beskriver, hvordan kommuner
kan skilte gangruter og parkeringspladser,
som er indrettet for handicappede.
(se www.vejregler.dk).
Udarbejdet i samarbejde med: