Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

Skrifter i Samling II
4 eller 5 norske Mile, forekom mig at være to eller
tre Gange længere. Jeg befandt mig ilde, og fornam,
at jeg ikke har den Sømandsmave, som passer sig
for en ægte Søndmøring. Dette forekom mig besynderligt,
da jeg dog forhen i værre Veir og især under
langt større Søgang har befundet mig temmelig vel;
men jeg havde nu den foregaaende Nat sovet saa
godt som intet, og var eiheller ved Begyndelsen af
Søveien ret frisk; dette var nok Grunden til en Mathed
og Svimmelhed, som Nordenvinden og den lange
Havtur forandrede til en virkelig Sygdom. Saaledes
tog jeg liden Deel i den Opmærksomhed, hvormed
man betragtede Kvitholmens nye og meget anseelige
Fyrtaarn, hvor man med Flag og Kanonskud hilsede
Dampskibet, som ogsaa svarede derpaa med sine fire
Kanoner. Efterat Hustadvigen og det Værste af den
øvrige Vei endelig var passeret, maatte jeg siden
kjæmpe med en ny Fiende, nemlig en uimodstaaelig
Lyst til at sove. Imidlertid opnaaede vi nu, hvad jeg
for min Deel meest ønskede, nemlig Land paa begge
Sider, og kort derefter ogsaa Bestemmelsesstedet for
denne Dag, Kristiansund.
113
20de Juli.
Kristiansund fortjener mere end Navn af Søstad;
det kan kaldes en Havstad, thi paa begge Sider fører
Skibsveien dertil gjennem det aabne Hav. Hvilken
Trøst maa ikke denne By være for de Søfarende!
Dens Havn er omtrent fiirkantet og har paa hver
Side en liden Øe, og paa hver Kant et smalt Sund.
Skjønt denne By ligger i den yderste Rand af
Kysten, seer man dog i Nordvest for samme en lav
Øegruppe, som næsten skjuler sig i det vide Hav,
men dog skal være Opholdssted for mange Mennesker
og indbefatte et Kirkesogn. Det er Grip-øerne,
som dele sig i to Grupper der af Nordmøringerne
kaldes Inn-gripann og Ut-gripann. Bedre Leilighed