Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

88 Skrifter i Samling II
bud; er det udenfor vor Synsvidde, saa interesserer
det os saare lidet; men er det saa nær, at vi kunne
høre Støien, see Legen og de muntre Bevægelser,
samt Lagets øvrige Nydelser, og vi da finde, at vi
ikke ere indbudne eller for Øieblikket kunne indbydes
til Deeltagelse i denne Herlighed, da tilkjendegiver
der sig strax en stærk Rørelse i vort Sind, som desværre
ikke er den: «at glæde sig med de Glade»,
men meget heller et Slags Uro, Misfornøielse og
Bitterhed, som, ihvor nødig vi end ville tilstaae det,
er Misundelse. Denne Feil, som, da den grunder sig
paa Selvkjærligheden, er saa almindelig og saa dypt
indgroet i vor Natur, er just en af denne Naturs
uhyggeligste Kanter, der stadigen bør ryddes og
jævnes; og jo bedre En har renset sig fra denne og
lignende almindelige Feil, desto mere stor og ædel
og elskelig maa han forekomme os.
Jeg var inde paa Ræmisch’s, Bennemanns og Beyers
Boghandlinger 1 ; paa Möhls havde jeg allerede forhen
været og var der siden ofte, da denne Boghandler
forekom mig at være den velvilligste og artigste,
ligesom og hans Boghandling er meget større end
de ovennævnte. Forøvrigt erindrer jeg intet videre
fra denne Dag, som er værdt at optegnes. Bylivet
behagede mig aldeles ikke; jeg længtes inderligen
tilbage til de grønne Skove, syngende Fugle og
klare Kilder, hvor man uforstyrret med Piben i Mund
kan gaae, sidde og ligge, hvorsomhelst man behager,
og hvor man har Leilighed, om ikke til Andet, saa
dog – til at tænke og drømme.
4de August.
[ 2 Det er en særegen Sag, naar man, enten af et
Slags Patriotisme, eller af Ærgjærrighed, eller og for
1 Om den tids bokhandeler smlgn. Imm. Ross, I Norge i 1845,
s. 64 ff.
2 Det indklamrede senere overstrøket.