Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

62 Skrifter i Samling II
INGA. Nei.
AAMUND. Aa so er dat meir Von, at dat er av
Hjarta naar du svarar Ja?
INGA. Ja.
HERMANN. Man kan nok ogsaa see at dette er
af Hjertet, for hun seer da sagtens ganske anderledes
ud nu end før.
AAMUND. Dat er berre einn Ting, eg ankar paa,
og dat er, at ho kjenner meg for litet. Eg kunde
gjerne vera ein stor Skarv fyre alt dat, som ho veit
um meg.
HERMANN. Aa Snak! det er ingen som har nogen
Mistanke om det. Og desuden saa kjender du jo
ikke meget til hende heller.
AAMUND. Henne? So snart eg berre hadde seet
henne og talat ei tvau-try Ord med henne, so var
dat nog.
HERMANN. Det kunde dog kanskee være dristigt
nok; men imidlertid haaber jeg, at du ikke vil angre
det. Jeg maa sige, jeg er ret inderlig glad over dette
her; det var et særdeles godt Raad, eller rettere sagt:
en meget heldig Plan. Vi kunde ikke have kommet
til nogen bedre Endskab, eller rettere sagt: til et
mere fordeelagtigt Resultat. Og nu tænker jeg nok,
at vi komme vel overeens om de øvrige Sager ogsaa.
AAMUND. Ja, no heve eg ei Von um, at dat vil
greida seg so, at kvar er nøgd paa si Sida.
HERMANN. Jeg skal sige dig: jeg var allerede kjed
af dette Jordbruget, saa jeg ikke for den Skyld havde
noget imod at afstaae Gaarden; men jeg syntes, det
var leidt, at Folk skulde sige, at jeg skulde blive
udjaget. Nu er ikke det at frygte for; nu kan jeg
jo sige, at jeg giver Gaarden fra mig til min Datter,
og lader hende overføre den til hvem hun vil.
AAMUND. Ja, dat kann godt ganga fyre seg. –
Men no vilde eg berre, at han Olav og ho Gunnild
skulde voret her.