Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

114 Skrifter i Samling II
til at opdrages til fuldkommen Sømand end de unge
Gripinger kan vist Ingen have.
Efterat vi vare afgaaede fra ovennævnte By Kl. 6
om Morgenen og havde passeret Havstykket forbi
Tusteren, kom vi ind paa den skjønne Trondhjems-Led,
som gaar indenfor de to store Øer Smølen og
Hitteren, hvoraf den første er lav og jævn, den anden
derimod noget høiere og opfyldt med nøgne Klipper.
Den Mand, som syntes meest opmærksomt at betragte
Alt hvad der kom indenfor vor Synsvidde, var Hr.
Kraft fra Molde. 1 Han gik sædvanlig med et stort
Søkort i den ene Haand og en Lommekikkert i den
anden for at iagttage ethvert Sted af nogen Betydenhed,
som viste sig i Horizonten. Da han kjendte mig
og vidste, at jeg ikke havde reist der før, underrettede
han mig af egen Drift om mange Gaard-Bygder
og mærkelige Steder, som vi havde Leilighed til at
see. Blandt de andre Passagerer lagde jeg især
Mærke til to unge Mænd, der saae ud til at være
meget fortrolige Venner, og som ikke talede uden
med hinanden alene. Den Ene holdt jeg længe for
en Søndmøring, da hans Ansigt meget stærkt erindrede
om en vis mægtig Familie paa Søndmør; men
efter adskillige senere Iagttagelser lod jeg denne Formodning
fare. Den Anden udmærkede sig især ved
sin Næse, som ved sin kjæmpemæssige Fremadstræben
dannede en stærk Modsætning til den Smaahed
og Tyndhed (Grannleikje), som viste sig i de øvrige
Dele af Ansigtet og Legemet. Han læste tildeels i
en Bog, som jeg engang fik see, da den laae tilbage
paa Dækket, og hvis Titel var intet ringere end:
Lettres sur le Nord, par X. Marmier [Paris 1840].
Det Sprog, de to Venner talede indbyrdes, var endnu
værre at komme tilrette med; thi enten det nu var
Norsk eller Tydsk eller Fransk, var det i ethvert
Tilfælde lige uforstaaeligt. De syntes at være høifornemme
1 Edvard Kraft, adjunkt ved Molde middelskole.