Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
langs med Søen, har et meget uordentlig Udseende
efter de store Ildebrande, som have overgaaet samme.
I den først afbrændte Deel ere de fleste, men i de
sidst afbrændte kun faa Bygninger nu komne under
Tag, men overalt ligge store Hobe af Steen og
Tømmer, overalt buldre Tømmermændenes Biler og
Snedkernes Høvler. Paa en stor Grusdynge ved
Strandbredden staar et Trækors, hvorpaa er malet
med store Bogstaver det Ord «Grus». To smaa
Piger gik engang forbi dette Kors, medens jeg betragtede
samme; den ene af dem læste Paaskriften
og begge lo høit. Jeg var selv tilbøielig til at lee
over denne Inskription, der forekom mig som om
man paa Panden af en Hest vilde sætte et Skildt
med de Ord «En Hest». Imidlertid havde vel Mærket
en Hensigt og kunde ialfald vække til alvorlige
Betragtninger og ædlere Følelser.
Den Artighed, som man træffer i Bergen, idet man
altid velvillig bliver underrettet om det Huus eller
den Person man spørger om, forekom mig ogsaa at
have Sted i Trondhjem. Denne Velvillighed mod
Fremmede synes mig at være en stor Ære for disse
Byer, da nemlig denne Dyd ikke just kommer af
Naturen, men sædvanlig beroer paa Opdragelsen og
Tænkemaaden. Jeg vilde tale med Hr. R– B- 1
og indfandt mig omtrent Kl. 9 Formiddag i hans
Bopæl, en frygtelig stor Steenbygning. Man underrettede
mig om, at han, formedelst huuslige Sorger,
da hans Kone var meget syg, og formedelst en søvnløs
Nat, var dennegang i «slet Humør» og ikke
gjerne vilde tale med Nogen. Man bad mig komme
igjen en Stund efter Middag, hvilket jeg ogsaa gjorde;
man havde sagt ham mit Navn, og faaet til Svar, at
jeg skulde komme til ham Kl. 5. Jeg indfandt mig
til bestemt Tid, med nogen Frygt for, at de omtalte
huuslige Uheld kunde virke ufordeelagtigt paa mine
1 dvs. Rektor Bugge se ovenfor s. 93.
117