Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
86 Skrifter i Samling II thi blev der Tale om noget Saadant, maatte jeg tilkjendegive, at dette ikke kunde være mit Ønske. Min pekuniære Uformuenhed, Mangel paa Bekjendtskab til et Liv i høiere Kredse, samt den skrækkelige Alder stod mig for Øie. Wergeland gjorde, som bekjendt, nylig det Forslag 1 , at man iblandt Konfirmanterne skulde udvælge dem, der kunde blive bekvemmest til at studere; men man bemærkede herimod, at det helst maatte overlades til den Dygtige selv «at bryde sig en Vei» for at blive Noget. Men hvorledes, maa jeg spørge, skal man «bryde sig en Vei», naar man ingen Verdens Ting har til at bryde den med? Man maatte da enten strax kaste sig i Fremmedes Hænder for at blive hjulpen; og det var ikke at bryde sig selv en Vei, idet man, uformuende til at gaae paa egne Been, blot lod sig lede og bære af Andre, dem til Uleilighed og sig selv til Ydmygelse. Eller ogsaa maatte man for at fortjene sig selv en Skilling paatage sig et eller andet Arbeide i en underordnet og lav Stilling, hvor ingen Dannelse til det paatænkte fremtidige Liv kunde erhverves; og førend den «Skilling», der kunde være til nogen Hjælp, var fortjent, vilde han allerede være saa gammel, at alt Haab var forbi; og saaledes gik det efter Ordsproget: Koen dør, medens Græsset gror. – Af hine Raadslagninger kom imidlertid intet videre ud, og jeg fulgte omsider hjem med G– og forblev længe hos ham. Jeg lærte her, ligesom ogsaa forhen hos H-, at kjende en meget elskværdig Familie, og blev derved meget bestyrket i mine Tanker, om hvor uskatteerligen herligt det Familieliv er, hvori den rette og sande Dannelse hersker. 1 I Morgenbladet 1841, nr. 4 (Wergelands skrivelse av 30. nov. 1840). Jfr. brev fra C. Schwach til rektor F. M. Bugge av 7. januar 1841 (Historiske Samlinger II, s. 211).
Skrifter i Samling II 3die August. Ved at kaste et Blik paa Boghandlingerne, finder man at en meget stor Deel af de Bøger, som i vore Dage udkomme, bestaar af Noveller, der for det meste indbefatte Kjærlighedshistorier. Heraf skulde man slutte, at den læsende Verden maa interessere sig meget for denne Gjenstand, og at der hos disse Læsere maa herske en mild, deeltagende, følsom Aand, som er istand til at sympathisere med Skribentens elskende Helt eller Heltinde, og tage inderlig Deel i deres Uheld, Modgang, Forfølgelse og Fortvivlelse, samt tilsidst ogsaa i deres Lykke, hvis nogen saadan forefalder. Man skulde ogsaa troe, at disse Skrifter maatte have en meget velgjørende Indflydelse paa denne læsende Mængde ved deres mægtige Paamindelser om at have Agtelse for Hjertets Stemme, for Menneskets helligste Følelser. Men jeg har altid bemærket, at denne Deeltagelse i eller Agtelse for Andres Kjærlighed kun da yttrer sig paa rette Maade, naar de elskende Personer enten ere langt borte, eller have været til for længere Tid siden, altsaa ere udenfor vor Synskreds; befinde de sig derimod indenfor vor Horisont, ere vi langt heller tilbøielige til at drive Spot med dette Kjærlighedens Væsen og kaste en eller anden «Smaasteen i Veien for samme». – Hvoraf kommer dette? Jeg har tænkt derover og finder især een eller ogsaa to nærbeslægtede Aarsager til samme. Den første er den almindelige, usalige Lyst til at finde Feil hos Andre, hvilken især er paafærde, naar de enten ere i en usædvanlig Sindsstemning, eller staae paa Veien til en virkelig eller indbildt Lykke. Den anden hermed nærforbundne Aarsag er ogsaa en af vore almindelige Arvesynder: Misundelsen, der saa ofte yttrer sig, uagtet vi sige det og troe det selv, at vi intet Misundelsesværdigt finde. Det er i dette Tilfælde ligesom naar vi tænke paa et lystigt Gjæste- 87
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling II heve mange Æ
- Page 37 and 38: OLAV. Ja, seer du, Lærdomen er so:
- Page 39 and 40: OLAV (afsides). Au, dat gjeng ein g
- Page 41 and 42: og derved har jeg vant mig saaledes
- Page 43 and 44: harmast nog paa dat, at han skulde
- Page 45 and 46: AAMUND. Eg maa vist hava voret for
- Page 47 and 48: mine Tankar, so var eg endaa lukkel
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling II eg, dat var b
- Page 51 and 52: tale nærmere sammen en anden Gang;
- Page 53 and 54: løyna si laake Sida, til Maalet fy
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling II største Huge
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling II TROND. Eg fan
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling II Aa, om Forlad
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling II i Bakken, du
- Page 63 and 64: HERMANN. Ja! (seer sig om) De er vi
- Page 65 and 66: OLAV (til Aamund). 1. Endaa ein Bat
- Page 67 and 68: legt, at eg ikkje veit, kvat eg ska
- Page 69 and 70: oss sjølve, og kor litet me kunna
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling II her høyra gj
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling II DAGBØKER OG
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling II Glæde, Ingen
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling II Omtrent Kl. 6
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling II samme: - «Vo
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling II vilde dog sna
- Page 85: Skrifter i Samling II som vi fandt
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling II at fordrive e
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling II menneskeligt
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling II øvrige Dage
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling II blandt de For
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling II at skjelne de
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling II ham. - Denne
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling II Nærforbundne
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling II prædikede. D
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling II efter Anmodni
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling II Sagens egen S
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling II finder den in
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling II 4 eller 5 nor
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling II Personer og h
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling II Noget, som la
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
3die August.<br />
Ved at kaste et Blik paa Boghandlingerne, finder<br />
man at en meget stor Deel af de Bøger, som i vore<br />
Dage udkomme, bestaar af Noveller, der for det<br />
meste indbefatte Kjærlighedshistorier. Heraf skulde<br />
man slutte, at den læsende Verden maa interessere<br />
sig meget for denne Gjenstand, og at der hos disse<br />
Læsere maa herske en mild, deeltagende, følsom<br />
Aand, som er istand til at sympathisere med Skribentens<br />
elskende Helt eller Heltinde, og tage inderlig<br />
Deel i deres Uheld, Modgang, Forfølgelse og<br />
Fortvivlelse, samt tilsidst ogsaa i deres Lykke, hvis<br />
nogen saadan forefalder. Man skulde ogsaa troe, at<br />
disse <strong>Skrifter</strong> maatte have en meget velgjørende Indflydelse<br />
paa denne læsende Mængde ved deres mægtige<br />
Paamindelser om at have Agtelse for Hjertets<br />
Stemme, for Menneskets helligste Følelser. Men jeg<br />
har altid bemærket, at denne Deeltagelse i eller Agtelse<br />
for Andres Kjærlighed kun da yttrer sig paa<br />
rette Maade, naar de elskende Personer enten ere<br />
langt borte, eller have været til for længere Tid<br />
siden, altsaa ere udenfor vor Synskreds; befinde de<br />
sig derimod indenfor vor Horisont, ere vi langt heller<br />
tilbøielige til at drive Spot med dette Kjærlighedens<br />
Væsen og kaste en eller anden «Smaasteen i<br />
Veien for samme». – Hvoraf kommer dette? Jeg<br />
har tænkt derover og finder især een eller ogsaa to<br />
nærbeslægtede Aarsager til samme. Den første er<br />
den almindelige, usalige Lyst til at finde Feil hos<br />
Andre, hvilken især er paafærde, naar de enten ere<br />
i en usædvanlig Sindsstemning, eller staae paa Veien<br />
til en virkelig eller indbildt Lykke. Den anden hermed<br />
nærforbundne Aarsag er ogsaa en af vore almindelige<br />
Arvesynder: Misundelsen, der saa ofte<br />
yttrer sig, uagtet vi sige det og troe det selv, at vi<br />
intet Misundelsesværdigt finde. Det er i dette Tilfælde<br />
ligesom naar vi tænke paa et lystigt Gjæste-<br />
87
Change language