Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

124 Skrifter i Samling II
dog ikke Mennesket over de andre Skabninger! At
Dyrene selv plage og ødelægge hverandre i Verdens
evige Krig, det er nu engang Naturens Orden; at
de ædleste af dem skulle for bestandig berøves sin
Frihed og bankes og tæmmes af dette tobenede Dyr,
som indbilder sig at have Ret til at herske over alle
Verdens Ting, det er allerede haardt nok; men at
de desuden skulle behandles med Grusomhed, det er
oprørende. Efter min Mening har Mennesket ingen
Ret til Herredømme over Dyret, uden den som den
strænge Nødvendighed giver. Men naar Mennesket
kun kan være tjent med Dyrets Død, da skee dette
saaledes, at Dyret saa lidet som nogensinde muligt
føler sin Overgang fra Livet til Døden, og skal man
bruge Dyret i levende Tilstand til sin Tjeneste, da
behandle man det saaledes, at det overalt befinder
sig vel, og føler sig skadesløst for Tabet af sin Frihed.
Da først er Menneskets Pligt mod Skaberen og
Skabningen fyldestgjort.
Klokken 3 begav jeg mig paa Veien til
Videnskabsselskabets
Samlinger. S– var allerede gaaen,
og hans Huusholderske viste mig til den store, røde
Muurstensbygning nedenfor Domkirken. Den føromtalte
gamle Mand var nede i Gaarden, og han ledsagede
mig nu med megen Velvillighed op til den
store Sal, hvor S– var begyndt med at vise Selskabets
store Myntsamling, som især Kraft syntes at
interessere sig meget for. Da denne Beskjæftigelse
blev meget langvarig, fulgte jeg med den gamle Mand
og de Andre, for at besee de andre Afdelinger. Man
finder her for det Første en meget stor Bogsamling,
hvoriblandt en Deel gamle Manuskripter og Skindbøger,
Tegninger, Korter o. s. v., dernæst en stor
Naturalsamling, hvoriblandt en forbausende Mængde
Konkylier, en Samling af Insekter, systematisk ordnede
saaledes, at Parret eller Han og Hun af hver
Art ere opstillede jævnsides, – en Deel Fugle, et