Master i universelt design og tilgængelighed - ACE Denmark

Aalborg Universitet
Rektor Finn Kjærsdam
Marianna Lucht
Sendt pr. e-mail:
aau@aau.dk
rektor@adm.aau.dk
ml@adm.aau.dk
Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i universelt design og
tilgængelighed.
Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed (herefter uddannelsen)
godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om
masteruddannelser ved universiteterne, herunder § 4.
Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 18. november 2011 behandlet Aalborg
Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af
uddannelsen.
Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende
samfundsmæssige efterspørgsel på viden om universelt design og tilgængelighed
ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private virksomheder og organisationer
til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design
og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og
anlægsfasen.
Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens
1 § 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne
for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.
Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport.
Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat
på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel.
Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier
for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning
til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser ,
2. udgave, 1. marts 2011.
1
Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven).
2
Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Akkrediteringsrådet
13. december 2011
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Studiestræde 5
1455 København K
Telefon 3392 6900
Telefax 3392 6901
E-post
Netsted www.acedenmark.dk
CVR-nr. 30603907
Sagsbehandler
Malene Hyldekrog
Telefon 7231 8808
Telefax 3395 1300
E-post mahy@acedenmark.dk
Sagsnr. 11-112469
Dok nr. 2146730
Side 1/3

Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Akkrediteringsrådet har den 24. november indsendt indstilling til Styrelsen for
Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om
1. uddannelsens titel/betegnelse,
2. uddannelsens normerede studietid,
3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt
4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,
jf. brev af 6. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
til ACE Denmark med kopi til universitetet.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser,
jf. ovennævnte brev:
Titel
Dansk: Master i universelt design og tilgængelighed
Engelsk: Master of Universal Design and Accessibility
Uddannelsens normerede studietid
Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS.
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering
Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 5931.
Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode:
Danmarks Statistik: UDD 8941 AUDD 8941
Evt. fastsættelse af maksimumrammer
Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen
eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet.
Tilknytning til censorkorps
Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/designretning.
Akkrediteringsrådets godkendelse
På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter
og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold
godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens § 3, stk. 1 3 , med opstart i februar
2012.
Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens
§ 9, stk. 3.
3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/3

Adgangskrav
­ Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (arkitektur og design)
­ Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion)
­ Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design
­ Civilingeniør, cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion
­ Bestået professionsbacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse
inden for arkitektur, bygningsingeniørvidenskab, bygningskonstruktion,
fysioterapi eller ergoterapi
Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført
adgangsgivende uddannelse.
Udbudssted
Uddannelsen udbydes i Ballerup.
Forudsætning for godkendelsen
Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder
særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser
ved universiteterne.
Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter.
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email:
acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for
yderligere information.
Med venlig hilsen
Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen
Formand Direktør
Akkrediteringsrådet ACE Denmark
Bilag:
Kopi af akkrediteringsrapport
Kopi af dette brev er sendt til:
Børne- og Undervisningsministeriet
Danmarks Statistik samt
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 3/3

./.
Masteruddannelse i universelt design og tilgængelighed
Aalborg Universitet
Ny uddannelse, 2011

Ny uddannelse, 2011
Publikationen er udgivet elektronisk på
www.acedenmark.dk
2

Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5
Indstilling........................................................................................................................................................... 7
Resumé af vurderingerne ................................................................................................................................... 8
Grundoplysninger for masteruddannelsen ......................................................................................................... 9
Universitetets beskrivelse af uddannelsen ....................................................................................................... 10
Uddannelsens kompetenceprofil...................................................................................................................... 10
Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 12
Kriterium 1: Behov for uddannelsen................................................................................................................ 14
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte.............................................................. 24
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse .................................................................................. 26
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen.......................................................................... 38
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 43
Særlige forhold ................................................................................................................................................ 47
3

Indledning
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse
af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets
ansøgning.
Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra
et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på
baggrund af den faglige vurdering.
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten
under de relevante kriterier.
Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans
og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen)
samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser.
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen
- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
- Legalitetskontrol
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets
indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige
indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).
4

Sagsbehandling
Akkrediteringspanelet
Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det
har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for
uddannelsens faglige område.
Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed består af:
Kernefaglig ekspert
Karin Høyland, Adjunkt, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet
Arkitekt og doktorand ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Har erfaring med
uddannelsesplanlægning og gennemførelse. Har bl.a. været med til udvikling af nordisk universel design
diplomuddannelse på NH. Koordinator i Nordisk netværk for arkitekturforskning i universel design.
Aftagerrepræsentant
Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium
Cand.scient. i kulturgeografi fra Københavns Universitet. Direktør i Dansk Byplanlaboratorium, der er en
nætværksinstitution med tæt kontakt til landets kommuner. Byplanlaboratoriet udbyder kurser og
konferencer for byplanlæggere i hele landet. Desuden praksiserfaring med bypolitik og byfornyelse gennem
7 års ansættelse som byfornyelseskonsulent. Tidligere timelærer og ekstern lektor på Københavns Universitet
og RUC. I 5 år leder af Læreanstalternes fælles byplankursus, der er en tværfaglig uddannelse. Desuden
censor på uddannelserne: plan, by og proces, master i kulturplanlægning, Hum-Tek samt geografi RUC og
KU.
Datoer i sagsbehandlingen
Ansøgning modtaget
1. juni 2011
Eventuel indhentning af supplerende dokumentation
Supplerende oplysninger d. 15. august 2011 vedr. eksamensform, takst og erhvervserfaring
Brev og notat fra Kulturministeriet af 5. juli 2011 vedr. beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område.
Høringssvar d. 12. september 2011 vedr. uddannelsens tilrettelæggere, sammenhæng mellem uddannelsens
indeledende fagelementer, fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, faglig progression,
PBL-læringsformen og pædagogisk opkvalificering af forskningsmiljøet på SBi.
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet
29. august 2011
Høringssvar modtaget
12. september 2011
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet
vurderingen af uddannelsens tilrettelæggere er ændret på baggrund af universitetets høringssvar.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Tidligere
var det vurderingen, at der var problemer med sammenhængen fra de adgangsgivende uddannelser til uddannelsens
faglige niveau, uddannelsens faglige progression, fagelementernes læringsmål og uddannelsens
kompetenceprofil og den pædagogiske afvikling af undervisningen. Universitetet har i sit høringssvar gen-
5

nemført justeringer og ændringer i uddannelsesstruktur og indhold, som har ledt til en tilfredsstillende vurdering
af kriteriet.
Sagsbehandling afsluttet
31. oktober 2011
6

Indstilling
ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til
Positiv akkreditering
Afslag på akkreditering
Begrundelse
Master i universelt design og tilgængelighed på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering.
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne.
Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen
af kriterium 2 og kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar.
Kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at høringssvaret ændrede
vurderingen af, at der var en uklar ansvarsfordeling i relation til uddannelsens tilrettelæggelse.
Kriterium 4 er desuden ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at universitetet i sit
høringssvar har gennemført substantielle justeringer i uddannelsens struktur og fagelementernes læringsmål.
På baggrund af høringssvaret er det vurderingen, at det studerende opnår indføring i uddannelsens teori, begreber
og metoder fra uddannelsens start, så der nu er sammenhæng mellem de adgangsgivende uddannelser
og uddannelsens faglige niveau og indhold.
Desuden er det vurderingen, at universitetet har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på uddannelsen,
via modul 1, som følges op af modul 3 samt af masterprojektet. Derudover er det vurderingen, at
fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, efter høringssvaret har et vidensniveau
masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på uddannelsen.
Endvidere er vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil
ændret på baggrund af høringssvaret. Det skyldes, at det blandt andet er vurderet, at der nu er
sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetencer inden for universelt design,
samt at fagelementernes læringsmål teoretisk og metodisk er på masterniveau. Dermed vurderes der nu at
være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.
Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at det nu er tydeliggjort hvor PBL indgår i uddannelsen, og
hvorledes underviserne sikres pædagogisk opkvalificering.
7

Resumé af vurderingerne
Tilfredsstillende
Delvist tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
1 2 3 4 5
8

Grundoplysninger for masteruddannelsen
Udbudssted
Ballerup
Sprog
Dansk
Hovedområde
Det teknisk-videnskabelige hovedområde
Antal forventede studerende
20 30 studerende med optag hvert andet år.
Uddannelsen ønskes udbudt første gang
Februar 2012
Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse?
Nej
9

Universitetets beskrivelse af uddannelsen
Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende samfundsmæssige efterspørgsel
på viden om universelt design og tilgængelighed ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private
virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design
og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen. (Ansøgning,
s. 62)
Uddannelsens kompetenceprofil
Viden
- Skal have viden om universelt design og tilgængelighed på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau.
- Skal have teoretisk, praktisk og specialiseret viden og forståelse om Universelt design, tilgængelighed,
handikap, brugerdefinitioner, etik og ligeværdighed. Herunder grundig viden om hjælpemidler,
deres anvendelse, muligheder og begrænsninger samt brugergruppers fysiologi.
- Skal have viden om universelt design og tilgængelighed i et samfundsøkonomisk perspektiv.
- Skal have tværgående, indgående og detaljeret viden om forskellige bygningstypers forskellige
brugskrav og anvendelse og er i stand til at overføre viden i teori såvel som praksis.
- Skal have opnået viden om sammenhængen mellem forskellige faglige områder i byggeprocessen og
deres betydning for anvendelighed og ligeværdighed i forhold til personer med handikap.
- Skal have indgående viden om byggelovgivning, anvisninger, danske og internationale standarder
samt FN-konventioner og EU-direktiver.
- Skal have viden om grundlæggende samfundsmæssige nationale og internationale strategier for
personer med handikap i forhold til det byggede miljø, design og ligeværdighed.
Færdigheder
- Kan anvende videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder indenfor universelt
design og tilgængelighed.
- Kan diskutere og teoretisere over universelt design og tilgængelighed i et større samfundsudviklings-
og byplanlægningsperspektiv.
- Kan analysere og vurdere bygge- og designprojekters sammensatte og komplekse teoretiske og praktiske
problemstillinger i sammenhæng med lovgivning, standarder, konventioner, direktiver og intentioner
samt anvende relevante analyse- og løsningsmodeller.
- Kan tilføre faglig udvikling, innovation (nye faglige analyse- og arbejdsmetoder) og værdiskabelse
internt og eksternt i virksomheder og organisationer.
- Kan forstå og forholde sig kritisk til fagområdernes viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger.
- Kan analysere tekniske og brugerorienterede problemfelter i forhold til byggemetode og byggetradition
ved at fokusere på nyudvikling og problemløsning.
- Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.
- Kan reflektere over etiske og ligeværdighedsproblematikker for brugergrupper i forbindelse med
byggeriets komplekse processer/i praksissammenhæng.
Kompetencer
- Kan vurdere og analysere relevante problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed i
en faglig sammenhæng.
- Er i stand til at tilføre universelt design og tilgængelighed værdi og aktualitet og løfte det op på et
højere samfundsstrategisk og videnskabsteoretisk niveau.
- Kan selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige teams og selvstændigt tilføre offentlige og private
virksomheder viden og professionel rådgivning indenfor universelt design og tilgængelighed.
10

- Kan styrke implementeringen af Universelt design og tilgængelighed for personer med handikap i
bygge- og anlægssektoren samt design- og udviklingsprojekter generelt.
- Kan kvalificere projekter indenfor universelt design og tilgængelighed i bygge- og designprocesser
gennem kritisk vurdering og evaluering af metoder, strategier, muligheder og begrænsninger.
- Kan håndtere komplekse bygge- og designprocesser, hvor offentlige og private interesser indgår.
- Kan indgå i teams indenfor private og offentlige virksomheder samt indgå i forsknings- og udviklingsprojekter
indenfor universelt design og tilgængelighed.
- Kan indgå i udvikling af virksomheders kompetencer, specialisering og værdiskabelse.
(Studieordning, s. 4f)
11

Uddannelsens struktur
12

(Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Studieordning, s. 8f)
13

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Uddannelsens erhvervssigte
Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende samfundsmæssige efterspørgsel
på viden om universelt design og tilgængelighed (se afsnit 1.2.2) ved at opkvalificere ansatte i offentlige
og private virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor
universelt design og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen.
En master i universelt design og tilgængelighed vil således typisk kunne varetage jobfunktioner som rådgiver,
analysemedarbejder, lobbyist eller konsulent. Endvidere vil man med en master i universelt design og
tilgængelighed være rustet til at indgå i tværdisciplinere samarbejder på tværs af (fag)kulturer.
Aftagerne af de kommende dimittender vil være private, rådgivende virksomheder, herunder konsulentvirksomheder,
arkitekttegnestuer, entreprenørfirmaer og ingeniørfirmaer samt offentlige virksomheder, herunder
kommuner, regionale og statslige bygherrer. (Ansøgning, s. 6)
Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens erhvervssigte.
Universitetet har ikke defineret forskellen på tilgængelighed og universelt design i ansøgningen, hvorfor
følgende definition af begrebet lægges til grund. Tilgængelighed forstås som tilgængelighed for personer
med funktionsnedsættelse. Universelt design er bredere og forstås som adgang til alle uanset funktionsnedsættelse.
Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen
Følgende aftagere har været involveret i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen:
Carsten Graversen, Arkitekt i Erhvervs- og Byggestyrelsen,
Janus Steen Møller, programleder Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns kommune,
Birgitte Kofoed, Bygningsinspektør i Rudersdal kommune,
Stig Langvad, Formand for Danske Handikaporganisationer,
Margrethe Kæhler, Seniorkonsulent i Ældresagen,
Lene Ravnholt, Juridisk rådgiver i konsulentvirksomheden Niras,
Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen,
Knud W. Ø. Larsen, Arkitekt og indehaver af Praktiserende Landskabsarkitekters Råd,
Disse aftagere vil efterfølgende indgå i uddannelsens aftagerpanel (Ansøgning, s. 6f)
14

Interviews
I første inddragelsesfase er der foretaget individuelle samtaler med ovenstående aftagere (jf. Bilag 1A). Alle
samtalerne havde en længde på ½ - 1 time og fandt sted i perioden fra 21. marts til 11. april 2011 (Ansøgning,
s. 6).
De individuelle samtaler tog afsæt i et tilsendt notat, som kort redegjorde for uddannelsens indhold, herunder
viden, færdigheder og kompetencer. Formålet med samtalerne var at styrke kvalitet og indhold af uddannelsens
kompetenceprofil i forhold til fremtidige afsætningsmuligheder, erhvervspotentiale og samfundsmæssige
behov (Ansøgning, s. 7).
Universitetet beskriver det overordnede output fra de individuelle samtaler som:
Fokus på det økonomiske rationale: De studerende skal have viden om det økonomiske rationale og
potentiale (den samfundsøkonomiske gevinst) ved at prioritere og investere i tilgængelighed og universelt
design.
Åbne op for en ideologisk og værdiorienteret dimension: Uddannelsen skal have et normativt sigte
på hvilke byrum og bygninger, der bør udvikles i fremtiden. Håbet er at styrke en positiv diskurs om
universelt design
International forskning, udvikling og praksiserfaring: International forskning og praksiserfaringer
skal have høj prioritet i undervisningen.
Samtlige af aftagernes anbefalinger er blevet vurderet og generelt søgt efterkommet i studieordningen. I den
forbindelse har særligt de nævnte tre mest centrale anbefalinger fået en større vægtning i studieordningens
kompetenceprofil og i de enkelte moduler (Ansøgning, s. 7f).
Aftagergruppemøde
Den anden inddragelsesfase fandt sted d. 19. april 2011 på Statens Byggeforskningsinstitut, hvor de ovenstående
aftagere deltog i et aftagergruppemøde (jf. Bilag 1B).
Universitetet beskriver det overordnede output fra aftagergruppemødet som:
Uddannelsen blev i særlig grad skærpet på følgende punkter som resultat af bidragene fra aftagergruppemødet:
1) stort fokus på processerne i praksis,
2) skærpelse af det økonomiske investeringsbehov,
3) høj prioritering af international forskning og praksiserfaringer,
4) at undervisningen åbner op for en positiv værdiorienteret diskurs
Helt konkret er det eksempelvis blevet prioriteret at give uddannelsen det selvstændige modul Investering i
universelt design , som udelukkende fokuserer på det økonomiske investeringsrationale (Ansøgning, s. 8f).
Det er vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen
ad flere runder. Det er desuden vurderingen, at aftagernes anbefalinger er indgået i udviklingen af uddannelsen.
Aftagergruppen er relevante, idet de repræsenterer private rådgivende virksomheder, herunder konsulentvirksomheder,
arkitekttegnestuer, interesseorganisationer samt offentlige virksomheder, herunder kommuner
og statslige bygherrer.
Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Universitetet har gennemført strukturerede interviews med de ovenfor nævnte aftagere. Disse har forholdt sig
til uddannelsens erhvervssigte, relevante aftagere og behovet for uddannelsen. Interviewene fremgår af Bilag
1A.
Adspurgt, om der er behov for uddannelsen, er svarene (fem ud af otte har svaret):
Stig Langvad, Formand Danske Handikaporganisationer: Ja
15

Knud W. Ø. Larsen Praktiserende Landskabsarkitekters Råd: Ja, der er et behov. Først og fremmest fordi der
er mangel på respekt og viden om universal design og tilgængelighed i mange virksomheder. Men hvor mange
der er behov for kan diskuteres.
Janus Steen Møller, Københavns Kommune: Ja! Danmark halter bagud ifht andre lande.
Henrik Bang, direktør Byggeherreforeningen: JA! Der er et enormt behov for at blive klogere på området.
Ikke mindst få mere viden om hvordan man får det mest mulige udbytte får x antal midler. Vidensniveauet er
alt for lavt ud fra en bygherrevinkel og alt pligtbaseret. Derfor mener HB at området skal løftes og at tilgængelighedsdefinitionen
skal gøres bredere, herunder er det vigtigt at diskutere målgruppen. I mine øjne er det
måske ikke kun de svært handikappede der har behov. I øvrigt er der mange frihedsgrader, hvorfor det nødvendigvis
ikke altid behøves at koste en bondegård.
Lene Ravnholt, Niras: Ja, der er behov for uddannelsen, såfremt den indeholder et højt strategisk og
ideologisk niveau: tør at åbne op for diskussion om hvad det er for et samfund/planlægning vi vil have mv.
(Uddrag fra Bilag 1A).
Det fremgår af universitetets ansøgning, at aftagergruppen (har, red.) tilkendegivet et markant behov for
løbende efter- og videreuddannelse af centrale medarbejdere i kommuner og anden offentlig forvaltning samt
i private virksomheder inden for universelt design og tilgængelighed. Masteruddannelsens tilbud om netop
en kvalificering inden for feltet af ansatte i statslige, kommunale og private virksomheder stemmer således
overens med aftagernes tilkendegivne behov samt det forhold, at der ikke på nuværende tidspunkt findes
andre videregående uddannelser i Danmark, der fokuserer på tilgængelighedsfeltet (jf. afsnit 1.2.3).
Samtlige deltagere i aftagergruppen har desuden vurderet, at efterspørgslen på de kompetencer, som uddannelsen
i universelt design og tilgængelighed tilsiger, vil stige i fremtiden. (Ansøgning, s. 10).
Desuden fremfører universitetet følgende samfundsmæssige faktorer, nationalt som internationalt, der peger
på, at aftagernes vurderinger er realistiske argumenter (ansøgning, s. 10) for behovet for masteruddannelsen
i universelt design og tilgængelighed:
- Den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre over 65 år
- En voksende andel overvægtige
- En stigende andel der ønsker at blive boende længere i egen bolig
- Trods skærpelser i bygningsreglementet er der store mangler i tilgængelighed
- Intensiveret internationalt fokus med resolutioner, lovkrav og anvisninger (Ansøgning, s. 10f).
Kulturministeriet har i et brev af 5. juli 2011 anført:
Uddannelsen vurderes at dække et væsentligt behov, og arkitektuddannelserne under KUM noterer sig med
tilfredshed at viden opbygget på området hos arkitektuddannelserne er tænkt inddraget
Det er ved gennemlæsning af undersøgelsen i Bilag 1A i sin helhed vurderingen, at der er behov for en uddannelse
inden for fagområdet. Det er vurderingen, at aftagerne tilkendegiver et behov for at indtænke tilgængelighed
og universelt design i planlægning af by- og boligbebyggelse. Uddannelsen forholder sig dog
ikke til, om der er behov for den ansøgte uddannelsestype, en masteruddannelse eller om behovet går på en
uddannelse på et andet niveau. Det er dog samtidigt vurderingen, at aftagerne har forholdt sig til en kompetenceprofil
på masterniveau, hvorfor aftagerne vurderes at efterspørge en uddannelse på masterniveau.
Det er samlet set vurderingen, at aftagerne har behov for en uddannelse med den ansøgte kompetenceprofil.
Beslægtede uddannelser
Sammenlignet med mange andre lande er forskning, viden og udvikling inden for universelt design og tilgængelighed
meget begrænset i Danmark. Faktisk findes der hidtil kun én ph.d.-grad i tilgængelighed i
Danmark (taget i USA), hvilket vidner om, at feltet har været et relativt underprioriteret forskningsområde,
set i et internationalt perspektiv. Således vil indeværende masteruddannelse være den første og eneste forskningsbaserede
videregående uddannelse, der tager afsæt i teoretisk og praktisk viden indenfor tilgængelig-
16

hedsfeltet i Danmark. Derfor findes der til dags dato hverken tilsvarende eller konkurrerende uddannelsesudbud
på universitetsniveau i Danmark. (Ansøgning, s. 11)
Set i et nordisk perspektiv, er uddannelsen i universelt design og tilgængelighed den første uddannelse af
sin art på universitetsniveau, om end der er tiltag mod at integrere universelt design i arkitektuddannelserne i
Norge. I EU findes enkelte uddannelser med et lignende sigte, bl.a. i UK og Spanien, og en del højere uddannelser
i udlandet har integreret kurser i universelt design og tilgængelighed i de almene forløb. Desuden
findes i udlandet kurser for professionelle tilgængelighedskonsulenter, særligt i lande, hvor bygge- og rettighedslovgivning
samt krav til kvalitetskontrol er mere krævende end i Danmark. Angelsaksisk prægede lande
som USA, Canada, UK, Sydafrika, New Zealand og Australien er eksempler herpå. (Ansøgning, s. 12)
Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler.
Dette understøttes af bilag 1A, hvor der er enighed blandt aftagerne om, at uddannelsen har en
særegen kompetenceprofil i forhold til beslægtede danske uddannelser.
Samlet vurdering af kriteriet
Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 5 12
Bilag 1A: Noter fra individuelle samtaler med aftagere
Bilag 1B Referat af aftagergruppemøde d. 19. april 2011
Bilag 1C Aftagergruppens sammensætning
Bilag 1D Ældreprognose
Bilag 1E Europakommissionens standardiseringskrav
Bilag 1F Europakommissionens standariseringsarbejde for tilgænglighed.pdf
17

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø
af høj kvalitet
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer
Statens Byggeforskningsinstitut fusionerede 1. januar 2007 med Aalborg Universitet. Indtil da var instituttet
en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet (http://www.sbi.dk/om-sbi).
Undervisningen på uddannelsen varetages af fatsansatte VIP er på Statens Byggeforskningsinstitut:
Universitetet beskriver sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i Tabel 1
nedenfor.
18

(Uddrag fra Tabel 1 der viser sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og uddannelsens forskningsmiljøer,
Ansøgning, s. 13f).
Af tabellen kan udledes, at følgende personer indgår som VIP er fra SBi i forskningsmiljøet bag uddannelsen:
Forskningsafdelingen By, bolig og ejendom (Statens Byggeforskningsinstitut):
Camilla Ryhl, Phd, professor
Sidse Grangaard, forsker
Georg Gottschalk, seniorforsker
Inge Mette Kirkeby, seniorforsker
Søren Ginnerup, seniorrådgiver
Forskningsafdelingen Byggeri og sundhed (Statens Byggeforskningsinstitut):
Anne Kathrine Frandsen, forsker
(udledt af Tabel 1, Ansøgning s. 13)
Derudover anfører universitetet, at masteruddannelsen desuden vil trække på forskning og viden fra et bredt
internationalt netværk, herunder særligt følgende forskningsmiljøer:
- University of Buffalo, New York, USA: bl.a. strategiudvikling indenfor universelt design, testmetoder,
brugergruppeanalyser.
- University of Reading, UK: bl.a., ligebehandlingsstrategier, brugerbehov, analysemetoder.
- Technische Universität Wien, Østrig: udvikling af indhold i enkeltmoduler
19

- Universitat de Barcelona, Catalonien: universelt design, fjernundervisningsmetoder.
- Lunds Universitet, Sverige: testmetoder, brugerbehov.
- Bergen Arkitektskole (Ansøgning, s. 13)
Derudover nævner universitetet, at der også vil være bidrag fra forskningsmiljøerne på arkitektskolerne i
Aarhus og København
Universitetet giver følgende eksempler på inddragelse af arkitektskolerne og de udenlandske forskningsmiljøer
i uddannelsen:
- SBi samarbejder med arkitektskolerne i Aarhus og København ved at varetage undervisning om tilgængelighed
og universelt design på de respektive skoler. I forbindelse med masteruddannelsen vil
SBi invitere forskere og undervisere/samarbejdspartnere fra arkitektskolerne til at varetage dele af
undervisningen på masteruddannelsen
- Som eksempler på samarbejder med internationale forskningsmiljøer, vil SBi invitere gæsteforelæsere
fra henholdsvis LTH i Lund og Universitetet i Buffalo. Gæsteforelæserne fra forskningsmiljøet
ved LTH i Lund, vil undervise i deres speciale indenfor videnskabelige metoder til omsætning
af fx sansemæssige behov til udformning af bymiljøer for alle... Yderligere vil undervisningen
på masteruddannelsen inddrage gæsteforelæsere fra forskningsmiljøet i Buffalo, som særligt har speciale
i såvel udvikling af generelle strategier i designprocessen som kvantitative metoder indenfor
kortlægning af brugerbehov
- Yderligere vil samarbejdet tage form af lektioner over internettet med internationale miljøer, som har
bedrevet forskning med direkte betydning for nationale og internationale politiske initiativer, fx EUdirektiver
og standardisering... (Høringssvar d. 12. september 2011)
Det blev tidligere vurderet uklart, hvordan samarbejdet med arkitektskolerne og samarbejdet med de udenlandske
forskere skulle foregå. I høringssvaret fra d. 12. september 2011 giver universitetet eksempler på
inddragelse af begge aktører. I forhold til både arkitektuddannelsen og de internationale forskningsmiljøer
fremgår det, at samarbejdet vil bestå i gæsteforelæsninger. Dermed er det vurderingen, at det nu fremgår,
hvordan samarbejdet med arkitektskolerne og de internationale forskere skal foregå. Det er derfor samtidigt
vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder fra SBi, der vil blive knyttet til uddannelsen,
og uddannelsens fagelementer.
Forskningsområdets samvirke med praksis
Masteruddannelsen baserer sig på praksisnær forskning indenfor tilgængelighed, men indeholder også mere
abstrakte emner. SBi s tilgængelighedsgruppe som står for hovedparten af undervisningen er, i kraft af
dens sammensathed af undervisere (lige dele forskere og rådgivere (som dog også er involveret i diverse
forskningsprojekter)), i stand til at garantere/sikre en tæt interaktion mellem forskning og praksis. En tæt
vekselvirkning mellem forskning og praksis anses som en forudsætning for at nå uddannelsens mål om at
implementere forskningsbaseret viden i praksis og derigennem sikre højt kvalificerede løsninger og designs.
(Ansøgning, s. 18)
Det er vurderingen, at forskningen i høj grad samvirker med praksis.
Uddannelsens tilrettelæggere
Om uddannelsens tilrettelæggere redegjorde universitetet oprindeligt for, at ti VIP er var ansvarlige for tilrettelæggelsen
af uddannelsen (Jf. de oplistede personer i Bilag 2A). Derudover blev ansvaret for tilrettelæggelse
af de enkelte fagelementer oprindeligt placeret hos 8 VIP er. Dette illustreres i den tidligere gældende
beskrivelse af sammenhængen mellem fagelementer og forskningsmiljøer herunder:
20

(Oprindelig figur over sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer, ansøgning, s.
13)
Det blev tidligere vurderet, at det var uklart, hvem der havde det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af
uddannelsen, idet omkring 10 VIP er overordnet set var ansvarlige. Derudover var ansvaret for de enkelte
fagelementer utydeligt, idet der for hvert fagelement var tilknyttet 8-9 VIP er.
Om uddannelsens tilrettelæggelse skriver universitet i sit høringssvar: Masteruddannelsen i universelt design
og tilgængelighed vil blive etableret under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning på Aalborg
Universitet og tilknyttes Studienævn for Planlægning og Geografi på Aalborg Universitet. Studieleder er
Michael Tophøj Sørensen og studienævnsformand er Claus Lassen. SBi s koordinator for uddannelsen vil
blive Professor Camilla Ryhl, ph.d., som har været leder af arbejdsgruppen for uddannelsen, og skal varetage
den daglige drift af uddannelsen på Universitets-campus Ballerup.
Udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen er blevet varetaget af en arbejdsgruppe bestående af følgende
personer:
- Lektor og studieleder Michael Tophøj Sørensen, AAU
- Lektor og studienævnsformand Claus Lassen, AUU
- Forskningschef, Dr. Scient., Hans Thor Andersen, SBi, AAU
- Videnskabelig assistent Freja Friis, SBi, AAU
- Professor, ph.d., Camilla Ryhl, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU
- Forsker, ph.d, Sidse Grangaard, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU
- Forsker, ph. D., Anne Kathrine Frandsen, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU
- Seniorrådgiver, Søren Ginnerup, Tilgængelighedsgruppen, SBi, AAU (Høringssvar d. 12. september
2011)
Universitetet har i sit høringssvar fra d. 12. september desuden udarbejdet en figur, der viser hvilken VIP, der
har ansvaret for uddannelsens enkelte faglementer, hvilket fremgår nedenfor i uddrag.
21

(Høringssvar d. 12. september 2011)
På baggrund af høringssvaret er det vurderingen, at det er tydeliggjort, hvem der har ansvaret for tilrettelæggelsen
af uddannelsen og dets fagelementer. Det er dermed vurderingen, at der er en klar struktur og ansvarsfordeling
for tilrettelæggelsen af uddannelsens enkelte fagelementer og uddannelsen som helhed.
Uddannelsens VIP er
Alle fagansvarlige (se Bilag 2A) er enten forskere eller rådgivere (som også bidrager til forskning inden for
feltet) indenfor universelt design og tilgængelighed. Som resultat af SBi s praksisnære forskning og uddannelsens
store vægtning af praksisrelatering, vil underviserne både bestå af rådgivere med en stærk relation til
praksisfeltet og aktive forskere på feltet. Desuden vil eksterne samarbejdspartnere og øvrige forskere blive
inddraget til at bistå i undervisningsforløbet.
De studerende vil i udstrakt grad blive undervist af VIP er indenfor universelt design og tilgængelighed.
Kurser vil blive undervist af seniorforskere med mange års forskningserfaring samt forbindelser til et stort
internationalt forskningsnetværk på feltet. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne
undervisere (typisk samarbejdspartnere, fagspecialister og rådgivere).
Vejledningen vil blive varetaget af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med eksterne vejledere. Det vil
altid være en person på seniorforsker eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen samt
semesterets indhold, gennemførsel og evaluering. (Ansøgning, s. 16f)
Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er.
Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø
Spørgsmålet har ikke samme relevans for efter-/videreuddannelser, bestående typisk af weekendseminarer
og selvstudier, som for ordinære heltidsuddannelser. De studerende vil dog komme til at opleve nær tilknytning
til et aktivt forskningsmiljø. Det gælder både, når de er til stede på weekendseminarer på universitets
campus i Ballerup, hvor de har forelæsninger og modtager vejledning, og når de modtager vejledning via
Skype eller elæringssystemet Moodle. (Ansøgning, s. 17)
22

Det er vurderingen, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Statens
Byggeforskningsinstitut hører til i Hørsholm, mens undervisningen foregår i Ballerup. Men idet uddannelsen
udbydes som masteruddannelse, der ligger på andre tidspunkter end fuldtidsuddannelserne, vurderes dette
forhold at være uproblematisk.
Forskningsmiljøets kvalitet
Der er på nuværende tidspunkt otte forskere fra SBi knyttet direkte til uddannelsen. Heraf er der fire forskere,
der i det daglige forsker inden for feltet universelt design og tilgængelighed samt fire forskere, der forsker
inden for de nært forbundne områder som brugeraspektet i det byggede miljø, sammenhængen mellem brug,
brugere og det byggede miljø samt ældres boligbehov og boligbrug. Hertil kommer en vigtig indsats med
grundlagsforskning for udvikling af standarder i dansk og europæisk sammenhæng; det gælder ikke mindst i
relation til EU's ligestillingsdirektiv og FN-konventionen om handicaptilgængelighed.
Det skal desuden nævnes, at forskningsmiljøet bag masteruddannelsen er under stadig opbygning på SBi; og
der er pt. en ny forskerstilling under opslag, ligesom der arbejdes på at etablere flere ph.d.-forløb til understøttelse
af den fremtidige forskningsindsats på feltet. (Ansøgning, s. 17)
(Ansøgning, s. 18)
Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, har høj kvalitet på væsentlige
områder. Nogle af forskerne publicerer på højt niveau, mens andre har fokuseret på myndighedsbetjening.
Forskningsmiljøet har en lav publikationsrate, dog med en opadgående kurve. Det bemærkes, at forskerne fra
SBi også har publikationer, der ikke er kategoriseret i ovenstående.
Samlet vurdering af kriteriet
Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det
skyldes, høringssvaret ændrede vurderingen af, at der var en uklar ansvarsfordeling i relation til uddannelsens
tilrettelæggelse.
Dokumentation
Ansøgning, s. 13 18
Bilag 2A CV og publikationslister
Bilag 2B Liste over forskningspublikationer
Høringssvar d. 12. september 2011
23

Kriteriesøjle III:
Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Titel
En gennemført masteruddannelse i universalt design og tilgængelighed giver ret til titlen master i universelt
design og tilgængelighed. På engelsk anvendes titlen Master of Universal Design and Accessibility.
Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn.
Det er tidligere blevet bemærket, at uddannelsens indhold primært fokuserer på tilgængelighed frem for
universelt design, idet uddannelsernes fagelementer primært indeholder emner om handikap-tilgængelighed.
På baggrund af opjusteringerne af fagelementerne i universelt design (jf. kriterium 4) er det dog vurderingen,
at titlen er retvisende for uddannelsens indhold.
Niveau
(Uddrag fra ansøgning, s. 19f)
24

Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.
Kompetenceprofilen er beskrevet i brede termer, men er i overensstemmelse med niveauet i
kvalifikationsrammen.
Samlet vurdering af kriteriet
Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 19 22
25

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau
Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse og/eller kandidatuddannelse
indenfor arkitektfaget, en bygningsingeniøruddannelse eller en bygningskonstruktøruddannelse samt minimum
to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen.
Studerende med en anden bachelor- eller kandidatuddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages
efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger,
der kan sidestilles med ovennævnte forudsætninger. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af
supplerende prøver forud for studiestart. Uddannelsen er tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i, at
de studerende forventes at have såvel teoretiske som praktiske kundskaber som beskrevet ovenfor, men der
forudsættes ingen forudgående viden om feltet universelt design og tilgængelighed.
Uddannelsen forventes at rekruttere studerende fra flere uddannelsesretninger, men bygger som udgangspunkt
på en basal indsigt i det byggetekniske område og/ eller fysiologiske område i kombination med flere
års relevant erfaring fra erhvervsarbejde. Den typiske masterstuderende vil have en byggeteknisk baggrund
(eksempelvist civilingeniør i arkitektur og design, arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør), men kan
også være byggesagsbehandlere og andre byggesagkyndige, der kan have såvel byggeteknisk som administrativ
baggrund eller baggrund i social- og sundhedsuddannelser såsom fysioterapi.
(Ansøgning, s. 23)
Kravene til erhvervserfaring er:
Ansøgernes erhvervserfaring vurderes i relation til deres erfaring med det byggede miljø i bred forstand af
betydning for personer med funktionsnedsættelser. Således forventes det at optage studerende med minimum
2 års erfaring med erhverv inden for byggeri, inde- og udearealer, offentlige byrum samt design og handikap
i relation til tilgængelighed og universelt design. I forlængelse heraf vil de studerende typisk have en erhvervsmæssig
baggrund fra arkitekt- og ingeniørbranchen, entreprenør-virksomheder eller have arbejdet med
ergo- og fysioterapi i relation til personer med funktionsnedsættelser. Erhvervserfaringen kan være opnået
såvel i offentligt som privat regi. Masteruddannelsen kvalificerer de studerendes kompetencer og kundskaber
indenfor deres respektive arbejdsfelter. (Supplerende oplysninger, d. 15. oktober 2011)
Uddannelsens struktur så oprindeligt (i universitetets ansøgning om akkreditering) ud som følger:
26

(Uddrag fra oprindelig studieordning vedlagt ansøgningen)
På baggrund af ovenstående dokumentation blev det tidligere vurderet, at der manglede en generel indføring
i fagets teorier og metoder fra uddannelsens start, særligt set i lyset af uddannelsens adgangsgrundlag. Modul
3 Begreber og teoridannelse på 2. semester gav en indføring i fagområdets teorier og metoder, men det var
vurderingen, at denne indføring skete for sent på uddannelsen.
Universitetet har under høringen foretaget substantielle ændringer i uddannelsens struktur (se den nye struktur
s. 12 i denne rapport). I relation til sammenhængen mellem de adgangsgivende uddannelser og uddannelsen
er det væsentligt, at teorimodulet Teori og begreber er rykket fra 2. semester til det første modul på 1.
semester. Fagelementet kaldes nu Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design
og tilgængelighed. Derudover er fagelementet udvidet fra 5 ECTS-point til 10 ECTS-point. Desuden er fagenes
læringsmål udfoldede og indeholder i tillæg til teori og begreber nu også metoder. Et eksempel på, at
fagelementets læringsmål er udfoldet kan ses i forhold til videnskompetencerne.
I den oprindelige ansøgning var fagelementet Teori og begrebers videnskompetencer formuleret som Har
specialiseret og detaljeret viden om centrale begreber og teorier indenfor Universelt design og tilgængelighed.
(Tidligere studieordning, s. 12)
I forbindelse med høringssvaret har universitetet ændret læringsmålene for bl.a. videnskompetencerne på
fagelementet Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængeligheds til
at dimittenden skal opnå viden om teorier og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed , og få
viden om samfundsforhold og samfundsudviklingens indvirkning på universelt design og tilgængelighed i
og omkring det byggede miljø , og på et videnskabeligt grundlag kunne foretage en kritisk vurdering af
centrale problemstillinger og diskussioner i indenfor universelt design og tilgængelighed og designprocesser
i et bredere perspektiv , samt have viden om designprocessers udvikling gennem historien (Høringssvar d.
12. september 2011, Studieordning, s. 10).
Ved at flytte fagelementet Generel indføring i teori og begreber frem i uddannelsen, give det mere plads på
uddannelsen og justere i læringsmålene, er det vurderingen, at der er en god overgang fra de adgangsgivende
uddannelser til uddannelsens faglige niveau og indhold. De studerende bliver fra uddannelsens begyndelse
indført i teori, begreber og metoder inden for universelt design og tilgængelighed, hvilket vurderes at være
centralt for at sikre uddannelsen et masterniveau. På baggrund af den justerede uddannelsesstruktur i høringssvaret
er det samlet set vurderingen, at der er sammenhæng fra de adgangsgivende uddannelser til uddannelsens
faglige indhold og niveau.
27

Faglig progression fra første til sidste semester
I den oprindelige beskrivelse af uddannelsens progression var introduktion til fagets teori og metoder placeret
på 2. semester i form af modul 3 Teori og begreber.
Det blev tidligere vurderet, at der for det første manglede viden om fagområdets teoretiske tilgange fra uddannelsens
1. semester. For det andet var det vurderingen, at der var væsentlige mangler i progressionen fra
fagelementerne og til masterprojektet. Den væsentligste årsag var, at fagelementerne vidensmål på Modul 2,
Modul 4, Modul 5 og Modul 6 manglede en teoretisk og videnskabelig dimension, og dermed blev for praksisrettede.
Universitetet har i høringen foretaget substantielle ændringer i uddannelsens struktur og beskriver efterfølgende
uddannelsens progression således:
1. semester
Indhold
På første semester introduceres og gennemgås danske og internationale teoretiske og metodiske tilgange til
universelt design og tilgængelighed. Modul 1 består af en dybdegående indføring i begreberne om universelt
design og tilgængelighed og forskellige videnskabelige perspektiver gennemgås og diskuteres. De studerende
får et fælles vidensgrundlag og en grundlæggende viden om centrale analysefelter samt fagrelevante
teoretiske og metodiske diskussioner. Undervisningen indeholder videnskabsteoretiske refleksioner vedrørende
produktion og prioritering af viden inden for fagområdet og den designhistoriske udvikling (inden for
tilgængelighed og universelt design) vil yderligere blive gennemgået.
Teorier om universelt design vil i særlig grad blive vægtet. Det er vigtigt at understrege, at uddannelsen
tilstræber at behandle de to begreber universelt design og tilgængelighed i ligeligt omfang. Dette skal ses
i lyset af den i akkrediteringsrapporten fremsatte kritik af, at uddannelsen i overvejende grad beskæftiger sig
med handikap-tilgængelighed.
PBL-projekt
I løbet af semestret skal de studerende skrive et projekt, hvor de studerende med udgangs-punkt i en konkret
case/problemformulering får mulighed for at sætte deres tillærte teoretiske og metodiske værktøjer i spil.
2. semester
Indhold
På andet semesters 3. modul udvides den videnskabelige dimension med et skærpet analytisk perspektiv. De
overordnede teorier om universelt design og tilgængelighed skaleres ned til at fokusere på implementeringen
af universelt design og tilgængelighed i og omkring det byggede miljø. Semestret indledes med at belyse
udviklingen af det byggede miljø fra et styrings- og reguleringsperspektiv. I den forbindelse undervises i
centrale implementerings- og regulerings-strategier og - processer samt centrale policyværktøjers indvirkning
på fysiske strukturer, særligt med fokus på udviklingen af tilgængelige og universelle inde- og udearealer
På 4. modul, andet semester, får de studerende indsigt i universelt design og tilgængelighed i praksis.
Her planlægges en ekskursion og workshop, der giver mulighed for praktisk afprøvning. De studerendes
analytiske evner skærpes yderligere, idet deres tilegnede teoretiske og metodiske vidensgrundlag tilføjes en
grundlæggende praksisorientering.
PBL-projekt
Ligesom på 1. semester skal de studerende på 2. semester skrive et projekt, hvor de studerende med udgangspunkt
i en konkret case/problemformulering får mulighed for at sætte tillærte teoretiske og metodiske
værktøjer i spil.
3. semester
Indhold
28

På tredje semesters 5. modul tilegner de studerende viden om universelt design og tilgængelighed i en samfundsøkonomisk
kontekst Som kontrast til det økonomiske rationale, lægger undervisningen (modul 6) op
til abstrakte diskussioner om etik og ligeværdighed i lyset af sociale og økonomiske samfundsmæssige udfordringer.
Sidste modul (modul 7), 3. semester omhandler kvalitetssikring og metode. Idéen med dette modul er at sikre
de studerende de metodiske værktøjer, der skal sikre de studerende evner til selvstændigt at indgå i samarbejde
og tværfaglige teams samt rådgive om, analysere, formidle og kvalificere universelt design og tilgængelighed
i offentlige og private virksomheder. Som noget nyt er tilføjet undervisning indenfor æstetik: kvalitet
og trends og et mere indgående fokus på digitale værktøjer og innovation indenfor industrielt design og
brugerbetjente produkter . Ligesom modul 4, indeholder dette metodemodul også mulighed for praktisk afprøvning.
4. semester
Specialemodul... (Høringssvar d. 12. september 2011, s. 6ff)
Universitetet har i høringen ændret rækkefølge og sammensætningen af uddannelsens fagelementer som
vedrører vurderingen af uddannelsens progression:
- Tidligere modul 3 er udvidet til 10 ECTS-point og udgør nu modul 1 (som beskrevet under forrige
vurderingspunkt).
- Derudover er tidligere modul 1, modul 4 og modul 5 slået sammen til et nyt modul 3, som også er et
fagelement på 10 ECTS-point.
Derudover har universitetet i høringen justeret fagelementernes læringsmål, idet Den fremsatte kritik har
gjort masteruddannelsens tilrettelæggere opmærksomme på, at læringsmålene for de enkelte moduler var
formuleret på et for lavt niveau i forhold til modulernes faktiske indhold. I lyset af omstruktureringen af uddannelsen
og opprioriteringen af det teoretiske og videnskabelige niveau, er læringsmålene på de enkelte
fagmoduler blevet justeret, så det fremgår tydeligt, at de studerende samlet vil kunne realisere uddannelsens
kompetenceprofil. (Høringssvar d. 12. september 2011, s. 5).
Et eksempel på justering af et fagelements læringsmål er Modul 2 Internationale lovgivning og erfaringer,
som tidligere blev kritiseret for et for lavt niveau.
I den oprindelige ansøgning var vidensmålene på modul 2 Internationale lovgivning og erfaringer formuleret
som, at dimittenden har viden om internationale standarder, lovgivning og strategier for personer med handikap
og Har viden om international byggelovgivning, anvisninger og standarder (FN-konventioner, EUdirektiver
mv.) (Oprindelig studieordning).
I forbindelse med høringssvaret har universitetet ændret læringsmålene for videnskompetencerne på modul
2, som er omdøbt til Universelt design i et internationalt perspektiv til at den studerende har viden om forskellige
internationale teoretiske og videnskabsteoretiske tilgange til universelt design , og har viden om
forskellige internationale teorier og metoder til tilgængelighedsfeltet , samt Har viden om internationale
standarder, lovgivning og strategier for personer med handikap mv.
Det er vurderingen, at universitetet i sit høringssvar har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på
uddannelsens 1. modul Generel indføring i teori, begreber og metoder indenfor universelt design og tilgængelighed,
som beskrevet under forrige målepunkt. Det er desuden vurderingen, at der sikres en teoretisk indføring
fra uddannelsens start, som i særlig grad følges op af modul 3 Implementering af universelt design og
tilgængelighed i det byggede miljø på uddannelsens 2. semester samt af masterprojektet på 4. semester.
For det andet er det vurderingen, at fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, nu har
et vidensniveau på højde med masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på
fra første til sidste semester. Det bemærkes positivt, at uddannelsens afsæt er teorier og metoder inden for
universelt design og tilgængelighed, hvorefter fagområdet udbygges med fokus på forskellige temaer.
29

Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil
Der blev oprindeligt vurderet at være følgende problemer i sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål
og uddannelsens kompetenceprofil:
1. Ikke et tilstrækkeligt indhold inden for universelt design på uddannelsen
2. Ikke tilstrækkeligt højt videnskabeligt niveau i uddannelsen
3. For lidt allokeret tid (ECTS-point) til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier inden specialet
4. Fagelementernes læringsmål understøttede ikke at den studerende kunne håndtere komplekse bygge-
og designprocesser
I høringen justerede universitetet fagelementernes læringsmål såvel som uddannelsens struktur (som beskrevet
i afsnittene ovenfor). Nedenfor illustrerer Bilag 3A sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil
og de justerede fagelementers læringsmål:
30

(Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Bilag 3A)
I det følgende gennemgås den tidligere vurdering, den nye dokumentation og den nye vurdering af de fire
punkter, som blev kritiseret i høringsversionen af rapporten.
1. Ikke et tilstrækkeligt indhold inden for universelt design på uddannelsen
Uddannelsens kompetenceprofil udtrykker et ligeværdigt forhold mellem tilgængelighed og universelt design.
Det kommer blandt andet til udtryk ved kompetencerne, at dimittenden kan kvalificere projekter indenfor
universelt design og tilgængelighed (kursivering, red.) i bygge- og designprocesser gennem kritisk
vurdering og evaluering af metoder, strategier, muligheder og begrænsninger og kan vurdere og analysere
relevante problemstillinger indenfor Universelt design og tilgængelighed (kursivering, red.) i en faglig sammenhæng.
(Studieordning, s. 5)
Det blev tidligere vurderet, at uddannelsens fagelementer i overvejende grad beskæftigede sig med handikaptilgængelighed,
og dermed at uddannelsens fagelementer ikke dannede basis for at opnå kompetencer svarende
til masterniveau inden for universelt design.
Det er vurderingen, at universitetet i høringsperioden har foretaget justeringer i studieordningen, der opjusterer
den forskningsbaserede teori og metode inden for universelt design. I høringssvaret fremgår det således,
at På første semester introduceres og gennemgås danske og internationale teoretiske og metodiske tilgange
til universelt design og tilgængelighed. Modul 1 består af en dybdegående indføring i begreberne om universelt
design og tilgængelighed og forskellige videnskabelige perspektiver gennemgås og diskuteres
Undervisningen indeholder videnskabsteoretiske refleksioner vedrørende produktion og prioritering af viden
inden for fagområdet og den designhistoriske udvikling (inden for tilgængelighed og universelt design) vil
yderligere blive gennemgået. Teorier om universelt design vil i særlig grad blive vægtet. Det er vigtigt at
understrege, at uddannelsen tilstræber at behandle de to begreber universelt design og tilgængelighed i
ligeligt omfang. Dette skal ses i lyset af den i akkrediteringsrapporten fremsatte kritik af, at uddannelsen i
31

overvejende grad beskæftiger sig med handikap-tilgængelighed. (Høringssvar d. 12. september 2011, s.
6ff).
Det er vurderingen, at den forskningsbaserede teori og metode inden for universelt design særligt er opjusteret
i Modul 1. Det sker ved at øge fagelementet fra 5 ECTS-point til 10 ECTS-point, samt ved at betone designprocesser
og universelt design i læringsmålet. Eksempeltvis i læringsmålet på et videnskabeligt grundlag
kunne foretage en kritisk vurdering af centrale problemstillinger og diskussioner indenfor universelt design
og tilgængelighed og designprocesser i bredere perspektiv.
De øvrige fagelementer betoner ligeledes universelt design i læringsmålene i højere grad end tidligere. Det
gælder eks. Modul 2 International lovgivning og erfaringer, hvor universelt design er skrevet ind i fagelementets
videnskompetencer. Det gælder desuden i Modul 5 Investering i universelt design, at universelt design
er skrevet tydeligt ind i fagelementets kompetencer. Men også det justerede modul 3 Implementering af
universelt design og tilgængelighed skaber sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens
kompetencer.
Dermed er det samlet set vurderingen, at uddannelsens fagelementer også inden for universelt design danner
basis for at opnå kompetencer svarende til masterniveau.
2. Ikke tilstrækkeligt højt videnskabeligt niveau i uddannelsen
En central videnskompetence i uddannelsens kompetenceprofil er, at dimittenden skal have viden om universelt
design og tilgængelighed (kursivering, red.) på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau. (Studieordning,
s. 4).
Universitetet udpegede oprindeligt Modul 3 og Modul 9 til at opfylde denne videnskompetence. Universitetet
beskrev tidligere videnskompetencerne på Modul 3 Begreber og teoridannelse som at dimittenden har
specialiseret og detaljeret viden om centrale begreber og teorier indenfor Universelt design og tilgængelighed
. Og i forbindelse med Modul 9 Masterprojektet får den studerende viden og indsigt i praksiseksempler,
tilegnet fra ekskursionen , viden om konkrete problemstillinger, udfordringer og løsninger fra praksis
, samt viden om sammenhængen mellem forskellige faglige tilgange og deres betydning for anvendelighed
og ligeværdighed i praksis
Det blev tidligere vurderet, at det videnskabelige og teoretiske niveau på Modul 3 Begreber og teoridannelse
(5 ECTS) og på Modul 9 Masterprojektet (15 ECTS) ikke var på et tilstrækkeligt niveau til at give dimittenden
viden om tilgængelighed og design på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau.
Universitetet har i sit høringssvar justeret uddannelsens struktur, således at den studerende opnår en generel
teoretisk, begrebslig og metodisk indføring fra uddannelsens start i modul 1, og at der er progression fra modul
1 til modul 3 (se tidligere afsnit om progression). Derudover har universitetet formuleret læringsmålene
for modul 1, så de svarer til masterniveau (se tidligere afsnit om sammenhæng mellem adgangsgivende uddannelser
og uddannelsen).
Det er vurderingen, at specialets læringsmål kunne indeholde flere teoretiske videnskompetencer. Således er
masterprojektets videnskompetencer uændrede efter universitetets høringssvar. Det er dog samlet set vurderingen,
at fagelementernes læringsmål efter universitetets høringssvar i langt overvejende grad er på et teoretisk
og metodisk niveau svarende til en masteruddannelse.
3. For lidt allokeret tid (ECTS-point) til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier inden specialet
Tidligere var der yderligere en grund til at kompetencen, at dimittenden skal have viden om universelt design
og tilgængelighed (kursivering, red.) på et højt videnskabeligt og teoretisk niveau ikke blev understøttet
af fagelementernes læringsmål (Studieordning, s. 4).
Således blev det tidligere vurderet, at det først være i forbindelse med specialet, at der tidsmæssigt er mulighed
for at fordybe sig i fagenes videnskabelige teorier og metoder, idet fagelementerne efter det første teorimodul
(Modul 3) frem mod specialet alle var på 5 ECTS-point.
32

På baggrund af den justerede uddannelsesstruktur i høringssvaret, er det vurderingen, at den studerende får
tid allokeret til at fordybe sig i videnskabelige metoder og teorier også inden specialet. Universitetet indfører
teorier, begreber og metode fra uddannelsens start med et 10 ECTS-points fagelement, hvor den studerende
har mulighed for at fordybe sig. Dette følges op af Modul 3, som ligeledes er et 10 ECTS-point fagelement.
Det afsluttes af specialet på 15 ECTS-point.
4. Fagelementernes læringsmål understøttede ikke at den studerende kunne håndtere komplekse bygge- og
designprocesser
Det fremgår af kompetencebeskrivelsen, at dimittenden kan håndtere komplekse bygge- og designprocesser,
hvor offentlige og private interessenter indgår. (Studieordning, s. 6)
Det blev tidligere vurderet, at denne kompetence ikke kunne realiseres via fagelementet Modul 8 Universelt
design i praksis, fordi fagelementernes læringsmål ikke relaterede sig til bygge- og designprocesser.
I universitetets høringssvar viser bilag 3A, at kompetencen understøttes af Modul 3 Implementering af universelt
design og tilgængelighed i det byggede miljø samt i Modul 7 kvalitetssikring og metode (Høringssvar
d. 12. september 2011, Revideret Bilag 3A). Begge moduler har et justeret indhold i forhold til den oprindelige
ansøgning om akkreditering.
Det er vurderingen, at kompetencen at håndtere komplekse bygge- og designprocesser, hvor offentlige og
private interessenter indgår nu indfris via Modul 3 og Modul 7. I disse fagelementer kan dimittenden eksempelvis
opnå dybdegående indblik i bygningskategorier og brugergrupper og kan yde kvalificeret rådgivning
og vejledning vedrørende kvalitetssikring af universelle- og tilgængelige designs i komplekse bygge-
og samarbejdsprocesser.
På baggrund af substantielle ændringer i uddannelsens struktur og fagelementernes læringsmål i universitetets
høringssvar er det samlet set vurderingen, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil
og fagelementernes læringsmål.
Prøveformer
Universitetet beskriver følgende prøveformer på uddannelsen; korte Essays og mundtlig formidling, større
skriftlige opgaver, gruppearbejde, samt speciale og projekteksamen (Ansøgning, s. 26f)
Fra uddannelsens studieordning fremgår det at prøveformerne er følgende:
1. modul (1. semester) Introduktion til universelt design og tilgængelighed i det byggede miljø
Løbende skal de studerende aflevere korte essays, som skal præsenteres mundtligt i undervisningen. Modulet
afsluttes med en skriftlig opgave, som overordnet skal teste, om den studerende har tilegnet sig modulets
faglige mål. Opgaven bedømmes internt med en karakter fra 7-skalaen.
2. modul (1. semester) Titel: International lovgivning og erfaringer
Løbende vil de studerende mundtligt skulle fremlægge centrale tematikker fra pensum. Modulet afsluttes
med en skriftlig prøve (test), der tester den studerendes tilegnede viden om internationale lovkrav, strategier
og forskning og overføre denne til en dansk kontekst. Prøven bedømmes internt med bestået/ikke-bestået.
3. modul (2. semester):
Titel: Begreber og teoridannelse
Modulet afsluttes med en skriftlig opgave, der skal teste de studerendes teoretiske viden og deres refleksive
evner i forhold til at analysere relevante begreber på problemstillinger i praksis. Den skriftlige opgave bedømmes
med en karakter fra 7-trinsskalaen og ekstern censur.
4. modul (2.semester)
Titel: Brugergrupper
33

De studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Som led heri, skal de studerende tilegne sig erfaringer
indenfor med hjælpemidler i praksis samt lave en mundtlig fremlæggelse indenfor forskellige emner. Semestret
bedømmes internt med bestået/ikke-bestået.
5. modul (2.semester)
Titel: Bygningskategorier
Med udgangspunkt i pensum og undervisning, skal de studerende gruppevis udarbejde en skriftlig opgave.
Den skriftlige opgave skal fremlægges for medstuderende og undervisere og vil blive bedømt internt med
karakter efter 7-trinsskalaen.
6. modul (3. semester):
Titel: Investering i universelt design og tilgængelighed
Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage
med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays (5-10 sider), som bedømmes
internt med bestået/ikke-bestået.
7. modul (3. semester)
Titel: Etik og ligeværdighed
Den studerende skal, med afsæt i pensum og undervisning, deltage aktivt i gruppediskussioner ved at bidrage
med reflekteret viden og argumentation. Gruppearbejdet skal resultere i to essays (5-10 sider), som bedømmes
internt med bestået/ikke-bestået.
8. modul (3. semester)
Titel: Caseanalyse og projekt (med selvvalgt emne)
Modulet afsluttes med afleveringen af en skriftlig opgave (mulighed for at arbejde gruppevis) samt en
mundtlig præsentation af denne. Modulet bedømmes med 7-trinsskalaen og intern censur.
4. semester:
Titel: Speciale (med tilknyttet ekskursion)
Semesteret skal teste den studerendes tilegnede viden i løbet af hele uddannelsen. Den studerende skal skrive
speciale, som bedømmes med ekstern censur og 7-trinsskalaen.
Det er vurderingen, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Prøveformerne
varierer mellem gruppe og individuelt arbejde, essays, skriftligt, mundtligt blandet afprøvning.
Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil?
Det er vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng
mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter,
at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen.
Pædagogisk afvikling af undervisningen
Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode, som Aalborg Universitet benytter sig
af, baserer sig på den anerkendte PBL-model (Problem Based Learning). Erfaringerne med anvendelse af
PBL-modellen viser, at den fremmer de studerendes færdiggørelse indenfor normeret studietid.
Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser.
Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde.
Kurserne retter sig som hovedregel indholdsmæssigt mod almene grundfaglige temaer, der er grundlæggende
og alment relevante for uddannelsen, men kan også angå stof, som ligger uden for det aktuelle semesters
projekttema eller fungerer som understøttende for dette. (Ansøgning, s. 27f)
Udvikling af undervisers pædagogiske kompetencer
Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af
AAU Learning Lab (http://www.learninglab.aau.dk/), som er placeret ved Aalborg Universitets tværfakultæ-
34

e institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. AAU Learning Lab s aktiviteter retter sig mod flere
målgrupper. Der afholdes fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2 dages kursus,
der sigter mod at introducere nyere/yngre undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik.
Endvidere er AAU Learning Lab ansvarlig for gennemførelse af adjunktpædagogikum, som er et forløb, der
strækker sig over 3 semestre, og som gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og
praktikmoduler. Herudover servicerer AAU Learning Lab institutter og uddannelser med brugerdefinerede
workshops og om ønsket individuelle vejledningsforløb
Udover den pædagogiske efteruddannelse pågår der løbende forskningsaktiviteter, som specifikt vedrører
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser. Aktuelt pågår forskning med henblik på at beskrive
variationsformer af projektmetoden og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet
og vidensdeling. Videreudvikling af PBL-modellen udgør et vigtigt indsatsområde for AAU Learning
Lab, som indgår i forskellige internationale samarbejder om videreudvikling og kvalitetssikring af PBLmodellen.
(Ansøgning, s. 29)
Det fremgår af universitetets studieordning, at de studerende gennemfører PBL-projekter i forbindelse med
fagelementer på 1. hhv. 2. semester (Høringssvar d. 12. september 2011, revideret Studieordning, s. 11 og
13).
Som følge af SBi s fusion med Aalborg Universitet er der særligt fokus på opkvalificering af de SBimedarbejdere,
som ikke allerede har adjunktpædagogikum og der er indgået en aftale om afholdelse af første
adjunktpædagogikum kursus i efteråret 2011. Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og
didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab (http://www.learninglab.aau.dk/), som er placeret
ved Aalborg Universitets tværfakultære institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. (Høringssvar
d. 12. september 2011, s. 9)
De studerendes vurdering
Hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte studerende bedes vurdere
blandt andet undervisnings- og arbejdsformer, læringsmålsætninger, egen studieindsats, udbytte af studieaktiviteterne,
studiemiljøet, m.m.
Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode sikrer en kvalificeret og pædagogisk
afvikling af undervisningen gennem det tematiserede projektarbejde, der understøttes og suppleres med kurser.
(Ansøgning, s. 30)
Fra universitetets dokumentation af kvalitetssikringssystemet fremgår det desuden:
Undervisningsevalueringer er kvalitative og/eller kvantitative og giver viden om, hvordan de studerende
oplever undervisningen og om, hvorvidt undervisningen bidrager til at opfylde de i studieordningerne beskrevne
læringsmål. Studienævnene er ansvarlige for gennemførsel af evalueringerne efter hvert semester, og
der evalueres på hvert enkelt modul. Evalueringerne analyseres efterfølgende på evalueringsmøder, og der
udarbejdes en skriftlig rapport, som studienævnene følger op på med henblik på at forbedre studiet. Eventuelle
problemstillinger, som fremgår af evalueringerne, skal fremlægges for institutlederen, der har ansvaret
for at følge op på disse. (Ansøgning, s. 36)
Det blev tidligere vurderet uklart, hvorledes PBL-modellen er tænkt ind i den ansøgte uddannelse, idet det
ikke fremgik, hvad der var kurser og projektarbejde. Universitetet har derfor i høringssvaret tydeliggjort at
PBL vil finde sted i Modul 1 (10 ECTS-point) og Modul 3 (10 ECTS-point). På den baggrund vurderingen,
at universitetet har redegjort for, at PBL-modellen indgår i uddannelsens større moduler. Det bemærkes dog,
at universitetet ikke har udfoldet, hvorledes PBL konkret skal afvikles inden for det enkelte fagelement.
Derudover blev det tidligere vurderet, at det var uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup/Hørsholm
ville indgå i Aalborg Universitets politik for pædagogisk opkvalificering.
Universitetet har i sit høringssvar redegjort for, at der er særligt fokus på opkvalificering af de SBimedarbejdere,
som ikke allerede har adjunktpædagogikum og der er indgået en aftale om afholdelse af første
35

adjunktpædagogikum kursus i efteråret 2011 (Høringssvar d. 12. september 2011). På den baggrund er det
vurderingen at uddannelsens VIP ere vil indgå i institutionens system for pædagogisk opkvalificering.
Derudover er det vurderingen, at institutionen har de nødvendige redskaber for at indhente de studerendes
vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen.
Samlet set er det dermed vurderingen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen.
Fysiske forhold
Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed vil blive fysisk placeret i lokaler på AAU s campus
i Ballerup, hvor hovedparten af uddannelsens aktiviteter samles. Statens Byggeforskningsinstitut forventes
at flytte til Ballerup i løbet af 2014, hvorefter forskningsmiljøet i universelt design og tilgængelighed rent
fysisk tilknyttes masteruddannelsen. I forbindelse med etablering i AAU Ballerup vil der blive indrettet et
moderne laboratorium til afprøvning af materiale og elementer i tilknytning til det byggede miljø. Masterstuderende
vil her have mulighed for at gennemføre konkrete eksperimenter i fuld skala. I forbindelse med ekskursioner
skal de studerende indstille sig på undervisning i andre fysiske sammenhænge, afhængigt af ekskursionens
udflugtsmål. Endvidere skal de studerende i løbet af uddannelsen afprøve hjælpemidler på forskellige
tilgængelighedsdesigns. Hensigten hermed er, at de studerende gennem praksiserfaring vil få et større
kendskab og forståelse overfor konkrete problematikker og løsningsmodeller. I forbindelse med uddannelsens
oprettelse gennemføres en konkret analyse af omfanget af praktisk afprøvning -konceptet, som går
ud på at de studerende selv skal afprøve forskellige hjælpemidler og universelle designs og dermed opnår
egen praktisk erfaring. I den sammenhæng vil underviserne vurdere hvilke dele, de studerende vil lære mest
ved at afprøve mv., og der vil blive taget stilling til eventuelle nyanskaffelser. (Ansøgning, s. 30f)
Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer.
Studieophold i udlandet
Studerende på masteruddannelser deltager ikke i udlandsophold på lige fod med bachelor og kandidatstuderende.
Dette vil således heller ikke gøre sig gældende for studerende på denne masteruddannelse.
For masteruddannelser ved Aalborg Universitet består det internationale aspekt hovedsageligt i uddannelsesindholdet,
hvor det lægges ind i uddannelsen gennem opbygning af en international lærerstab og internationalt
forskningssamarbejde. Aalborg Universitet videreudvikler således løbende sine internationale uddannelsesaktiviteter
med henblik på at give de studerende muligheder for at studere i en international atmosfære,
hvormed de studerende opnår kompetencer til at agere i en globaliseret verden. (Ansøgning, s. 31)
Det er vurderingen, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for at indgå i et internationalt miljø
gennem lærerstaben.
Samlet vurdering af kriteriet
Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes,
at universitetet i sit høringssvar har gennemført substantielle justeringer i uddannelsens struktur og fagelementernes
læringsmål.
På baggrund af høringssvaret er det nu vurderingen, at det studerende opnår indføring i uddannelsens teori,
begreber og metoder fra uddannelsens start.
Desuden er det vurderingen, at universitetet har skærpet det teoretiske og videnskabelige indhold på uddannelsen,
via modul 1, som følges op af modul 3 samt af masterprojektet. Derudover er det vurderingen, at
fagelementer, der tidligere blev kritiseret for et lavt vidensniveau, efter høringssvaret har et vidensniveau på
højde med masterniveau. Samlet set er det således vurderingen, at der er progression på uddannelsen.
36

Endvidere er vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil
ændret på baggrund af høringssvaret. Det skyldes, at det blandt andet er vurderet, at der nu er
sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetencer inden for universelt design,
samt at fagelementernes læringsmål teoretisk og metodisk er på masterniveau. Dermed vurderes der at være
sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.
Endeligt er det på baggrund af høringssvaret vurderingen, at det nu er tydeliggjort hvor PBL indgår i uddannelsen,
og hvorledes underviserne sikres pædagogisk opkvalificering.
Dokumentation
Ansøgning, s. 23 - 31
Bilag 3A - Oversigt over de enkelte modulers understøttelse af Masteruddannelsens overordnede kompetenceprofil
Studieordning
Supplerende oplysninger d. 15. oktober 2011 vedr. erhvervserfaring
Høringssvar d. 12. september 2011
37

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Institutionens politik for kvalitetssikring
Det vurderes, at Aalborg Universitet har en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets
beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter
Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling)
Kvalitetsorganisation
Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer)
Kvalitetssikring af forskning
Kvalitetssikring af formidling
Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse)
Centrale dokumenter
(www.kvalitetssikring.aau.dk, 24. august 2011).
Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse
mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen
af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter
de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne,
og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og
udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling
gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes
selvstændige ansvar for kvalitet (www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-forkvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag,
24. august 2011).
Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål:
1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere
det strategiske ledelsesgrundlag
2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse
3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler
4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier
iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om
sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet
6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU .
(www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011)
Ansvarsfordeling
Det vurderes, at universitetet har beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet.
Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring
af de enkelte dele. Universitetet fremhæver, at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på
alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte
placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af
ansvar og kompetencer ( ) (Ansøgningen side 33).
38

Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet.
Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner,
mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder,
studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to
grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgningen side 33).
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes
opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet
af studienævnenes studieordninger. (Ansøgningen side 33). De enkelte studieordninger udarbejdes i
henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger
lever op til de ydre krav. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen eller universitetets hjemmeside
for kvalitetssikring, hvordan studieordningerne monitoreres, kvalitetssikres og kvalitetsudvikles.
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer
De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold
til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne (Ansøgningen
side 34). Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes
eksamen.
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence,
hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø
og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte
undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/
digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 24. august 2011). Den overordnede strategi
for pædagogisk udvikling er, at
1. alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for
universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske
kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Strategi for
udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1-2).
2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning
diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning
Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske
emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner
for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere
og studieledere som ansvarlige (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf,
24. august 2011).
Det vurderes dog, at det er uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger
og krav.
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter
og tutorer/undervisningsassistenter
Ifølge ansøgningen har universitetet gennem det seneste år arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at
udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder
eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet
(Ansøgning, s. 35). Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt 2010-2013, som
har til formål at:
understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde.
Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse
39

skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem
bred inddragelse af de studerende
samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed
for de studerende samt fra de studerendes organisationer
gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008
(UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link:
http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/undervisningsmiljoe/.
sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter
og servicefunktioner
planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske
målsætninger og lovgivningens krav
skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling
af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale
studieaktiviteter.
(Ansøgning, s. 35).
På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning,
projektplan og status på Studiemiljøprojekt 2010-2013 (http://www.studiemiljoe.aau.dk/, 24. august 2011).
Det vurderes på den baggrund, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i
form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne.
Det bemærkes dog kritisk, at universitetet ikke er i stand til at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne
i UMV en.
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne
styre uddannelserne
Det fremgår af ansøgningen, at kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet anvender følgende metoder
for indhentning af information om uddannelserne:
Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år
Uddannelses- og undervisningsevalueringer
o Undervisningsevalueringer for hvert modul på hvert semester suppleret af evalueringsmøder
o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse
o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og
handlingsplan
Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år
(Ansøgning, s. 35).
Derudover foretages der også løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene
samt til medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser.
Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af
STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang og prognoser. Disse informationer behandles
af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med
tilbagegang eller andre problemer. En udvalgt standard for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten
på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet.
Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger
(www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011).
Det vurderes, at der indsamles information om frafald, gennemførelsesstid, studenterevalueringer og dimittendernes
arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen.
40

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer
Aalborg Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag
og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og
kandidatundersøgelser (Ansøgningen s. 36; http://www.lovgns.aau.dk/, 24. august 2011).
På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative
som kvalitative informationer.
Institutionens system for kvalitetssikring
Det vurderes samlet set, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske
standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik
med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter
ESG erne. Dog bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og
kvalitetsudvikles, samt hvilke procedurer der anvendes for at sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer.
Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer
og ansvarsfordeling defineret af universitetet (kendskab til akkrediteringskriterierne og at de studerende opnår
optimal faglig og personlig vejledning). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne.
Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem
Det fremgår af ansøgningen, at der ved afslutningen af hvert semester gennemføres undervisningsevalueringer
på alle studier ved Aalborg Universitet, og der stilles fra universitetets side et online, surveybaseret evalueringsredskab
med fælles evalueringskoncept til rådighed. Studielederne har ansvar for at gennemføre evalueringerne
samt at følge op på dem i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Alle studienævn
udarbejder planer for opfølgning på evalueringerne, og selve opfølgningen foregår i dialog mellem
studielederen og studienævnet (Ansøgning, s. 37).
Ifølge ansøgningen gennemfører Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning for hvert semester et omfattende
kvalitetssikringsprogram. Det betyder, at der 2-4 måneder før semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe
bestående af undervisere og studerende. Studienævnet udpeger en formand for gruppen.
Som del af gruppens baggrundsmateriale indgår erfaringer fra de seneste afholdelser af semesteret i form af
semesterevalueringsrapporter (Ansøgning, s. 37).
Hvert semester styres af en styringsgruppe bestående af kursusholdere, projektvejledere og en repræsentant
for hver studentergruppe. Formanden for semesterplanlægningsgruppen fortsætter som formand for styringsgruppen.
Cirka en gang om måneden afholder styringsgruppen møder, hvor der gøres status på de enkelte
studieaktiviteter, og hvor eventuelle problemer diskuteres og rapporteres til studielederen. Referater af styringsgruppemøderne
sendes umiddelbart efter afholdelsen til studienævnet (Ansøgning, s. 37).
Før semesterets afslutning udsendes evalueringsskemaer til de studerende, som anvendes på hvert kursus- og
projektmodul. Evalueringerne danner baggrund for en undervisningsevalueringsrapport, som tilgår de relevante
undervisere samt studienævnet, som derefter følger op på kritik og forbedringsforslag. Resultaterne af
undervisningsevalueringerne offentliggøres på studienævnets hjemmeside (Ansøgning, s. 38).
Det fremgår endvidere af ansøgningen, eksterne tilbagemeldinger og dialogen med censorerne er en vigtig
kilde til information for studienævnene, og dialogen med censorformanden er essentiel ved udarbejdelse og
ændringer af studieordninger (Ansøgning, s.38).
Endelig beskriver universitetet, hvordan studenterevalueringerne sikrer, at der sker kvalitetsforbedringer
gennem videreudvikling af medarbejdernes undervisningsmæssige kvalifikationer: Umiddelbart sker der en
opfølgning i forbindelse med at kursusholdere, vejledere og semesterkoordinator diskuterer evalueringen og
laver nødvendige justeringer på denne baggrund. I tilfælde af markante og vedvarende problemer omkring en
medarbejders pædagogiske kvalifikationer bliver det taget op i en medarbejderudviklingssamtale, og der
41

liver iværksat de nødvendige initiativer på denne baggrund evt. i samarbejde med Learning Lab, AAU. Den
væsentligste kvalitetssikring af de undervisningsmæssige kvalifikationer sker på de obligatoriske pædagogikkurser
for adjunkter, som er tilrettelagt på en måde, der sikrer, at de pædagogiske kvalifikationer også
bliver testet i praksis. Desuden er der fokus på den gode undervisning. Et eksempel på det er den årlige uddeling
af prisen Årets underviser , som uddeles af de studerende til en underviser ved hvert studienævn, samt
den fælles pris som Årets underviser for hele fakultetet. (Ansøgning, s. 38).
Det bemærkes, at det er uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup/Hørsholm vil indgå i Aalborg Universitets
politik for pædagogisk opkvalificering (jf. kriterium 4).
Det er på baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen vurderingen, at uddannelsen vil indgå i kvalitetssikringssystemet
på Aalborg Universitet. Det vurderes på den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen
løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderingen, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgningen ss. 32-38
- www.kvalitetssikring.aau.dk, 24. august 2011
- www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag, 24. august
2011
- Politik for kvalitetssikring, www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring, 24. august 2011
- Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence,
http://www.kvalitetssikring.aau.dk/ digitalAssets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf,
24. august 2011
- Studiemiljøprojekt 2010-2013, (http://www.studiemiljoe.aau.dk/, 24. august 2011)
http://www.studiemiljoe.aau.dk/digitalAssets/17/17154_projektplan-for-studiemilj-vurderingsprojekt--september-2010.pdf,
24. august 2011
42

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
Uddannelsens formål
Formålet med masteruddannelsen er at imødekomme den forventeligt stigende samfundsmæssige efterspørgsel
på viden om universelt design og tilgængelighed ved at opkvalificere ansatte i offentlige og private
virksomheder og organisationer til at kunne bidrage med professionel rådgivning indenfor universelt design
og tilgængelighed generelt samt i forbindelse med konkrete processer i bygge- og anlægsfasen. (Ansøgning,
s. 62)
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?
Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om
masteruddannelser ved universiteterne.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Hovedområde
Universitetets indstilling
Teknisk-videnskabelige hovedområde
Universitetets begrundelse
Uddannelsen tager primært afsæt i viden indenfor det byggetekniske og designmæssige område. (Ansøgning,
s. 63)
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Titel/betegnelse
Universitetets indstilling
Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse:
Dansk: Master i universelt design og tilgængelighed
Engelsk: Master of Universal Design and Accessibility
Universitetets begrundelse
Uddannelsens titel 'universelt design og tilgængelighed' er dækkende for uddannelsens kompetenceprofil: De
studerende får viden, færdigheder og kompetencer, der kan kvalitetssikre og udvikle tilgængelighed i det
byggede miljø samt sørge for implementeringen af tilgængelighedshensyn i byggeriet og byggeprocessen.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Uddannelsens normerede studietid
Universitetets indstilling
60 ECTS-point
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
43

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering
Universitetets indstilling
Universitetet indstiller kandidatuddannelsen til heltidstakst 3.
Universitetets begrundelse
Uddannelsen tager primært afsæt i viden indenfor det byggetekniske og designmæssige område.
søgning, s. 65)
Universitetet har yderligere argumenteret for indplacering i takst 3:
Da der er tale om en eksperimentel uddannelse, der i høj grad kræver anvendelse af laboratoriefaciliteter
og som tilhører det tekniske hovedområde, mener Aalborg Universitet, at der utvivlsomt er tale om en
uddannelse, der bør indplaceres på takst 3. Dette uddybes i det følgende.
2.1 En fysisk eksperimentel og teknisk tilgang
Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed er en tværdisciplinær uddannelse med klar hovedvægt
på det teknisk-videnskabelige hovedområde. For at give de studerende en høj faglighed og ekspertise
til at sikre bæredygtige universelle og tilgængelige design i praksis, skal de studerende besidde
praktisk (og fysisk) viden om tilgængelige designs fysiske udformning og dimensioner i konkrete bygge-
og anlægsprocesser (kombination mellem det byggetekniske og fysiologiske område) fra start til slut.
Viden og indsigt i tilgængelige design, særligt med fokus på personer med funktionsnedsættelse, skal
frembringes/akkumuleres gennem eksperimenter og laboratorieforsøg. Fysisk og sanselig afprøvning/test
af forskellige tilgængelighedsdesign, hjælpemidler og materialer udvider de studerendes kendskab, oplevelse
og forståelse for konkrete problematikker og løsningsmodeller. Tanken er at transformere erfaringer
fra eksperimenterne til viden i praksis.
Laboratoriet danner således afsæt for den fysiske eksperimentelle tilgang, der, udover at give de studerende
praktisk erfaring med specifikke universelle designs, endvidere åbner mulighed for (kreativitet og) udviklingen
af innovative løsningsmodeller og konstruktioner. Laboratorieforsøgene skaber forudsætning
for, at de studerende bliver i stand til at udvælge relevante design/produkter i relation til brugergruppers
forskellige behov og det byggede miljø. Uddannelsens pionér-status og åbne konceptdesign indebærer
et stort behov for at akkumulere viden, indsigt og teknikker gennem en eksperimentel tilgang. Den udbredte
og essentielle eksperimentelle tilgang betyder, at uddannelsen adskiller sig fra det tørre teknisknaturvidenskabelige
område.
Takstindplaceringen på takst 3 begrundes endvidere med undervisningens behov for adgang til instrumenter
og laboratoriefaciliteter i forbindelse med følgende moduler:
Introduktion til universelt design og tilgængelighed (modul 1) indeholder praktisk afprøvning.
Universelt design i et internationalt perspektiv (modul 2) indebærer en teknisk dimension.
Viden og læring om Brugergrupper (modul 4) og Bygningskategorier (modul 5) samt ikke
mindst Universelt design i praksis indbefatter konkrete erfaringer og afprøvning af forskellige og
specifikke tilgængelighedsdesign, hjælpemidler og materialer.
I det afsluttende og selvstændige masterprojekt stilles laboratoriefaciliteter mm. til rådighed for de
studerende.
2.2 Takstindplacering ud fra semi-beslægtede uddannelser eller/og de studerendes uddannelsesmæssige
baggrund
Eftersom masteruddannelsen er den første forskningsbaserede videregående uddannelse på tilgængelighedsområdet
i Danmark, findes hidtil ingen konkurrerende eller endog beslægtede uddannelser på universitetsniveau.
Alligevel er det forsøgt at sammenholde uddannelsen med semi-beslægtede uddannelser
eller/og de studerendes uddannelsesmæssige baggrund, da disse uddannelsers taktindplacering kan bruges
(An-
44

som en indikator ift. indplaceringen af masteruddannelsen i universelt design og bæredygtighed (jf. Vejledning
til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, s. 17).
Det forventes, at de studerende typisk har en byggeteknisk baggrund som eksempelvis civilingeniør i arkitektur
og design, arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør. Med udgangspunkt i en tilgængelig
oversigt (se http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/finanslov/takstkatalog-
1/Takstkatalog%20aktivitetsgruppe%20FL%202010.xls), der angiver indplaceringstakst for forskellige
uddannelser, er følgende uddannelser identificeret som relevante at sammenligne med:
Titel Uddannelsesinstitution Takst
Master i integreret planlægning KU Takst 3
Design og Innovation (del af civilingeniøruddannelsesprogram)
DTU Takst 3
Kandidatuddannelse i bygningsdesign
DTU Takst 3
Som det ses i tabellen, er de nærmest sammenlignelige uddannelser indplaceret på takst 3, ligesom det er
indstillet, at masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed bliver det.
2.3 Uddannelsens fagelementers placering på videnskabelige hovedområder
Da uddannelsen kombinerer flere fagområder, er der foretaget en vurdering af de enkelte fagelementers
hovedområde (jf. Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser,
s. 17). Vurderingen af, hvilket hovedområde fagelementet tilhører, er baseret på fagelementernes kernefaglighed:
Modul ECTS Hovedområde
Introduktion til universelt design
og tilgængelighed i det byggede
miljø
10 Tekniske
Universelt design i et internationalt
perspektiv
5 Tekniske
Begreber og teoridannelse 5 Tekniske
Brugergrupper 5 Sundhedsvidenskabelige
Bygningskategorier
Det byggede miljø og byrum
5 Tekniske
Investering i universelt design 5 Tekniske
Etik og ligeværdighed 5 Humanistiske
Universelt design i praksis 5 Tekniske
Speciale 15 Tekniske
50 ECTS point af uddannelsen har det tekniske hovedområde som kernefaglighed, mens 5 ECTS kan kobles
til det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 92 % af den samlede uddannelse hører dermed under
hovedområder, der normalvis er tilknyttet takst 3. Vurderingen af modulernes hovedområde indenfor den
tekniske kernefaglighed tager afsæt i den ingeniørmæssige og arkitektoniske tilgang, der forudsætter teknisk
og fysisk viden om universelt design og tilgængelighed jf. foregående afsnit 2.1. Det skal dog bemærkes,
at modulerne Begreber og teoridannelse samt Investering i universelt design i et vist omfang
også trækker på det samfundsvidenskabelige fagområde.
Begrundet i uddannelsens eksperimentelle tilgang og behov for adgang til instrumenter og laboratoriefaciliteter,
de nærmest beslægtede uddannelsers indplacering på takst 3 samt vurderingen af uddannelsens
fagelementers hovedområde baseret på den tekniske kernefaglighed mener Aalborg Universitet, at master-
45

uddannelsen i universelt design og tilgængelighed skal indplaceres på takst 3. (Supplerende oplysninger
d. 15. oktober 2011)
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen
Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme?
Nej
Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen
Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen?
Nej
Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen
Er oprettelsen af uddannelsen betinget af tilgangen af et bestemt antal studerende?
Nej
Censorkorps
Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps.
Sprog
Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk.
Universitetets begrundelse
Ikke relevant.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Udbudssted
Uddannelsen udbydes i Ballerup. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter.
Adgangskrav
Universitetets indstilling
Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen:
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design)
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion)
Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design
Civilingeniør, cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion
Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen.
Universitetets begrundelse
Ikke relevant
46

ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger
Særlige forhold
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv
Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv?
Nej
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser
Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?
Nej
Parallelforløb og fællesuddannelser
Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?
Nej
47