Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

210 Skrifter i Samling II
en Sygdom, og skjønt han senere kom tilbage til
Byen og syntes at have vundet Mod og Livslyst
igjen, vilde dog hans Helbred ikke vende tilbage. I
Haab om at opfriske sig ved et nyt Ophold paa
Landet, steg han op af Sygeleiet og foretog en
Reise til Hadeland; men Døden stod ham nærmere
end nogen havde ventet, og efter et Par Dages Forløb
var han allerede hensovet.
For at bedømme Vinjes Virksomhed maa man vel
erindre sig, at han egentlig syntes bedst anlagt som
Digter, idet han altid stod færdig til at opfatte Forestillinger
og Indtryk for strax igjen at meddele dem
til andre og helst til et noget stort Publikum. Af
Naturen begavet med et usædvanligt Nemme, kunde
han med Lethed skaffe sig et Overblik af alt, hvad
der syntes ham videværdigt; og dette virkede maaskee
til, at han ofte stolede for meget paa sine Evner og
satte altfor stor Priis paa det geniale og storartede
i Modsætning til en jævn og stilfærdig Virksomhed;
men isaafald var det da en Feil, som saa mange
andre have delt med ham. Han var ikke plaget af
denne Frygtsomhed og Blyhed, som ofte er til Besvær
for unge Mænd af Bondestanden, naar de
komme ud i en videre Kreds; tvertimod optraadte
han i Skrift og Tale med en saadan Djærvhed, at
det af og til vakte Ængstelse hos hans Venner og
Uvillie paa visse andre Sider. Hans Virksomhed blev
derfor ogsaa forskjellig bedømt og tildeels behandlet
med Spot og Ringeagt; men man kan just ikke sige,
at hans Modstanderes Stridsmaade var bedre end
hans egen. Det maa dog tilstaaes, at Vinje havde
Mod til at stride for en god Sag, og at han ikke
skyede at udsætte sig selv for Uleilighed, naar det
gjaldt om at bekjæmpe et eller andet Slags Tyranni.
Derfor var det da ogsaa, at han saa ivrigt tog Deel
i Forsvaret for Folkets Nationalitet og Sprog og
virkede saa udholdende for denne Sag. Hans egen