Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
154 Skrifter i Samling II Folket. Det er fornemmelig ved Kreaturenes Tilstand og Sygdomme, at Troen paa fabelagtige Væsener endnu er i Velmagt. Mærkelig er Tellebøndernes Sands for det Nationale eller Folkelige i Sæderne og Sproget. «Fræmmindlag», «Fræmmindnavn» og «Fræmmindmaal» er saaledes foragtede Ting, og man træffer ofte her paa smagfuldt dannede nationale Udtryk, hvor de andensteds mangle. Fremmede Mandspersoner med moderne Dragt og Sprog hedde med et fælles Navn «Fantar», Kvindfolk af samme Sort er «Fæntur». – Man gjør meget af Selskab og Fornøielser, Dandselag holdes ofte, og her findes ret dygtige Spillemænd. Man har et Musikstykke, som paa Grund af et Sagn kaldes «Kivlemøianne», hvilket fortjente at undersøges af en Musikkjender, om ikke for andet, saa dog fordi at Tellemarkingen anseer det som det smukkeste Spil, der er til. Det syntes mig at ligne en Ouverture eller et Koncertstykke for flere forskjellige Instrumenter. Folket har desuden en særdeles Lyst til Viser og Sange; der findes endog (hvad man andensteds savner) en Række af gamle Kjæmpeviser, som dog nu ere saa sjeldne, at de snart vilde været forsvundne, hvis de ikke bleve opskrevne. En Jomfru Crøger har imidlertid foretaget sig at samle dem; Præsten Landstad har siden havt dem under Behandling og vil formodentlig besørge dem udgivne. Klædedragten har Lighed med den sætersdalske; Langbuxerne række tæt op under Armen, Trøierne naae kun med Nød nedenfor Armhulen, saa at Stykket under Armen er kun som et Baand. Ligesaa er Armhulen Skillepunktet imellem Kvindfolkenes Overog Nederklæder. Konerne bruge til daglig Brug et Tørklæde om Hovedet, men til Kirke et Slags Skaut, der er formet som en stor Kam tvært over Issen, og sædvanlig skjult med et Tørklæde. Uagtet Stadsen ikke er moderne, bruger man dog uhyre megen Stads
Skrifter i Samling II 155 især af Sølv, nemlig Ringe og Spænder, med hvilke især Kvinderne bedække Brystet ligesom med et Harnisk. Mændenes Trøier, som sædvanlig ere hvide, ere udstyrede med en Mængde Border og Strimler af forskjellig Farve. Overalt sees en overdreven Lyst til Forsiringer (Kròting); endogsaa Træskoene ere her saa udskaarne med Tagger og Snirkler og Roser, at det er en Lyst at see. Levemaaden er simpel; Maaltiderne ere meget eensformige, og det er kun den saakaldte «Undaal» (omtr. Kl. 3 Eft.), hvori der gives nogen Afvexling. Arbeiderne ere som i Raabygdelaget; foruden Arbeidet paa Korn– og Høavlen har man Tømmerhugst og Tømmerflytning, om Sommeren desuden Løvhugst, der drives stærkt, idet man her, som i søndre Bergenhuus, afhugger Træerne. I Mellemtiden mellem de store Arbeider lever man mageligt og for en stor Deel temmelig ørkesløst. – Kvægavlen er i megen Flor, da man har fortræffelige Græsgange i Fjeldene. Hornkvæget er af en stor Art, derimod vare alle de Heste, jeg saae her, meget smaa. Af vilde Dyr var det især Ulven, som blev omtalt; man havde med Held begyndt at lægge Gift for den. Mærkelig er den store Mængde Fiirben (Fjorføslur) som gives her; i Lyngtuerne vrimlede det overalt af disse Krybdyr. En af de Materier, som blev mest omtalt, var Udvandringen til Amerika. Fra denne Egn og især fra Sillejord har som bekjendt en stor Mængde udvandret i de sidste Aar, hvilket grunder sig paa de glimrende Beretninger, som man har hørt om dette Land. I den sidste Tid havde man dog ogsaa faaet Rygte om, at endeel Udvandrede staae sig slet. Min Plan havde været at reise i Begyndelsen af April til Sandsvær, derfra at gjøre en Tur til Nummedal og siden reise til Ringerige og videre. Men Afreisen blev saa længe udsat, at jeg omsider opgav
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling II prædikede. D
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling II efter Anmodni
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling II Sagens egen S
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling II finder den in
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling II 4 eller 5 nor
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling II Personer og h
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling II Noget, som la
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143 and 144: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling II Gaardene ligg
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling II han ikkje jus
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling II 3. UM FRIDOME
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling II skulde dei ve
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling II ei Tydning av
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling II tidlegt som A
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
155<br />
især af Sølv, nemlig Ringe og Spænder, med hvilke<br />
især Kvinderne bedække Brystet ligesom med et Harnisk.<br />
Mændenes Trøier, som sædvanlig ere hvide, ere<br />
udstyrede med en Mængde Border og Strimler af forskjellig<br />
Farve. Overalt sees en overdreven Lyst til<br />
Forsiringer (Kròting); endogsaa Træskoene ere her<br />
saa udskaarne med Tagger og Snirkler og Roser, at<br />
det er en Lyst at see.<br />
Levemaaden er simpel; Maaltiderne ere meget eensformige,<br />
og det er kun den saakaldte «Undaal» (omtr.<br />
Kl. 3 Eft.), hvori der gives nogen Afvexling. Arbeiderne<br />
ere som i Raabygdelaget; foruden Arbeidet paa<br />
Korn– og Høavlen har man Tømmerhugst og<br />
Tømmerflytning,<br />
om Sommeren desuden Løvhugst, der<br />
drives stærkt, idet man her, som i søndre Bergenhuus,<br />
afhugger Træerne. I Mellemtiden mellem de<br />
store Arbeider lever man mageligt og for en stor<br />
Deel temmelig ørkesløst. – Kvægavlen er i megen<br />
Flor, da man har fortræffelige Græsgange i Fjeldene.<br />
Hornkvæget er af en stor Art, derimod vare alle de<br />
Heste, jeg saae her, meget smaa. Af vilde Dyr var<br />
det især Ulven, som blev omtalt; man havde med<br />
Held begyndt at lægge Gift for den. Mærkelig er<br />
den store Mængde Fiirben (Fjorføslur) som gives<br />
her; i Lyngtuerne vrimlede det overalt af disse<br />
Krybdyr.<br />
En af de Materier, som blev mest omtalt, var<br />
Udvandringen til Amerika. Fra denne Egn og især<br />
fra Sillejord har som bekjendt en stor Mængde udvandret<br />
i de sidste Aar, hvilket grunder sig paa de<br />
glimrende Beretninger, som man har hørt om dette<br />
Land. I den sidste Tid havde man dog ogsaa faaet<br />
Rygte om, at endeel Udvandrede staae sig slet.<br />
Min Plan havde været at reise i Begyndelsen af<br />
April til Sandsvær, derfra at gjøre en Tur til Nummedal<br />
og siden reise til Ringerige og videre. Men Afreisen<br />
blev saa længe udsat, at jeg omsider opgav