Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Share Embed Flag
Download ePaper

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
17.07.2013 Views

206 Skrifter i Samling II tala til vaart eiget Landsfolk. Vistnog er det so, at eit slikt Umskifte kann ikkje verda gjort i nokor Hast, og at det Namn, som no er i Bruk, i visse Tilhøve ogso maa standa fyre Framtidi. Men ei god Vending kunde daa altid verda gjord paa den Maaten, at Folk av eigi Drift vilde bruka det gamle Namnet i Brev og Bøker, i dagleg Tale, og i alle dei Tilfelle, daa dei inkje ero nøydde til at bruka nokot annat. Det vilde gjera so myket, at Landsens Folk vordo kjende og vande med Namnet, so dei med Tidi inkje trengde um nokot annat Namn til daglegt Bruk og millom sine eigne Landsmenner; og naar det var so langt komet, so var det vigtigaste vunnet, so at det andre kunde sidan laga seg sjølv, som det vilde. AASMUND VINJE. Denne Mand, som nu i disse Dage har forladt os, var født den 6te April 1818 paa en liden Gaard i Nærheden af Vinje Kirke i Telemarken, hvor Forældrene Olav Aasmundsson og Torbjørg Geirmundsdotter boede. Hans Ungdomshistorie er efter hans egne Meddelelser og paa en meget lystig Maade fortalt af Botten-Hansen i «Illustr. Nyhedsblad» for 1863 (Side 125 og følg.). Hans usædvanlige Læselyst og Videlyst vakte Opmærksomhed i Hjembygden, og saaledes fik han da allerede i sit 17de Aar en Bestilling som Skolelærer, men da hans Lyst til Kundskab altid voxede, reiste han efter 5 Aars Forløb til Asker Seminarium, hvor han da tilbragte den sædvanlige Læretid af to Aar i Forventning om at faa en Ansættelse hjemme som Kirkesanger. Imidlertid havde en anden Mand faaet denne Bestilling, og Vinje modtog da en Post ved Mandals Borgerskole, hvor han forblev i 4 Aar. I denne Tid læste

Skrifter i Samling II 207 han meget og havde mange Planer for Fremtiden; men den endelige Slutning blev, at han om Vaaren 1848 reiste ind til Universitetet for at studere. For at fortjene noget til sit Ophold i Kristiania, skrev han i et Par Aar adskillige Stykker for Morgenbladet; senere skrev han igjennem flere Aar en Række af Korrespondens-Artikler til Drammens Tidende, hvori han baade behandlede Dagens Nyheder og mange andre af de offentlige Sager. Imidlertid fortsatte han sine Studeringer og tog juridisk Embedsexamen i 1856, hvorefter han da fik Bevilling som Sagfører. Men denne Bestilling var egentlig ikke efter hans Sind, da han ikke fandt sig oplagt til de tørre For retningssager og heller ikke til den Strenghed, hvormed Lovens Forskrifter maa udføres mod forarmede Skyldnere eller andre uheldige Personer. Hans Brevsendinger til Drammens Tidende havde længe vakt Opmærksomhed og været læste med Nysgjerrighed i videre Kredse; og han fattede derfor nu den Plan at udgive et Ugeblad, hvori de vigtigste Nyheder og Tidsopgaver skulde behandles. Og med det samme havde han ogsaa en anden Plan. I sine foregaaende Avisartikler havde han brugt et meget blandet Sprog, idet han optog en Mængde særegne norske Ord og Udtryk i den danske Text; nu derimod besluttede han at bruge en norsk Sprogform i det hele og forsøge paa en Oversættelse af fremmede Udtryk, som ellers vare i sædvanlig Brug i Forretningsstilen. Saaledes begyndte han da i Oktober 1858 med Bladet «Dølen», hvori man atter fandt den samme Kvikhed og Dristighed som i hans ældre Bladartikler og tillige en Prøve paa national Sprogform, som naturligvis i Begyndelsen maatte blive noget ufuldkommen og vaklende, men som i det hele omtrent lignede den Udtryksmaade, som man forhen havde hørt af oplyste Bondemænd i Forhandlinger om offentlige Sager, idet de vel fandt sig nødte til at tale i et

206 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />

tala til vaart eiget Landsfolk. Vistnog er det so, at<br />

eit slikt Umskifte kann ikkje verda gjort i nokor<br />

Hast, og at det Namn, som no er i Bruk, i visse<br />

Tilhøve ogso maa standa fyre Framtidi. Men ei god<br />

Vending kunde daa altid verda gjord paa den Maaten,<br />

at Folk av eigi Drift vilde bruka det gamle<br />

Namnet i Brev og Bøker, i dagleg Tale, og i alle<br />

dei Tilfelle, daa dei inkje ero nøydde til at bruka<br />

nokot annat. Det vilde gjera so myket, at Landsens<br />

Folk vordo kjende og vande med Namnet, so dei<br />

med Tidi inkje trengde um nokot annat Namn til<br />

daglegt Bruk og millom sine eigne Landsmenner;<br />

og naar det var so langt komet, so var det vigtigaste<br />

vunnet, so at det andre kunde sidan laga seg<br />

sjølv, som det vilde.<br />

AASMUND VINJE.<br />

Denne Mand, som nu i disse Dage har forladt os,<br />

var født den 6te April 1818 paa en liden Gaard i<br />

Nærheden af Vinje Kirke i Telemarken, hvor Forældrene<br />

Olav Aasmundsson og Torbjørg Geirmundsdotter<br />

boede. Hans Ungdomshistorie er efter hans<br />

egne Meddelelser og paa en meget lystig Maade fortalt<br />

af Botten-Hansen i «Illustr. Nyhedsblad» for<br />

1863 (Side 125 og følg.). Hans usædvanlige Læselyst<br />

og Videlyst vakte Opmærksomhed i Hjembygden,<br />

og saaledes fik han da allerede i sit 17de Aar<br />

en Bestilling som Skolelærer, men da hans Lyst til<br />

Kundskab altid voxede, reiste han efter 5 Aars Forløb<br />

til Asker Seminarium, hvor han da tilbragte den<br />

sædvanlige Læretid af to Aar i Forventning om at<br />

faa en Ansættelse hjemme som Kirkesanger. Imidlertid<br />

havde en anden Mand faaet denne Bestilling,<br />

og Vinje modtog da en Post ved Mandals Borgerskole,<br />

hvor han forblev i 4 Aar. I denne Tid læste

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!