Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
144 Skrifter i Samling II den ikke blev standset i Væxten; men her ligesom i Sogn og Voss bliver ethvert Løvtræ af nogen Størrelse afhugget omtrent tre Alen fra Jorden, forat Toppen kan bruges til Foder; de tilbagestaaende Stammer, der nu see ud som Veistolper eller Lygtepæle, skyde rigtignok strax en Krands af Grene, men disse blive efter kort Tid ogsaa afhuggede. Istedetfor høie og ranke Træer har man saaledes overalt en Skov af smaa Kviste der skyde op fra mørke, tykke og hule Stammer, hvori en Mængde Fugle have deres Tilhold, da de ikke have undladt at benytte denne skjønne Leilighed til at bygge Reder og finde Skjul inde i Træerne. – Et Slags livligt Udseende faar Landskabet ellers ved de mangfoldige Fossefald og snehvide Bække, som overalt styrte ned fra Fjeldene, og finde rigeligt Tilløb fra de store Snebræer eller Fonner, som ligge ovenpaa Fjeldene. Disse Bræer sees imidlertid ikke fra Bygderne, da de ligge bagved de høie Fjeldrygge. Kun en nedhængende Klump af den bekjendte Folgefonn sees fra Ullensvang paa Fjeldet skraas over Fjorden. Ovenpaa disse Fjelde skal imidlertid gives meget lange Dalstrækninger, og i disse have Hardangerne deres Støler eller Sætere, som tildeels skal ligge 6 eller 8 Mile fra den Bygd, som de tilhøre. Foruden de almindelige Huusdyr have enkelte Hardangere i den senere Tid ogsaa tillagt sig Reensdyr, hvilke blot holdes paa Fjeldene; det sidste er ogsaa Tilfældet paa Voss, hvor jeg under mit Ophold paa Vangen fik see en Drift af Rener, som man kom reisende med lige fra Finmarken. Driften bestod af omtrent 70 Stykker; de vare meget udmattede af den lange Vandring; alligevel vilde nogle af dem løbe bort fra de andre, men bleve tilbagedrevne af et Par afrettede Hunde, som man havde medbragt fra Finmarken, og hvis beundringsværdige Troskab ved denne Leilighed viste sig.
Skrifter i Samling II Gaardene ligge sædvanlig blot i een Række langs Strandbredden. De ere overalt omhægnede med Steengjærder, og den indhægnede Jord er desuden ofte afdeelt ved saadanne Gjærder i flere Stykker, hvoraf nogle ere indrettede til Haver, da Frugttræer her trives meget godt og afgive aarlig en Mængde Frugt. Det var paa den skjønneste Tid af Aaret, da jeg opholdt mig her; og jeg fik derved Leilighed til at see, med hvilken Hurtighed Væxterne her fremdrives. I Begyndelsen af Mai var endnu hverken Løv eller Græsstraa at see; Sneen laae endnu langt ned i Fjeldene, og paa de bratteste Steder saaes daglig tordnende Sneskreder at styrte ned. Det varede imidlertid ikke mange Dage, førend baade Marken og Skoven var grøn; snart derefter begyndte Frugttræerne at blomstre, hvilket gav Egnen en høist oplivende Natur; kort efter vare de første Blomster allerede affaldne, og inden Midten af Juni vare Kirsebærene allerede temmelig store. – Paa enkelte Gaarde har man plantet Frugttræer i en Kreds rundt omkring Husene, hvilket paa den Tid da Træerne blomstre, giver Gaarden et yndigt Udseende; dette var især Tilfældet med den store og smukt beliggende Gaard Oppedal i Nærheden af Ullensvang. Husene ere for en stor Deel tækkede med Helletag; mange Huse have ogsaa to Slags Tag, idet den underste Deel af Taget er tækket med Heller og den øverste med Torv. Iblandt Stuebygningerne ere endnu en stor Deel Røgstuer med Gruve og Ljore; stundom har man istedetfor Gruve en saakaldt Aare, d. e. et Ildsted af Stene, der hvile paa et Fodstykke af Træ, saaledes at det kan flyttes fra et Sted i Værelset til et andet, hvilken Indretning jeg dog ikke har seet. Forøvrigt er Stuernes Indretning med Fordør og Kòve, Langbord, Mælkeskab og Hjørneskab o. s. v. her ligesom paa de fleste andre Steder i Bergens Stift. Værelserne holdes sædvanlig rene og 145
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling II øvrige Dage
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling II blandt de For
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling II at skjelne de
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling II ham. - Denne
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling II Nærforbundne
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling II prædikede. D
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling II efter Anmodni
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling II Sagens egen S
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling II finder den in
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling II DAGBOG PAA EN
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling II 4 eller 5 nor
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling II Personer og h
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling II langs med Sø
- Page 119 and 120: Skrifter i Samling II hos denne Man
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling II eller mindre
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling II denne Overlev
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling II Menneske-Skel
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling II Noget, som la
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling II ligesom Hunde
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling II andre Aarsage
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling II 133 den Nøgn
- Page 135 and 136: deels for at see dette smukt beligg
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling II Den 22de reis
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling II maade og Kost
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling II at Marta paa
- Page 143: over det gamle Norge og det gamle N
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling II Saadanne Sage
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling II betragtes som
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling II moen ligger h
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling II og desuden so
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling II 155 især af
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling II YMSE UTGREIDI
- Page 159 and 160: UM VANEN. Skrifter i Samling II Da
- Page 161 and 162: han skal venda um atter, og koma pa
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling II og da set han
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling II Verknaden, so
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling II dei. Styrke e
- Page 169 and 170: hardt paa dei store som paa dei sma
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling II i Kunstigtuds
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling II glædeligheds
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling II UM FOLKASEGNE
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling II Adam og Eva o
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling II Kong Olav og
- Page 181 and 182: Kong Jon let Mennerne sine grava up
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling II desse Ordi vo
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling II ei gomol Segn
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling II en 52 Vikor,
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling II Naar du seer
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling II ein ny Upplys
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling II Land, at han
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
Gaardene ligge sædvanlig blot i een Række langs<br />
Strandbredden. De ere overalt omhægnede med<br />
Steengjærder,<br />
og den indhægnede Jord er desuden ofte afdeelt<br />
ved saadanne Gjærder i flere Stykker, hvoraf<br />
nogle ere indrettede til Haver, da Frugttræer her<br />
trives meget godt og afgive aarlig en Mængde Frugt.<br />
Det var paa den skjønneste Tid af Aaret, da jeg<br />
opholdt mig her; og jeg fik derved Leilighed til at<br />
see, med hvilken Hurtighed Væxterne her fremdrives.<br />
I Begyndelsen af Mai var endnu hverken Løv eller<br />
Græsstraa at see; Sneen laae endnu langt ned i Fjeldene,<br />
og paa de bratteste Steder saaes daglig tordnende<br />
Sneskreder at styrte ned. Det varede imidlertid<br />
ikke mange Dage, førend baade Marken og Skoven<br />
var grøn; snart derefter begyndte Frugttræerne<br />
at blomstre, hvilket gav Egnen en høist oplivende<br />
Natur; kort efter vare de første Blomster allerede affaldne,<br />
og inden Midten af Juni vare Kirsebærene<br />
allerede temmelig store. – Paa enkelte Gaarde har<br />
man plantet Frugttræer i en Kreds rundt omkring<br />
Husene, hvilket paa den Tid da Træerne blomstre,<br />
giver Gaarden et yndigt Udseende; dette var især<br />
Tilfældet med den store og smukt beliggende Gaard<br />
Oppedal i Nærheden af Ullensvang.<br />
Husene ere for en stor Deel tækkede med Helletag;<br />
mange Huse have ogsaa to Slags Tag, idet den<br />
underste Deel af Taget er tækket med Heller og<br />
den øverste med Torv. Iblandt Stuebygningerne ere<br />
endnu en stor Deel Røgstuer med Gruve og Ljore;<br />
stundom har man istedetfor Gruve en saakaldt Aare,<br />
d. e. et Ildsted af Stene, der hvile paa et Fodstykke<br />
af Træ, saaledes at det kan flyttes fra et Sted i Værelset<br />
til et andet, hvilken Indretning jeg dog ikke<br />
har seet. Forøvrigt er Stuernes Indretning med Fordør<br />
og Kòve, Langbord, Mælkeskab og Hjørneskab<br />
o. s. v. her ligesom paa de fleste andre Steder i Bergens<br />
Stift. Værelserne holdes sædvanlig rene og<br />
145