Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

22 Skrifter i Samling II
Tid, men nu ønsker jeg næsten, at jeg ikke havde
befattet mig dermed. Disse Smaaforbedringer ere
bare til Udarmelse; man burde gjøre noget stort,
men dertil behøver man Penge eller rettere sagt en
Kapital, og disse Ting ere ikke altid saa lette at
opdrive.
TROND. Aa, dat var no væl inkje so vanskelegt
fyre ein slik Mann, som de er. Og um de kunde
verda leid av Bruket og tykst trenga til ei liti Kvild,
og de kanskje vilde hava ein Hjelpesmann, som
kunde hava noko-litet te leggja til attaat di som er
fyrr, so vilde de vist inkje standa uppraadd fyre
dat. Dar er fulla dei, som vilde vera baade glade
og fegne, naar dei kunde koma inn i eit slikt Rom.
HERMANN. Det kunde maaskee være tjenligst at
indrette det saaledes; imidlertid har jeg ikke rigtig
bestemt mig endnu.
TROND. Dat er sant: um eg skulde vera so djerv
og spyrja: Heve de tenkt nokot paa detta, som me
talade um sist?
HERMANN. Naa ja, du mener vel dette her med
min Datter? Jo jeg har rigtignok tænkt paa det; men
i slige Ting maa man give sig Tid og betænke sig
vel. – Men du har jo selv talt med hende; veed du
nu, om hun virkelig er vel fornøiet med denne Bestemmelse?
TROND (afsides.) D’er galet te segja sant og verre
te ljuga. Eg lyt slaa ein Krok paa. (Høit.) Eg tenkjer
no so eg, at ho vil fyrst høyra; kvat de vil
sjølv, og sidan tenkjer eg, at ho rettar seg etter di.
HERMANN. Ja, ja, saa kan vi altsaa tale nærmere
derom en anden Gang. Jeg skal tale med hende
om det.
TROND. Dat var myket snildt. Og um eg torde
tenkja so stort, at de vilde telja henne til og leggja
eit godt Ord fyre meg, so hadde dat voret overslege
væl. Men no torer eg inkje hefta dikkor lenger;