Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
ham. – Denne Gang fik jeg ogsaa Underretning om
den førnævnte Hr. Seie. S– fortalte nemlig, at for
endeel Aar siden kom denne som en Bondegut til
hans Gaard og vilde sælge en Skjeppe Æbler, men
S– svarede, at han ikke for Øieblikket behøvede at
kjøbe. Gutten spurgte om hans Navn. Da han fik
høre dette, spurgte han, om det var den S– der
havde udgivet en Bog, hvis Titel han nævnte. «Naar
saa er,» sagde han, «saa er det mig kjært at see
Dem, og hvis De ikke vil forsmaae, saa vil jeg forære
dem disse Æbler.» S– syntes, det var rettest
at tage imod dem, og udspurgte siden Drengen om
Alt hvad han havde læst; hvorved han erfarede, at
denne blandt Andet tilfældigviis havde læst lidt Mathematik,
og at han ellers havde et godt Hoved.
Siden fik han Gutten indbragt paa en Skole i Bergen,
hvor denne gjorde saadanne Fremskridt, at han omsider
blev sendt til Universitetet, hvor han studerede
Mineralogie, og fik siden Ansættelse ved Bjergvæsenet.
– Skjønt denne Persons Lykke efter det Anførte
synes meget at have beroet paa et Slumpetræf,
er den dog et af de mange Exempler paa, at store
Kræfter ligge skjulte og ubenyttede i Hytterne, medens
mange hovedløse Personer komme til Ære og
Embede, blot fordi de ere fornemme Mænds Børn.
Hine Kræfter burde Staten tage i sin Opdragelse og
i sin Tjeneste, og dette burde som Wergeland foreslog,
skee i Konfirmationstiden; thi hvad der skeer
senere, vil gjerne være forseent og forspildt da Skolegang
overalt passer sig bedre for Barnet end for
Manden.
Jeg fik det føromtalte Manuskript igjen for at levere
det til Hr. N– men ham fandt jeg ikke hjemme.
Man ventede, hedte det, at han strax skulde komme
tilbage; imidlertid gik jeg did siden to Gange forgjæves,
og dermed lod jeg det bero. Denne Dag
var jeg ogsaa inde paa Mad. Grønnings store Bog-
99