Elefanthuset, Zoologisk Have, København - Dansk Arkitektur Center

Foto: Nigel Young
Case: Elefanthuset, Zoologisk Have, København
2/4
Design for kæmper og gæster
Elefanthuset er bygget i en indfarvet beton (brændt
sienna) med træstruktur. Farven matcher det gamle
elefanthus’ teglsten. Elefanthuset imponerer med
Fosters ”signatur” – de to kæmpemæssige ovale glaskupler.
Under dem bor havens syv asiatiske elefanter.
Publikum får ikke bare én på opleveren, når de ser de
tonstunge dyr bevæge sig rundt. De får en fantastisk
rumoplevelse med de 12,5 m op til glaskuppelen, hvor
små og store blade er silketrykt på glasset, hvilket giver
skyggeeffekt til de store dyr.
Som en af landets største turistattraktioner med mere
end 1,2 mio. besøgende om året valgte Zoos ledelse
i begyndelsen af 2002 at deltage i udviklingen af en
mærkeordning* for tilgængelighed på turismeområdet.
Mærkeordningen opstiller krav til tilgængelighed for syv
kategorier af funktionsnedsættelse. Zoo har mærket i
samtlige kategorier.
Derudover brugte Zoo’s medarbejdere et halvt år på at
skrive et detaljeret program, der beskrev alle krav til det
nye anlæg og grundlaget for arkitekternes og ingeniørernes
arbejde, herunder også tilgængelighed.
Den arkitektoniske vision: At forbinde det nye elefanthus
i et visuelt samspil mellem Zoologisk Have og
Frederiksberg Have og give elefanterne stimulerende
omgivelser med lette og tilgængelige områder samt
indendørs stalde med maksimalt dagslys gennem de
to glaskupler.
Det arkitektoniske greb i forhold til tilgængelighed
Tilgængelighed har fra starten været en prioriteret
kvalitet som en del af den arkitektoniske vision.
Publikum skulle kunne bevæge sig gennem huset via en
rampe, der gør det muligt at familier, uanset om en af
dem sidder i kørestol eller i klapvogn kan følges ad.
Det har været Norman Fosters ønske at opnå et anlæg,
der fungerer optimalt både for dyr, dyrepassere og
gæster.
Rådgivning vedr. tilgængelighed: Zoo har dels benyttet
foreningen Tilgængelig for alle, dels det daværende
Dansk Center for Tilgængelighed og SBI.
Brugergrupper: Alle brugergrupper.
*) Mærkeordningen bygger på DS 3028 ”Tilgængelighed
for alle” og drives og administreres af foreningen Tilgængelighed
for alle med støtte fra Erhvervs- og økonomiministeriet,
godadgang.dk