Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
190 Skrifter i Samling II Me hava Grunnlaget til Fridom, og sidan er det vaar eigi Sak, um me vilja vera frie Folk elder Trælar. Og difyre skulo me skiljast med goda Voner. Me hava ogso den Trøyst, at me inkje hava drukket so mange Skaaler, at det kann vera til Skade fyre Avhaldssaki elder vondt Exempel fyre Aalmugen. Og dermed vilja me ganga heimatter, kvar til seg, og kvila Øyro vaare etter det store Stræv, som dei hava havt i Dag. TALAR FYRE TOME STOLAR. 1. MINNEFESTARNE. Detta Aaret hever voret eit stort Aar fyre alle deim, som lengta etter Festar og Stas og store Gjestbod; den eine Festen var stor, og den andre større, og Talar og Skaaler hava fallet so riklege at det lenge sidan maatte synast, at der inkje var Rom til fleire. Men endaa er det daa sume av oss, som berre hava gjenget utan i Kring og berre lydt paa og som inkje torde tala med, av di me hava ikkje Gaava til at tala soleides, som Folk vilja hava det. Dermed er det no just ikkje sagt, at me ero misnøgde med alt, som me hava høyrt; for med alt som me hava til at kjekla um, er det daa ymse Ting, som me alle taka paa same Maaten. Soleides plaga me alle vera samtykte i det Upptaket, at det var ei Lukka fyre Landet, daa det fyre femti Aar sidan slitnade langt ifraa det danske Riket; for med alt det, som er sagt um Skyldskap og Broderskap, so er det daa eit breidt Hav imillom baade Landi; og naar det eine Folket andelege skulde vera samantjodrat med eit annat, so skulde det helst vera med det, som stod næst og budde paa same Landstròka. Lika eins plaga me vera samtykte um, at det var ei stor Heppa, at denne Løysningi kom paa ei Tid, daa
Skrifter i Samling II ein ny Upplysnings Ande var komen yver deim, som stodo fremst i Folkahopen, daa Løysningsstriden i Amerika, og Umstøyten i Frankrike hadde vakt upp alle vitsame Folk til at tenkja paa ein betre Tilbunad med Landsens Styr og Skipnad. Me ero mange som kalla det eit heppelegt Tilhøve, at Løysningi kom i den Tidi, daa Fridoms Anden var i sitt friskaste Lag, daa Folk vaaro mest tilbøygde til den Tanken, at Bonde og Borgar hadde same Rett til at styra sin eigen Bunad og skipa si Styring so, at dei inkje lenger skulde rekast fraa Trældom til Trældom, ut or det eine Ovriket og inn i det andra, som fyrr hadde voret deira vanlege Lagnad. Og her kunna me vist ogso leggja til, at det var eit heppelegt Tilhøve fyre vaart eiget Folk, at Fridomen var trugad med store Faarar. Det var avgjort av framande Magter at me skulde faa eit nytt Herredøme i Staden fyre det gamle; dei vilde taka oss fraa det eine Riket og leggja oss under eit annat; og soleides skulde Løysningi verda berre ei Binding i eit annat Band. Skulde her verda nokot gjort, som kunde hjelpa so laut heile Landslyden standa trufast saman og gjera all den Tilkostnad, som eit Folkaslag kann gjera, naar det gjeld um Landsens Velferd. Her kunde inkje verda nokon Hovdingastrid og helder inkje nokot fullkomet Stormannsvald. Dei som stodo fremst i Flokken, vaaro nøydde til at taka heile Landslyden, heile Aalmugen med seg, soframt dei skulde vinna nokot fyre sin eigen Part. Her var same Voni fyre Smaafolk og Storfolk; det den eine Parten vann elder tapte, det vann elder tapte den andre og. Og sidan det no gjekk so heppelegt av, at dei vigtugaste Raadgjerderna fingo Framgang og vordo samtykte av deim som dei mest komo ved, so kann ein med Sanning segja, at eit godt Umskifte var paakomet. Eit godt Grunnlag var upplagt til ein rettferdig Riksskipnad, ein ny Veg var opnad fyre Folket til at 191
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling II han ikkje jus
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling II skulde dei ve
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling II ogso ymse und
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling II 207 han meget
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling II kaldet «Olaf
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling II Sprogform led
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling II til Meins fyr
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling II skapsmann»,
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling II Sjomann elder
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling II HEIMSYN EI SN
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling II Naar Folk far
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling II samna seg i e
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling II Det kann og v
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling II mange Strauma
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling II sladom ut yve
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling II av Bogen; det
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling II og Himmelbula
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling II Tider; daa er
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling II dertil er Sol
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling II at heile denn
190 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Me hava Grunnlaget til Fridom, og sidan er det vaar<br />
eigi Sak, um me vilja vera frie Folk elder Trælar.<br />
Og difyre skulo me skiljast med goda Voner. Me<br />
hava ogso den Trøyst, at me inkje hava drukket so<br />
mange Skaaler, at det kann vera til Skade fyre Avhaldssaki<br />
elder vondt Exempel fyre Aalmugen. Og<br />
dermed vilja me ganga heimatter, kvar til seg, og<br />
kvila Øyro vaare etter det store Stræv, som dei<br />
hava havt i Dag.<br />
TALAR FYRE TOME STOLAR.<br />
1. MINNEFESTARNE.<br />
Detta Aaret hever voret eit stort Aar fyre alle<br />
deim, som lengta etter Festar og Stas og store<br />
Gjestbod; den eine Festen var stor, og den andre<br />
større, og Talar og Skaaler hava fallet so riklege at<br />
det lenge sidan maatte synast, at der inkje var Rom<br />
til fleire. Men endaa er det daa sume av oss, som<br />
berre hava gjenget utan i Kring og berre lydt paa<br />
og som inkje torde tala med, av di me hava ikkje<br />
Gaava til at tala soleides, som Folk vilja hava det.<br />
Dermed er det no just ikkje sagt, at me ero misnøgde<br />
med alt, som me hava høyrt; for med alt<br />
som me hava til at kjekla um, er det daa ymse<br />
Ting, som me alle taka paa same Maaten. Soleides<br />
plaga me alle vera samtykte i det Upptaket, at det<br />
var ei Lukka fyre Landet, daa det fyre femti Aar<br />
sidan slitnade langt ifraa det danske Riket; for med<br />
alt det, som er sagt um Skyldskap og Broderskap,<br />
so er det daa eit breidt Hav imillom baade Landi;<br />
og naar det eine Folket andelege skulde vera samantjodrat<br />
med eit annat, so skulde det helst vera med<br />
det, som stod næst og budde paa same Landstròka.<br />
Lika eins plaga me vera samtykte um, at det var ei<br />
stor Heppa, at denne Løysningi kom paa ei Tid, daa