Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
180 Skrifter i Samling II Vendingar og kanskje voret samanfløkt med ymse andre Sogor, som so lett vil henda med Folkasegner, som ganga lenge fraa Mann til Mann og inkje verda uppskrivne. Lenger fram i Boki er ei Avdeild med Sogor um «Draugar», og der finna me ogso ei Segn, som teker seg Heimstad i Norig; det er Sogo-Taatten um Jon Upplandskonung (S. 284). I den Tidi, daa Olav Haraldsson var Konung i Norig (heiter det), var det ein Kongsson paa Upplandi, som heitte Jon. Han hadde bidlat til ei rik og fager Jomfru og skulde snart halda Brudlaup med henne. Daa bar det so til at Festarmøyi vardt sjuk og lagde seg til aa døya, og Kong Jon hadde inkje frett um det, fyrren han kom og skulde halda Brudlaup. Han kom seint um Kvelden til Kyrkjegarden, og der møtte han ein ridande Mann med Hauk paa Handi og ein Hund i Fylgje. Han spurde honom etter Namn, og Mannen sagdest heita «Alheim» og vera komen til at vitja Kjærasten sin, som laag der i Kyrkjegarden. Kong Jon spurde, kvat Tid ho døydde, og kvat som vardt hennar Daude. Alheim svarade, at ho var nyst nedgravi, og at han hadde gjort det med sine Kunster, at ho syntest verda sjuk og døya; fyredi han vilde, at ingen annan skulde faa henne. «Det var min Kjæraste og inkje din», sagde Kong Jon. «Aldri skal du njota henne», sagde Alheim, og dermed drog han Sverdet og hogg til honom; men Kong Jon flutte seg undan og drap fyrst Hunden hans, og sidan hogg han i Handi paa Alheim og drap Hauken og tok Hovudet av Hesten i same Hogget. «Eg tarv baade Henderne, der eg hever heima», sagde Alheim, og dermed flydde han. Daa kvad han soleides Hest er hoggen, Hauk er daud, Hund er skild fraa Livet; Drengen gjeng or Garden snaud, fekk inkje godt av Vivet.
Kong Jon let Mennerne sine grava upp Likkista, og der laag Gjenta frisk og livande endaa. Daa vardt der Fagnad, som ventande var, og Kong Jon heldt Brudlaup og førde Brudi med seg heimatter. Det er myket trulegt, at her maa finnast ei Segn elder Visa, som høver saman med denne Segni; endaa eg inkje no i Stundi kann minnast nokot slikt. Ellers er der ein Tilmerknad i Boki um, at Segnerne um Aasmund Flagdagjæva og Jon Upplandskonung hava voret lenge uppteiknade, at dei finnast i Brevsamningi etter Arne Magnusson, og at dei endaa hava stadet i gamle Kalvskinnbøker, som no ero burtkomne. MERKEDAGARNE. Skrifter i Samling II Den Tidarekningi, som no er gjengeleg, med tolv Maanadar i Aaret og med eit Tal fyre kvar Dag i Maanaden, er fulla ein myket gamal Skipnad, men hever likavel inkje voret i nokot aalmennelegt Bruk i vaart Land, fyrr en no i dei sidste Tider. I fyrre Tider reknadest Dagarne mest etter ymse Helgar og Minnedagar, som me kunna sjaa i gamle Brev, der me ofta raaka paa slike Dagsetningar som til Exempel «sjau Næter etter Hallvards Messa» (d. e. 22de Mai), elder «næste Dagen etter Jakobs Voko» (d. e. 26de Juli), og so vidare. Desse Dagarne ero uppsette til Minne um ymse Hendemaal elder historiske Tilburdar, og soleides hava dei myket ujamne Millom bil, so at dei inkje gjera nokre jamlange Avdeilder i Aarsens Tider. Etter Solargangen og Daglengdi skulde ein fyrst hava tvau store Tidamerke i Aaret, eit fyre Solkverven ved Midsumar og eit annat ved Midvetter, og dernæst andre tvau fyre Jamdøgri um Hausten og Vaaren; dermed vilde Aaret vera avdeilt i fjore jamstore Fjordungar, som sidan kunde deilast i mindre Bolkar. Men etter den aalmennelege Sed- 181
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling II han ikkje jus
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling II skulde dei ve
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling II ogso ymse und
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling II 207 han meget
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling II kaldet «Olaf
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling II Sprogform led
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling II til Meins fyr
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling II skapsmann»,
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling II Sjomann elder
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling II HEIMSYN EI SN
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling II Naar Folk far
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling II samna seg i e
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling II Det kann og v
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling II mange Strauma
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling II sladom ut yve
Kong Jon let Mennerne sine grava upp Likkista, og<br />
der laag Gjenta frisk og livande endaa. Daa vardt<br />
der Fagnad, som ventande var, og Kong Jon heldt<br />
Brudlaup og førde Brudi med seg heimatter.<br />
Det er myket trulegt, at her maa finnast ei Segn<br />
elder Visa, som høver saman med denne Segni;<br />
endaa eg inkje no i Stundi kann minnast nokot slikt.<br />
Ellers er der ein Tilmerknad i Boki um, at Segnerne<br />
um Aasmund Flagdagjæva og Jon Upplandskonung<br />
hava voret lenge uppteiknade, at dei finnast i Brevsamningi<br />
etter Arne Magnusson, og at dei endaa<br />
hava stadet i gamle Kalvskinnbøker, som no ero<br />
burtkomne.<br />
MERKEDAGARNE.<br />
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Den Tidarekningi, som no er gjengeleg, med tolv<br />
Maanadar i Aaret og med eit Tal fyre kvar Dag i<br />
Maanaden, er fulla ein myket gamal Skipnad, men<br />
hever likavel inkje voret i nokot aalmennelegt Bruk<br />
i vaart Land, fyrr en no i dei sidste Tider. I fyrre<br />
Tider reknadest Dagarne mest etter ymse Helgar og<br />
Minnedagar, som me kunna sjaa i gamle Brev, der<br />
me ofta raaka paa slike Dagsetningar som til Exempel<br />
«sjau Næter etter Hallvards Messa» (d. e. 22de<br />
Mai), elder «næste Dagen etter Jakobs Voko» (d. e.<br />
26de Juli), og so vidare. Desse Dagarne ero uppsette<br />
til Minne um ymse Hendemaal elder historiske Tilburdar,<br />
og soleides hava dei myket ujamne Millom<br />
bil, so at dei inkje gjera nokre jamlange Avdeilder<br />
i Aarsens Tider. Etter Solargangen og Daglengdi<br />
skulde ein fyrst hava tvau store Tidamerke i Aaret,<br />
eit fyre Solkverven ved Midsumar og eit annat ved<br />
Midvetter, og dernæst andre tvau fyre Jamdøgri um<br />
Hausten og Vaaren; dermed vilde Aaret vera avdeilt<br />
i fjore jamstore Fjordungar, som sidan kunde deilast<br />
i mindre Bolkar. Men etter den aalmennelege Sed-<br />
181