Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

OLAV (afsides). Au, dat gjeng ein galen Veg.
AAMUND.
9. Dat som eg likar best, maa tru,
er korkje Skip elder Baatar,
men d’er ei Gjenta, slik som du
i alle mogeleg’ Maatar.
OLAV.
10. Dar skal du høyra, dat er ein Gut,
som kann baade kveda og garta.
Giv, me fekk kveda dan Kvelden ut!
Dat gjerer so godt i Hjarta.
Men dar seer eg, at han Hermann kjem og ein
Mann til; dat er Von til, at dei hava nokot te talast
um, og so er dat best, at me tokka oss utor Vegen,
so at Mannen kann faa sitja her paa Benken sin,
ifall han vil so. (De gaae.)
OTTENDE SCENE.
Hermann og Trond.
Skrifter i Samling II
HERMANN. Dette kunde lettelig blive os en slem
Streg i Regningen. Men er du nu rigtig vis paa, at
Prokuratoren skulde reise forbi paa Nedre-Bøen ved
denne Tid?
TROND. Ja, dat er eg viss paa, for dar er tilsagt
Skyts aat honom til Klokka nie.
HERMANN. Det var da rigtig saa beleiligt, som
det kunde være. (Tager et Brev op.) Det er sandt, jeg
har ikke forseglet Brevet, og jeg skrev det ogsaa i
saadan Hast, at jeg frygter for, der kan være noget
galt i det. Lad mig see! Aa jo, desværre, der er
just ikke megen Skik paa det. Der staaer: «jeg har
hørt, at de skulde komme», istedetfor: jeg har erholdt
Underretning om, at de skulle ankomme; saaledes
skulde der staae. Og ligesaa staaer der: «for
et uventet Tilfælde», istedetfor at der skulde staae:
39