Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
17.07.2013 Views

154 Skrifter i Samling II Folket. Det er fornemmelig ved Kreaturenes Tilstand og Sygdomme, at Troen paa fabelagtige Væsener endnu er i Velmagt. Mærkelig er Tellebøndernes Sands for det Nationale eller Folkelige i Sæderne og Sproget. «Fræmmindlag», «Fræmmindnavn» og «Fræmmindmaal» er saaledes foragtede Ting, og man træffer ofte her paa smagfuldt dannede nationale Udtryk, hvor de andensteds mangle. Fremmede Mandspersoner med moderne Dragt og Sprog hedde med et fælles Navn «Fantar», Kvindfolk af samme Sort er «Fæntur». – Man gjør meget af Selskab og Fornøielser, Dandselag holdes ofte, og her findes ret dygtige Spillemænd. Man har et Musikstykke, som paa Grund af et Sagn kaldes «Kivlemøianne», hvilket fortjente at undersøges af en Musikkjender, om ikke for andet, saa dog fordi at Tellemarkingen anseer det som det smukkeste Spil, der er til. Det syntes mig at ligne en Ouverture eller et Koncertstykke for flere forskjellige Instrumenter. Folket har desuden en særdeles Lyst til Viser og Sange; der findes endog (hvad man andensteds savner) en Række af gamle Kjæmpeviser, som dog nu ere saa sjeldne, at de snart vilde været forsvundne, hvis de ikke bleve opskrevne. En Jomfru Crøger har imidlertid foretaget sig at samle dem; Præsten Landstad har siden havt dem under Behandling og vil formodentlig besørge dem udgivne. Klædedragten har Lighed med den sætersdalske; Langbuxerne række tæt op under Armen, Trøierne naae kun med Nød nedenfor Armhulen, saa at Stykket under Armen er kun som et Baand. Ligesaa er Armhulen Skillepunktet imellem Kvindfolkenes Overog Nederklæder. Konerne bruge til daglig Brug et Tørklæde om Hovedet, men til Kirke et Slags Skaut, der er formet som en stor Kam tvært over Issen, og sædvanlig skjult med et Tørklæde. Uagtet Stadsen ikke er moderne, bruger man dog uhyre megen Stads

Skrifter i Samling II 155 især af Sølv, nemlig Ringe og Spænder, med hvilke især Kvinderne bedække Brystet ligesom med et Harnisk. Mændenes Trøier, som sædvanlig ere hvide, ere udstyrede med en Mængde Border og Strimler af forskjellig Farve. Overalt sees en overdreven Lyst til Forsiringer (Kròting); endogsaa Træskoene ere her saa udskaarne med Tagger og Snirkler og Roser, at det er en Lyst at see. Levemaaden er simpel; Maaltiderne ere meget eensformige, og det er kun den saakaldte «Undaal» (omtr. Kl. 3 Eft.), hvori der gives nogen Afvexling. Arbeiderne ere som i Raabygdelaget; foruden Arbeidet paa Korn– og Høavlen har man Tømmerhugst og Tømmerflytning, om Sommeren desuden Løvhugst, der drives stærkt, idet man her, som i søndre Bergenhuus, afhugger Træerne. I Mellemtiden mellem de store Arbeider lever man mageligt og for en stor Deel temmelig ørkesløst. – Kvægavlen er i megen Flor, da man har fortræffelige Græsgange i Fjeldene. Hornkvæget er af en stor Art, derimod vare alle de Heste, jeg saae her, meget smaa. Af vilde Dyr var det især Ulven, som blev omtalt; man havde med Held begyndt at lægge Gift for den. Mærkelig er den store Mængde Fiirben (Fjorføslur) som gives her; i Lyngtuerne vrimlede det overalt af disse Krybdyr. En af de Materier, som blev mest omtalt, var Udvandringen til Amerika. Fra denne Egn og især fra Sillejord har som bekjendt en stor Mængde udvandret i de sidste Aar, hvilket grunder sig paa de glimrende Beretninger, som man har hørt om dette Land. I den sidste Tid havde man dog ogsaa faaet Rygte om, at endeel Udvandrede staae sig slet. Min Plan havde været at reise i Begyndelsen af April til Sandsvær, derfra at gjøre en Tur til Nummedal og siden reise til Ringerige og videre. Men Afreisen blev saa længe udsat, at jeg omsider opgav

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />

155<br />

især af Sølv, nemlig Ringe og Spænder, med hvilke<br />

især Kvinderne bedække Brystet ligesom med et Harnisk.<br />

Mændenes Trøier, som sædvanlig ere hvide, ere<br />

udstyrede med en Mængde Border og Strimler af forskjellig<br />

Farve. Overalt sees en overdreven Lyst til<br />

Forsiringer (Kròting); endogsaa Træskoene ere her<br />

saa udskaarne med Tagger og Snirkler og Roser, at<br />

det er en Lyst at see.<br />

Levemaaden er simpel; Maaltiderne ere meget eensformige,<br />

og det er kun den saakaldte «Undaal» (omtr.<br />

Kl. 3 Eft.), hvori der gives nogen Afvexling. Arbeiderne<br />

ere som i Raabygdelaget; foruden Arbeidet paa<br />

Korn– og Høavlen har man Tømmerhugst og<br />

Tømmerflytning,<br />

om Sommeren desuden Løvhugst, der<br />

drives stærkt, idet man her, som i søndre Bergenhuus,<br />

afhugger Træerne. I Mellemtiden mellem de<br />

store Arbeider lever man mageligt og for en stor<br />

Deel temmelig ørkesløst. – Kvægavlen er i megen<br />

Flor, da man har fortræffelige Græsgange i Fjeldene.<br />

Hornkvæget er af en stor Art, derimod vare alle de<br />

Heste, jeg saae her, meget smaa. Af vilde Dyr var<br />

det især Ulven, som blev omtalt; man havde med<br />

Held begyndt at lægge Gift for den. Mærkelig er<br />

den store Mængde Fiirben (Fjorføslur) som gives<br />

her; i Lyngtuerne vrimlede det overalt af disse<br />

Krybdyr.<br />

En af de Materier, som blev mest omtalt, var<br />

Udvandringen til Amerika. Fra denne Egn og især<br />

fra Sillejord har som bekjendt en stor Mængde udvandret<br />

i de sidste Aar, hvilket grunder sig paa de<br />

glimrende Beretninger, som man har hørt om dette<br />

Land. I den sidste Tid havde man dog ogsaa faaet<br />

Rygte om, at endeel Udvandrede staae sig slet.<br />

Min Plan havde været at reise i Begyndelsen af<br />

April til Sandsvær, derfra at gjøre en Tur til Nummedal<br />

og siden reise til Ringerige og videre. Men Afreisen<br />

blev saa længe udsat, at jeg omsider opgav

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!