Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
17.07.2013 Views

122 Skrifter i Samling II full, Sinn, kjenne) høres endogsaa af fornemme og dannede Folk i selve Byen. Saaledes synes der i Trøndelagen selv at herske et Sprog, som er langt mindre tydeligt og fuldkomment, end det som Asbjørn af Medalhuus og Einar Tambarskjelver formodentlig have talet. Mit sidste Foretagende denne Dag var en Vandring til og omkring Fæstningen Kristiansteen. 23de Juli. Den sidste Dag af mit Ophold i Byen var allerede kommen. Jeg havde endnu Adskilligt at udrette, og frygtede for, at det kunde gaae mig som den Kone, der havde saa mange Arbeider paa Juleaften, at hun aldeles mistvivlede om at faae dem færdige til Helgen, og derfor greb til det Middel, som var det mindst tjenlige af alle, nemlig at lægge sig ned og sove. Jeg besluttede imidlertid at anvende Tiden med megen Virksomhed. Den Plan, som B– havde anmodet mig om, og de Vedtegnelser, jeg skulde tilføie det forhen nævnte Haandskrift, vare allerede næsten færdige og bleve nu fuldførte; derpaa besøgte jeg atter mange Kramboder, samt Seidelins Boghandling, hvor jeg dog intet synderligt udrettede. Kl. 11 indfandt jeg mig atter efter Bestemmelse hos S-, som dog nu havde mange Forretninger og liden Tid tilovers. Ved denne Leilighed overleverede jeg ham mit Herbarium med Anmodning om, at det indtil videre maatte nedlægges i Videnskabernes Selskabs Naturalsamling, for at en eller anden Plantekjender som det kunde interessere, skulde have Leilighed til at see hvilke Planter, der voxe hos os, og hvilke Navne man her giver dem. Jeg havde nemlig hørt, at en norsk Plantelære af Blytt var under Arbeide for dette Selskabs Regning, og saaledes kunde min Samling her maaskee være til nogen Nytte i een eller anden Henseende. S– modtog den, og yttrede sig meget fornøiet med

Skrifter i Samling II denne Overlevering; og da jeg siden blev indført i Selskabets Musæum, fandt jeg, at den var indbragt her. – Medens jeg var hos S– traadte en gammel Mand ind med det Ærinde, at da han havde lovet Adjunkt Kraft, Foged L– og Flere at vise dem Videnskabernes Selskabs Natural– og Kunstsamlinger, vilde han anmode S– om, at han, saafremt han havde Leilighed dertil, vilde ledsage dem, naar de denne Dags Eftermiddag begav sig dertil. Tiden blev bestemt til Kl. 3, og jeg blev tilbuden at blive med, hvilket var mig en stor Fornøielse. Da jeg kort derefter gik igjennem Munkegaden, hørte jeg bagenfor mig pludselig en uordentlig, høi og brølende Sang. Jeg saae tilbage og blev vaer en Mand, der sad paa en stor og smuk Hest, og var saa fuldkommen beruset, at hans Legeme hældede til alle Sider, og syntes hvert Øieblik at skulle falde. En Mængde Mennesker havde flokket sig omkring ham; men istedetfor at lade Hesten gaae sin Vei, svingede han den bestandig med Bidslet, saa at den stedse maatte gaae i en ringagtig Bevægelse. En Smaagut, som blev opmærksom derpaa, greb en stor Huggespone og slog paa Hesten, formodentlig for at faae den til at løbe og kaste sin elendige Rytter af. Men Dyret var fornuftigere end Mennesket; under sin uophørlige Kredsgang vedligeholdt Hesten saa megen Rolighed og Ligevægt som nogensinde muligt, og det samme Optrin vedvarede saalænge at jeg blev kjed af at see derpaa og gik min Vei. Jeg kom ihu, at jeg forrige Aar i Bergen havde seet en Mand i omtrent samme Forfatning med en Hest, som under idelige Stød og Slag af sin Herre, for at den skulde sætte sig i en anseelig Holdning, stod paa det store Torv med opstrammet Tømme og sønderrevne Mundviger og med et Udtryk i Øinene som hentydede paa stille Fortvivlelse. Hvor uforskammet behandles dog ikke disse ædle Dyr, og hvilket Tyrannie udøver 123

122 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />

full, Sinn, kjenne) høres endogsaa af fornemme og<br />

dannede Folk i selve Byen. Saaledes synes der i<br />

Trøndelagen selv at herske et Sprog, som er langt<br />

mindre tydeligt og fuldkomment, end det som Asbjørn<br />

af Medalhuus og Einar Tambarskjelver formodentlig<br />

have talet.<br />

Mit sidste Foretagende denne Dag var en Vandring<br />

til og omkring Fæstningen Kristiansteen.<br />

23de Juli.<br />

Den sidste Dag af mit Ophold i Byen var allerede<br />

kommen. Jeg havde endnu Adskilligt at udrette, og<br />

frygtede for, at det kunde gaae mig som den Kone,<br />

der havde saa mange Arbeider paa Juleaften, at hun<br />

aldeles mistvivlede om at faae dem færdige til Helgen,<br />

og derfor greb til det Middel, som var det mindst<br />

tjenlige af alle, nemlig at lægge sig ned og sove.<br />

Jeg besluttede imidlertid at anvende Tiden med megen<br />

Virksomhed. Den Plan, som B– havde anmodet mig<br />

om, og de Vedtegnelser, jeg skulde tilføie det forhen<br />

nævnte Haandskrift, vare allerede næsten færdige og<br />

bleve nu fuldførte; derpaa besøgte jeg atter mange<br />

Kramboder, samt Seidelins Boghandling, hvor jeg dog<br />

intet synderligt udrettede. Kl. 11 indfandt jeg mig<br />

atter efter Bestemmelse hos S-, som dog nu havde<br />

mange Forretninger og liden Tid tilovers. Ved denne<br />

Leilighed overleverede jeg ham mit Herbarium med<br />

Anmodning om, at det indtil videre maatte nedlægges<br />

i Videnskabernes Selskabs Naturalsamling, for at<br />

en eller anden Plantekjender som det kunde interessere,<br />

skulde have Leilighed til at see hvilke Planter,<br />

der voxe hos os, og hvilke Navne man her giver<br />

dem. Jeg havde nemlig hørt, at en norsk Plantelære<br />

af Blytt var under Arbeide for dette Selskabs Regning,<br />

og saaledes kunde min <strong>Samling</strong> her maaskee<br />

være til nogen Nytte i een eller anden Henseende.<br />

S– modtog den, og yttrede sig meget fornøiet med

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!