Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
194 Skrifter i Samling II hever voret ei Framgangstid paa alla Sidor. Den som hever livt i den Mannsaldren daa Eimskipi og Eimvognerne komo til, daa Telegrafen elder Bodsendingstraaden var uppfunnen, daa Gaslysingi var innførd i Byarne, og allskyns andre Umbøter og Lettingar i Ervedet vordo upptekne, han maa vel segja, at han hever voret uppe i ei Framgangstid. Og i slika Tider er det mest umoglegt fyre eit Lands Folk at standa urørlegt paa same Stiget som fyrr. Det eine Landet dreg det andre med seg, og der dei store ganga fyre, vilja dei smaae dalka etter. Vistnog er det no so, at det er ikkje alle, som njota godt av desse Framstigi, kannhenda det og er einkvar som tapar, medan andre vinna. Og naar dei fleste vinna, so lyt ein no kalla det Framgang likavel. Men det som eg her vilde segja, var just det, at me inkje skulde gjera nokot stort Skrøyt av slike Framstig, som me inkje sjølve gjorde Upphavet til, men som me helder vaaro nøydde til at gjera, naar me skulde fylgja nokorleides jamt med dei Landslydom, som stodo næst attved oss. Di næst er det no ogso merkande, at det er mangt, som sume kalla Framgang, men som aldri er stort verdt. Det er stundom høyrande til, at alle nye Vendingar skulde heita Framgang; det er ymse Folk, som ero reint for fatige paa alle gamle Sedvanar og vilja berre, at Folk skal alltid freista nokot nytt anten det so er slikt elder slikt. Men det er ikkje alt galet, som gamalt er, og helder ikkje alt nyttugt som nytt er. Kunna Folk faa seg betre Hus og betre Bunad av sin eigen Tilkostnad og inkje paa Laan og Borg, so er det ein Framgang, som er Mun i. Kunna dei faa betre Kunnskap og Upplysning, so er det ogso ein Framgang, soframt Kunnskapen er sann og gagnleg og inkje berre gjeng ut paa faafengde Gruvlingar paa Ting, som inkje koma Folket ved. Eg tenkjer at ein Mann kann vera ein god Framgangsmann, um
Skrifter i Samling II han ikkje just klæder seg i Kjole og Krage paa Herremanns Viis, um han eter sin Graut og drikker si Blanda, som Folk hava gjort fyrr. Eg tenkjer der kann vera god Framgang i eit Hus, um det inkje er maalat paa alla Sidor og fullsett med Speglar og Blomsterkrukkor. Eg helder det fyre eit litet Framstig, at Folk leggja all sin Kostnad paa Veggjer og Skaaper, og helder svelta og tyrsta en vilja høyra, at det seer simpelt ut i Huset. Og helder inkje held eg det fyrre nokon stor Framgang, at Folk vilja tufsa burt i allskyns Lærdom, og naar dei hava lært nokre nye Namn og nye Notar, tykjast vera komne so uhorvelege langt fram, at deit berre læja aat sine Forfeder og gjera Narr av all deira Tru og Tanke. Dei gamle visste ogso, kvat dei gjorde, og det spyrst, um det nye vil halda seg beter i Lengdi. Det var paa ein Stad nord i Landet, at der kom nokre framande fyre nokre Aar sidan, som lastade paa Bønderne fyre det, at dei budde i Rotstovor elder Røykstovor, og sagde deim, at detta var berre Svinaferd og Raaskap ifraa den gamle Villmannskapen. Daa var det nokre av deim, som bygde seg Omnstovor og vilde sjaa um det vardt so mykjet gildare. Men dei angrade paa Skiftet og saago, at det gamle høvde deim best, og sidan hava dei bygt seg Røykstovor etter den gamle Visi. Og same Vegen vil det vel ogso ganga med ymse andre Skifte, som hava voret utropade som eit stort Framstig, men som i Røyndi synest helder vera Nyfikna og Tidarspille. Der er visse Skilsteinar og Endemerke fyre all Framgang i denne Heimen. Det hender og stundom, at det, som eingong var kallat Framgang, verd sidan kallat Attergang, so den heile Rørsla er snaraste som eit Umdriv, ei Kringrenning elder ein Ringstraum som fører Mannen med seg baade vidt og breidt, men sidstpaa seter honom upp atter paa same Staden som fyrr, elder kann henda driver honom av til ei verre 195
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling II skulde dei ve
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling II ogso ymse und
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling II 207 han meget
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling II kaldet «Olaf
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling II Sprogform led
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling II til Meins fyr
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling II skapsmann»,
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling II Sjomann elder
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling II HEIMSYN EI SN
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling II Naar Folk far
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling II samna seg i e
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling II Det kann og v
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling II mange Strauma
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling II sladom ut yve
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling II av Bogen; det
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling II og Himmelbula
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling II Tider; daa er
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling II dertil er Sol
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling II at heile denn
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling II er den, som g
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling II vokstren og G
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
han ikkje just klæder seg i Kjole og Krage paa<br />
Herremanns Viis, um han eter sin Graut og drikker<br />
si Blanda, som Folk hava gjort fyrr. Eg tenkjer der<br />
kann vera god Framgang i eit Hus, um det inkje er<br />
maalat paa alla Sidor og fullsett med Speglar og<br />
Blomsterkrukkor. Eg helder det fyre eit litet Framstig,<br />
at Folk leggja all sin Kostnad paa Veggjer og<br />
Skaaper, og helder svelta og tyrsta en vilja høyra,<br />
at det seer simpelt ut i Huset. Og helder inkje held<br />
eg det fyrre nokon stor Framgang, at Folk vilja tufsa<br />
burt i allskyns Lærdom, og naar dei hava lært nokre<br />
nye Namn og nye Notar, tykjast vera komne so<br />
uhorvelege langt fram, at deit berre læja aat sine Forfeder<br />
og gjera Narr av all deira Tru og Tanke. Dei<br />
gamle visste ogso, kvat dei gjorde, og det spyrst,<br />
um det nye vil halda seg beter i Lengdi. Det var<br />
paa ein Stad nord i Landet, at der kom nokre framande<br />
fyre nokre Aar sidan, som lastade paa Bønderne<br />
fyre det, at dei budde i Rotstovor elder Røykstovor,<br />
og sagde deim, at detta var berre Svinaferd<br />
og Raaskap ifraa den gamle Villmannskapen. Daa<br />
var det nokre av deim, som bygde seg Omnstovor<br />
og vilde sjaa um det vardt so mykjet gildare. Men<br />
dei angrade paa Skiftet og saago, at det gamle høvde<br />
deim best, og sidan hava dei bygt seg Røykstovor<br />
etter den gamle Visi. Og same Vegen vil det vel<br />
ogso ganga med ymse andre Skifte, som hava voret<br />
utropade som eit stort Framstig, men som i Røyndi<br />
synest helder vera Nyfikna og Tidarspille.<br />
Der er visse Skilsteinar og Endemerke fyre all<br />
Framgang i denne Heimen. Det hender og stundom,<br />
at det, som eingong var kallat Framgang, verd sidan<br />
kallat Attergang, so den heile Rørsla er snaraste som<br />
eit Umdriv, ei Kringrenning elder ein Ringstraum som<br />
fører Mannen med seg baade vidt og breidt, men<br />
sidstpaa seter honom upp atter paa same Staden som<br />
fyrr, elder kann henda driver honom av til ei verre<br />
195