Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

132 Skrifter i Samling II
Det er først efter at have fuldført en Reise at jeg
føler Nytten eller de gode Virkninger deraf. Misfornøielse
over et kjedsomt Liv uden Anledning til
nogen behagelig Virksomhed, samt over en Afsondring
fra Menneskers Selskab og en Tvang, som er
Omstændighedernes og ikke Menneskenes Skyld, –
forenet med en urolig Higen efter at see Noget
af Verden, og maaskee ved visse Resultater af egne
Arbeider at skaffe sig Adgang til Bekjendtskab med
Noget af det Store og Udmærkede i Landet –
bragte mig til i forrige Aar at foretage en lang
Reise uden noget egentlig Ærinde; og Følgerne
heraf have faaet en Offentlighed, som tildeels gik
langt videre end jeg selv vilde. Noget af foranførte
Aarsager tilligemed andre Anliggender gav Anledning
til denne anden Reise; og jeg har heller ingen
Anledning til at angre at have foretaget den. Jeg
har havt den Lykke at faa see det Seeværdigste
paa de Steder, hvor disse Reiser have ført mig hen,
og at nyde en Ære, som jeg vel i mine Drømme
kunde have forestillet mig, men dog ikke ventet. –
Der vil maaskee synes at ligge nogen Ærgjærrighed
til Grund for mine Foretagender, og jeg er selv stundom
i Tvivl om ikke denne Feil virkelig er tilstede;
imidlertid grændser den saa nær til Menneskets uskyldige
Selvkjærlighed, at det ofte er vanskeligt at adskille
dem fra hinanden. Ellers forekommer Ærgjerrigheden
mig at være meget undskyldelig, naar den
for det Første ikke gaar i Veien for Nogen, og for
det Andet bevirker noget nyttigt eller godt. Lad
Bonden bryde en større Ager, end han ellers vilde,
for at have noget at prale over, eller for at faae en
Præmie; det er dog altid godt, at Ageren er brudt,
og at det nærende Korn voxer, hvor den unyttige
Mosse herskede. Lad den Rige give de Fattige, blot
for at de skulle fortælle om hans Godhed; det er
dog altid godt, at den Hungrige bliver mættet, og