Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
Sprogform led rigtignok adskillige Forandringer, idet
han gjerne vilde lempe sig efter sine forskjellige Læseres
Smag og Behag; men Fordelen ved Tingen
var, at Vinje blev bestandig læst, og at Folket derved
vænnede sig til at læse og efterhaanden forsonede
sig med den uvante Sprogform. Og med det
samme fik man da ogsaa et rigt Forraad af Exempler
paa en national Digtning, som i enkelte Stykker
var saa vakker, at endog Digterens Modstandere
maatte synes vel om den. Det vil være let nok for
Efterkommerne at finde noget at udsætte paa disse
Arbeider; men det vil da gjælde om, hvorvidt de
kunne gjøre sine Sager bedre, og hvis de formaae
dette, ville de dog ikke saa ganske glemme den
Mand, som først for Alvor optraadte som Digter i
Folkets Aand og Tungemaal.
UM SJELDSYNTE DYR I SJOEN.
Daa det no i nokre Dagar heve voret Tale um
eit Dyr, som nylege viste seg i Sjoen ved Aalesund,
og som Folk ikkje fekk sjaa so grant, at
dei rett kunde vita kvat Slag det var, so kunde det
no vera tilhøvelegt aa minna seg paa nokre Fraasegner
fraa fyrre Tider um ymse undarlege Dyr i
Sjoen.
I den merkjelege gamle Boki, som heiter Kongespegelen
(Konungs Skuggsjaa), finna me ein heil
Bolk med Fraasegner um alle Kvalar og Kobbeslag,
og dernæst ogso um nokre sjeldsynte undarlege Dyr,
som hava voret sedde i Havet. Eit av deim er kallat
Havguva (Hafgufa) og er sagt aa vera so stort, at
naar det fløyter seg upp i Sjoen, so er det likare
til eit Land en til ein Fisk; og dertil er det og
sagt, at det føder seg paa den Maaten, at det berre
held Kjeften open fyre ei Stund, og daa denne Kjeft-
211