Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> II<br />
eller mindre anseelige Monumenter. Synet af et saadant<br />
<strong>Samling</strong>ssted for Levningerne af Rige og Fattige,<br />
Lykkelige og Ulykkelige, Ædle og Uædle, kan vække<br />
til alvorlige Betragtninger over Livet og over de jordiske<br />
Tings Forgjængelighed.<br />
Jeg fulgte tilbage med S-, og var nu atter en<br />
Stund hos ham. Da han skulde ud i Forretninger,<br />
fortsatte jeg mine Betragtninger af Byen og Bylivet,<br />
eensom og alene som sædvanlig. Jeg var inde i<br />
mange Kramboder, og bemærkede mangesteds en<br />
livlig Handel, især med Bønder fra Omegnen. At<br />
endog de Ringeste af Byens Folk ansee sig for lidt<br />
mere end de som boe paa Landet, syntes jeg at<br />
mærke ved følgende Leilighed. Paa en Krambod<br />
stod en Flok Bønder ved Disken, og bagenfor disse<br />
stode to Fruentimmere af simpel Stand, som det<br />
syntes. Den ene af dem sagde høit til den anden:<br />
«Vi faar bie, til Bønderne ere færdige.» En af disse<br />
vendte sig, saa paa den Talende og sagde: «Æ trur,<br />
du æ int stort meir ell Bonne du hell, kva Stadsmadamm<br />
du tist naa vær.» Hun svarede, at hvor<br />
ringe hun var, saa var hun dog af Byens Folk.<br />
Dette forandrede dog ikke Modpartens Anskuelse;<br />
imidlertid vendte han tilbage til sin Forretning, og<br />
saaledes endte Striden uafgjørende.<br />
Den trondhjemske Almues Sprog adskiller sig fra<br />
de sydligere Dialekter ved sine forkortede Ord, især<br />
ved den hyppige Bortkastelse af E’et i Ordenes Endelser.<br />
Saaledes siger man ved Trondhjem: Gryt,<br />
Klokk, drikk, lær, Gutann, Hestann, stør, finar, o. s. v.<br />
istedetfor vore Distrikters: Gryte, Klokke, drikke, lære,<br />
Gutanne, Hestanne, større, finare. Man udtaler ogsaa<br />
et dobbelt L og N i de Ord, som skulde have ld<br />
og nd, f. Ex.: halle, kallar, Lann, Vinn, Hunn, o. s. v.<br />
istedetfor halde, kaldare, Land, Vind, Hund. Denne<br />
Sammenblanding af de Ord, som bør have et D i<br />
Enden, med dem som ikke bør have det (f. Ex. Fjell,<br />
121