Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
168 Skrifter i Samling II helder inkje nokot te gera seg til av. Vitet er ei Gaava, som Mannen inkje heve givet seg sjølv; og mest like eins er da med Lærdomen og, fyre han kem oftaste av eit godt Næme og godt Tilhald i Yngdi, elder i da minste av ei god Raad og Tilleiding til aa læra. Og darnæst kann ein sjaa, at Vit og Lærdom er helder inkje alltid paalitande; fyre dar er mange Ting i Verdi, som er so blinde og løynde fyre Manns Augat, at dan lærde stend like fast som dan ulærde; og dar er so mange Tilfelle, daa ei ring og vandelaus Raad kann gera betre Gagn, en ei som er sløg og djuptenkt. Og helder inkje vantar da Døme paa, at ogso klokaste Folket kann ganga ein galen Veg, og at ein heimalen Styving kann stella seg betre en dan, som klokare skulde vera. Alle slike Fyremuner kann ein gerne slaa saman og kalla dei berre ei god Lukka. Vistnog er da sume av dei, som Mannen kann auka og fremda med si eigi Verksemd, men alltid er da daa so, at han treng Lukka til Verksemdi si og, um ho skal vera til nokor Hjelp. Da er mange, som hava stridt og strævat fyre da, at dei skulde koma eit Stykke fram i Verdi; men da vilde inkje lukkast fyre dei, da var faafengt og gagnlaust alt kva dei strævade. Og likevæl kann ein inkje segja, at dei var mindre verde te hava Lukka en so mange andre. Da er vandt aa vita, kven som verdugast er, og da kann væl vera einkvar, som tenkjer, at naar alt skulde ganga etter Verdleiken, so vilde mangein liten Mann vera stor, og mangein stor vera liten. Men naar Verdleiken er so vand aa døma, so skulde dan, som heve Lukko med seg, vera nokot varsam og vægjesam i sitt Umgjenge med dei, som hava havt mindre Lukka. Han skulde koma i Hug, at andre Folk kunde vera like so gode som han, naar Lagnaden elder Umstødorna hadde voret like gode fyre dei som fyre honom. Han skulde ogso minnast, at dar endaa er visse Tilfelle, som bita like
hardt paa dei store som paa dei smaae, at dar er visse Tilstand, daa alle maa luta og bøygja seg, og daa korkje Magt elder Æra kann hjelpa. Og allerhelst skulde han vara seg fyre aa bruka Magti si til Ugagn, liksom til aa skræma Smaafolket med og hogga mest paa dei, som minst kann verja seg. Dei kann hava Mein og Møda nog, um dei inkje skal hava Hat og Hæding av dan, som dei helder skulde venta Hjelp og Stydnad av. Dan som heve so stort eit Mod, han kann alltid finna eitkvart, som toler aa taka imot, so han treng aldri um aa øyda da paa nokot Smaaflygje; dar kann alltid vera eit Verk elder ein Freistnad te gera, som krev baade Mod og Magt; og dar er da høvelegaste te prøva, kor langt da vil rekka. BREV OM KULTUREN. Skrifter i Samling II Til Dølens Riddagsion. Uagtendes jeig maa skee bereignes til de indfoldige og vandkundige folk i Lidtrad-Turen saa alligevel beføler jeig en vis Indspirasion til ad skrive dem Til, vilket jeig jøer med saa meget mere modighed, da jeg har forhørt ad de skal være meget skaansommelighedsfuld og indtaalerandse om der skulde være nogen feiler eller Kundsigkvendser i Urtegravfien. Vadh som nu mest anbedriver mig hertil er det ad jeig for nogle Ugger siden belæste en Version i Bladet som syndtes at indbegribe nogle Hardseiladser om Kuldthuren, og dette forsadte mig i en mellemkolisk Bestemthed fordi jeg altidt har vært en stor Livhaber af Kuldtuhren og ønsket ad det hele Folk var kuldtureret i sin klædedragt og spraag og bespiisning og Møblerering. Jeig gjik nu og dividerede med disse Tvivlagtigheder intil en af mine Kompani-Junger kom og indberettede mig ad der nyligens havde staaet nogle ufortræffelige Indsirater i Afviserne om 169
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling II Noget, som la
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling II han ikkje jus
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling II skulde dei ve
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling II ogso ymse und
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling II 207 han meget
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling II kaldet «Olaf
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling II Sprogform led
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling II til Meins fyr
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling II skapsmann»,
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling II Sjomann elder
hardt paa dei store som paa dei smaae, at dar er<br />
visse Tilstand, daa alle maa luta og bøygja seg, og<br />
daa korkje Magt elder Æra kann hjelpa. Og allerhelst<br />
skulde han vara seg fyre aa bruka Magti si til<br />
Ugagn, liksom til aa skræma Smaafolket med og<br />
hogga mest paa dei, som minst kann verja seg. Dei<br />
kann hava Mein og Møda nog, um dei inkje skal<br />
hava Hat og Hæding av dan, som dei helder skulde<br />
venta Hjelp og Stydnad av. Dan som heve so stort<br />
eit Mod, han kann alltid finna eitkvart, som toler aa<br />
taka imot, so han treng aldri um aa øyda da paa<br />
nokot Smaaflygje; dar kann alltid vera eit Verk elder<br />
ein Freistnad te gera, som krev baade Mod og Magt;<br />
og dar er da høvelegaste te prøva, kor langt da vil<br />
rekka.<br />
BREV OM KULTUREN.<br />
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Til Dølens Riddagsion.<br />
Uagtendes jeig maa skee bereignes til de indfoldige<br />
og vandkundige folk i Lidtrad-Turen saa alligevel<br />
beføler jeig en vis Indspirasion til ad skrive dem Til,<br />
vilket jeig jøer med saa meget mere modighed, da<br />
jeg har forhørt ad de skal være meget skaansommelighedsfuld<br />
og indtaalerandse om der skulde være<br />
nogen feiler eller Kundsigkvendser i Urtegravfien.<br />
Vadh som nu mest anbedriver mig hertil er det ad<br />
jeig for nogle Ugger siden belæste en Version i Bladet<br />
som syndtes at indbegribe nogle Hardseiladser<br />
om Kuldthuren, og dette forsadte mig i en mellemkolisk<br />
Bestemthed fordi jeg altidt har vært en stor<br />
Livhaber af Kuldtuhren og ønsket ad det hele Folk<br />
var kuldtureret i sin klædedragt og spraag og bespiisning<br />
og Møblerering. Jeig gjik nu og dividerede<br />
med disse Tvivlagtigheder intil en af mine Kompani-Junger<br />
kom og indberettede mig ad der nyligens havde<br />
staaet nogle ufortræffelige Indsirater i Afviserne om<br />
169